Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Undervisnings- og Forskningsministeriet træffer i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 3, afgørelse om godkendelse af nye uddannelser. Dette sker normalt efter indstilling fra et fagligt udvalg. I de tilfælde, der er omfattet af lovens § 35, stk. 1, nr. 2, kræves indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

I forbindelse med godkendelse træffer ministeriet afgørelse om:

1. Skoleundervisningens varighed, jf. lovens § 12.

1. De økonomiske rammer for uddannelsen gennem uddannelsens placering i udgiftsgruppe, jf. lovens § 19, stk. 2.

Det faglige udvalgs forslag til en erhvervsuddannelse skal indeholde:

1. Angivelse af fagligt udvalg, betegnelse for uddannelsen og beskrivelse af uddannelsens formål.

1. Nærmere beskrivelse af uddannelsens bredde, herunder i arbejdsområder og funktioner, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 1, og i forbindelse hermed angivelse af de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og de forventede videreuddannelsesmuligheder.

1. Angivelse af, om den foreslåede uddannelse helt eller delvist vil afløse en eller flere eksisterende uddannelser, og i bekræftende fald nærmere oplysning herom.

1. Oplysning om, hvorvidt uddannelsen agtes trindelt som omtalt i lovens § 15, stk. 2.

1. Angivelse af, på hvilke punkter forslaget eventuelt forudsætter fravigelse af reglerne i denne bekendtgørelses kapitel 3 og 4.

1. Oplysning om afgrænsningen til andre uddannelser, herunder andre erhvervsuddannelser, specialarbejderkurser og efteruddannelser.

1. Oplysning om de forventede beskæftigelses- og praktikpladsmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod.

1. Oplysning om den forventede årlige tilgang til uddannelsen.

1. Oplysning om eventuelt foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens faglige indhold, jf. lovens § 21, stk. 2.

1. Sammenfattende redegørelse for, hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formål, som er anført i lovens § 1, stk. 2.

Forslaget kan være ledsaget af begrundede forslag om skoleundervisningens varighed og de økonomiske rammer for uddannelsen gennem placering i udgiftsgruppe, jf. § 1, stk. 2.

Fastsættelse af regler om de enkelte uddannelser

Fastsættelse af regler om de enkelte uddannelser

De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:

1. Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

1. Uddannelsens mål.

1. Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.

1. Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag, herunder retningslinier for eventuel svendeprøve.

1. Praktikuddannelsen.

De faglige udvalg vælger grundfag for den enkelte uddannelse inden for de grundfag, der er opført på grundfagsoversigten, jf. erhvervsuddannelseslovens § 25, stk. 2.

Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter regler om den enkelte uddannelse (uddannelsesbekendtgørelse).

Uddannelsesbekendtgørelsen skal omfatte de i § 3 omtalte spørgsmål samt angivelse af skoleundervisningens varighed, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, og § 5.

For så vidt angår de spørgsmål, der omtales i § 3, skal uddannelsesbekendtgørelsens regler være i overensstemmelse med det faglige udvalgs bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Ud over de i § 3 omtalte regler kan ministeriet efter indstilling fra det faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler i uddannelsesbekendtgørelsen om fritagelse for 1. skoleperiode, jfr. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3, 1. pkt.

Ud over de i § 3 omtalte regler kan ministeriet efter indstilling fra det faglige udvalg eller rådgivning fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler iøvrigt om fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 7.

I uddannelsesbekendtgørelsen fastsættes tidspunkt for uddannelsens igangsætning samt eventuelle overgangsbestemmelser.

Uddannelserne

Uddannelserne

Den samlede uddannelsestid og uddannelsestidens normale fordeling på skole- og praktikperioder fastsættes i uddannelsesbekendtgørelsen på grundlag af den godkendte varighed af skoleundervisningen og kravene til praktikuddannelsen, herunder hensynet til, at skole- og praktikperioder skal supplere hinanden på en hensigtsmæssig måde og udgøre et sammenhængende forløb.

