Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl.

Told- og skatteregionerne, jf. dog stk. 2 og 4, bemyndiges til at træffe afgørelse som 1. instans bortset fra de tilfælde, der er nævnt i §§ 3-12.

For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende bemyndiges skattedirektoraterne til at træffe afgørelse som 1. instans i de i stk. 1 nævnte tilfælde. Undtaget herfra er dog sager vedrørende told- og afgiftslovgivningen og lov om arbejdsmarkedsbidrag, sager vedrørende arbejdsgiverkontrollen og sager vedrørende inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskatter.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde bestemme, at en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner træffer afgørelse som 1. instans i alle sager vedrørende et bestemt sagsområde.

For skattepligtige, der er omfattet af § 2, stk. 1 og 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (lovbekendtgørelse nr. 740 af 20. november 1987, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), træffes de afgørelser, der henhører under stk. 1-3, af Told- og Skattestyrelsen. Dette gælder ikke i det omfang, Ligningsrådet har bemyndiget de kommunale skattemyndigheder til at foretage ansættelse i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.

De kommunale skattemyndigheder bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter følgende bestemmelser:

1. Afskrivningsloven (lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 5, stk. 3, § 29 A, stk. 4, og § 43 A.

1. Aktieavancebeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som ændret senest ved lov nr. 356 af 1. juni 1990), § 2 b, stk. 5.

1. Ejendomsavancebeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 12, stk. 1, og stk. 4, sidste pkt.

1. Etableringskontoloven (lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 5, stk. 4, 2. pkt., og § 8, stk. 2.

1. De årlige finanslove, § 42, tekstanmærkning nr. 50 og nr. 51.

1. Fondsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990), § 3, stk. 3, og stk. 4, sidste pkt., § 4, stk. 6, og stk. 7, 1. pkt., § 5, stk. 2, og § 15, stk. 3, nr. 5.

1. Frigørelsesafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som ændret senest ved lov nr. 138 af 7. marts 1990), § 6, stk. 1, og § 7, stk. 4, sidste pkt.

1. Fusionsloven (lovbekendtgørelse nr. 569 af 7. august 1990), § 15, stk. 3.

1. Investeringsfondsloven (lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 3 A, stk. 5, § 5, stk. 1, sidste pkt., og § 6, stk. 2, sidste pkt.

1. Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990), § 22, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3, sidste pkt., § 52, stk. 2, sidste pkt., § 53, stk. 4, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., § 89 og § 89 A, stk. 1-7.

1. Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 16 A, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 16 B, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 1.

1. Pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 569 af 26. august 1987, som ændret senest ved lov nr. 313 af 16. maj 1990), § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 19 E og § 21 A, stk. 2.

1. Bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings~ og selvpensioneringskonti, § 6, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2.

1. Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990), § 5, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3, sidste pkt., og stk. 5, § 5 A, stk. 2, sidste pkt., § 7, sidste pkt., § 17, stk. 3, 1. pkt., § 17 B, stk. 3, 1. pkt., og § 18, stk. 3, 1. pkt.

De kommunale skattemyndigheder bemyndiges endvidere til som 1. instans at træffe afgørelse i sager om forældelse af indkomst~ og formueskatter, i sager om henstand med skattebetalingen i forbindelse med klage over skatteansættelser, i sager om henstand med betaling af forbrugsrenteafgift for afgiftsåret 1987, i sager om udbetaling af acontobeløb, jf. etableringskontolovens § 9, stk. 3, 3. pkt., og investeringsfondslovens § 9, stk. 3, 1. pkt., samt i sager om værdiansættelse af aktier efter ligningslovens § 19, 1. pkt.

Skifteretter og eksekutorer bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990), § 3, stk. 4, i det omfang, som er anført i bekendtgørelse nr. 587 af 13. august 1990 om nedsættelse af arveafgift m.v.

Skifteretterne bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990), § 14 A, stk. 1, 1. pkt., § 26, stk. 3 og 4, for så vidt angår forhøjelse af arveafgiften, § 26, stk. 5, samt § 33, stk. 7, i det omfang, som er anført i bekendtgørelse nr. 587 af 13. august 1990 om nedsættelse af arveafgift m.v.

