Bekendtgørelse om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus
BEK nr 70 af 02/02/1990
§ 1
Ved arkitektuddannelserne på Det Kgl. Danske Kunstakademi og Arkitektskolen i Aarhus optages ansøgere, som har en af følgende eksaminer m.v.:
- Studentereksamen (herunder færøsk studentereksamen).
- Højere forberedelseseksamen (herunder færøsk højere forberedelseseksamen).
- Højere handelseksamen.
- Højere teknisk eksamen (HTX-eksamen).
- Adgangskursus i matematiske fag under gymnasiale suppleringskurser.
- Eksamen som byggetekniker eller bygningskonstruktør.
- En eksamen fra et fremmed land, med hvilket Danmark har truffet aftale om gensidig anerkendelse af adgangsbeviser, som i det pågældende land giver adgang til uddannelse på en højere uddannelsesinstitution, jfr. dog § 11.
Ved optagelse på grundlag af § 1, stk. 1, nr. 7, kan arkitektskolerne forlange, at ansøgeren består en prøve i dansk inden optagelsen.
§ 2
Arkitektskolerne kan ved særlig tilladelse give adgang for ansøgere til arkitektuddannelsen på andet grundlag end de i § 1 nævnte eksaminer m.v., jfr. dog kapitel 3 om adgangsbegrænsning.
Arkitektskolerne kan give tilsagn om adgang ved særlig tilladelse efter stk. 1 på betingelse af, at ansøgeren forinden består een eller flere prøver efter gymnasiale suppleringskurser eller andre prøver.
En tilladelse efter stk. 1 omfatter kun uddannelsen ved den pågældende arkitektskole.
Optagelsesområder, indskrivning og studieskift
Optagelsesområder, indskrivning og studieskift
§ 3
Kandidatuddannelserne ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og ved Arkitektskolen i Aarhus udgør hver eet optagelsesområde.
§ 4
Kulturministeriet fastsætter hvert år inden den 15. april antallet af optagelsespladser ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus. Fastsættelsen sker på grundlag af udtalelser fra arkitektskolerne og det rådgivende udvalg vedrørende arkitektuddannelsen samt foreliggende materiale fra udvalget vedrørende arbejdsmarkedsprog-noser for langvarigt uddannede.
Arkitektskolerne skal indsende deres udtalelser inden 1. december det foregående år.
§ 5
Optagelse sker ved et optagelsesområde under eet.
§ 6
Overflytning mellem arkitektskolerne kan ske med tilladelse fra den arkitektskole, der søges om overflytning til.
Særlige bestemmelser om optagelse under adgangsbegrænsning
Særlige bestemmelser om optagelse under adgangsbegrænsning
§ 7
Hvis antallet af ansøgere, der kan optages efter kapitel 1, et år overstiger antallet af optagelsespladser ved et optagelsesområde, fordeles pladserne i tre grupper for de i §§ 8-10 angivne ansøgerkategorier.
Størrelsen af grupperne fastsættes efter forholdet mellem antal ansøgere, som kan komme i betragtning i de enkelte grupper, dog således at mindst 20 pct. af optagelsespladserne reserveres for gruppe II og 25 pct. for gruppe III.
Hvis antallet af optagelsespladser i en gruppe ikke besættes fuldt ud, fordeles de overskydende optagelsespladser på de andre grupper i forhold til det antal ansøgere, som kunne komme i betragtning i disse.
§ 8
Optagelsespladserne i gruppe I tildeles efter faldende optagelseskvotient:
- Ansøgere med de i § 1, stk. 1, nr. 1-5, nævnte eksaminer.
- Ansøgere med udenlandsk eksamen efter § 1, stk. 1, nr. 7.
Om ansøgere, der ikke er danske statsborgere henvises til § 11 og § 15.
Optagelseskvotienten er gennemsnittet af de karakterer, der medregnes ved afgørelsen af, om den adgangsgivende eksamen er bestået. Gennemsnittet beregnes med 1 decimal. Ansøgere med en udenlandsk eksamen indplaceres i kvotientrækken efter en vurdering af resultatet ved den adgangsgivende eksamen, jfr. § 12.
