TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om elevstøtte til elever på de frie kostskoler

BEK nr 891 af 20/12/1990

DanmarkBekendtgørelse1990

§ 1

Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. giver efter ansøgning elevstøtte til elever på:

  1. folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 171/2 år,
  1. ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse a) er fyldt 17 år, men ikke 19 år, eller b) ikke er fyldt 17 år, men har afsluttet 10. klasse, 1. gymnasieklasse eller efg-basisuddannelse,
  1. landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse a) er fyldt 16 år, eller b) ikke er fyldt 16 år, men har afsluttet 9. klassetrin
  1. husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse a) er fyldt 16 år, eller b) ikke er fyldt 16 år, men har afsluttet 9. klassetrin, og
  1. efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse a) er fyldt 14 år, men ikke 18 år, eller b) ikke er fyldt 14 år, men har afsluttet 7. klassetrin, eller c) er fyldt 18 år, og opholdet anbefales af en lærer, læge, socialrådgiver eller lignende.

§ 2

Elevstøtte gives i henhold til lovens § 15, stk. 1, til elever, der deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.

Stk. 2

Elevstøtte gives til elever, der i mindst 2 hele uger har fulgt undervisningen på et godkendt længere kursus. Særlige bestemmelser for udlændinge

§ 3

Direktoratet giver elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, når

  1. de er statsborgere i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber,
  1. de er lønmodtagere i Danmark eller udøver virksomhed her i landet i henhold til Fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser, og
  1. kurset har tilknytning til deres lønnede arbejde eller erhverv i Danmark.

§ 4

Direktoratet giver elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, når

  1. de er børn af statsborgere i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber,
  1. forældrene enten er eller har været lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til Fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser og
  1. de er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her.

§ 5

Direktoratet kan give elevstøtte til elever, der ikke er danske statsborgere, men har en særlig tilknytning til Danmark.

Stk. 2

Direktoratet kan give en særlig støtte til elever, der ikke er danske statsborgere og ikke har en særlig tilknytning til Danmark. Den særlige støtte gives kun til elever, der ikke på anden måde kan få støtte til skoleophold i Danmark. Beregning af elevstøtten

§ 6

Elevstøtten til den enkelte elev beregnes med en procentsats af den godkendte ugentlige elevbetaling (elevstøtterammen) for hver af skoleformerne, jf. lovens § 15 a. Elevstøtterammebeløbene fremgår af bilag 1.

§ 7

Elevstøtte til en elev, der ikke er fyldt 19 år ved kursets begyndelse, beregnes ud fra

  1. forældrenes samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, eller
  1. indkomstgrundlaget hos den af forældrene, eleven er nærmest knyttet til, hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse. Eleven betragtes som nærmest knyttet til den af forældrene, der har eller senest har haft forældremyndigheden. Har eller har forældrene haft forældremyndigheden i fællesskab, betragtes eleven som nærmest knyttet til den, på hvis adresse eleven er eller senest har været tilmeldt folkeregistret.
Stk. 2

For hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse, og som vedkommende forældre har forældremyndighed over, nedsættes indkomstgrundlaget med et beløb, der fremgår af bilag 2.

§ 8

Elevstøtte til en elev, der er fyldt 19 år, eller ikke er fyldt 19 år men er gift og ikke separeret, beregnes ud fra elevens eget indkomstgrundlag sammenlagt med en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag.

Stk. 2

For hvert af elevens børn, der er under 18 år ved kursets begyndelse, og som eleven har forældremyndighed over, fradrages i indkomstgrundlaget et beløb, der fremgår af bilag 2.

§ 9

Indkomstgrundlaget bygger på indtægtsforhold i det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori støtteperioden begynder, og fastsættes i henhold til lov nr. 353 af 1. juni 1988 § 5, nr. 3.

§ 10

Elevstøtte til elever, der fylder 19 år i løbet af kurset, beregnes efter reglerne i § 7 indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, og herefter efter reglerne i § 8.

§ 11

Direktoratet kan ved kursets begyndelse eller senere efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag end indkomstgrundlaget, hvis det dokumenteres, at bruttoindkomsten på grund af længerevarende arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller overgang til pension eller efterløn er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, som indgår i indkomstgrundlaget. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen.

