TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ydelse af præmie for rydning af æbleplantager

BEK nr 866 af 14/12/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

EF-direktoratet varetager administrationen af præmieordningen for rydning af æbleplantager.

Stk. 2

Kontrollen med, at de i fællesskabsretten fastsatte betingelser for ydelse af præmie overholdes, varetages af Plantedirektoratet.

Stk. 3

Plantedirektoratet har adgang til ethvert sted på bedriften. Matrikelkort vedrørende den eller de berørte ejendomme, fremskaffes af ansøgeren for dennes regning.

Stk. 4

Kontrollen med, at der er sket tinglysning jf. § 3 udføres af EF-direktoratet. Tingbogsudskrifter til dokumentation af tinglysning fremskaffes af ansøgeren, for dennes regning.

§ 2

Ansøgning om præmie indgives til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, på særlig formular, som rekvireres hos direktoratet.

Stk. 2

Ansøgning om præmie til rydning i produktionsåret 1990-91 skal være direktoratet i hænde senest den 31. januar 1991. Ansøgning om præmie til rydning i produktionsåret 1991-92 skal være direktoratet i hænde senest den 1. december 1991. Ansøgning om præmie til rydning i produktionsåret 1992-93 skal være direktoratet i hænde senest den 1. december 1992.

§ 3

Udover de i fællesskabsretten fastsatte betingelser for ydelse af præmie, skal ansøgeren for egen regning lade tinglyse servitut på den eller de berørte ejendomme, hvorefter disse ikke i de følgende 15 år må beplantes med æbletræer. Det nærmere indhold af den pågældende servitut fastsættes af EF-direktoratet.

§ 4

EF-direktoratet og Plantedirektoratet kan fastsætte nærmere bestemmelser om administrationen af præmieordningen.

§ 5

Tilsidesættelse af de forpligtelser, som ansøgeren har påtaget sig i forbindelse med ydelse af præmie, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til kapitel 5 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2

For overtrædelse der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 6

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 29. december 1990.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1, § 4, § 5 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fælleskabers forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 14. december 1990, den 14. december 1990

/Nils Bernstein H. Trautner/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990