Bekendtgørelse om racerent avlskvæg
BEK nr 154 af 14/03/1991
§ 1
Ved racerent avlskvæg forstås ethvert stykke kvæg, hvis afstamning i de to foregående led er indført eller registreret i en stambog for samme race, og som selv enten er indført heri eller er registreret og kan forventes indført heri.
Ved en stambog forstås enhver bog, ethvert register, kartotek eller enhver databærer,
- der føres af en avlsorganisation eller -forening, som er officielt anerkendt i den EF-medlemsstat, hvori avlsorganisationen eller -foreningen er oprettet, og
- hvori racerent avlskvæg af en bestemt race indføres eller registreres med angivelse af deres afstamning.
Ved tredjeland forstås et land, der ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Officiel anerkendelse
§ 2
En avlsorganisation eller -forening vedrørende kvæg, der fører eller opretter stambøger, og som ønsker at blive anerkendt officielt, skal fremsætte anmodning herom til Veterinærdirektoratet.
Officiel anerkendelse meddeles den pågældende avlsorganisation eller -forening uanset hvilken race eller hvilke racer, der stambogsføres, såfremt organisationen eller foreningen opfylder bestemmelserne i bilag 1.
Veterinærdirektoratet kan dog afslå anerkendelse af en avlsorganisation eller -forening, hvis der allerede findes en anerkendt avlsorganisation eller -forening for den pågældende race, såfremt Veterinærdirektoratet skønner, at anerkendelse af en ny avlsorganisation eller -forening vil udgøre en fare for racens bevarelse eller for gennemførelsen af en eksisterende avlsorganisations eller -forenings avlsprogram.
Veterinærdirektoratet kan tilbagekalde anerkendelse meddelt i overensstemmelse med stk. 2, såfremt betingelserne for anerkendelsen ikke efterkommes. Afprøvning, godkendelse og stambogsføring af racerent avlskvæg
§ 3
Officielt anerkendte organisationer eller -foreninger skal i forbindelse med afprøvning med henblik på vurdering af racerent avlskvægs genetiske værdi anvende metoder i overenstemmelse med bilag 2.
§ 4
Enhver raceren ko eller kvie, der opfylder kriterierne i bilag 3, skal godkendes til avlsbrug.
Enhver raceren tyr, der opfylder kriterierne i bilag 3, skal godkendes til naturlig bedækning.
Enhver raceren tyr kan af officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger underkastes afprøvning, jf. § 3.
En officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening kan beslutte, at kun tyre, der har været underkastet afprøvning, jf. § 3, kan godkendes til kunstig sædoverføring.
Officielt anerkendte organisationer eller -foreninger skal godkende racerene tyre til kunstig sædoverføring, såfremt tyrene efter afprøvning i overensstemmelse med kriterierne i bilag 2, er godkendt i en anden EF-medlemsstat til kunstig sædoverføring.
Anvendelse af racerene tyre eller sæd herfra til avl, jf. stk. 4 og 5, er dog betinget af, at tyrene er identificeret i form af bekræftet forældreskabsattest på baggrund af blodtypebestemmelse, eller efter anden af Veterinærdirektoratet godkendt metode.
§ 5
Indførsel eller registrering af racerent avlskvæg i stambøger skal ske efter kriterierne i bilag 3.
§ 6
Racerent avlskvæg, der opfylder kriterierne i bilag 3, skal på begæring indføres eller registreres i vedkommende races stambog, der føres af en her i landet officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening.
Der kan ikke stilles krav om medlemskab af den stambogsførende organisation eller forening til ejere af racerent avlskvæg med henblik på indførsel eller registrering i pågældende stambog.
For racerent avlskvæg, der stammer fra tredjelande, er indførsel eller registrering i en stambog betinget af, at det kan dokumenteres, at kvæget er indført eller registreret i en tilsvarende stambog, der føres af en officielt anerkendt avlsforening eller -organisation i pågældende tredjeland.
For racerent avlskvæg, der stammer fra sæd eller embryoner, der er indført fra tredjelande, gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 3.
§ 7
En anerkendt avlsorganisation eller -forening udarbejder på begæring afstamningscertifikat eller stamtavle for racerent avlskvæg som dokumentation for, at dyret og dets afstamning er optaget i stambogen for den pågældende race.
