TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om grundlister

BEK nr 809 af 05/12/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Udtagelse af personer til grundlisten sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 6 og 7, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse, og efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 2

Medlemmer i og formand for et grundlisteudvalg, jf. retsplejelovens § 72, udpeges efter reglerne om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.

§ 3

Til grundlisten udtages 1 person for hvert fulde antal af 300 indbyggere. Antallet af indbyggere opgøres efter det tabelværk om befolkningen i kommunerne, som Danmarks Statistik senest har offentliggjort forud for udtagelsen.

Stk. 2

I København udtages 1.800 personer til grundlisten.

§ 4

Personer, der udtages, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Der skal tilstræbes en ligelig repræsentation af de forskellige aldersklasser og af mænd og kvinder.

Stk. 2

Et medlem af grundlisteudvalget kan kræve, at udtagelsen foretages efter reglerne om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.

§ 5

De personer, der er udtaget af grundlisteudvalget, opføres af folkeregistret på en liste, der udfærdiges i 2 eksemplarer. Listen skal indeholde oplysning om fulde navn, personnummer og postadresse, herunder postnummer.

Stk. 2

Det ene eksemplar af listen underskrives af samtlige medlemmer af grundlisteudvalget.

Stk. 3

De 2 eksemplarer af listen sendes til præsidenten for vedkommende landsret inden 1. april.

§ 6

Udtagelsen finder sted hvert 4. år senest i begyndelsen af marts, første gang i 1991 for perioden 1. januar 1992 til 31. december 1995.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 42 af 13. februar 1979 om udtagelse til nævninge- og domsmandsgrundlisten og cirkulære nr. 46 af 10. marts 1980 om grundlister og nævninge- og domsmandslister ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 72 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, fastsættes:


Justitsministeriet, den 5. december 1990, den 5. december 1990

/Hans Engell Kaspar Linkis/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990
Bekendtgørelse om grundlister | TheLawyer.sh