For fastsættelsen af uddannelsens varighed og struktur gælder bestemmelserne i erhvervsuddannelseslovens §§ 10-13.

Såfremt der efter indstilling fra det faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet træffes bestemmelse i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3, 1. pkt., om fritagelse for 1. skoleperiode, optages bestemmelsen i uddannelsesbekendtgørelsen.

I uddannelsesbekendtgørelsen kan efter indstilling fra det faglige udvalg fastsættes regler, hvorefter elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger skal fritages for dele af uddannelsen. Erhvervsuddannelsesrådet rådgiver om regler om fritagelse, der skal være fælles for en større flerhed af uddannelser, jf. erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 2.

Disse regler udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til tidligere uddannelse og beskæftigelse, herunder således at der ikke alene lægges vægt på uddannelse og beskæftigelse, der er i overensstemmelse med dele af elevernes nuværende uddannelse, men også på beslægtet uddannelse, eventuelt uden for erhvervsuddannelserne, og beskæftigelse, som findes reelt at kunne sidestilles hermed. Der kan herunder for voksne og andre med særlige forudsætninger fastsættes regler om kortere og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Den konkrete afgørelse af, om uddannelsesbekendtgørelsens betingelser for, at fritagelse skal meddeles, er opfyldt, træffes for skoleundervisningens vedkommende af skolen og for så vidt angår den samlede uddannelsestid af det faglige udvalg.

I tilfælde, hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningstiden, skal skolen, såfremt den samlede skoleundervisningstid er forkortet med 4 uger eller mere, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid, jf. stk. 1-3 og lovens §§ 57 og 59. 1 andre tilfælde overvejer skolen mulighederne for at tilbyde eleven alternativ undervisning.

Uden for rammerne af de regler, der er omtalt i §§ 6-7, kan skolen efter en konkret bedømmelse, efter drøftelse med eleven og eventuelt med praktikvirksomheden, fritage for dele af skoleundervisningen, hvis eleven findes, på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse, at have særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 51, stk. 2.

Bestemmelserne i § 7, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Skolen kan gøre en fritagelse efter stk. 1 for dele af undervisningen betinget af, at eleven på anden måde, f.eks. ved hjemmearbejde, erhverver sig kundskaber, som af skolen skønnes nødvendige for at nå de fastsatte mål for skoleundervisningen.

Med hensyn til det faglige udvalgs afkortning af den samlede uddannelsestid gælder, foruden reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen, jf. denne bekendtgørelses § 7, reglerne i erhvervsuddannelseslovens §§ 57 og 59. Bestemmelserne i denne bekendtgørelses § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. B. Uddannelsens mål

Uddannelsesbekendtgørelsen skal indeholde en beskrivelse af det samlede mål for uddannelsen samt beskrivelse af mål for henholdsvis skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde beskrivelse af mål for de enkelte områdefag og specialefag i skoleundervisningen.

Målene for grundfag og valgfag i skoleundervisningen beskrives i planerne for disse fag og indgår i den samlede målsætning for uddannelsen.

Bekendtgørelsen kan indeholde angivelse af delmål for uddannelsens skoleperioder, når det er begrundet i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med praktikuddannelsen. C. Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold

I uddannelsesbekendtgørelsen anføres den indbyrdes vægtning af de enkelte grundfag, områdefag, specialefag samt gruppen af valgfag i skoleundervisningen, eventuelt ved angivelse af vejledende lektionstal. Reglen i erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 2, om vægtning gælder ikke for de enkelte skoleperioder, men for 2. skoleperiode og følgende skoleophold som helhed.

Uddannelsesbekendtgørelsen skal indeholde en beskrivelse af rammerne for indholdet af skoleundervisningen, bortset fra undervisningen i grundfag og valgfag. Disse rammer skal fastsættes under iagttagelse af lovens § 22, stk. 1, og § 23. I 2. skoleperiode skal grundfag i almindelighed have en forholdsvis stor vægt.

