TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anmeldelse af varemærker og fællesmærker for erhvervsdrivende m.v. hjemmehørende i visse fremmede stater

BEK nr 15 af 08/01/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Bestemmelsen i varemærkelovens § 28, stk. 1, finder ikke anvendelse på erhvervsdrivende, der er hjemmehørende i lande, der har tiltrådt Pariserkonventionen af 20. marts 1983 om beskyttelse af industriel ejendomsret som revideret i Lissabon den 31. oktober 1958 eller som revideret i Stockholm den 14. juli 1974 for så vidt angår artikel 1-12, eller hjemmehørende i Brasilien, De Britiske Kolonier og Besiddelser, Canada, Chile, Fiji, Indien og Island.

§ 2

Bestemmelsen i fællesmærkelovens § 2, jf. varemærkelovens § 28, stk. 1, finder ikke anvendelse på foreninger af erhvervsdrivende, offentlige myndigheder, stiftelser, eller andre juridiske personer, organisationer eller sammenslutninger, der er hjemmehørende i lande, der har tiltrådt Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret som revideret i Lissabon den 31. oktober 1958 eller som revideret i Stockholm den 14. juli 1974 for så vidt angår artikel 1-12, eller hjemmehørende i De Britiske Kolonier og Besiddelser, Canada og Fiji.

§ 3

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1991.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 175 af 8. april 1981 om anmeldelse af varemærker og fællesmærker for erhvervsdrivende m.v. hjemmehørende i visse fremmede stater ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 28, stk. 2, i varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989, jf. § 2 i fællesmærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 17. april 1989, samt efter bemyndigelse i henhold til § 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 3. marts 1988 fastsættes:


Patentdirektoratet, den 8. januar 1991 Per Lund Thoft / J. E. Carstad

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991