Statsamterne bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990), § 26, stk. 3 og 4, for så vidt angår fastsættelse af daglige bøder.

Finanstilsynet bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986 om fritagelse for realrenteafgift af afkast af visse former for fast ejendom og om kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer efter realrenteafgiftsloven, § 8, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 9 og § 10.

Det Kongelige Klasselotteri bemyndiges til som 1. instans af træffe afgørelse efter klasselotteriafgiftsloven (lov nr. 519 af 19. december 1942, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990) og efter klasselotteriloven (lov af 6. marts 1869, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), jf. dog § 9.

Den af skatteministeren bemyndigede kontrollant træffer afgørelse efter klasselotteriloven (lov af 6. marts 1869, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), § 1, stk. 3, sidste pkt.

Ligningsrådet bemyndiges til at træffe afgørelse efter ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 16 B, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 2, 4 og 5.

Skatteministeren træffer afgørelse efter følgende bestemmelser:

1. Bekendtgørelse nr. 677 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat, §§ 10 og 16.

1. Bekendtgørelse nr. 602 af 9. december 1977 om beskatning af dødsboer m.v., § 9.

1. Kulbrinteskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), § 17, stk. 4.

1. Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 32 D, stk. 1, sidste pkt.

1. Realrenteafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988, som ændret senest ved lov nr. 250 af 25. april 1990), § 20, stk. 4.

1. Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990), § 24, stk. 3.

1. V6-loven (lov nr. 270 af 8. juni 1983, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 2 og 3, og § 3, stk. 1.

Skatteministeren træffer endvidere afgørelse i henhold til dobbeltbeskatningsaftaler i konkrete sager, hvor der er opstået en dobbeltbeskatningssituation.

Afgørelse om aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 1, og offentlighedslovens § 15, stk. 1, samt afgørelse om tavshedspligt m.v., jf. forvaltningslovens kapitel 8, i sager, der er omfattet af denne bekendtgørelse, træffes i 1. instans af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.

Afgørelse i sager om beregning og udbetaling af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb træffes i 1. instans af den myndighed, der skal tilbagebetale det pågældende beløb.

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse.

1. instans

Klageinstans

Klageinstans

Afgørelser efter § 2, stk. 1-3, jf. dog § 16, og efter §§ 4-8 kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til som klageinstans at træffe afgørelse i medfør af følgende bestemmelser:

1. Arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990), § 32, stk. 1.

1. Kapitaltilførselsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 761 af 12. december 1988, som ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), § 14, stk. 1.

1. Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990), § 45, stk. 3, sidste pkt.

1. Stempelloven (lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som ændret senest ved lov nr. 584 af 20. august 1990), § 26, stk. 1, § 30, 1. pkt., og § 40, stk. 4, 2. pkt.

Told- og Skattestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre afgørelsen ifølge lovgivningen kan indbringes eller forelægges for Momsnævnet eller Motornævnet.

Afgørelser efter § 3, stk. 1 og 2, kan påklages til told- og skatteregionerne.

Told- og skatteregionerne bemyndiges endvidere til som klageinstans at træffe afgørelse i medfør af følgende bestemmelser:

1. Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990), § 28, stk. 3, 1. pkt.

1. Skattekontrolloven (lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990), § 7 A, stk. 2, sidste pkt.

Told- og skatteregionerne bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse i sager, der vedrører klager over de kommunale pantefogeders inddrivelse af skatter eller de kommunale skattemyndigheders sagsbehandling i de af § 3, stk. 1 og 2, omfattede sager.

Klager som nævnt i stk. 1 og 2, der vedrører afgørelser truffet i 1. instans af Københavns Kommune, samt klager som nævnt i stk. 3, der vedrører pantefogederne eller skattedirektoratet i nævnte kommune, afgøres af Told- og Skatteregion København 2 (Nord). Vedrører klager som nævnt i 1. pkt. Frederiksberg Kommune, afgøres sagerne af Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest).

