Bekendtgørelse om folkeregistrering

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for folkeregistreringen. Det daglige arbejde varetages af kommunens folkeregister. Grønlands hjemmestyre er ansvarlig for folkeregistreringen for områder uden for den kommunale inddeling i Grønland. Det daglige arbejde varetages for disse områder af folkeregistret i Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor.

Enhver skal folkeregistreres på sin bopæl, jf. dog § 2 og § 8, stk. 1 og 2. Folkeregistrering sker ved indberetning fra folkeregistret til Det centrale Personregister (CPR).

Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor man har sine ejendele.

Den, der ingen egentlig bolig har, skal registreres på sit faste opholdssted. Har den pågældende intet fast opholdssted, skal vedkommende forblive registreret i sin hidtidige registreringskommune.

Folkeregistret afgør eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende registrering af bopæl eller opholdssted.

Følgende skal ikke folkeregistreres :

1. Personer, der er ansat ved herværende ambassader, konsulater eller internationale organisationer, og som har fået opholdstilladelse af Udenrigsministeriet.

1. Militærpersoner, der er ansat under NATO.

1. Familie tilhørende de under nr. 1 og 2 nævnte personers husstand.

Personer omfattet af stk. 1 skal dog folkeregistreres, hvis de

1. er danske statsborgere eller

1. har privat indtægtsgivende virksomhed i Danmark.

Flytning

Flytning

Enhver, der flytter, skal inden 5 dage efter flytningen anmelde dette til folkeregistret i kommunen. Sker flytningen til en anden kommune, skal anmeldelsen ske til tilflytningskommunens folkeregister. Anmeldelsen skal også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med. Ved tilflytning til områder uden for den kommunale inddeling i Grønland skal anmeldelse ske til folkeregistret i Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor.

Hvis den flyttende ikke selv er i stand til at foretage anmeldelsen, skal den foretages af den, der er ansvarlig for den pågældende.

Hvis flytningen anmeldes af andre, jf. stk. 1 og 2 samt § 10, stk. 4, fritages den flyttende for selv at anmelde denne.

Ved flytning til Færøerne eller til udlandet skal flytteanmeldelse ske til folkeregistret i fraflytningskommunen.

Hvis opholdet på Færøerne eller i udlandet varer mindre end 6 måneder, og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed i hele perioden, har den pågældende efter anmodning ret til at forblive registreret der, jf. dog stk. 3. Vedkommende kan i et sådant tilfælde kræve, at udlandsadressen i denne periode registreres som supplerende adresse. Den pågældende kan ikke modsætte sig, at en sådan registrering foretages.

En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene værnepligt i udlandet, skal altid registreres som flyttet til udlandet.

Fiskere og søfolk, der påmønstrer et dansk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet uden at tage bopæl i udlandet, skal til folkeregistret i fraflytningskommunen foretage anmeldelse om

1. påmønstringens dato,

1. skibets navn og

1. reders navn.

Fiskere og søfolk, der påmønstrer et udenlandsk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet, skal anmelde flytning til udlandet i overensstemmelse med reglerne i § 4.

Enhver flytteanmeldelse efter §§ 3-5 skal angive den flyttendes Flytteanmeldelser efter §§ 3-4 skal desuden angive

1. personnummer,

1. fulde navn og

1. hidtidige adresse og bopælskommune.

1. fremtidig adresse og bopælskommune og

1. flyttedato.

Ved flytning til Færøerne eller til et nordisk land (Finland, Island, Norge eller Sverige) udleverer folkeregistret internordiske flyttepapirer, som skal afleveres til den lokale registreringsmyndighed på tilflytningsstedet.

Opgives en anmeldt flytning, skal anmelderen straks underrette folkeregistret i bopælskommunen herom. Ved opgivelse af en flytning til Færøerne eller et nordisk land skal anmelderen også tilbagelevere eventuelle internordiske flyttepapirer.

Personer, der tilflytter fra Færøerne eller et nordisk land, kan foretage flytteanmeldelse ved ophold her i landet på 3 måneder eller derover og har pligt til at foretage flytteanmeldelse, hvis opholdet skal vare 6 måneder eller derover.