Rammerne skal udformes under hensyntagen til ønskeligheden af, at den samlede undervisning så vidt muligt kommer til at omfatte:

1. Teknologiske og naturfaglige emner af såvel praktisk som teoretisk art vedrørende typisk forekommende arbejdsopgaver, arbejdsmetoder, maskiner, udstyr, værktøjer, materialer, administration og organisation.

1. Emner vedrørende design og kvalitetsbevidsthed.

1. Branchekendskab, i teknologisk, erhvervsøkonomisk og samfundsmæssig sammenhæng, herunder branchens historiske udvikling og dens funktion i samfundet.

1. Emner vedrørende sammenhæng mellem en virksomheds vækst og udvikling og dens organisatoriske, økonomiske, teknologiske og servicemæssige udvikling m.v.

1. Emner vedrørende foranstaltninger vedrørende fagområdets typiske arbejdsmiljø, ydre miljø og sikkerhedsforhold.

1. Emner vedrørende søgning og anvendelse af informationer samt kommunikation, både på dansk og på et eller flere fremmedsprog.

1. Emner vedrørende arbejde med problemer, der egner sig til matematisk eller lignende metode.

1. Emner af samfundsmæssig, social og kulturel art, herunder samfundsøkonomi, arbejdsmarkedsforhold og kulturhistorie.

Rammerne kan indeholde anvisninger på, at skolen kan tilrettelægge samlæsning med andre uddannelser i en eller flere skoleperioder.

Rammerne skal gøre det muligt for den enkelte skole, gennem differentiering og niveaudeling, at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til forskellige elevforudsætninger på skolen, herunder hensynet til elevernes ønsker, jf. lovens § 28.

Rammerne skal gøre det muligt for skolerne at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer, under forudsætning af at de fastsatte uddannelsesmål iagttages.

Rammerne kan ikke indeholde forbud mod, at dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skolen og virksomheden, men kan indeholde anvisninger på sådanne ordninger, jf. lovens § 2, stk. 2.

Uddannelsesbekendtgørelsen skal angive, hvilke grundfag det faglige udvalg i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 25, stk. 2, har valgt for den pågældende uddannelse.

Grundfagene skal vælges således, at de sammen med områdefag og specialefag bidrager til, at skoleundervisningen kan opfylde kravene i erhvervsuddannelseslovens § 22, stk. 1, og således, at de formål med grundfagene, som er anført i lovens § 26, stk. 1, tilgodeses i den samlede undervisning.

Det skal ved valget af grundfag i sammenhæng med de pågældende områdefag samt ved undervisningens tilrettelæggelse sikres, at:

1. Uddannelsens faglige bredde tilgodeses, ved at eleverne opnår kendskab til f.eks. materialer, metoder, processer, kundebetjening og service, kvalitetsbevidsthed og miljø, dansk, fremmedsprog, matematik, naturfag, administration og erhvervsstruktur med henblik på faglig fleksibilitet og grundlag for fortsat uddannelse og udvikling.

1. Elevernes personlige udvikling tilgodeses gennem stimulering af elevernes individuelle sociale udvikling, fremme af elevernes evne til at tilegne sig ny viden, styrkelse af elevernes selvstændighed, kreativitet, samarbejdsevne, formuleringsevne, analytiske færdigheder og dermed personlige selvtillid.

1. Elevernes studiekompetence tilgodeses med henblik på elevernes forudsætninger for efter- og videreuddannelse, herunder videregående uddannelser, f.eks. videregående teknikeruddannelser.

1. Elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling tilgodeses ved erhvervelse af indsigt i grundlæggende videnområder om samfundsforhold, f.eks. historie, økonomi- og ressourceforhold, sociale forhold, formelle og uformelle politiske systemer, samt indsigt i erhvervs- og arbejdsmarkeds- og arbejdspladsforhold, andre lande og kulturer.

Uddannelsesbekendtgørelsen skal indeholde en beskrivelse af rammer for skoleundervisningens indhold i områdefag og specialefag.

Områdefag kan være fælles for flere uddannelser.

Specialefag kan være

1. fag, der er rettet mod den del af uddannelsen (branche), som virksomheder, eleverne har indgået uddannelsesaftale med, hører til, og dermed fastlagt i kraft af indgåelse af uddannelsesaftaler, og

1. fag, som eleverne vælger under forløbet af undervisningen på skolen.

