TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om produktionsskoler (*

BEK nr 788 af 20/11/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Produktionsskolerne skal tilbyde unge arbejdsløse under 30 år kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer.

Stk. 2

Tilbudet gives til de unge, som ikke har gennemført kompetencegivende uddannelse, og som ikke umiddelbart har motivation eller mulighed for at påbegynde en sådan uddannelse.

Stk. 3

Tilbudet gives efter aftale mellem kommunen/amtskommunen og skolen.

Stk. 4

Deltagelsen er af højst et års varighed. Skolen kan dog i særlige tilfælde godkende deltagelse af længere varighed.

§ 2

Undervisningen skal være både praktisk og teoretisk og gives med udgangspunkt i praktisk arbejde og produktion. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig grad integreres med det praktiske arbejde.

Stk. 2

Uddannelses- og erhvervsvejledning skal indgå som en del af den praktiske og teoretiske undervisning.

Stk. 3

Praktikophold af normalt indtil 4 ugers varighed på en privat virksomhed, offentlig institution eller lignende kan indgå som en del af undervisningen. Praktikopholdet kan have en varighed ud over 4 uger, hvis hensynet til den unges fremtidige beskæftigelsesmuligheder m.v. taler for det.

Stk. 4

Deltagelse i udvekslingsophold med tilsvarende ungdomsprogrammer i andre lande kan indgå i produktionsskolevirksomheden. Produktionsskolen som selvejende institution

§ 3

Vedtægter for en produktionsskole som selvejende institution godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd. De skal indeholde bestemmelser om produktionsskolens ophør, herunder om vedkommende kommunes eller amtskommunes anvendelse af overskydende midler.

Stk. 2

Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. udarbejder vejledende standardvedtægter. Bestyrelse og leder

§ 4

Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed.

Stk. 2

Bestyrelsen ansætter skolens leder og øvrige medarbejdere.

Stk. 3

Lederen har det pædagogiske og administrative ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af skolens undervisning og produktion.

Stk. 4

Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder til at ansætte skolens øvrige personale. Produktionsskoleaktiviteter i den kommunale ungdomsskole

§ 5

Når undervisnings- og produktionsaktiviteter etableres i den kommunale ungdomsskole, varetager kommunalbestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen de opgaver, der efter denne bekendtgørelse er tillagt produktionsskolens bestyrelse. Godkendelse af de kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer

§ 6

Produktionsskolen udarbejder en beskrivelse af undervisnings- og produktionsaktiviteter, som godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd, inden virksomheden påbegyndes, eller aktiviteterne ændres. Produktionsskolen skal med hensyn til målgruppe og indhold være samordnet med andre lokale uddannelsesforanstaltninger.

Stk. 2

Beskrivelsen skal indeholde oplysning om:

  1. formål og baggrund for produktionsskolen,
  1. deltagernes forventede baggrund (målgruppen),
  1. planlagte undervisnings- og produktionsaktiviteter,
  1. planlagt afsætning af varer og tjenesteydelser,
  1. deltagerkapacitet,
  1. budget.
Stk. 3

Arbejdsmarkedsnævnet påser, at aktiviterne iværksættes i forståelse med de lokale arbejdsmarkedsorganisationer. Deltagergodtgørelse

§ 7

Deltagere, der ikke modtager dagpenge, skal have udbetalt en ugentlig godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Statstilskud

§ 8

Efter ansøgning fra produktionsskolen kan staten yde tilskud til de af vedkommende kommune eller amtskommune godkendte udgifter til etablering, drift, deltagergodtgørelse og deltagerbefordring. Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. fastsætter regler om indgivelse af ansøgning.

Stk. 2

Tilskuddet ydes som et fast beløb pr. udnyttet helårsplads. Tilskuddet fastsættes af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Ikrafttræden m.v.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

pre_paragraph I henhold til § 14, stk. 3, og § 19 i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler fastsættes: Formål og indhold


Kulturministeriet, den 20. november 1990, den 20. november 1990

/Ole Vig Jensen Svend O. Bruun/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990
Bekendtgørelse om produktionsskoler (* | TheLawyer.sh