Hvis tilflytning sker fra det øvrige udland, skal flytteanmeldelse ske, hvis opholdet skal vare 3 måneder eller derover.

Ønsker en person at blive tilmeldt inden for de første 3 måneder, kan folkeregistret forlange dokumentation, der sandsynliggør, at opholdet her i landet vil vare 3 måneder eller derover.

Ved anmeldelse af tilflytning fra Færøerne eller andet nordisk land skal afleveres Der skal samtidig oplyses På forespørgsel skal endvidere gives oplysning om

1. internordiske flyttepapirer.

1. evt. dansk personnummer,

1. evt. tidligere optagelse i dansk folkeregister,

1. evt. medlemskab af den danske folkekirke eller et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet.

1. egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke er optaget på de internordiske flyttepapirer.

Der skal herudover forevises dokumentation for, at den pågældende efter §§ 11-13 kan folkeregistreres.

Ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet iøvrigt skal der gives oplysning om:

1. Fulde navn.

1. Evt. tidligere optagelse i dansk folkeregister.

1. Evt. dansk personnummer eller fødselsdato samt fødselsregistreringssted.

1. Seneste adresse i udlandet.

1. Flyttedato.

1. Fremtidig adresse her i landet.

1. Civilstand.

1. Evt. vielsesdato og -registreringsmyndighed.

1. Evt. medlemskab af den danske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet.

1. Egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke er omfattet af anmeldelsen.

1. Statsborgerret.

Der skal forevises den nødvendige dokumentation for oplysningerne i stk. 1, samt forevises pas eller anden gyldig rejselegitimation. Ved forevisning af pas foretages i dette notering af dansk personnummer.

Der skal herudover forevises dokumentation for, at den pågældende efter §§ 11-13 kan folkeregistreres.

Anmeldelsen skal omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med.

Folkeregistret kan forlange, at alle de personer, der er omfattet af en anmeldelse, møder personligt frem.

Nordiske statsborgere kan altid folkeregistreres, jf. dog §§ 2 og 8.

Andre udlændinge kan folkeregistreres, jf. dog §§ 2 og 8, hvis de

1. har opholdstilladelse/-bevis. Dette gælder også, selv om opholdstilladelsen udløber mindre end 3 måneder efter indrejsen, såfremt opholdstilladelsen er givet med henblik på varigt ophold,

1. er viet til en dansk statsborger af en dansk myndighed, og ægtefællerne har fælles bopæl her i landet,

1. er familiemedlem til en EF-statsborger, der er folkeregistreret, jf. § 12, stk. 4 og 5,

1. er under 18 år og barn af en nordisk statsborger, som barnet tager ophold hos her i landet, jf. § 12, stk. 1, eller

1. er under 18 år og barn af en person, der har forældremyndigheden over barnet og er registreret efter nr. 1, og som barnet tager ophold hos her i landet.

EF-statsborgere kan herudover registreres, bortset fra i Grønland, hvis de kan fremvise ansættelsesbrev for ansættelse på 3 måneder eller mere her i landet.

Nordiske statsborgere i § 11 omfatter også danske statsborgere.

Opholdstilladelse efter § 11, stk. 2, nr. 1, omfatter også opholdstilladelser der fremgår af nationalitetspas, konventionspas, internationalt Røde Kors rejsedokument eller dokument udstedt af dansk repræsentation eller anden repræsentation på den danske stats vegne (Laissez-Passer eller Entry Permit), skrivelse fra Justitsministeriet om opholdstilladelse af humanitære grunde samt kopi af skrivelse fra Direktoratet for Udlændinge om, at en flygtning overgår til Dansk Flygtningehjælp (overgivelsesbrev).

Ved tilmelding til et folkeregister i Grønland eller folkeregistret i Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor skal det af opholdstilladelsen fremgå, at tilladelsen også giver ret til ophold i Grønland.

