Bekendtgørelse om optagelse i gymnasiet

Amtsrådet drager omsorg for, at ansøgere og forældre i en skriftlig vejledning og ved orienteringsmøder på gymnasieskolerne orienteres om undervisningstilbud på gymnasieskoler i amtskommunen, og om betingelserne for optagelse i 1. gymnasieklasse. Vejledningen, der udsendes til skolerne til brug ved disses orientering om ungdomsuddannelserne, skal indeholde oplysninger om reglerne for befordringsgodtgørelse, depositumordningen og amtskommunens ordning vedrørende elevbetaling for visse undervisningsmidler. Vejledningen skal indeholde tilsvarende oplysninger om private gymnasieskoler i amtskommunen, og det skal fremgå, at undervisningen på private gymnasiseskoler ikke er gratis for eleverne.

Amtsrådet skal koordinere orienteringsmøderne dels inden for amtskommunen dels med orienteringsmøder på gymnasieskoler i tilgrænsende amtskommuner, således at ansøgerne får mulighed for at deltage i flere orienteringsmøder inden for en rimelig afstand fra bopælen.

For så vidt angår det storkøbenhavnske område påhviler orienteringen Københavns Amtsråd samt Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab.

Optagelsesbetingelser

Optagelsesbetingelser

Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at ansøgeren

1. har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen,

1. har fulgt undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i faget, eller har modtaget undervisning i fransk i tilsvarende omfang,

1. efter den hidtidige skoles opfattelse, forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid,

1. har aflagt den skriftlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk og i regning/matematik og

1. har aflagt den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk samt - for ansøgere, der søger optagelse på sproglig linje, - i engelsk og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, og - for ansøgere, der søger optagelse på matematisk linje, - i fysik/kemi.

En ansøger, der har afsluttet 10. klasse i folkeskolen, vil kunne optages i 1. gymnasieklasse, når ansøgeren opfylder de betingelser, der er fastsat i stk. 1, nr. 2-5, og i stk. 2. Folkeskolens udvidede afgangsprøve kan dog ved anvendelse af nr. 4 - 5 træde i stedet for folkeskolens afgangsprøve.

Optagelse i 1. gymnasieklasse kan normalt kun ske ved skoleårets begyndelse, men rektor kan i særlige tilfælde optage elever senere.

Med hensyn til optagelse af ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 2, samt om optagelse senere end i 1. gymnasieklasse henvises til bilag 1.

Ansøgning om optagelse i 1. gymnasieklasse

Ansøgning om optagelse i 1. gymnasieklasse

Ved ansøgning om optagelse i 1. gymnasieklasse anvendes et skema, der udarbejdes af Undervisnings- og Forskningsministeriet, jf. § 6. Ansøgere, der går i grundskolens 9. eller 10. klasse, afleverer ansøgningsskemaet til disses hidtidige skole, som sender det til den primært søgte gymnasieskole. Ansøgere, der ikke går i skole, sender ansøgningsskemaet til den søgte gymnasieskole inden for en af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsat frist.

Ansøgningsskemaet forsynes med oplysninger fra den afleverende skole og fra ansøgeren.

Den afleverende skole oplyser om

1. optagelse søges efter 9. eller 10. klasse,

1. ansøgeren har fulgt undervisningen i tysk eller fransk på 7.-9. klassetrin i grundskolen eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i faget, eller har modtaget undervisning i tysk eller fransk i tilsvarende omfang,

1. ansøgerens resultater ved de senest afgivne standpunktskarakterer i fagene dansk, regning/matematik, engelsk, tysk eller fransk og fysik/kemi. Hvis en elev i 10. klasse ikke har fulgt undervisningen i et eller flere af fagene, oplyses dette, og de års- og prøvekarakterer, som ansøgeren har opnået ved slutningen af 9. klassetrin, anføres,

1. ansøgeren i fag med kursusdelt undervisning har deltaget i undervisningen på grundkursus, på udvidet kursus eller uden kursusdeling og

1. ansøgeren efter skolens opfattelse må anses for »egnet«, »måske egnet« eller »ikke egnet« til optagelse på den linje, hvortil optagelse søges.

Ansøgeren oplyser: Med hensyn til definition af fortsætter- og begyndersprog henvises til bilag 2.

1. om der søges optagelse på sproglig eller matematisk linje,

1. hvilken gymmasieskole, der primært søges optagelse på, samt et eller to subsidære ønsker,

1. for ansøgere til sproglig linje, om tysk eller fransk er fortsættersprog og om der ønskes tysk, fransk, spansk, italiensk eller russisk som begyndersprog og

1. for ansøgere til matematisk linje, om der ønskes tysk eller fransk som fortsættersprog eller tysk, fransk, spansk, italiensk eller russisk som begyndersprog.