Den enkelte skole fastsætter planer for valgfag, jf. dog stk. 2-3.

Planer for valgfag med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde, jf. erhvervsuddannelseslovens § 27, sidste pkt., fastsættes af skolen efter indstilling fra de lokale uddannelsesudvalg.

Valgfag udbydes af skolen i henhold til lovens § 27, herunder teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde.

Skolen kan eventuelt i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner tilbyde undervisning i fag, som gennemføres ved andre skoleformer, og som i omfang og niveau svarer til de valgfag, erhvervsskolerne udbyder, jf. stk. 3. Eleverne kan herudover under samme forudsætninger vælge fag ved andre uddannelsesinstitutioner, for så vidt faget ikke tilbydes ved elevens skole.

For så vidt angår valgfag under 1. skoleperiode henvises til de fastsatte regler om 1. skoleperiode. D. Lokale undervisningsplaner

Skolen fastlægger i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg skoleundervisningens nærmere indhold (undervisningsplan) inden for den enkelte uddannelse, jfr. erhvervsuddannelseslovens § 39, herunder den nærmere fordeling på uddannelsens skoleperioder med angivelse af undervisningens mål i de enkelte skoleperioder.

Undervisningsplanen, som udarbejdes under iagttagelse af de mål og øvrige rammer for undervisningen, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og i de fastsatte planer for grundfag og valgfag, samt under iagttagelse af den bedømmelsesplan, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, indeholder

1. beskrivelse af indholdet i de enkelte undervisningsfag, som undervisningen er opdelt i,

1. de enkelte undervisningsfags lektionstal, og

1. skolebedømmelsesplan, jf. § 20.

Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om hel eller delvis samlæsning med andre uddannelser. Eventuelle anvisninger i uddannelsesbekendtgørelsen herom er ikke bindende for skolen, jf. § 11, stk. 4.

Undervisningsplanen kan indeholde regler, hvorefter dele af skoleundervisningen skal eller kan foregå i virksomheder, jf. lovens § 2, stk. 2. Eventuelle anvisninger i uddannelsesbekendtgørelsen herom er ikke bindende for skolen, jf. § 11, stk. 7.

Skolens undervisningsplan skal foreligge færdigudarbejdet ved skoleopholdets begyndelse og skal kunne udleveres til elever, praktikvirksomheder, de faglige udvalg, Undervisnings- og Forskningsministeriet, samt eventuelle andre interesserede.

Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at E. Praktikuddannelsen

1. følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og på grundlag heraf at revidere denne, og

1. følge behovet for fornyelse af de regler i uddannelsesbekendtgørelsen, der begrænser undervisningsplanens indhold, og på grundlag heraf at fremkomme med forslag til ændring af bekendtgørelsen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 39.

Uddannelsesbekendtgørelsen skal indeholde regler om praktikuddannelsen (praktikregler) i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens § 32, stk. 2.

Praktikreglerne skal angive den samlede uddannelses mål og herunder praktikuddannelsens mål samt på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at

1. det sikres, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden på hensigtsmæssig måde og udgør et sammenhængende forløb,

1. reglerne giver praktikvirksomhederne grundlag for at planlægge praktikuddannelsens tilrettelæggelse i et hensigtsmæssigt tidsforløb, og

1. reglerne giver bidrag til de faglige udvalgs vurdering i henhold til lovens § 46 af virksomheders egnethed som praktiksteder.

Efter det faglige udvalgs bestemmelse kan det lokale uddannelsesudvalg ved den enkelte skole fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, således at det sikres, at praktikuddannelsen og skolens undervisning i henhold til dens undervisningsplan supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde.

I henhold til erhvervsuddannelseslovens § 32, stk. 2, sidste pkt., skal praktikreglerne indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

Med hensyn til reglerne om afgivelse af skolevejledning fra skolen til eleven og virksomheden gælder § 23.