Som familiemedlem efter § 11, stk. 2, nr. 3, betragtes EF-statsborgerens

1. ægtefælle,

1. ægtefællernes fælles- og særbørn, som enten er under 21 år eller forsørges af EF-statsborgeren og

1. ægtefællernes beslægtede i ret opstigende linie, som forsørges af EF-statsborgeren.

Danske statsborgere skal ikke behandles som EF-statsborgere. Portugisiske og spanske statsborgere behandles først som EF-statsborgere fra 1. januar 1993. Indehavere af britiske pas skal ikke altid behandles som EF-statsborgere.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt dokumentationen for et ansættelsesforhold kan anerkendes, er folkeregistret berettiget til at henvise den pågældende til at søge opholdstilladelse/-bevis.

Ved genindrejse skal samme betingelser være opfyldt som ved førstegangsindrejse. Tidligere anvendt opholdstilladelse/-bevis kan kun anvendes, hvis Justitsministeriet, Direktoratet for Udlændinge, udtrykkeligt oplyser, at den/det ikke er bortfaldet.

Ved tilflytning fra Færøerne og udlandet skal som tilflytningsdato registreres datoen for indrejse med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser.

Hvor registreringen sker på grundlag af opholdstilladelse, opholdsbevis eller ansættelsesbrev, som er udstedt mere end 3 måneder efter indrejsen, skal som tilflytningsdato registreres den dato, der ligger 3 måneder før opholdstilladelsen m.m. jf. dog stk. 3.

Flygtninge skal registreres som tilflyttet på den dato, de overgives til Dansk Flygtningehjælp.

Hvor registreringen sker på grundlag af vielse til dansk statsborger, og vielsen finder sted efter indrejsen, skal vielsesdatoen registreres som tilflytningsdato.

Folkeregistret afgør, om en flytning kan registreres.

En person, der undlader at foretage en påbudt anmeldelse, skal, hvis det forlanges, afgive personlig forklaring og for egen regning skaffe de nødvendige attester m.v.

I medfør af folkeregistreringslovens § 6 kan folkeregistret pålægge en husejer, en lejer, ledere af højskoler, kaserner og lignende at afgive erklæring om, hvem der flytter til eller fra vedkommendes ejendom, lejlighed m.m. Disse kan ligeledes pålægges at give oplysning om, hvorvidt en navngiven person bor i vedkommendes ejendom, lejlighed m.m. (logiværterklæring).

Hvis den flyttende nægter at anmelde en flytning, kan folkeregistret selv registrere flytningen.

Folkeregistret kan forlange, at en flytteanmeldelse skal afgives skriftligt.

Folkeregistret kan nægte at modtage en flytteanmeldelse, der afgives mere end 4 uger før den angivne flyttedato.

Anmelderen er berettiget til en kvittering for anmeldelsen.

Er en flytning registreret i CPR, kan registreringen kun ændres i tilfælde, hvor den pågældende person klart kan dokumentere, at de oplysninger, som forelå ved registreringen af flytningen, var forkerte eller mangelfulde.

Værnepligtige.

Værnepligtige.

Indkaldelse til aftjening af værnepligt medfører i sig selv ingen ændring af registreringen af den værnepligtiges bopælsforhold, men der skal ske anmeldelse af aftjeningen af værnepligt til folkeregistret i bopælskommunen.

Den værnepligtige skal selv foretage anmeldelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:

1. Ved indkaldelse til aftjening af civilt arbejde.

1. Ved aftjening af værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande.

1. Ved indkaldelse til resterende værnepligtstjeneste.

1. Ved genindkaldelse efter aftjening af værnepligtens første samlede tjeneste i forsvaret eller Civilforsvarskorpset, hvis den værnepligtige samtidig opgiver sin bopæl.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af civilt arbejde.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af resterende værnepligtstjeneste.

1. Ved hjemsendelse inden udløbet af værnepligtens første samlede tjeneste i forsvaret eller i Civilforsvarskorpset.

Den værnepligtige kan ved henvendelse i sin bopælskommune kræve, at tjenestestedet registreres som supplerende adresse. Den værnepligtige kan ikke modsætte sig, at en sådan registrering foretages.

