Bekendtgørelse om præparater og undersøgelser m.m. ved Statens Seruminstitut
BEK nr 868 af 14/12/1990
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse for ydelser til indland.
Ved ydelser forstås undersøgelser m.v. af prøver samt udlevering af præparater.
§ 2
Undersøgelser m.m. foretages for læger, tandlæger, dyrlæger, sygehuse og lignende.
Udlevering af præparater sker til læger, tandlæger, dyrlæger, apoteker, sygehuse og lignende.
§ 3
Betaling for ydelser påhviler rekvirenterne, medmindre der af instituttet er truffet aftale om særlig betalingsordning, f.eks. med den offentlige sygesikrings forhandlingsudvalg.
§ 4
Prisen for ydelser er de til enhver tid gældende i henhold til Statens Seruminstituts produktkatalog.
Prisen for ydelser kan dog fastsættes ved individuelle aftaler mellem instituttet og rekvirenterne.
Prisen for ydelser, som ikke er anført i Statens Seruminstituts produktkatalog, kan fastsættes ved midlertidige priser.
Prisen for præparater indkøbt fra udlandet fastsættes af instituttet i det enkelte tilfælde.
Instituttet kan i nødvendigt omfang give ydelser for nedsat betaling eller gratis:
- i forbindelse med samfundsmæssige foranstaltninger,
- til epidemibekæmpelse,
- når den pågældende læge erklærer, at patienten ikke er i stand til at betale, at anden betalingsmulighed ikke foreligger, og at præparatet eller undersøgelsen er nødvendig af hensyn til diagnose, forebyggelse eller behandling af sygdomme,
- når udgifterne ved levering af større mængder præparater eller udførelse af en serie undersøgelser kan dækkes af en lavere pris end den fastsatte, eller
- i særlige tilfælde, hvor der foreligger opgaver af forsøgsmæssig natur.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.
Bekendtgørelse nr. 811 af 15. december 1989 om præparater og undersøgelser m.m. ved Statens Seruminstitut ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 24, stk. 2, i lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse, fastsættes følgende:
Sundhedsministeriet, den 14. december 1990, den 14. december 1990
/Ester Larsen Bent Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990