Told- og skatteregionernes afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelser efter § 2, stk. 4, 1. pkt., § 3, stk. 3, 1. pkt., § 9 og § 10 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelser efter § 12 kan påklages til skatteministeren.

Skatteministeren træffer endvidere afgørelse i sager, der vedrører klager over sagsbehandlingen i de af § 2, § 3, stk. 3, 1. pkt., §§ 4-10 og §§ 12-14 omfattede sager.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1990 og har virkning for sager, der rejses den 1. oktober 1990 eller senere.

Direktøren for Told- og Skattestyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at Told- og Skattestyrelsen indtil den 1. januar 1992 træffer afgørelse i visse typer af sager, der er omfattet af § 2.

Afgørelser, der efter direktøren for Told- og Skattestyrelsens bestemmelse, jf. stk. 2, er truffet af Told- og Skattestyrelsen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre afgørelsen efter § 16 kan påklages til skatteministeren.

Følgende regler ophæves:

1. § 18 a, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 602 af 9. december 1977 om beskatning af dødsboer m.v., som ændret bl.a. ved bekendtgørelse nr. 757 af 3. december 1987.

1. § 1, stk. 4, § 7, stk. 6, § 9, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, sidste pkt., § 16, stk. 3, og § 17 i bekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 1978 om stempelafgift.

1. Bekendtgørelse nr. 630 af 13. december 1978 om bemyndigelse til at fremtvinge oplysninger i henhold til § 7 i skattekontrolloven.

1. Bekendtgørelse nr. 55 af 16. februar 1979 om bemyndigelse til kommunalbestyrelsen for Københavns kommune til at eftergive skat.

1. § 2 i bekendtgørelse nr. 122 af 21. marts 1979 om kapitaltilførselsafgift.

1. § 3 i bekendtgørelse nr. 506 af 14. december 1979 om kontrol med visse byggearbejder.

1. Bekendtgørelse nr. 186 af 9. april 1981 om bemyndigelse til at eftergive forhøjelser af selskabsskat.

1. Bekendtgørelse nr. 339 af 19. juni 1981 om nedsættelse af forhøjelsen af gaveafgift, udsættelse med indgivelse af gaveanmeldelse og udsættelse med betaling af gaveafgift.

1. Bekendtgørelse nr. 146 af 14. april 1983 om henlæggelse af visse beføjelser til amtsskatteinspektoraterne vedrørende beskatningen af bedriftssundhedstjenester.

1. § 19 i bekendtgørelse nr. 505 af 20. oktober 1983 om arve- og gaveafgift.

1. Bekendtgørelse nr. 385 af 6. juli 1984 om bemyndigelse for de kommunale ligningsmyndigheder til at træffe afgørelse i sager om datterselskabslempelse.

1. Bekendtgørelse nr. 418 af 15. august 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager.

1. Bekendtgørelse nr. 523 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet.

1. Bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne, sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder.

1. Bekendtgørelse nr. 277 af 30. maj 1985 om henlæggelse af visse beføjelser til ligningsrådet.

1. § 11 i bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986 om fritagelse for realrenteafgift af afkast af visse former for fast ejendom og om kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer efter realrenteafgiftsloven.

1. § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti.

1. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 802 af 1. december 1986 om fondsbeskatningsloven.

1. Bekendtgørelse nr. 697 af 3. november 1987 om henlæggelse til amtsskatteinspektoraterne af beføjelsen til at give dispensation for beskatning ved afståelse af andelsbeviser m.v.

1. Bekendtgørelse nr. 115 af 10. marts 1988 om klageadgang m.v. efter told- og forbrugsafgiftslovgivningen og lov om arbejdsmarkedsbidrag.

1. § 7, 2. og 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 347 af 28. juni 1988 om afsluttende ansættelse og henstand med skat af aktieavancer ved ophør af skattepligt.

1. §§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 449 af 21. juli 1988 om medarbejderaktieordninger m.v.

1. § 46, § 47 og § 57, stk. 2, 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 677 af 4. november 1988 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, som ændret bl.a. ved bekendtgørelse nr. 612 af 20. september 1989.