Ansøgere, der har et handicap, som medfører væsentlige vanskeligheder for ansøgeren ved skriftlige og/eller mundtlige præstationer, bilægger ansøgningen en erklæring, der dokumenterer handicappets tilstedeværelse, art og grad. Erklæringen skal indeholde oplysning om, ved hvilke præstationer handicappet medfører vanskeligheder for ansøgeren, samt om ansøgeren har fået eller søgt særlig undervisning på grund af sit handicap. Erklæringen skal være afgivet af en, der er sagkyndig med hensyn til det pågældende handicap (skolepsykolog, læge mv.). Ved læseretardering (ordblindhed) skal der altid foreligge erklæring fra en skolepsykolog.

Ansøgning om optagelse på kostafdelinger

Ansøgning om optagelse på kostafdelinger

Ønsker en ansøger at blive optaget på kostafdelingen på en gymnasieskole, indsender ansøgeren udover det skema, der er nævnt i §§ 5-6, en særskilt ansøgning til kostskolen med oplysning om, hvilken gymnasieskole, evt. anden kostskole, ansøgeren ønsker at blive optaget på, hvis vedkommende ikke opnår plads på kostskolen.

Ved ansøgning om optagelse som kostelev på en kostskole anvendes et skema, der rekvireres fra den kostskole, man primært søger optagelse på. Ansøgningen indsendes til kostskolen, jf. stk. 1, inden den frist, der er fastsat i henhold til § 5, stk. 1.

Rektor træffer afgørelse om tildeling af kostelevpladser på kostskolerne.

Med hensyn til betalingen for ophold på offentlige kostafdelinger ved gymnasieskoler henvises til bekendtgørelsen herom.

Modtager en offentlig kostskole flere ansøgere, end der er plads til, skal rektor sætte sig i forbindelse med de afviste ansøgere med henblik på en eventuel henvisning til een af de øvrige offentlige kostskoler, uanset at det sekundære ønske ikke er en kostskole.

Optagelse

Optagelse

Så snart resultaterne ved den skriftlige del af folkeskolens afsluttende prøver i dansk og regning/matematik foreligger, indberetter den afleverende skole karaktererne for de ansøgere, der er betegnet »måske egnet« eller »ikke egnet«, til vedkommende gymnasieskole. Har en ansøger fra 10. klasse ikke indstillet sig til prøve i dansk og/eller regning/matematik, er det de karakter, som ansøgeren har opnået ved den skriftlige del af folkeskolens afgangsprøver i faget/fagene ved afslutningen af 9. klasse, der indberettes.

Har en ansøger, der har indstillet sig til folkeskolens afsluttende prøve i den ordinære prøvetermin i dansk og regning/matematik, på grund af sygdom eller forhold, der må ligestilles hermed, ikke eller kun delvist gennemført de skriftlige prøver, indberettes i steder de årskarakterer, som ansøgeren har opnået i skriftlig dansk og skriftlig regning/matematik, jfr. § 9, stk. 3.

Rektor for den primært ansøgte gymnasieskole træffer afgørelse, om en ansøger kan optages eller må afvises på grundlag af den afleverende skoles udtalelse eller om der først tages stilling hertil efter en optagelsesprøve, efter følgende regler:

1. En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »egnet«, optages, medmindre rektor i særlige tilfælde skønner, at optagelse først kan ske efter en optagelsesprøve.

1. En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »måske egnet«, optages normalt kun efter en optagelsesprøve. I tilfælde, hvor ansøgeren har opnået et tilfredsstillende resultat ved den skriftlige del af folkeskolens afsluttende prøver i dansk og regning/matematik, kan rektor dog optage ansøgeren uden optagelsesprøve.

1. En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »ikke egnet«, kan normalt ikke optages. I tilfælde, hvor ansøgeren har opnået resultater ved den skriftlige del af folkeskolens afsluttende prøver i dansk og regning/matematik, der skønnes væsentligt bedre end skolens standpunktsbedømmelse i samme discipliner ved ansøgningens indgivelse, kan ansøgeren dog optages efter en optagelsesprøve.

En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »ikke egnet«, og som ikke opfylder de i stk. 1, nr. 3, fastsatte betingelser, kan efter begæring aflægge en optagelsesprøve. Begæring om at aflægge optagelsesprøve efter denne bestemmelse indgives inden den 1. august til rektor.

