Bekendtgørelse om udvidelse af den retlige beskyttelse af halvlederprodukters topografi til også at omfatte personer fra visse lande og territorier
BEK nr 105 af 21/02/1991
§ 1
Fra 8. november 1990 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 1 nævnte lande eller territorier, og juridiske personer, som har en regulær industrieller erhvervsvirksomhed på et af de i bilag 1 nævnte landes eller territoriers område, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
§ 2
Fra 8. november 1990 til 31. december 1992 kan fysiske personer, der er statsborgere i, eller som har bopæl i et af de i bilag 2 nævnte lande eller territorier, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.
§ 3
Fra 8. november 1990 til 31. december 1992 kan juridiske personer, som har en regulær industri- eller erhvervsvirksomhed i Amerikas Forenede Stater eller i Schweiz, uanset betingelserne i lovens § 4, stk. 1, erhverve eneret i overensstemmelse med den i § 1 nævnte lov.
§ 4
Enhver eneret erhvervet i henhold til §§ 2 og 3 gælder i det tidsrum, der er fastsat i lovens § 5, stk. 3.
§ 5
Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1989 og bekendtgørelse nr. 244 af 18. april 1990.
pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 778 af 9. december 1987 om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) og efter bemyndigelse i henhold til § 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 3. marts 1988 samt under henvisning til Rådets beslutning 90/510/EØF og 90/511/EØF, begge af 9. oktober 1990 om udvidelse af den retlige beskyttelse af halvlederprodukters topografi til også at omfatte personer fra visse lande og territorier fastsættes:
Patentdirektoratet, den 21. februar 1991 Per Lund Thoft / Lise Dybdahl Østerborg
Bilag 1
Australien
Det oversøiske territorium Mayotte
Det oversøiske territorium Saint-Pierre og Miquelon
Fransk Polynesien
Franske sydlige og antarktiske territorier
Japan
Ny Kaledonien og afhængige områder
Sverige
Wallis- og Futunaøerne
Østrig
Bilag 2
Anguilla
Bermuda
British Indian Ocean Territory
Britiske Jomfruøer
Caymanøerne
Kanaløerne
Falklandsøerne
Finland
Hongkong
Island
Isle of Man
Liechtenstein
Montserrat
Norge
Pitcairn
Saint Helena
Afhængige områder af Saint Helena (Ascension, Tristan da Cunha)
South Georgia og Syd Sandwichøerne
Schweiz
Turks- og Caicosøerne
Amerikas Forenede Stater
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991