Adressebeskyttelse

Adressebeskyttelse

Enhver kan ved henvendelse til folkeregistret i sin bopælskommune kræve, at vedkommendes adresse ikke opgives til private (adressebeskyttelse). Anmodningen skal ledsages af en oplysning om, hvorvidt denne har en særlig begrundelse. Denne oplysning skal noteres sammen med adressebeskyttelsen. Adressebeskyttelsen bortfalder efter anmodning, dog senest et år efter dennes registrering. Hvis adressebeskyttelsen ønskes forlænget, må der fremsættes et fornyet krav herom til folkeregistret i den kommune, hvor man bor. Beskyttede adresser udleveres ikke til lokale vejvisere, jf. § 25, stk. 5.

Hvis en persons adresse er et fængsel, et arresthus, et hospital eller lign., er adressen altid beskyttet mod udlevering til private.

En adressebeskyttelse kan normalt ikke opretholdes overfor kreditorer, der agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring.

En beskyttet adresse kan herudover udleveres til private, der skønnes at have en retlig interesse i adressen, når udleveringen ikke strider mod den beskyttedes berettigede interesser. Ved adressebeskyttelse efter stk. 1, skal den pågældende have lejlighed til at udtale sig, inden adressen udleveres.

Registrering af navn i CPR

Registrering af navn i CPR

Enhver skal acceptere de forkortelser m.v. af vedkommendes navn, der er nødvendige i forbindelse med registreringen i CPR.

Hvis det er nødvendigt at forkorte en persons fornavn/mellemnavn eller efternavn, eller indeholder navnene tegn, som ikke kan registreres i CPR, kan den pågældende forlange indsat en markering herfor i CPR.

Hvis fornavn/mellemnavn samt efternavn tilsammen er for langt til brug ved maskinel udskrivning (adressering) fra CPR, dannes maskinelt et adresseringsnavn. Et maskinelt dannet adresseringsnavn indeholder efternavnet, mens fornavn/mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til 1. bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn/mellemnavn, derefter i næstsidste og så fremdeles.

Er den maskinelle forkortelse utilfredsstillende, registrerer folkeregistret i bopælskommunen det bedst mulige adresseringsnavn, der så vidt muligt altid skal indeholde personens efternavn og mindst eet fornavn skrevet fuldt ud.

Enhver kan kræve registreret et adresseringsnavn, herunder kræve ændring af et adresseringsnavn dannet efter stk. 3 og 4, idet adresseringsnavnet dog altid skal indeholde den pågældendes efternavn og mindst det fornavn/mellemnavn, den pågældende fortrinsvis anvender.

En person kan i folkeregistret i bopælskommunen få optaget et af de i stk. 2-4 nævnte navne som mellemnavn.

Bærer anmelderen eget efternavn, d.v.s. det navn, som anmelderen senest har erhvervet på anden måde end ved ægteskab, kan som mellemnavn anmeldes

1. nuværende ægtefælles eget efternavn, eller

1. et giftenavn anmelderen tidligere har ført.

Bærer anmelderen nuværende ægtefælles eget efternavn som giftenavn, kan som mellemnavn anmeldes

1. anmelderens eget efternavn,

1. nuværende ægtefælles mellemnavn, hvis ægtefællerne bærer fælles efternavn, eller

1. et giftenavn anmelderen tidligere har ført.

Bærer anmelderen en tidligere ægtefælles eget efternavn som giftenavn, kan som mellemnavn anmeldes

1. anmelderens eget efternavn eller

1. nuværende ægtefælles eget efternavn.

Fremgår et tidligere ført giftenavn eller eget efternavn ikke af CPR, skal anmelderen skaffe dokumentation herfor. Dokumentation for et tidligere ført giftenavn fås ved henvendelse til vedkommende vielsesmyndighed eller statsamt. Ønskes anvendelse af anmelderens eget efternavn som mellemnavn efter stk. 3, nr. 1, eller stk. 4, nr. 1, påført vielsesattesten, må den pågældende rette henvendelse til vielsesmyndigheden. En anmodning om brug af nuværende ægtefælles eget efternavn eller mellemnavn kan imødekommes indtil datoen for skilsmisse, ægteskabets omstødelse eller ægtefællens død.