§ 9
Optagelsespladserne i gruppe II tildeles ansøgere, som har de i § 1, nr. 6, nævnte eksaminer efter faldende optagelseskvotient, jfr. i øvrigt § 8, stk. 2. Ansøgere med bygningskonstruktøreksamen optages dog forlods i forhold til ansøgere med byggeteknikereksamen.
§ 10
Optagelsespladserne i gruppe III tildeles følgende ansøgere:
- Ansøgere, som har fået særlig tilladelse efter § 2 (dispensater).
- Ansøgere med udenlandsk eksamen efter § 1, stk. 1, nr. 7, som ikke kan optages gennem gruppe I.
- Ansøgere af de i §§ 8 og 9 angivne kategorier, som har afsluttet eksamen pr. 15. marts i det år, hvor optagelse søges, og som ikke forventer at kunne optages gennem gruppe I og II, hvis de efter skolens vurdering har kvalificeret sig ved aktiviteter ud over den adgangsgivende eksamen.
Om ansøgere, der ikke er danske statsborgere, henvises til § 11.
Hvis antallet af ansøgere, der kan optages efter stk. 1, overstiger antallet af optagelsespladser i gruppe III, optages der blandt ansøgerne efter arkitektskolens bestemmelse. Tværgående adgangsbegrænsningsbestemmelser
§ 11
Ansøgere, der ikke er danske statsborgere, optages sådan:
- Ansøgere med dansk eksamen efter § 1, stk. 1, nr. 1-5, gruppe I.
- Ansøgere med dansk eksamen efter § 1, stk. 1, nr. 6, gruppe II.
- Ansøgere med andet dansk adgangsgrundlag (særlig tilladelse efter § 2), gruppe III.
- Ansøgere med udenlandsk eksamen efter § 1, stk. 1, nr. 7.
a) Hvis deres lands statsborgere i henhold til konvention, traktat eller lignende har ret til at blive optaget på lige fod med danske statsborgere (visse EF-statsborgere under nærmere betingelser), gruppe I-II.
b) I øvrigt, gruppe III.
Selv om der er ubesatte optagelsespladser i gruppe III, kan der under adgangsbegrænsning kun optages et samlet antal ansøgere uden dansk statsborgerskab i grupperne I-III, der ikke overstiger 10 pct. af antallet af optagelsespladser ved optagelsesområdet. De i stk. 1, nr. 4 a, nævnte ansøgere kan dog ikke udelukkes ved denne bestemmelse.
Ved optagelse under adgangsbegrænsning kan Kulturministeriet fastsætte regler om, at ansøgere uden dansk statsborgerskab, som ikke er ligestillede med danske statsborgere efter konvention m.v. (stk. 1, nr. 4 a), kun optages, hvis de har en særlig tilknytning til Danmark (udover eventuelt ophold for at tage dansk adgangsgivende eksamen).
§ 12
Det Kgl. Danske Kunstakademi og Arkitektskolen i Aarhus nedsætter sammen med universiteterne og de andre institutioner under den koordinerede tilmelding, som har tilsvarende bestemmelser, et fælles nævn til indplacering af udenlandske eksaminer i kvotientrækkefølgen for danske eksaminer efter § 1, stk. 1, nr. 1-5, og til at vurdere ikke-danske ansøgeres tilknytning til Danmark.
Fremgangsmåden ved ansøgning og optagelse.
Fremgangsmåden ved ansøgning og optagelse.
§ 13
Der optages studerende ved arkitektskolerne een gang om året pr. 1. september. Overflytning mellem arkitektskolerne efter § 6 kan dog foretages på andre tider. Kulturministeriet kan tillade, at der optages studerende to gange om året.
Optagelse sker ved hver arkitektskole.
Der foretages en koordinering af tilmeldings- og optagelsesproceduren ved arkitektskolerne og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter regler herom. Almindelig ansøgningsfrist
§ 14
Ansøgere skal inden den 1. juli i det år, hvor optagelse søges, jfr. dog § 15, indsende et særligt ansøgningsskema for hver uddannelsesinstitution, der søges optagelse på, medmindre andet fremgår af ansøgningsskemaerne. Ansøgningen sendes til den uddannelsesinstitution, som optagelsesområdet hører under. Der skal på hvert ansøgningsskema angives en prioritering af samtlige ønskede optagelsesområder og institutioner.
