Bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg

Partikler

Chlorbrinte

Parametre:

Kulmonoxid

Temperatur

Partikler og chlorbrinte måles efter forureningsbegrænsende udstyr. Ilt og kulmonoxid måles efter kedel. Temperaturen måles i efterforbrændingszonen.

Såfremt røggassens indhold af partikler eller HCl, målt som middelværdien over et enkelt 1-timesinterval, overskrider de i skemaet anførte emissionsgrænser med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom.

1. Stikprøvemålinger/

Præstationsmålinger

Hver anden måned foretages der på tilfældigt valgte driftsdage måling af emissionen af: HF, SO2 og TOC samt tungmetallerne: Pb, Cr, Cu, Mn, Ni, As, Cd og Hg. For metallerne skal målingerne omfatte sum af gasfase og partikelfase. TOC defineres som summen af brændbare organiske stoffer i gasfase bortset fra CO og CO2 og angives som mængden af elementært kulstof (C).

Emissionen for den pågældende driftsdag beregnes som gennemsnittet af mindst 2 målinger over en time.

Målingerne foretages under normale driftsforhold og af et af tilsynsmyndigheden anerkendt laboratorium. Resultaterne af målingerne rapporteres til tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse og skal være ledsaget af en beskrivelse af anlæggets driftsforhold under målingerne.

Såfremt en enkelt 1-timesmåling overskrider de i skemaet anførte emissionsgrænseværdier med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom.

Såfremt det af 6 på hinanden følgende stikprøvemålinger fremgår, at de målte emissioner ligger under grænseværdierne, og hvis de kontinuerte målinger for støv, CO og HCl viser, at emissionsværdierne for disse parametre også er overholdt, giver tilsynsmyndigheden tilladelse til, at der fremover foretages 2 præstationsmålinger pr. år for de parametre, hvor det af skemaet under pkt. 1 fremgår, at kontrolmetoden er stikprøvemåling.

Såfremt præstationsmålingerne senere måtte vise, at emissionsværdien ikke længere er overholdt for een eller flere af de ovennævnte parametre, foretages herefter stikprøvemåling for samtlige parametre, for hvilke det i skemaet under pkt. 1 er foreskrevet, at kontrolmetoden er stikprøvemåling.

1. Kontrolregler

a) Præstationskontrol

Emissionsværdierne anses for overholdt, når hver måling udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med grænseværdierne.

b. Kontinuerte målinger

Temperatur og oxygenindhold som fastsat under driftskrav skal overholdes konstant under anlæggets drift.

Koncentrationen af CO, ligeledes fastsat under driftskrav, udgør grænseværdien for timegennemsnittet for anlæggene. Derudover skal mindst 90 pct. af alle 1/2-times middelværdier målt i en hvilken som helst 24-timers periode være på under 150 mg/norm.(m3).

Med hensyn til de andre stoffer, for hvilke der i henhold til skemaet under pkt. 1 kræves kontinuert måling (partikler og HCl), gælder følgende:

1. Intet løbende gennemsnit for 7 dage af de målte koncentrationsværdier må overskride den tilsvarende grænseværdi.

1. Intet døgngennemsnit af de målte koncentrationsværdier må overskride den tilsvarende grænseværdi med mere end 30 pct.

Til beregning af ovennævnte gennemsnitsværdier tages der kun hensyn til anlæggets effektive driftsperioder, herunder ovnenes start og slukningsfaser.

De effektive driftsperioder omfatter perioder, hvor anlæggets ovne, måle- samt røggasrensningsudstyr er i funktion.

c. Stikprøvemåling

Ved det krævede måleprogram - se ovenfor - vil man kun få en meget begrænset dokumentation af den virkelige emission.

Miljøstyrelsen har derfor opstillet en beregningsmetode for, hvornår grænseværdierne i ovennævnte skema må anses for overholdt.