Regler om virksomheders kontakt til skole og elev kan angå oplysninger om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i virksomheden, og skal omfatte oplysning fra virksomheden om eventuelt særligt behov med hensyn til elevens skoleundervisning.

Det faglige udvalg kan udforme og udsende særlige blanketter til virksomhederne til dette brug. Blanketterne udformes af det faglige udvalg i samråd med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg.

Oplysningerne fra virksomheden til skolen må ikke indeholde andre vurderende udsagn om eleven end de i stk. 3 nævnte.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

Uddannelsesbekendtgørelsen skal indeholde en bedømmelsesplan for den del af uddannelsen, der falder efter 1. skoleperiode, jf. § 3. Med hensyn til bedømmelse under 1. skoleperiode henvises til de fastsatte regler om 1. skoleperiode.

I bedømmelsesplanen indgår retningslinier for en eventuel svendeprøve.

Med hensyn til bedømmelsesplan for grundfag og valgfag skal uddannelsesbekendtgørelsen henvise til de regler, der er fastsat i planerne for de enkelte grundfag og valgfag.

For så vidt angår områdefag og specialefag skal bedømmelsesplanen indeholde regler om bedømmelsesmåder, herunder eventuelt om karaktergivning.

På grundlag af de mål, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, jfr. § 10, fastsætter skolen nærmere planer (skolebedømmelsesplaner) for løbende bedømmelse i undervisningen og bedømmelse efter de enkelte skoleophold. Disse skolebedømmelsesplaner skal udformes under iagttagelse af de regler, der fastsættes i medfør af § 19, og indgå i skolens undervisningsplaner for uddannelserne og indeholde regler for de prøver, skolen foranstalter, jf § 22, stk. 1.

Skolen kan i disse planer fastsætte regler, hvorefter to eller flere fag kan bedømmes i sammenhæng, men eleven skal altid bedømmes i forhold til de mål, der er angivet i uddannelsesbekendtgørelsen. B. Eksamensbevis og skolebevis

Med hensyn til 1. skoleperiode henvises til de fastsatte regler om 1. skoleperiode.

For undervisningsfag uden eksamen, der afsluttes i 2. skoleperiode eller følgende skoleperioder, skal skolen efter elevens anmodning udstede bevis for den gennemførte undervisning, eventuelt efter afholdelse af en prøve, som skolen foranstalter.

For undervisningsfag, der afsluttes med eksamen i anden og følgende skoleperioder, skal skolen efter elevens anmodning udstede et eksamensbevis til eleven, når eksamen er gennemført.

Når den skolemæssige del af uddannelsen er afsluttet, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis). De specialefag, som eleven har gennemført, skal påføres skolebeviset. De beviser, der er nævnt i stk. 1 og 2, indgår i grundlaget for skolebeviset. Kopi af skolebeviset sendes til praktikvirksomheden samt til det faglige udvalg, hvis dette skal udstede uddannelsesbevis, jf. §§ 27-29.

Uddannelsesbekendtgørelsens bedømmelsesplan kan indeholde en regel om, at skolebevis kun kan udstedes, hvis eleven i undervisningen har opnået nærmere angivne mindsteresultater på den anvendte karakterskala.

I skolebeviset optages oplysning om givne karakterer, medmindre der i uddannelseskendtgørelsen er fastsat andet. Andre vurderende udsagn om eleven må ikke optages i skolebeviset.

Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. C. Skolevejledning

Ved afslutningen af det enkelte skoleophold, undtagen det sidste, udsteder skolen en vejledning til eleven og praktikvirksomheden (skolevejledning).

I skolevejledningen beskrives elevens standpunkt ved den skolemæssige bedømmelse ved skoleopholdets afslutning. Endvidere anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i virksomheden.

Efter det sidste skoleophold udsteder skolen endvidere en skolevejledning som nævnt i stk. 2, hvis betingelsen for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. § 22, stk. 4, eller hvis der i øvrigt er anledning dertil.

