TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr. 31. december 1990 m.v.

BEK nr 774 af 19/11/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Der foretages en opgørelse af institutionens egenkapital (nettoformue) pr. 31. december 1990. Det opgjorte beløb optages som en fast post i institutionens årlige regnskab og benævnes »Egenkapital pr. 31. december 1990«.

§ 2

Opgørelsen af egenkapitalen i henhold til § 1 sker på grundlag af følgende værdiansættelse af institutionens aktiver:

  1. Institutionens inventar, udstyr og øvrige løsøre, herunder kunstgenstande, opgøres til den skønnede salgsværdi pr. 31. december 1990, evt. efter forudgående sagkyndig vurdering.
  1. Institutionens værdipapirer opgøres til kursværdien pr. 31. december 1990.
  1. Institutionens faste ejendomme opgøres til seneste ejendomsvurdering med tillæg af værdien af eventuelle forbedringer.
  1. Institutionens kassebeholdning, herunder bankbøger og eventuelle fordringer, opgøres pr. 31. december 1990.
Stk. 2

Skolens samlede gæld, herunder gæld med pant i fast ejendom, opgøres til den nominelle værdi pr. 31. december 1990.

Stk. 3

I institutionen skal opbevares en beskrivelse og beregning af, hvorledes opgørelsen efter stk. 1, jf. stk. 2, er fremkommet. Opgørelsen for institutioner, der revideres af privat praktiserende revisorer, attesteres af institutionens revisor.

§ 3

Ændringer i institutionens aktiver og passiver efter 1. januar 1991, inclusive de i § 4 nævnte gaver, konteres på sædvanlig måde i institutionens kapitalregnskab. I status optages en særlig post benævnt »Egenkapitalen i øvrigt«, der viser udsving i forhold til posten »Egenkapital pr. 31. december 1990«, jf. § 1.

§ 4

Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom skænket til institutionen efter den 1. januar 1991 registreres desuden på en særskilt fortegnelse.

§ 5

I institutionens kapitalregnskab føres følgende konti vedrørende statslån:

  1. Statslån ydet inden 1. januar 1991.
  1. Statslån ydet efter 1. januar 1991.
  1. Beregnede renter af statslån ydet efter 1. januar 1991.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 4, i lov om Den Grafiske Højskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 12. juli 1990, § 3, stk. 3, i lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved § 2 i lov nr. 281 af 2. maj 1990, § 3a, stk. 3, i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990, § 4a, stk. 3, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990 og § 1a, stk. 3, i lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 29. juni 1990 fastsættes:


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 19. november 1990, den 19. november 1990

/Bertel Haarder Birgitte Ammitzbøll/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990