De i stk. 1 omtalte anmeldelser kan kun registreres som adresseringsnavn i CPR.

Selv om et adresseringsnavn er begrundet i ægteskab, skal det ikke automatisk slettes i CPR ved senere ændring i civilstand eller ægtefælles navn.

Folkekirkemedlems indtræden i et andet trossamfund.

Folkekirkemedlems indtræden i et andet trossamfund.

Et folkekirkemedlem, der indtræder i et trossamfund uden for folkekirken, kan give meddelelse herom til folkeregistret i bopælskommunen, hvorefter den pågældende registreres som ikke-medlem af folkekirken. Meddelelsen skal gives af den pågældende selv eller, for så vidt angår børn under 15 år, af forældremyndighedens indehaver(e). Meddelelse om børn fyldt 15 år skal være underskrevet af såvel barnet som af forældremyndighedens indehaver(e). Meddelelsen skal være ledsaget af en attest fra vedkommende trossamfund om den pågældendes indtræden i dette.

Meddelelse til sognepræsten/kirkekontoret i bopælssognet gives af folkeregistret i bopælskommunen.

Personnummer og personnummerbevis.

Personnummer og personnummerbevis.

Enhver der folkeregistreres tildeles et personnummer.

Nyt personnummer kan kun tildeles, hvis der dokumenteres fejl i de oplysninger om fødselsdato eller køn, der indgår i personnummeret.

Der udskrives og tilsendes altid vederlagsfri dokumentation for personnummeret (Personnummerbevis) i følgende tilfælde:

1. Ved navngivelse af en nyfødt.

1. Ved førstegangsregistrering af indrejse fra Færøerne eller udlandet.

1. Ved ændring af personnummer, jf. § 21, stk. 2.

Herudover kan enhver ved henvendelse til folkeregistret i bopælskommunen mod et gebyr på indtil 50 kr., som tilfalder kommunen, rekvirere dokumentation for eget personnummer (Personnummerbevis). For personer, der er udrejst til Færøerne eller udlandet, rettes henvendelse om dokumentation for personnummer til seneste bopælskommune her i landet.

Oplysninger om folkeregistreringen til private.

Oplysninger om folkeregistreringen til private.

Enhver har krav på efter anmodning rettet til folkeregistret i bopælskommunen at få en attestation af, hvorledes vedkommende selv på tidspunktet for anmodningen er folkeregistreret med hensyn til

1. navn,

1. personnummer,

1. adresse,

1. fødselsregistreringssted,

1. folkekirkeforhold,

1. civilstand, herunder civilstandsmyndighed og dato,

1. egne børns, ægtefælles samt forældres personnumre,

1. statsborgerforhold samt

1. umyndiggørelse.

Enhver har herudover, efter anmodning rettet til folkeregistret i bopælskommunen, krav på at få en attestation af det tidsrum, vedkommende har været folkeregistreret på sin nuværende og sine tidligere adresser (bopælsattest). Anmodning om oplysning om adresser forud for den 1. januar 1971 må rettes til den daværende bopælskommune.

Yderligere attestationer kan kun forlanges, hvis den pågældende kan påvise en retlig interesse heri.

For hver attest efter stk. 1-3 kan opkræves gebyr på indtil 50 kr. Gebyret tilfalder kommunen.

Enhver har krav på efter anmodning til Indenrigsministeriet vederlagsfrit at få en udskrift af, hvorledes den pågældende på anmodningens tidspunkt er registreret i CPR, jf. bestemmelserne herom i forskrifter for CPR-registret.

Private personer og virksomheder m.v., der forud kan identificere en bestemt person ved angivelse af dennes navn samt normalt enten fødselsdato, adresse (nuværende eller tidligere) eller eventuelt personnummer, kan ved anmodning rettet til folkeregistret i enhver kommune få oplysning om vedkommende persons

1. nuværende navn,

1. nuværende adresse og datoen for flytningen hertil, medmindre adressen er beskyttet, jf. § 17,

1. stilling,

1. dato for eventuelle død, forsvinden eller udrejse til Færøerne eller udlandet, og evt. nye adresse i udlandet,

1. evt. umyndiggørelse.