Med ansøgningsskemaet indsendes dokumentation for adgangsgrundlaget (særlig tilladelse efter § 2, eksamensbeviser m.v.).
Dokumentationen for adgangsgrundlaget indsendes i kopi. Hvis optagelse søges flere steder, skal dokumentationen sendes til alle institutionerne. Original dokumentation kan kræves forevist af de optagne, før de begynder studiet.
Sammen med ansøgningsskema og dokumentation indsendes et særligt prioriteringsskema til den højest prioriterede uddannelsesinstitution. Prioriteringsskemaet skal indeholde samme oplysninger om prioritering af de ønskede optagelsesområder og institutioner som ansøgningsskemaet, jfr. stk. 1. Prioriteringsskemaet skal indsendes, selv om ansøgeren kun søger om optagelse ved een uddannelsesinstitution eller eet optagelsesområde.
Ansøgningsskemaer og prioriteringsskemaer udleveres af uddannelsesinstitutionerne. Særlige ansøgnings- og svarfrister
§ 15
Følgende ansøgere skal inden den 15. marts i det år, hvor optagelse søges, indsende en foreløbig ansøgning til vedkommende arkitektskole med redegørelse og dokumentation for deres kvalifikationer:
- Ansøgere, der søger om adgang ved særlig tilladelse efter § 2 (dispensater).
- Ansøgere med udenlandsk eksamen efter § 1, stk. 1, nr. 7.
- Ansøgere efter § 10, stk. 1, nr. 3.
- Ansøgere, som har dansk adgangsgrundlag efter § 1, stk. 1, nr. 1-6, men som ikke har dansk statsborgerskab eller er ligestillede med danske statsborgere, jfr. § 11, hvis de søger optagelse på et optagelsesområde, for hvilket der er fastsat begrænsning efter § 11, stk. 3.
Inden udgangen af maj giver den pågældende arkitektskole ansøgerne meddelelse om, enten at de ikke kan optages på det foreliggende grundlag, eller at de anses for kvalificerede (har adgangsgrundlag) til den pågældende uddannelse, men at optagelse afhænger af de særlige regler, der gælder om optagelse, når der er flere ansøgere end optagelsespladser, jfr. kapitel 3. Svarfrist
§ 16
Senest den 28. juli gives svar til de ansøgere, der optages ved arkitektskolerne.
Til de ansøgere, der ikke kan optages ved nogen af de søgte institutioner, sender se-kretariatet for den koordinerede tilmelding (Tilmeldingssekretariatet) meddelelse om afvisningen. Sygeeksamen
§ 17
Ansøgere, der skal til sygeeksamen, skal indsende ansøgnings~ og prioriteringsskemaer inden for fristen i § 14, stk. 1, med en foreløbigt beregnet eksamenskvotient. Sådanne ansøgere får ikke svar inden for fristen i § 16, men skal snarest efter sygeeksamen indsende eksamensbeviset til den eller de søgte institutioner. Ansøgerne optages derefter på det højest prioriterede optagelsesområde, hvor ansøgere med tilsvarende optagelseskvotient har kunnet optages. Sådanne ansøgere kan optages uden for det fastsatte antal optagelsespladser.
Klage og dispensation
Klage og dispensation
§ 18
Klager over en arkitektskoles afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til den pågældende arkitektskole. Hvis klagen ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender arkitektskolen denne - bilagt en udtalelse - til Kulturministeriet.
§ 19
Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der skal foreligge en indstilling fra vedkommende arkitektskole, inden der træffes afgørelse.
Ansøgninger om dispensation skal vedlægges dokumentation for de forhold, der anføres som dispensationsgrund, hvor det er muligt.
Kulturministeriet kan tillade arkitektskolerne at fravige fra bekendtgørelsens bestemmelser inden for nærmere angivne rammer.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 20
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1990.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 139 af 22. marts 1979 om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus.
§ 21
Ved optagelsen i 1990 kan hver af arkitektskolerne på op til 10 pct. af optagelsespladserne tage individuelle hensyn til ansøgere, der efter de hidtidigt gældende regler har optjent erhvervsarbejde, og som anses for at have krav på særlig behandling i overgangsordningen.
Kulturministeriet, den 2. februar 1990, den 2. februar 1990
/ANNE SØRENSEN/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990