Bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner
BEK nr 93 af 15/02/1990
§ 1
En klage over interne og eksterne prøver og eksaminer (en eksamensklage) kan vedrøre:
- eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum,
- eksamensforløbet,
- bedømmelsen.
§ 2
En klage indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Klagen skal indgives senest den 8. hverdag efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort.
Institutionen kan meddele dispensation fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder dette.
§ 3
Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmere.
§ 4
Bedømmeren(ne) kan:
- foretage en ny bedømmelse,
- tilbyde omeksamination eller
- afvise klagegrundlaget.
Foretages ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 1, skal ny bedømmelse gennemføres for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel.
Der skal gives tilbud om omeksamination, såfremt bedømmeren, eller een af bedømmerne, mener, at der er en væsentlig mangel i forhold til et eller flere af de punkter, der er nævnt i § 1. Tilbuddet gives alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel.
Omeksamination skal finde sted snarest muligt.
§ 5
Senest den 12. hverdag efter at bedømmeren(rne) har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt til institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet.
Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen i stk. 1, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.
§ 6
Klagen kan ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Anke
§ 7
Bedømmernes afgørelse, jf. § 4, kan af klageren indbringes for et ankenævn.
§ 8
Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet.
Anken skal indgives senest den 8. hverdag efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmerens(nes) afgørelse.
Institutionen kan dispensere fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder dette.
§ 9
Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det og hurtigst muligt efter indgivelse af en klage. Nævnet består af to ministerielt beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende.
Censorformanden udpeger de to censorer samt suppleanter for disse.
Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende inden for fagområdet, samt suppleanter for disse.
Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan pege på sig selv som formand.
§ 10
Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 11
Ankenævnet kan
- hæve karakteren,
- beslutte ny bedømmelse ved nye bedømmere,
- give tilbud om omeksamination ved nye bedømmere eller
- afvise ankegrundlaget.
Den studerende udtræder under nævnets behandling af spørgsmålet om eventuel forhøjelse af karakteren. I stedet indtræder den eksaminationsberettigede lærersuppleant.
Censorformanden udpeger nye bedømmere. Mindst een skal være ministerielt beskikket censor.
Vedtager ankenævnet forhøjelse af karakteren, ny bedømmelse eller tilbud om omeksamination på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 1, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel.
§ 12
Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af § 4.
§ 13
Ankenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 17.
§ 14
Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder, efter at anken er indgivet.
Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.
§ 15
Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelse om afgørelsen.
Ny bedømmelse og omeksamination skal finde sted snarest muligt. Andre bestemmelser
§ 16
Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling, med mindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller studieordning.
En klage eller en anke har ikke opsættende virkning på udstedelse af eksamensbevis.
§ 17
Klage over afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Klagen indgives til institutionen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen til ministeriet.
§ 18
Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ikrafttræden m.v.
§ 19
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1990.
Bekendtgørelse nr. 635 af 13. december 1973 om visse forhold i forbindelse med censorers medvirken ved bedømmelsen af eksaminer på de højere uddannelsesinstitutioner ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 3 og 4, og § 36 i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 26. maj 1989, og § 8 i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 15. februar 1988, fastsættes:
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. februar 1990, den 15. februar 1990
/Bertel Haarder Karen Plessing/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1990
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1990