TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om begrænsning af kvælstofoxidforurening m.v. fra gasmotorer og -turbiner

BEK nr 688 af 15/10/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter motorer og turbiner til forbrænding af naturgas samt gas fra forgasning af faste brændstoffer (kul, halm, affald m.v.) enten alene eller i blanding med andre brændsler i faste installationer med en indfyret effekt over 120 kW.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke anlæg, der er omfattet af lov nr. 215 af 5. april 1989 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker.

Stk. 3

Ved bestemmelse af den indfyrede effekt skal benyttes brændslets nedre brændværdi.

Stk. 4

Bekendtgørelsen omfatter ikke anlæg, der benyttes mindre end 500 driftstimer om året. Definitioner

§ 2

Ved eksisterende anlæg forstås anlæg, som var lovligt i drift før 1. december 1990.

Stk. 2

Ved nye anlæg forstås anlæg, som idriftsættes efter 1. december 1990. Grænseværdier

§ 3

Emissionen af kvælstofoxider (NOx regnet som NO2) fra nye anlæg, jfr. § 2, stk. 2, må ikke overstige 650 mg/Nm3 tør røggas ved en elvirkningsgrad på 30%.

Stk. 2

Emissionen af kulilte (CO) fra nye anlæg, jfr. § 2, stk. 2, må ikke overstige 650 mg/Nm3 tør røggas ved en elvirkningsgrad på 30%.

Stk. 3

Grænseværdierne i stk. 1. og 2 ændres proportionalt i op eller nedadgående retning afhængig af elvirkningsgraden.

Stk. 4

De i stk. 1 og 2 nævnte grænseværdier refererer til et 02 indhold i røggassen på 5%.

Stk. 5

De i stk. 1 og 2 nævnte grænseværdier beregnes som timemiddelværdi ved fuldlast.

Stk. 6

Eksisterende anlæg, jf. § 2, stk. 1, skal overholde de i stk. 1 og 2 nævnte grænseværdier senest den 1. januar 1998.

Stk. 7

Til kontrol af de fastsatte emissionsgrænser skal der udføres målinger, der er i overensstemmelse med anerkendte standardmetoder. De benyttede målemetoder skal kunne bestemme emissionskoncentrationen af røggassens enkelte komponenter med en samlet usikkerhed på mindre end 15%. Forhåndsanmeldelse

§ 4

Inden etablering af et nyt anlæg, jf. § 2, stk. 2, med en indfyret effekt under 5 MW skal der indgives anmeldelse herom til tilsynsmyndigheden, jf. § 8.

Stk. 2

Eksisterende anlæg, jf. § 2, stk. 1, med en indfyret effekt under 5 MW, skal anmeldes til tilsynsmyndigheden, jf. § 8, inden den 1. januar 1996.

Stk. 3

Anmeldelsen skal indeholder dokumentation for, at emissionsgrænserne i § 3, stk. 1 og 2 overholdes.

Stk. 4

Dokumentation skal foreligge i form af

  1. Målerapport for de anmeldte anlægstyper.
  1. For et prototypeanlæg kan dokumentation foreligge i form af måling udført på et anlæg, der i det væsentligste ligner det anmeldte.
Stk. 5

Den i stk. 4 nævnte målerapport skal udføres af et af tilsynsmyndigheden anerkendt laboratorium. En målerapport udført af et laboratorium, der opfylder kriterier svarende til EN 45.001 skal dog umiddelbart anerkendes af tilsynsmyndigheden.

§ 5

Anmeldepligten anses for opfyldt, når tilsynsmyndigheden har modtaget de i § 4, stk. 4, nævnte oplysninger.

Stk. 2

Har tilsynsmyndigheden ikke inden 4 uger fra modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan bygge- og anlægsarbejder påbegyndes.

Stk. 3

Har tilsynsmyndigheden inden 4 uger fra anmeldelsen gjort indsigelse mod det anmeldte projekt, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før der mellem tilsynsmyndigheden og anmelderen er opnået enighed om sådanne ændringer af projektet, at grænseværdierne i § 3 kan overholdes.

§ 6

Når det anmeldte anlæg sættes i drift, skal dette meddeles til tilsynsmyndigheden.

§ 7

Er det anmeldte anlæg ikke sat i drift inden 2 år efter udløbet af fristen i § 5, stk. 2, skal anmeldelse påny indgives til tilsynsmyndigheden. Tilsyn

§ 8

Kommunalbestyrelsen påser, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes.

Stk. 2

For såvidt angår anlæg etableret på virksomheder, hvor amtsrådet i medfør af miljøbeskyttelsesloven er tilsynsmyndighed, føres det i stk. 1 nævnte tilsyn af amtsrådet.

§ 9

Tilsynsmyndigheden kan i fornødent omfang træffe afgørelse om, hvilken egenkontrol de af bekendtgørelsen omfattede virksomheder for ejerens regning skal foretage til dokumentation for, at bekendtgørelsen overholdes.

§ 10

For tilsyn og håndhævelse gælder i øvrigt reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 7. Afgørelser og straf

§ 11

Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 gælder for afgørelser efter denne bekendtgørelse.

§ 12

Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 5, stk. 3, kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Stk. 2

Tilsynsmyndighedens øvrige afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Klage skal indgives til tilsynsmyndigheden senest 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Tilsynsmyndigheden videresender klagen til Miljøstyrelsen med sine eventuelle bemærkninger. Klagesagen afgøres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

§ 13

Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 14

Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den der

  1. overtræder § 3, stk. 1 og 2 eller
  1. undlader anmeldelse efter § 4, stk. 1 og 2
Stk. 2

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttrædelse

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1990.

§ 16

Fra tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden ændres punkt H 4 i listen over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet at miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelsespligtige virksomheder m.v., til følgende: »Gasturbiner og gasmotorer med en indfyret effekt på over 5 MW (a)».

pre_paragraph I medfør af § 6, § 35, stk. 2, § 45, stk. 3, § 48, stk. 2, § 56 og § 83, stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, fasættes: Område


Miljøministeriet, den 15. oktober 1990, den 15. oktober 1990

/Lone Dybkjær Hans Jurgen Stehr/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990