For ansøgere, der på grund af sygdom eller forhold, der må sidestilles hermed, ikke eller kun delvis har gennemført de skriftlige prøver i dansk og regning/matematik, lægges ansøgerens årskarakter i skriftlig dansk og regning/matematik til grund ved afgørelsen efter stk. 1, jf. § 8, stk. 2, i det omfang, hvori prøverne ikke er gennemført.

Ved bedømmelsen af, om resultatet er tilfredsstillende, tager rektor hensyn til, om en ansøger har et handicap, der medfører væsentlige vanskeligheder for ansøgeren.

Optagelse sker under forudsætning af, at ansøgeren aflægger de mundtlige prøver, der kræves i § 2, jf. dog § 11, stk. 2.

Optagelsesprøven, der er mundtlig, aflægges på den gymnasieskole, hvor ansøgeren primært ønsker af blive optaget. Med hensyn til prøvens forløb henvises til bilag 3.

Rektor afgør efter drøftelse med de lærere, der har medvirket ved prøven, om ansøgeren kan optages. Afgørelsen træffes under hensyntagen til:

1. Optagelsesprøvens forløb.

1. Resultaterne ved den skriftlige del af folkeskolens afgangsprøve for ansøgere fra 10. klasse eventuelt folkeskolens udvidede afgangsprøve - i dansk og regning/matematik.

1. Resultaterne ved den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve - for ansøgere fra 10. klasse eventuelt folkeskolens udvidede afgansprøve - i dansk samt - afhængig af, om ansøgeren søger optagelse på sproglig linje, eller matematisk linje - i engelsk og tysk eller fransk, henholdsvis i fysik/kemi.

1. Årskaraktererne.

1. Den afleverende skoles udtalelse efter § 4, stk. 2.

1. Eventuel erklæring om handicap, jf. § 4, stk. 4.

Elever, der er optaget uden aflæggelse af en optagelsesprøve, skal ved begyndelsen af skoleåret over for vedkommende gymnasieskole dokumentere, at de har aflagt de prøver, der kræves.

Rektor kan tillade, at en ansøger, der på grund af sygdom eler forhold, der må sidestilles hermed, ikke eller kun delvis har gennemført de mundtlige prøver der kræves, alligevel optages, hvis ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Fordeling af ansøgerne

Fordeling af ansøgerne

Ansøgerne optages på den gymnasieskole, de har søgt som deres primære ønske. Såfremt der er flere primære ansøgere, end en skole kan optage, optages overskydende primære ansøgere i overensstemmelse med deres sekundære ønsker i størst muligt udstrækning.

Fordelingsudvalget, jf. § 13, foretager fordelingen af de optagne ansøgere mellem amtskommunens gymnasieskoler, jf. stk. 1.

Fordelingsudvalget sender ansøgningerne fra ansøgere uden for amtskommunen, der ikke kan optages, til fordelingsudvalget i den amtskommune, henholdsvis det storkøbenhavnske område, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

Fordelingsudvalget indberetter efter fordelingen det samlede antal klasser ved de offentlige gymnasieskoler og klassernes fordeling på de enkelte gymnasieskoler samt ansøgertallet til de enkelte skoler fordelt på primære og, sekundære ansøgere til Undervisnings- og Forskningsministeriet. De private gymnasieskoler indberetter på tilsvarende måde. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter nærmere retningslinjer om indberetningen.

I hver amtskommune nedsættes et fordelingsudvalg omfattende rektorerne for de offentlige og private gymnasieskoler i amtskommunen samt 1-3 repræsentanter udpeget af amtsrådet.

I det storkøbenhavnske område nedsættes et fordelingsudvalg for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune omfattende rektorerne for de offentlige og private gymnasieskoler i området samt 1-2 repræsentanter udpeget af hver af de kommunale enheder.

Fordelingsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, herunder valg af formand og evt. nedsættelse af et forretningsudvalg.

Amtsrådet fastsætter på grundlag af gymnasieskolernes bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal klasser ved den enkelte offentlige gymnasieskole samt det mindste antal elever pr. klasse, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Ændringer i de fastsatte antal efter stk. 1 skal med henblik på optagelsen et bestemt år finde sted inden den 1. november i det forudgående år og indberettes til Undervisnings og Forskningsministeriet.

I særlige tilfælde kan amtsrådet pålægge en gymnasieskole en midlertidig overbelægning.