Folkeregistret kan forlange, at anmodningen fremsættes skriftligt.

Hvis der kan dokumenteres en retlig interesse i andre oplysninger end de, der er nævnt i stk. 1, kan disse videregives. Oplysning om personnummer kan dog kun gives med Indenrigsministeriets samtykke, jf. dog § 23, stk. 1.

For forespørgsler efter stk. 1 og 3 kan opkræves et gebyr på indtil 50 kr. for hver person, der er søgt oplysninger om. Gebyret tilfalder den kommune, over for hvilken forespørgslen først er rejst. Oplysningerne skal gives skriftligt, hvis den pågældende ønsker dette.

Udlevering fra en kommunes folkeregister af oplysninger om en større kreds af personer kan kun ske med Indenrigsministeriets samtykke, jf. dog stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan uden krav om identifikation af de pågældende beslutte om, og på hvilke vilkår, der til brug for trykning af lokale vejvisere, kan udleveres oplysninger om navne, stillinger og adresser for de personer, som er registreret med bopæl i kommunen. Der kan dog ikke udleveres løbende ændringer til dette formål. Adresser, der i henhold til § 17 er beskyttede, må ikke udleveres. Herudover kan kommunalbestyrelsen bestemme, at beboere på institutioner af særlig karakter ikke skal medtages i lokalvejvisere.

Enhver kan over for folkeregistret kræve ikke at blive optaget i lokale vejvisere. En registrering af et sådant ønske bliver stående, uanset om den pågældende flytter, herunder til anden kommune, efter registreringen. Registreringen slettes efter anmodning fra den pågældende, ved flytning til udlandet, samt hvis den pågældende forsvinder.

Private personer og virksomheder m.v. kan, i overensstemmelse med § 3, stk. 1 og 2, i lov om folkeregistrering, skriftligt anmode Indenrigsministeriet om oplysning om identificerede personer. Forespørgslerne skal indsendes til Indenrigsministeriet på en formular, der fås i kommunernes folkeregistre. Samtidig skal indsendes en postkvittering for betaling af et gebyr på 75 kr. for hver person, der søges oplysninger om.

For beskyttede adresser gælder reglerne i § 17, idet dog skønnet over, hvorvidt udlevering skal ske, her udøves af Indenrigsministeriet.

Erhvervsvirksomheder kan i overensstemmelse med § 3, stk. 3, i lov om folkeregistrering ved skriftlig henvendelse til Indenrigsministeriet ansøge om at få leveret de i bestemmelsen angivne data, eller løbende ændringer i disse, for en større kreds af personer.

Klage og straf.

Klage og straf.

Klager over folkeregistrets afgørelser rettes til Indenrigsministeriet. Klager over de grønlandske folkeregistres afgørelser og afgørelser truffet af folkeregistret i Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor rettes dog til Rigsombudsmanden i Grønland.

Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 3-10, eller tilsidesættelse af pålæg efter § 15 straffes med bøde.

Den, der overtræder vilkår for oplysninger givet efter § 27, straffes med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 8. december 1989.

Adressebeskyttelse efter § 17, stk. 1, og registrering af ønske om ikke at blive optaget i lokale vejvisere, jf. § 25, stk. 7, bortfalder dog ved flytning inden 1. maj 1991 til en anden kommune. Ønskes fortsat adressebeskyttelse eller ikke-optagelse i lokale vejvisere efter sådanne flytninger, må anmodning herom fremsættes overfor tilflytningskommunen.

Dokumentation for personnummer (personnummerbevis) udskrives indtil 1. maj 1991 udover de i § 22, stk. 1, nævnte tilfælde også vederlagsfrit ved genindrejse og ved ændring af navn, herunder adresseringsnavn.

Indenrigsministeriet, den 6. december 1990, den 6. december 1990

/Thor Pedersen Henrik Nielsen/