En avlsorganisation eller -forening har til enhver tid ret til at foretage kontrol af dyr, for hvilke der, jf. stk. 1, er begæret udstedt afstamningscertifikat eller stamtavle.
Racerent avlskvæg eller sæd eller embryoner af racerent avlskvæg skal ved afsendelse til EF-medlemsstater, hvis nationale bestemmelser indeholder krav herom, ledsages af et afstamningscertifikat på en formular, der er godkendt af Veterinærdirektoratet. Indførsel af avlskvæg fra tredjelande
§ 8
Ved indførsel fra tredjelande skal racerent avlskvæg være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at dyret er indført eller registreret i tredjelandets stambog. Betaling, oplysning, kontrol og straf
§ 9
Alle omkostninger i forbindelse med indførsel eller registrering i stambøger og udstedelse af afstamningscertifikater eller stamtavler er det offentlige uvedkommende.
Der kan ikke kræves betaling af særafgift for indførsel eller registrering i stambøger af racerent avlskvæg, der allerede er indført eller registreret i en stambog, der føres af en anerkendt avlsorganisation eller -forening i en anden EF-medlemsstat.
Der kan ikke kræves betaling af særafgift for indførsel eller registrering i stambøger af racerent avlskvæg af personer, der ikke er medlemmer af organisationen eller foreningen.
§ 10
Alle oplysninger, der fremkommer i forbindelse med afprøvning af avlskvæg, jf. § 3, skal være tilgængelige for Veterinærdirektoratet.
De endelige resultater, der fremkommer i forbindelse med afprøvning, jf. stk 1, skal være offentligt tilgængelige.
§ 11
Veterinærdirektoratet fører kontrol med overholdelsen af bekendtgørelsen.
Officielt anerkendte avlorganisationer eller -foreninger skal stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for Veterinærdirektoratet i forbindelse med den i stk. 1 nævnte kontrol.
§ 12
Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, 2 og 5, § 6, § 7, stk. 1 og 3, § 8, § 9, stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2 straffes med bøde.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.
I bekendtgørelse nr. 25 af 22. januar 1981 om indførsel og udførsel af sæd og befrugtede æg fra husdyr samt om avlsdyr og stambogsregistrering af avlsdyr ophæves §§ 2, 4, 5, 6 og 7.
§ 14
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland. Landbrugsministeriet den 14. marts 1991 Laurits Tørnæs / M. Ginnerup-Nielsen
pre_paragraph I medfør af §§ 1, 2, 3, 4 og 7 i lov nr. 209 af 23. maj 1979 om omsætning af husdyr m.m. samt med henvisning til Rådets direktiv af 25. juli 1977 om racerent avlskvæg (77/504/EØF) og Rådets direktiv af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvæg til avlsbrug (87/328/EØF) fastsættes: Definitioner
Bilag 1
Betingelser for officiel anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende racerent avlskvæg
For at kunne anerkendes officielt må avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende racerent avlskvæg
- have status som juridisk person,
- over for Veterinærdirektoratet bevise
a) kvaliteten af deres virksomhed,
b) deres evne til at udøve den nødvendige kontrol med føring af stambøger,
c) at de har tilstrækkeligt mange dyr til at kunne gennemføre et raceforbedringsprogram eller til i givet fald at sikre racens bevarelse, når det anses for nødvendigt,
d) at de er i stand til at udnytte de oplysninger vedrørende husdyrenes ydelse, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet for racens forbedring eller bevarelse,
- have tekniske regler, der omfatter
a) bestemmelse af racens (eller racernes) karakteristika,
b) et identifikationssystem for dyrene,
c) et registreringssystem for afstamning,
d) en definition af avlsmål,
e) et system til beregning af avlsværdi på grundlag af resultater af præstationer,
f) inddeling af stambogen i flere afsnit, hvis der er forskellige betingelser for dyrenes optagelse i stambogen, eller hvis der er forskellige fremgangsmåder ved klassificering af dyr, der indskrives i bogen og
- have en forretningsorden, som især foreskriver, at der ikke må forekomme forskelsbehandling af medlemmerne.