Gymnasieskolens bestyrelse fastsætter det maksimale antal elever i klasserne ved skolen i overensstemmelse med den minimumsramme for klassestørrelser i amtskommunens gymnasieskoler, som amtsrådet fastsætter.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Bestemmelserne i §§ 2-11 finder tilsvarende anvendelse ved optagelse af elever i 1. gymnasieklasse ved en privat gymnasieskole.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for ansøgere, der søger optagelse i 1. gymnasieklasse i umiddelbar tilslutning til afslutningen af 9. eller 10. klasstrin på en efterskole eller en kommunal ungdomsskole med heltidsundervisning, som forbereder til folkeskolens afsluttende prøver.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder endvidere tilsvarende anvendelse for ansøgere, der søger optagelse i 1. gymnasieklasse i umiddelbar tilslutning til afslutningen af et 1 eller 2-årigt kursus ved et anerkendt privat grundskolekursus. Optagelsen er dog yderligere betinget af, at ansøgeren har fulgt undervisningnen i enten samtidsorientering eller historie, geografi og biologi.

Klage over afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet. Fordelingsudvalgets afgørelser efter § 12 om ansøgernes fordeling på de enkelte gymnasieskoler kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For ansøgere, som efter § 12, stk. 1, optages på en skole i en amtskommune, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende, kan amtskommunen kræve betaling fra den amtskommue, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

Betalingen sker årligt på grundlag af elevtalsoplysninger pr. 1. september.

Afgørelser, som amtsrådet træffer i medfør af stk. 1, kan ikke indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

En ansøger er hjemmehørende i den kommune, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret, og i den amtskommune, hvor ansøgerens folkeregisterkommune ligger.

Bestemmelserne om amtsrådet i §§ 14 og 19 finder tilsvarende anvendelse i Københavns og Frederiksberg kommuner.

For Sorø Akademis Skole træder Undervisnings- og Forskningsministeriet i amtsrådets sted i bestemmelsen i § 14.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991 og anvendes første gang ved optagelse i 1. gymnasieklasse i 1991. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 417 af 16. september 1985 om optagelse i 1. gymnasieklasse med senere ændringer samt cirkulære om optagelse af elever med utraditionel baggrund, merit for ophold ved udenlandske uddannelsesinstitutioner og om optagelsesprøver i gymnasiet af den 10. marts 1989 og cirkulære om fortsætter- og begyndersprog af 23. marts 1990.

For så vidt angår optagelsen 1991 skal den bygningsmæssige kapacitet, jf. § 14, stk. 1, fastsættes inden den 1. februar 1991.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 21. november 1990, den 21. november 1990

/Bertel Haarder Steffen Jensen/

Bilag 1

Bestemmelser om optagelse af ansøgere, som ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 2, samt om optagelse senere end i 1. gymnasieklasse m.v.

Ansøgere, som ikke har haft mulighed for at opfylde optagelseskravene, f.eks. på grund af ophold i udlandet eller udenlandsk baggrund, kan optages i 1. gymnasieklasse, hvis rektor for den primært ønskede skole skønner, at vedkommende har den nødvendige faglige og sproglige baggrund for at gennemføre uddannelsen på den normerede tid. Ansøgeren kan evt. henvises til en optagelsesprøve.

Det er en forudsætning for optagelsen, at eleven efter studentereksamen vil have opnået et niveau i tysk eller fransk, som mindst svarer til folkeskolens afgangsprøve i faget, f.eks. ved at eleven har valgt et af sprogene som begyndersprog eller aflægger folkeskolens afgangsprøve i eet af sprogene inden udgangen af 3. gymnasieklasse.

For ansøgere, som ikke kommer direkte fra grundskolen, gælder de normale optagelsesbetingelser, idet en eventuel egnethedserklæring fra folkeskolen bevarer sin gyldighed i tre år, og ansøgerne behandles i overensstemmelse hermed. Rektor for den primært ansøgte skole kan dog i alle tilfælde henvise ansøgeren til en optagelsesprøve.

For ansøgere, som ikke har en egnethedserklæring fra folkeskolen, afholdes en optagelsesprøve, idet rektor dog her også skal tage ansøgerens beskæftigelse i perioden efter folkeskolen i betragtning ved vurderingen af ansøgerens egnethed. Rektor træffer afgørelse om optagelse ud fra en helhedsvurdering af ansøgeren.

Elever fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. klasse, kan optages i gymnasiet uden optagelsesprøve.

Ansøgere fra friskoler, private grundskoler og efterskoler, som ikke forbereder til folkeskolens afgangsprøver, kan optages efter en optagelsesprøve, idet rektor også skal tage den afleverende skoles beskrivelse af eleven i betragtning ved vurderingen af ansøgerens egnethed.

