Bekendtgørelse om afgift til dækning af omkostningerne ved administration af lov om krigsmateriel m.v.
BEK nr 684 af 11/10/1990
§ 1
Virksomheder, som har tilladelse til at fremstille krigsmateriel, skal betale en af Justitsministeriet fastsat årlig afgift til dækning af omkostningerne ved administrationen af lov om krigsmateriel m.v.
§ 2
Den samlede afgift, som virksomhederne skal betale i henhold til § 1, andrager for perioden fra den 1. oktober 1990 til og med den 31. december 1990 55.000 kr., medens den for 1991 andrager 230.000 kr.
For efterfølgende år reguleres den samlede afgift, som virksomhederne skal betale, i henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige samlede årsløn for statsansatte for det foregående år.
§ 3
Den enkelte virksomhed betaler en årlig grundafgift på 500 kr.
Den årlige afgift fordeles i øvrigt mellem virksomhederne i forhold til den enkelte virksomheds omsætningsmæssige andel af virksomhedernes samlede krigsmaterielproduktion.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. oktober 1990.
pre_paragraph I medfør af § 13 i lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel m.v. fastsættes:
Justitsministeriet, den 11. oktober 1990, den 11. oktober 1990
/Hans Engell Kaspar Linkis/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990