TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af forretningsorden for Nævnet vedrørende Registreringsafgift af Motorkøretøjer m.v. (Motornævnet)

BEK nr 84 af 12/02/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Nævnet består af 6 medlemmer. Af medlemmerne skal 1 medlem være dommer og 1 medlem være teknisk kyndig. 3 medlemmer, der skal være branchekyndige, udpeges efter indstilling fra henholdsvis Danmarks Automobilforhandler Forening, Håndværksrådet og Industrirådet. Nævnets formand udpeges af skatteministeren.

Stk. 2

Told- og Skattestyrelsen udpeger en repræsentant, der tilforordnes nævnet.

§ 2

Nævnet har den endelige administative afgørelse af:

  1. spørgsmål om, hvorvidt et køretøj efter genopbygning eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, således at køretøjet skal afgiftsberigtiges, jf. lovens § 1,
  1. spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse efter genopbygning, efter de regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af lovens § 3, stk. 3, er opfyldt,
  1. spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter lovens § 2, stk. 1, § 5, stk. 1-3, § 5 a og § 6, stk. 1, nr. 2, er opfyldt og
  1. spørgsmål om, hvorvidt der for et køretøj foreligger en anmeldt pris, jf. lovens § 9, stk. 1.
Stk. 2

Nævnet skal endvidere på begæring afgive erklæring til Skatteministeriet i spørgsmål, som dette forelægger nævnet.

§ 3

Nævnet holder møde på de af nævnet vedtagne mødedage, og i øvrigt så ofte formanden finder anledning dertil.

§ 4

Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 medlemmer er til stede.

Stk. 2

Afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.

Stk. 3

Told- og Skattestyrelsens tilforordnede har ikke stemmeret.

§ 5

Intet af nævnets medlemmer må deltage i afstemningen vedrørende en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder, i hvilke han er økonomisk interesseret eller i øvrigt tilknyttet, jf. forvaltningslovens kapitel 2.

Stk. 2

Nævnet afgør, om bestemmelsen i stk. 1 udelukker, at et medlem deltager i afstemningen vedrørende en sag.

§ 6

Den, der har anmodet nævnet om en afgørelse, har efter begæring adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet.

§ 7

Nævnets medlemmer og den tilforordnede har tavshedspligt med hensyn til oplysninger af fortrolig karakter, som de gennem deres virksomhed i nævnet får kendskab til, jf. forvaltningslovens § 27.

§ 8

Der udarbejdes skriftligt referat af forhandlingerne i nævnet og af de afgørelser, der træffes.

Stk. 2

Nævnets afgørelser skal meddeles skriftligt.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 15. februar 1990. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 346 af 23. juni 1982 af forretningsorden for Nævnet vedrørende Registreringsagift af Motorkøretøjer m.v.

pre_paragraph I medfør af § 29, stk. 4, i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 12. februar 1990, fastsættes følgende bestemmelser vedrørende det i henhold til lovens § 29, stk. 1, nedsatte nævn:


Skatteministeriet, den 12. februar 1990, den 12. februar 1990

/ANDERS FOGH RASMUSSEN O. Bådum/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990