Skolevejledninger må ikke indeholde andre vurderende udsagn om eleven end de i stk. 2 nævnte. D. Praktikerklæring

Når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet, udsteder praktikvirksomheden en erklæring vedrørende praktikuddannelsen (praktikerklæring). Hvis flere virksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en praktikerklæring.

Praktikerklæringen udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg.

Praktikerklæringen skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen, herunder eventuelt speciale eller branche.

1. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperiode(r). Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven har været udstationeret og i hvilke perioder.

1. Erklæring om, hvorvidt praktikuddannelsen er gennemført i overensstemmelse med praktikreglerne.

1. Virksomhedens underskrift.

Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af praktikerklæringer. Virksomhederne rekvirerer blanketterne hos det faglige udvalg.

Praktikerklæringen kan efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde yderligere oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve.

Praktikerklæringen kan ikke indeholde vurderende udsagn om eleven.

Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen. E. Svendeprøver

Retningslinier for en eventuel svendeprøve, der indgår i uddannelsesbekendtgørelsens bedømmelsesplan for uddannelsen, skal indeholde:

1. Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre/ censorer.

1. Regler om indstilling til svendeprøve.

1. Regler om tilvejebringelse af opgaver.

1. Regler om, hvilke opgavetyper der indgår i svendeprøven. Opgaverne skal falde inden for rammerne af uddannelsens mål.

1. Angivelse af bedømmelseskriterier.

1. Regler om bedømmelsesmåde, herunder eventuelle regler om karaktergivning.

1. Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve.

Ved karaktergivning ved svendeprøve anvendes 13-skalaen, medmindre det i retningslinierne for svendeprøve er bestemt, at der skal anvendes en anden skala, f.eks. med andre betegnelser end tal.

Hvis der anvendes en anden karakterskala end 13-skalaen, skal retningslinierne indeholde en nærmere beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen.

Beståelseskrav skal klart fremgå af retningslinierne. Der skal anvendes absolut bedømmelse. Skal der fastsættes gennemsnitskarakter ud fra to eller flere delkarakterer, skal retningslinierne indeholde regler om beregning af gennemsnitskarakteren, herunder afrundingsregler.

Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i eet tal og/eller een verbal betegnelse. F. Uddannelsesbevis

Med hensyn til uddannelser, der ikke omfatter svendeprøve, udstedes uddannelsesbevis på grundlag af

1. skolebevis efter § 22, stk. 3, jf. stk. 4, og

1. praktikerklæring om, at praktikuddannelsen er gennemført i overensstemmelse med praktikreglerne, jf. § 24.

Det bestemmes i uddannelsesbekendtgørelsen, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg, jf. dog stk. 3.

Med hensyn til uddannelser, der kun omfatter skoleundervisning, tjener skolebeviset som uddannelsesbevis.

Med hensyn til uddannelser, der omfatter svendeprøve, udstedes uddannelsesbevis af det faglige udvalg på grundlag af

1. skolebevis efter § 22, stk. 3, jf. stk. 4,

1. praktikerklæring om, at praktikuddannelsen er gennemført i overensstemmelse med praktikreglerne, jf. § 24, og

1. bestået svendeprøve.

Uddannelsesbevis skal indeholde:

1. Elevens navn samt CPR-nummer eller fødselsdato.

1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale.

1. Henvisning til vedlagt skolebevis.

1. Erklæring om, at eleven har gennemført praktikuddannelsen i overensstemmelse med praktikreglerne.

1. Erklæring om, at eventuel svendeprøve er bestået, samt angivelse af karakteren ved svendeprøven, hvis det i uddannelsesbekendtgørelsens retningslinier for svendeprøve er bestemt, at karakteren skal fremgå af uddannelsesbeviset. Hvis karakterangivelsen er udtrykt ved tal, skal uddannelsesbeviset, f.eks. ved tekst på bagsiden, indeholde oplysning om den anvendte karakterskala.

1. Angivelse af udstederen.

Uddannelsesbeviset må ikke indeholde andre vurderende udsagn om eleven end de i stk. 1. nævnte.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1991.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 12. februar 1990, den 12. februar 1990

/Bertel Haarder Arne Andreasen/