Bekendtgørelse om skelforretninger

En skelforretning kan rekvireres af enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse.

Skelforretningen indledes på stedet. Til forretningen skal landinspektøren med mindst 14 dages varsel indkalde ejerne af de ejendomme, hvis skel forretningen angår. Hvis skelforretningen ikke er rekvireret af en af ejerne, skal også rekvirenten indkaldes. Indkaldelsen skal være skriftlig.

Landinspektøren skal ved forretningens begyndelse oplyse parterne om de gældende regler om skelforretninger, herunder om opgørelse og eventuel fordeling af omkostningerne og om muligheden for, at omkostningerne kan blive betalt af staten.

Hvis landinspektøren udsætter en skelforretning, der allerede er påbegyndt, og parterne ikke under forretningen har fået meddelelse om tidspunktet for dens genoptagelse, skal tidspunktet meddeles skriftligt med mindst 14 dages varsel.

Når landinspektøren finder skelspørgsmålet tilstrækkeligt belyst, skal landinspektøren søge at opnå enighed mellem ejerne om skellets beliggenhed.

Landinspektørens afsætning af skellet er bindende for ejerne, når de skriftligt har godkendt afsætningen.

Hvis ejerne ikke godkender landinspektørens afsætning af skellet, skal landinspektøren udarbejde en erklæring om skelforretningen. Erklæringen skal i det mindste indeholde følgende oplysninger:

1. hvem der var indkaldt til skelforretningen,

1. hvem der var til stede ved skelforretningen,

1. de nedlagte påstande og afgivne forklaringer,

1. landinspektørens egne undersøgelser,

1. landinspektørens begrundelse for sin afgørelse,

1. beskrivelse af det afsatte skels beliggenhed og de anbragte skelmærker med tilhørende kort, hvorpå skellet og skelmærkerne er indtegnet og målsat efter reglerne i § 36 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder.

Landinspektøren skal snarest tilsende ejerne erklæringen og kortet. Landinspektøren skal samtidig underrette ejerne skriftligt om, at afsætningen af skellet er bindende for dem, hvis ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af erklæringen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger anderledes. Landinspektøren skal endvidere sende en genpart af erklæringen med tilhørende kort til en rekvirent, der ikke er ejer af en af ejendommene.

Landinspektøren skal samtidig tilsende rekvirenten en opgørelse over sagens omkostninger, jf. § 10, stk. 2. Opgørelsen skal indeholde oplysning om reglerne i § 10, stk. 3. En genpart af opgørelsen skal sendes til sagens øvrige parter.

Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.

Landinspektøren skal med mindst 14 dages varsel skriftligt indkalde ejerne til at overvære afsætningen af det ændrede skel.

Landinspektøren skal foretage den nødvendige afmærkning og indmåling af det ændrede skel. Endvidere skal landinspektøren give erklæringen om skelforretningen, jf. § 5, stk. 1, påtegning om de ændringer, der følger af dommen eller forliget, og indtegne ændringerne på kortet. Landinspektøren skal sende kopi af de rettede dokumenter til ejerne og til en rekvirent, der ikke er ejer af en af ejendommene.

Hvis en retssag, der er anlagt efter udløbet af fristen nævnt i § 5, stk. 2, fører til, at landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre de i § 6 nævnte arbejder. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Afmærkning og indmåling af det fastlagte skel skal ske efter reglerne i §§ 27 og 28 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder.

Når et skel er blevet endeligt fastlagt, skal landinspektøren sørge for, at skelforretningen og en eventuelt ændret beliggenhed af skellet snarest bliver registreret i matriklen.

I tilfælde, hvor skellets beliggenhed er afgjort uden rettens medvirken, skal der før registreringen foreligge

1. enten ejernes godkendelse efter § 4 eller landinspektørens erklæring efter § 5, stk. 1, med tilhørende kortmateriale samt attest fra dommeren om, at der ikke rettidigt er anlagt retssag,

1. rådighedsattest fra dommeren vedrørende de berørte ejendomme,

1. ændringskort, hvorpå en forandring af den omhandlede skelstræknings beliggenhed på matrikelkortet er vist efter reglerne i §§ 31 og 39 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, og

1. opmålingsdokumenter efter reglerne i kap. 16 i nævnte bekendtgørelse, medmindre skellet er afsat i overensstemmelse med allerede registrerede mål og skelmærker.

, nr. 2, gælder ikke for offentlige veje og parker, kirkegårde og lignende arealer, som utvivlsomt ejes af det offentlige.

Hvis skellets beliggenhed bliver afgjort ved rettens medvirken, skal der foruden de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter foreligge dokumentation for retssagens udfald samt landinspektørens erklæring om skelforretningen med eventuel påtegning efter § 6, stk. 3.

Hvis det afsatte skel ikke er i overensstemmelse med matriklens oplysninger, skal der altid foreligge en skematisk redegørelse med oplysning om ejendomsberigtigelsen.

Den, der anmoder en landinspektør om at afholde en skelforretning, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen. Hegnsynet kan dog pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis.

Til sagens omkostninger henregnes

1. landinspektørens honorar og udlæg,

1. de rimelige udgifter, som en part har afholdt til fremskaffelse af oplysninger om skelforholdene, når oplysningerne efter landinspektørens skøn har været ønskelige, og

1. omkostninger ved hegnsynsmænds deltagelse i skelforretningen efter ønske fra en part.

Rekvirenten kan inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af opgørelsen indbringe spørgsmålet om fordeling af sagens omkostninger for hegnsynet. Indbringelsen sker ved skriftlig begæring til formanden for vedkommende hegnsynsdistrikt. Hegnsynet skal ved afgørelsen tage hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen. Hegnsynets afgørelse kan indbringes for landvæsenskommissionen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt de pågældende.

Statsamtmanden kan efter ansøgning fra ejeren af en af de berørte ejendomme eller fra en rekvirent beslutte, at den pågældendes omkostninger ved en skelforretning helt eller delvis skal betales af staten, såfremt ansøgeren

1. skønnes at have haft rimelig grund til at rekvirere forretningen, eller uden rimelig grund er blevet påført sagen, og

1. er en person, der ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale omkostningerne.

Ved afgørelse af, om betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, benyttes reglerne fastsat i medfør af retsplejelovens § 330, stk. 3, og § 331 a med de fornødne tilpasninger.

Statsamtmandens afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.

Sager, der er rekvireret inden den 1. april 1991, behandles efter de hidtidige regler om skelsætningsforretninger.

Bekendtgørelsen gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.

pre_paragraph I medfør af § 35, stk. 2, og § 40, stk. 1, i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen fastsættes:

Kort- og Matrikelstyrelsen, den 25. februar 1991, den 25. februar 1991

/Peter Jakobsen Tove Lense-Møller/