TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler m.v.

BEK nr 731 af 05/11/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter erhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til beskyttelse, bekæmpelse og regulering af plantevækst, herunder statens, amtskommuners og kommuners anvendelse af sådanne bekæmpelsesmidler.

§ 2

Bekendtgørelsen berører ikke de bestemmelser, der følger af anden lovgivning vedrørende anvendelse af bekæmpelsesmidler.

Anvendelse

Anvendelse

§ 3

Erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler, jf. § 1, må efter den 1. april 1992 kun foretages af de nedennævnte personer, såfremt de er i besiddelse af et sprøjtecertifikat som dokumentation for at have modtaget en undervisning i miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af bekæmpelsesmidler, jf. kap. 4:

  1. den, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre,
  1. den, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen bedrift, og som er etableret efter 1. januar 1991,
  1. ansatte hos de i nr. 1 og 2 nævnte personer,
  1. ansatte i staten, amtskommuner og kommuner.
Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke elever, der under deres uddannelse udfører bekæmpelse under arbejdsgivers instruktion.

Frivillig undervisning

Frivillig undervisning

§ 4

Den, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen bedrift og ikke er omfattet af kravet om erhvervelse af sprøjtecertifikat, tilbydes kurser af mindst 12 timers varighed.

Stk. 2

De nærmere retningslinier om kursets indhold fastsættes af kulturministeren inden for rammerne af lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler m.v., af undervisningsministeren inden for rammerne af lov om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler m.fl., og af landbrugsministeren inden for rammerne af lov om uddannelse af skovteknikere samt for skovarbejderuddannelsen efter forhandling med Miljøstyrelsen.

Stk. 3

De i stk. 2 under kulturministeren, undervisningsministeren og landbrugsministeren henhørende uddannelsesinstitutioner samt landbo- og husmandsforeninger m.v., der i øvrigt afholder de i stk. 1 nævnte kurser, fører statistik over antallet af deltagere i de i stk. 1 nævnte kurser hvert kalenderår. Statistikken sendes til Miljøstyrelsen ved udgangen af hvert kalenderår.

Sprøjtecertifikat

Sprøjtecertifikat

§ 5

Kursus til opnåelse af et sprøjtecertifikat afholdes af AMU-centre/specialarbejderskoler, landbrugsskoler, gartnerskoler, Skovskolen og andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner. Kursets hovedelementer samt varighed fremgår af bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

De nærmere regler om kursets indhold samt om betingelserne for opnåelse af sprøjtecertifikat fastsættes af kulturministeren inden for rammerne af lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler m.v., af undervisningsministeren inden for rammerne af lov om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler m.fl., af landbrugsministeren inden for rammerne af lov om uddannelse af skovteknikere samt for skovarbejderuddannelsen, og af chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder efteruddannelse af faglærte gartnere efter forhandling med Miljøstyrelsen.

§ 6

De i § 5 nævnte skoler udsteder sprøjtecertifikater på basis af aflæggelse af prøve, jf. bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Personer, der har opnået bevis for gennemførelse af en undervisning, hvis indhold og krav mindst svarer til kravene til opnåelse af et sprøjtecertifikat kan fritages for at aflægge prøve.

Myndigheder

Myndigheder

§ 7

Tilsyn med oveholdelse af § 3 udøves af kommunalbestyrelsen og kan ske ved stikprøvekontrol, jf. lovens § 46.

Straf

Straf

§ 8

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelse af § 3 med bøde eller hæfte.

§ 9

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.


Miljøministeriet, den 5. november 1990, den 5. november 1990

/Hans Jurgen Stehr/

Bilag

Sprøjtecertifikat

Undervisningen skal indeholde følgende hovedelementer:

  1. Kemikaliekendskab: fareklasser, R- og S-sætninger, forgiftningssymptomer, førstehjælp, opbevaring, bortskaffelse af rester og tom emballage.
  1. Sprøjtekendskab: sprøjtetyper, sprøjtens opbygning, funktion og justering, sprøjteteknik, dysevalg, vinddrift, påfyldning af kemikalier, rengøring af materiel.
  1. Alment plantekendskab: kulturplanternes familieforhold, ukrudtsarternes biologi, plantebestemmelse, optagelse, transport og persistens af bekæmpelsesmidlerne i planterne, principper for ukrudtsmidlernes selektivitet, skadetærskler for ukrudt, alternativ bekæmpelse.
  1. Sygdomme og skadedyr: skadevolderens biologi, symptomer på angreb, principper for forebyggelse og bekæmpelse, alternativ bekæmpelse, skadetærskler, varsling, brug af indbygget resistens.
  1. Miljøpåvirkning: jord (binding, bevægelighed, persistens), vand (alger, dafnier og fisk), påvirkning af nytteinsekter og fugle.
  1. Arbejdsmiljø: værnemidler, leverandørbrugsanvisninger, sundhedsfaren ved bekæmpelsesmidler.
  1. Bekæmpelsesmidler: bekæmpelsesmiddelgrupper, formuleringstyper, blandinger, tilsætningsstoffer, brugsanvisning, behandlingsfrist.

Beregning af aktivt stof og væskemængde.

  1. Lovgivning: relevante dele af Landbrugsministeriets, Arbejdsministeriets og Miljøministeriets lovgivninger.

Varighed: 2 uger.

Prøve: sprøjtecertifikatet udstedes på basis af aflæggelse af prøve afholdt efter retningslinier udstedt af Foreningen af danske Landbrugsskoler.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990