§ 12

Oplysninger om elevens, ægtefællens og forældrenes indkomstgrundlag tilvejebringes gennem skattevæsenet, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 2

Kan skattevæsenet ikke give oplysninger om indkomstgrundlaget, må ansøgningen vedlægges en udførlig redegørelse og dokumentation for indtægt og formue hos den eller de personer, hvis økonomiske forhold har betydning for støttens beregning. Direktoratet fastsætter på grundlag heraf støtteberegningsgrundlaget.

§ 13

Elevstøtten gives med indtil 70 pct. af elevstøtterammen på grundlag af det beregnede og eventuelt korrigerede indkomstgrundlag, jf. § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. De ugentlige støttebeløb fremgår af bilag 2.

§ 14

Til alle elever gives uanset indkomstgrundlag elevstøtte med 30 pct. af elevstøtterammen (grundstøtte).

Stk. 2

Grundstøtte gives ikke til elever, der

  1. har bevaret dagpengeretten i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring,
  1. oppebærer støtte i henhold til lov om voksenuddannelsesstøtte,
  1. under kurser på landbrugsskoler oppebærer løn, hvortil deres arbejdsgiver modtager refusion i henhold til lov om arbejdsgivernes elevrefusion, eller
  1. deltager i kurser af 2, 3 eller 4 ugers varighed (korte kurser).

§ 15

Til undervisningspligtige elever på husholdningsskoler og efterskoler, der deltager i et langt kursus, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen, gives udover støtten i henhold til § 13 og § 14, stk. 1, en særstøtte på 10 pct. af elevstøtterammen.

§ 16

Til elever, der kun følger en del af et kursus, jf. § 2, stk. 2, beregnes elevstøtten i forhold til det antal hele uger, eleven har deltaget i undervisningen.

§ 17

Støttebeløb på det i bilag 2 anførte beløb og derunder, udbetales ikke. Ansøgning om og udbetaling af elevstøtte

§ 18

På ansøgningsskemaet til elevstøtte oplyses elevens og eventuelt ægtefælles eller forældres navne, adresser og cpr. numre.

Stk. 2

Skolen indhenter oplysninger om de relevante indkomstgrundlag i Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 3

I forbindelse med meddelelsen om elevstøttens størrelse underretter skolen eleven om, på hvilket grundlag elevstøtten er beregnet.

§ 19

Skolens forstander sender alle ansøgningsskemaer for eleverne på et bestemt kursus samlet til Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Ansøgninger om elevstøtte på andet grundlag end indkomstgrundlaget, jf. § 11 og § 12, stk. 2, indsendes med dokumentation separat til direktoratet.

Stk. 2

Skolens forstander indsender sammen med ansøgningsskemaerne et uddannelsesoplysningsskema med angivelse af elevstøttens størrelse for de enkelte ansøgere.

§ 20

Ansøgning om ændring i løbet af kurset af grundlaget for beregning af elevstøtte, jf. § 11, indsendes af skolens forstander med dokumentation for indtægtsnedgangen.

§ 21

Direktoratet kan på skemaer kræve de oplysninger, der er nødvendige for elevstøtteberegningen og administrationen i øvrigt, herunder bestemme tidspunktet for skemaernes indsendelse.

§ 22

Direktoratet udbetaler i en eller flere rater elevstøtten til skolerne, som nedsætter elevernes egenbetaling med støttebeløbet. Særlige bestemmelser om støtte til ophold på folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande

§ 23

Direktoratet giver elevstøtte til danske elevers deltagelse i kurser af mindst 2 ugers varighed på statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande. Elevstøtten gives på grundlag af elevens indkomstgrundlag, jf. § 13. Der gives ikke grundstøtte, jf. § 14, stk. 1.

Stk. 2

Direktoratet giver en ekstra ugentlig støtte til kurset med et beløb svarende til 40 pct. af elevstøtterammen. Den samlede ugentlige støtte kan dog ikke overstige elevstøtterammen. Ingen kan opnå højere ugentlig støtte end den ugentlige opholdsudgift på skolen.

