Bekendtgørelse om kompensation for arbejdsgivernes udgifter til arbejdsskadeforsikring (Om beregning og udbetaling m.v. af kompensation)
BEK nr 133 af 04/03/1991
§ 1
Ret til kompensation for arbejdsgivernes udgifter til arbejdsskadeforsikring har arbejdsgivere, der er registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, og som er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Kompensationsbeløbets størrelse
§ 2
Kompensationsbeløbet udgør 950 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren til Arbejdsmarkedets Tillægspension indbetaler et beløb, der svarer til fuldt ATP-bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beregning af kompensation
§ 3
Kompensationsbeløbet beregnes hvert kvartal af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode.
Kompensationsbeløbet for et kvartal udgør 1/4 af det årlige beløb, jf. § 2, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag i følgende perioder forud for den i henhold til § 5 og § 6, stk. 2, fastsatte forfaldsdag: Periode Forfaldsdag (ATP-bidrag) (kompensation) 23. februar - 22. maj 1. juli 23. maj - 22. august 1. oktober 23. august - 22. november 1. januar 23. november - 22. februar 1. april
Hvis ATP-bidraget er mindre end fuldt bidrag, nedsættes kompensationsbeløbet forholdsmæssigt.
§ 4
Der beregnes ikke kompensation på grundlag af ATP-bidrag, der vedrører tiden før 1. januar 1988. Modregning af bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden i kompensationsbeløb
§ 5
For de i § 1 nævnte arbejdsgivere kan indbetaling af lønmodtagernes bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, som beregnet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, ske ved modregning i det beregnede kompensationsbeløb, jf. § 5, stk. 1, i lov om en Arbejdsmarkedsuddannelsesfond, den 1. i fjerde kalendermåned efter kvartalets udløb. Modregning af kompensation m.v. i arbejdsmarkedsbidrag
§ 6
Kompensationsbeløbet, med eventuelt fradrag af lønmodtagernes bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, modregnes af toldvæsenet i forbindelse med opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget, jf. §§ 10-11 b i lov om arbejdsmarkedsbidrag.
For virksomheder omfattet af § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag forfalder kompensationsbeløbet til betaling den 1. i fjerde kalendermåned efter kvartalets udløb.
For virksomheder omfattet af § 11 i lov om arbejdsmarkedsbidrag vedrører kompensationsbeløbet 2 af de i § 3, stk. 2, nævnte perioder. Beløbene forfalder til betaling den 1. i sjette kalendermåned efter udløbet af perioden for opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag.
For virksomheder omfattet af § 11 a i lov om arbejdsmarkedsbidrag vedrører kompensationsbeløbet 4 af de i § 3, stk. 2, nævnte perioder. Beløbene forfalder til betaling den 1. april året efter udløbet af perioden for opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag.
For virksomheder omfattet af § 11 b i lov om arbejdsmarkedsbidrag forfalder hele kompensationsbeløbet til betaling i forbindelse med opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Udbetaling af kompensation
§ 7
Kompensationsbeløb, der ikke kan modregnes i arbejdsmarkedsbidraget, udbetales af toldvæsenet på de i § 6 nævnte forfaldstidspunkter jf. dog stk. 2.
Kompensationsbeløb, der ikke kan modregnes i arbejdsmarkedsbidraget for de i § 11 a i lov om arbejdsmarkedsbidrag nævnte virksomheder, udbetales af toldvæsenet efter reglerne i § 17, stk. 2, nr. 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Klageadgang
§ 8
Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning af kompensation, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28, stk. 1, litra d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ikrafttræden
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts 1991 og har virkning fra den 1. marts 1991.
Samtidig med at denne bekendtgørelse træder i kraft, ophæves bekendtgørelse nr. 97 af 13. februar 1989 om kompensation for arbejdsgivernes udgifter til arbejdsskadeforsikring.
pre_paragraph (Om beregning og udbetaling m.v. af kompensation) I medfør af § 42, stk. 3, i lov om arbejdsskadeforsikring jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987; som ændret senest ved lov nr. 102 af 26. februar 1991, og efter forhandling med skatteministeren og arbejdsministeren fastsættes: Personkreds
Socialministeriet, den 4. marts 1991, den 4. marts 1991
/Else Winther Andersen Ib Valsborg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991