Der dispenseres kun fra kravet om folkeskolens afgangsprøver, og ikke fra kravet om forkundskaber svarende hertil, herunder kravet om 9 års skolegang og om, at der er fulgt undervisning i tysk eller fransk på 7.-9. klassetrin, ligesom ansøgere til matematisk linje skal have modtaget undervisning i fysik svarende til folkeskolens 9. klasse. Rektor træffer afgørelse om optagelse ud fra en helhedsvurdering af ansøgeren.

Rektor kan optage elever senere i forløbet, hvis det, eventuelt efter faglige prøver, vurderes, at ansøgeren har de nødvendige forkundskaber til at kunne følge undervisningen på det klassetrin, hvor vedkommende optages, jf. her især kravet om tysk eller fransk, jf. § 1.

Ansøgere fra andre nordiske lande, fra Europaskolerne og fra internationale skoler, som giver undervisning efter reglerne for International Baccalaureate, optages normalt på et sådant klassetrin, at de kan fuldføre deres uddannelse uden forsinkelse.

Det er en forudsætning for indstilling til studentereksamen, at eleven har gennemført mindst to års undervisning i gymnasieskolen.

Rektor kan eventuelt dispensere fra undervisning og årskarakter i de fag, der afsluttes efter 1. gymnasieklasse under forudsætning af, at eleven enten kan dokumentere at have modtaget undervisning i faget på tilsvarende niveau (f.eks. ved en udenlandsk uddannelsesinstitution) eller aflægger prøve i faget. Karakteren for prøver aflagt efter denne bestemmelse indgår i elevens eksamenskarakterer, men prøven tæller ikke med i elevens samlede prøveantal på 10 prøver som led i studentereksamen. Rektor kan endvidere tillade, at en elev følger undervisningen i et manglende fag på et andet klassetrin.

Bilag 2

Definition af fortsætter- og begyndersprog.

Elever, som har gennemført tre års undervisning i tysk optages på hold med fortsættersproget, og elever, som ikke har gennemført denne undervisning optages på hold med begyndersproget.

Elever, der har gennemført undervisning i fransk, som afslutter med en prøve, der svarer til folkeskolens afgangsprøve i tysk, optages i gymnasiet på hold med fransk som fortsættersprog.

I alle andre tilfælde optages eleverne på hold med fransk som begyndersprog.

Elever, som i tysk eller fransk opfylder betingelserne for optagelse på fortsætterhold, kan ikke optages på begynderhold i dette sprog.

Elever på sproglig linje som undtagelsesvis opfylder betingelserne for optagelse på fortsætterhold såvel i tysk som i fransk, kan følge undervisning i begge sprog på fortsætterhold, idet det ene erstatter begyndersproget. Disse elever kan imidlertid ikke vælge begge fortsættersprog som valgfag på højt niveau.

Bilag 3

Om optagelsesprøven til 1.g.

Optagelsesprøven har til formål at undersøge, om eleven er i besiddelse af en sådan modenhed og indsigt, at eleven må forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

Samtlige elever, der skal til optagelsesprøve, prøves i dansk. Herudover prøves ansøgerne til sproglig linje i engelsk og tysk eller fransk og ansøgere til matematisk linje i matematik samt fysik og kemi.

Det medvirker to lærere i hvert fag ved optagelsesprøven. Prøvens form er for hvert fags vedkommende en samtale af ca. et kvarters varighed. Hvor prøven har udgangspunkt i en ulæst tekst, gives eleven 5-10 minutter til en orienterende gennemlæsning.

Eleven skal forud for prøven orienteres om indeholdet af denne.

I dansk har samtalen som grundlag en kort ulæst tekst.

I engelsk og tysk eller fransk tager samtalen udgangspunkt i en ulæst og i fornødent omfang glosseret tekst på ca. 1/4 side. Tekststykkets sværhedsgrad bør svare til niveauet i grundskolens 9. klasse. Samtalen bør hovedsagelig foregå på det pågældende sprog. Oversættelse til dansk at enkelte sætninger kan indgå, og der kan, eventuelt i forbindelse hermed, stilles spørgsmål om elementære grammatiske begreber.

I matematik og i fysik og kemi vil det være naturligt, at prøven indledes ved, at eleven redegør for, hvad denne har arbejdet med i det forløbne skoleår. Samtalen kan herefter dreje sig om nogle af disse faglige emner. Til belysning kan der i samtalen i matematik indgå løsning af opgaver med enkel problemstilling. I fysik og kemi kan eksperimentelt arbejde indgå. For elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen, tages udgangspunkt i stof fra 9. klasse.

For alle fag gælder, at samtalen skal belyse elevens generelle faglige modenhed og forståelse for arbejdet med faget. Prøven er således ikke primært en færdighedsprøve, der tester specifikke faglige færdigheder.