Stk. 3

Til kurser på 5 ugers varighed og derover giver direktoratet et beløb til dækning af de faktiske rejseomkostninger. Beløbet kan ikke overstige udgifterne til og fra vedkommende skole med billigste offentlige transportmiddel.

§ 24

Ansøgning om støtte sendes til Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., på sædvanligt ansøgningsskema. Ikrafttræden m.v.

§ 25

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 26

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991 og har virkning for kurser, der begynder den 1. januar 1991 eller senere.

Stk. 2

Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 774 af 12. december 1989 om elevstøtte til elever på de frie kostskoler, ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 10 a, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, og § 15 a i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 fastsættes: Almindelige støttebetingelser


Kulturministeriet, den 20. december 1990, den 20. december 1990

/K. E. Larsen Vivian Schiøtz/

Bilag 1

Elevstøtterammen i perioden 1. januar 1991-31. december 1991, jf. § 6, er ved:

  1. folkehøjskoler og landbrugsskoler: a) undervisning og fuldt ophold 840 kr. b) undervisning og ophold uden overnatning 580 kr. c) undervisning alene 260 kr. 2) husholdningsskoler og efterskoler: a) undervisning og fuldt ophold 720 kr. b) undervisning og ophold uden overnatning 490 kr. c) undervisning alene 230 kr.

Bilag 2

Skema over procentsatser/ugentligt støttebeløb i kr. i perioden 1. januar 1991-31. december 1991.

Skala I: Elevens og dennes eventuelle ægtefælles indkomstgrundlag.


Korrigeret Procent af Ugentligt støttebeløb kr. indkomstgrundlag elevstøtte- ------------------------------------ rammen Folkehøj- og Husholdnings- og landbrugsskoler efterskoler --------------------------------------------------------------------- Under 60.195 70 588 504 60.195- 63.557 69 580 497 63.558- 66.918 68 571 490 66.919- 70.279 67 563 482 70.280- 73.641 66 554 475 73.642- 77.002 65 546 468 77.003- 80.363 64 538 461 80.364- 83.725 63 529 454 83.726- 87.086 62 521 446 87.087- 90.447 61 512 439 90.448- 93.809 60 504 432 93.810- 97.170 59 496 425 97.171-100.531 58 487 418 100.532-103.893 57 479 410 103.894-107.254 56 470 403 107.255-110.616 55 462 396 110.617-113.977 54 454 389 113.978-117.338 53 445 382 117.339-120.700 52 437 374 120.701-124.061 51 428 367 124.062-127.422 50 420 360 127.423-130.784 49 412 353 130.785-134.145 48 403 346 134.146-137.506 47 395 338 137.507-140.868 46 386 331 140.869-144.229 45 378 324 144.230-147.591 44 370 317 147.592-150.952 43 361 310 150.953-154.313 42 353 302 154.314-157.675 41 344 295 157.676-161.036 40 336 288 161.037-164.397 39 328 281 164.398-167.759 38 319 274 167.760-171.120 37 311 266 171.121-174.481 36 302 259 174.482-177.843 35 294 252 177.844-181.204 34 286 245 181.205-184.565 33 277 238 184.566-187.927 32 269 230 187.928-191.288 31 260 223 191.289-194.650 30 252 216 194.651-198.011 29 244 209 198.012-201.372 28 235 202 201.373-204.734 27 227 194 204.735-208.095 26 218 187 208.096-211.456 25 210 180 211.457-214.818 24 202 173 214.819-218.179 23 193 166 218.180-221.540 22 185 158 221.541-224.902 21 176 151 224.903-228.263 20 168 144 228.264-231.624 19 160 137 231.625-234.986 18 151 130 234.987-238.347 17 143 122 238.348-241.709 16 134 115 241.710-245.070 15 126 108 245.071-248.431 14 118 101 248.432-251.793 13 109 94 251.794-255.154 12 101 86 255.155-258.515 11 92 79 258.516-261.877 10 84 72 261.878-265.238 9 76 65 265.239-268.599 8 67 58 268.600-271.961 7 59 50 271.962-275.322 6 50 43 275.323-278.683 5 42 36 278.684-282.071 4 34 29

Anvendes ved beregning af støtte til dagpengemodtagere, voksenuddannelsesstøttemodtagere, AER-elever på landbrugsskoler og elever på korte kursus (2-4 uger), jf. § 14, stk. 2, samt danske elever på folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande, jf. § 23, stk. 1.

