TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse til selvstændigt virke som læge

BEK nr 657 af 20/09/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

For at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge skal en læge have gennemgået en praktisk klinisk uddannelse på 18 måneder (turnusuddannelse). Uddannelsen skal omfatte:

  1. 6 måneders ansættelse som reservelæge på en intern medicinsk sygehusafdeling.
  1. 6 måneders ansættelse som reservelæge på en kirurgisk eller ortopædkirurgisk sygehusafdeling.
  1. 6 måneders ansættelse som reservelæge hos en alment praktiserende læge under den offentlige sygesikring.
Stk. 2

Ansættelser af mindre end 3 måneders varighed kan normalt ikke medregnes i de i stk. 1 nævnte uddannelseskrav.

Stk. 3

Ved fravær, bortset fra ferie ifølge ferieloven, svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed af en given del af uddannelsen, jf. stk. 1, forlænges uddannelsestiden tilsvarende.

§ 2

Den i § 1, stk. 1, nævnte uddannelse skal foregå i stillinger, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt hertil. Sundhedsstyrelsen udarbejder en oversigt over godkendte uddannelsesstillinger, der indgår i turnusuddannelsen.

Stk. 2

Turnusuddannelsen kan fravige de uddannelseskrav, der er nævnt i § 1, stk. 1, såfremt lægen har gennemgået anden uddannelse, der efter Sundhedsstyrelsens skøn kan sidestilles hermed. Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at den i § 1, stk. 1, nr. 3) beskrevne ansættelse i særlige tilfælde kan erstattes af ansættelse på en klinisk sygehusafdeling.

§ 3

Sundhedsstyrelsen udtager efter drøftelse med vedkommende amtsråd blandt de ved sygehusene normerede reservelægestillinger og under hensyntagen til sygehusvæsenets behov for lægeuddannet personale det antal turnusstillinger, som er nødvendige til at lægevidenskabelige kandidater kan gennemgå den i § 1, stk. 1, omhandlede uddannelse.

Stk. 2

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for lægers adgang til at opnå de i § 1, stk. 1, omhandlede turnusstillinger.

§ 4

Læger, der opfylder kravene i overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for læger og direktiver vedtaget af De europæiske Fællesskaber vedrørende etableringsfrihed m.v. for læger, har ret til selvstændigt virke som læge.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 551 af 25. november 1976 som ændret ved bekendtgørelse nr. 512 af 24. november 1980.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 5 og 6, i lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976, som ændret ved lov nr. 278 af 2. maj 1990 (lægeloven), fastsættes efter forhandling med undervisningsministeren:


Sundhedsministeriet, den 20. september 1990, den 20. september 1990

/Ester Larsen Steen Loiborg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990