Metoden er baseret på den forudsætning, at den tidsmæssige fordeling af de pågældende emissioner er logaritmisk normalfordelt. Det vil sige, at såfremt emissionerne kunne måles kontinuert, ville logaritmen til f.eks. 1-timesmiddelværdier være normalfordelt.

Det viser sig ofte, at hvor emissionernes tidsmæssige fordeling ikke er bestemt af erkendelige drifts- eller produktionsmæssige forhold, men varierer tilfældigt, vil emissionernes fordeling være så tæt på en logaritmisk normalfordeling, at fejlen ved at antage en sådan fordeling er begrænset.

Når kontrollen af, hvorvidt en grænseværdi er overskredet eller ej, baseres på stikprøver, vil der altid være risiko for, at den faktiske (sande) emission, som i virkeligheden overholder grænseværdien, bestemmes til at ligge over denne, den såkaldte udlederrisiko.

På samme måde er der risiko for, at recipienten - her atmosfæren - belastes ud over det, grænseværdien angiver, selvom stikprøvemålingernes gennemsnit ligger under grænseværdien, den såkaldte recipientrisiko.

Beregningsmetoden er udarbejdet under forudsætning af en udlederrisiko på 5 pct., d.v.s. at anlægget har en risiko på 5 pct. for uberettiget forkastelse, når grænseværdien netop er overholdt. Risikoen er dog mindre jo større margen, der er op til grænseværdien.

Det er endvidere skønnet, at en overskridelse af grænseværdien med en faktor 2 er tolerabel i kortere perioder, og recipientrisikoen ved denne overskridelse er valgt til 20 pct.

Vurderingen af måleresultaterne i forhold til grænseværdien må også ske under hensyntagen til, hvor stor spredning der er på de enkelte målinger.

Kravet om 6 målinger - principielt på tilfældigt valgte dage - i løbet af kontrolperioden, her et kalenderår, er opstillet ud fra en antagelse af en vis spredning i målingerne. Såfremt spredningen er større, end metoden forudsætter, må usikkerheden på bestemmelse af emission reduceres ved en forøgelse af stikprøveantallet i kontrolperioden. Forøgelsen bør ske i trin på 3, således at det første trin vil være fra 6 til 9 stikprøver.

Betegnes

• grænseværdien med »G«,

• kontrolgrænseværdien for den målte emission med »M1«,

• kontrolgrænseværdien for stikprøveantallet med »M2«,

• middelværdien af målingerne med »M«, og

• antallet af stikprøver med »N«,

kan der på grundlag af ovennævnte forudsætninger opstilles nedennævnte to regler for, om grænseværdien er overskredet, og om stikprøveantallet er tilstrækkeligt stort.

Grænseværdien (G) er overholdt, såfremt M (den målte værdi) er mindre end kontrolgrænseværdien for den målte emission, som beregnes således:

M 1 = G x 37q

hvor q (den geometriske spredning) beregnes således:

Mi betegner de enkelte målinger.

Antallet af stikprøver er tilstrækkelig stort, hvis M er mindre end kontrolgrænseværdien for stikprøveantallet, som beregnes således:

M2 = 2 x G x 19-q

I modsat fald er recipientbetingelsen ikke overholdt, og stikprøveantallet for næste kontrolperiode skal forøges med 3.

Det skal understreges, at emissionsgrænseværdien kun kan anses for overholdt, såfremt begge regler er opfyldt.

Er grænseværdireglen ikke opfyldt, medens stikprøvereglen er opfyldt, anses grænseværdien for overskredet.

Er hverken grænseværdireglen eller stikprøvereglen opfyldt, bør stikprøveantallet i næste kontrolperiode forøges samtidig med, at der sørges for nedbringelse af emissionen af den pågældende parameter.

Er grænseværdireglen opfyldt, medens stikprøvereglen ikke er opfyldt, bør det udover en forøgelse af stikprøveantallet i næste kontrolperiode medføre en forøget inspektion af det forureningsbegrænsende udstyr.