Støttebeløb på 500 kr. og derunder udbetales ikke.

Skala II: Elevens forældres indkomstgrundlag.


Korrigeret Procent af Ugentligt støttebeløb kr. indkomstgrundlag elevstøtte- ------------------------------------ rammen Folkehøj- og Husholdnings- og landbrugsskoler efterskoler --------------------------------------------------------------------- Under 175.254 70 588 504 176.254-177.441 69 580 497 177.442-179.629 68 571 490 179.630-181.816 67 563 482 181.817-184.003 66 554 475 184.004-186.190 65 546 468 186.191-188.377 64 538 461 188.378-190.564 63 529 454 190.565-192.751 62 521 446 192.752-194.938 61 512 439 194.939-197.125 60 504 432 197.126-199.312 59 496 425 199.313-201.499 58 487 418 201.500-203.686 57 479 410 203.687-205.874 56 470 403 205.875-208.061 55 462 396 208.062-210.248 54 454 389 210.249-212.435 53 445 382 212.436-214.622 52 437 374 214.623-216.809 51 428 367 216.810-218.996 50 420 360 218.997-221.183 49 412 353 221.184-223.370 48 403 346 223.371-225.557 47 395 338 225.558-227.744 46 386 331 227.745-229.931 45 378 324 229.932-232.118 44 370 317 232.119-234.306 43 361 310 234.307-236.493 42 353 302 236.494-238.680 41 344 295 238.681-240.867 40 336 288 240.868-243.054 39 328 281 243.055-245.241 38 319 274 245.242-247.428 37 311 266 247.429-249.615 36 302 259 249.616-251.802 35 294 252 251.803-253.989 34 286 245 253.990-256.176 33 277 238 256.177-258.363 32 269 230 258.364-260.551 31 260 223 260.552-262.738 30 252 216 262.739-264.925 29 244 209 264.926-267.112 28 235 202 267.113-269.299 27 227 194 269.300-271.486 26 218 187 271.487-273.673 25 210 180 273.674-275.860 24 202 173 275.861-278.047 23 193 166 278.048-280.234 22 185 158 280.235-282.421 21 176 151 282.422-284.608 20 168 144 284.609-286.795 19 160 137 286.796-288.983 18 151 130 288.984-291.170 17 143 122 291.171-293.357 16 134 115 293.358-295.544 15 126 108 295.545-297.731 14 118 101 297.732-299.918 13 109 94 299.919-302.105 12 101 86 302.106-304.292 11 92 79 304.293-306.479 10 84 72 306.480-308.666 9 76 65 308.667-310.853 8 67 58 310.854-313.040 7 59 50 313.041-315.228 6 50 43 315.229-317.415 5 42 36 317.416-319.602 4 34 29 Til undervis- ningspligtige elever på lange kurser af mindst 5 ugers varighed, jf. § 15, ydes herudover en særstøtte på 72 kr. om ugen.

Anvendes ved beregning af støtte til dagpengemodtagere, voksenuddannelsesstøttemodtagere, AER-elever på landbrugsskoler og elever på korte kursus (2-4 uger), jf. § 14, stk. 2, samt danske elever på folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande, jf. § 23, stk. 1.

Støttebeløb på 500 kr. og derunder udbetales ikke.

Bilag 3

I lov nr. 353 af 1. juni 1988 om ændring af indkomstgrundlaget i en række love og om ophævelse af lov om socialindkomst er indkomstgrundlaget , jf. § 5 nr. 3, fastsat således:

» § 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. . . . ., består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2

Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virkssomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

  1. kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
  1. indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  1. værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
  1. skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3

Formueafkast beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4

I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:

  1. beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat,
  1. den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktiudbytter,
  1. skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
  1. udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5

Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6

Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7

Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8

Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.«

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1990
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1990