Bilag 2
Metoder til beregning af den genetiske værdi af racerent avlskvæg
Den genetiske værdi af et dyr af kvægracen kan beregnes ved hjælp af en af nedenstående metoder eller en kombination heraf.
I. Individprøver
- Individprøver på en station
a) Navnet på det kontor eller den myndighed, der er ansvarlig for stationen, og navnet på det kontor eller den myndighed, der forestår udregninger og offentliggørelse af resultater, oplyses.
b) Afprøvningsplan og antal dyr, der indgår i afprøvningen, anføres.
c) Følgende oplysninger gives:
- betingelser for optagelse på stationen,
- tyrenes præstationer på bedriften inden indsættelse på stationen,
- ejerforholdet for maximumsalderen af ungtyre, der indsættes på stationen, og aldersgrupper for jævnaldrende tyre på stationen,
- længde af tilpasningsperiode og afprøvningsperiode på stationen og
- foderplan og fodringssystem.
d) De registrerede egenskaber. Der skal mindst registreres følgende egenskaber: levende vægt og for dyr af kødrace foderudnyttelse og tal for kødsætning anføres.
e) Metoden til vurdering af avlsværdien skal være uvildig. De afprøvede tyres avlsværdi skal udtrykkes som en avlsværdi for hver egenskab.
- Individprøver på bedriften
Individprøver kan udføres udenfor en station, forudsat at en avlsværdi kan beregnes ved prøvens afslutning på grundlag af anerkendte avlsprincipper.
II. Kontrol af mælk og vurdering af hundyrs genetiske værdi ud fra mælkeparametre
- Ydelsesdata, der bruges ved vurdering af hundyrs avlsværdi skal udarbejdes efter et officielt ydelseskontrolsystem i overensstemmelse med de normer, der er sat af International Committee for Recording the Productivity of Milk Animals.
- Navnet på det kontor eller den myndighed, der er ansvarlig for afprøvningen, og navnet på det kontor eller den myndighed, der forestår udregninger og offentliggørelse af resultater, oplyses.
- Afprøvningsplan anføres.
- De ydelsesdata, der anvendes til vurdering af hundyrs avlsværdi, skal
a) have en standardlaktationslængde for beregninger på 305 dage og
b) justeres, så enhver væsentlig miljøpåvirkning tages i betragtning.
- Metoden til vurdering af den genetiske værdi skal være acceptabel i henhold til anerkendte avlsprincipper samt uvildig. De afprøvede avlsdyrs genetiske egenskaber skal udtrykkes som en forventet forskels- eller avlsværdi med tilknyttede præcisionsværdier for alle registrerede egenskaber.
- Den anvendte metode skal være detaljeret beskrevet, eller der skal være henvist til den. De vurderede egenskaber skal være definerede, ligesom egenskabers basisreference og standardafvigelse skal være anført med oplysning om tidspunkt for udregning af tallene.
III. Afkomsprøver
- Navnet på det kontor eller den myndighed, der er ansvarlig for stationen, og navnet på det kontor eller den myndighed, der forestår udregning og offentliggørelse af resultater, skal oplyses.
- Avlsdyrets genetiske værdi skal beregnes på grundlag af egenskaberne hos et passende antal dyr, som er afkom, ud fra:
a) egenskaber hvad angår kødproduktion eller avl:
- prøvemetoden skal være detaljeret beskrevet, eller der skal være henvist til den,
- afkom må ikke behandles selektivt,
- tre typer afkomstprøver anerkendes:
i) central afprøvning på en station for afprøvning af afkom.
ii) planlagt afprøvning af afkom på en bedrift. Afkom bør være fordelt på besætninger på en sådan måde, at der kan foretages en holdbar sammenligning af avlsdyrene.
iii) oplysningerne indsamlet om identificerede slagtekroppe af afkom.
b) mælkens egenskaber:
- prøvemetoden skal være detaljeret beskrevet,
- afkom af hunkøn må ikke behandles selektivt og
- første laktationer skal bruges og senere laktationer kan bruges; de anvendte laktationsperioder må højest være på 305 dage i overensstemmelse med de normer, der er sat af International Committee for Recording the Productivity of Milk Animals.
- Afkom skal udvælges uvildigt. Alle relevante optegnelser skal anvendes ved vurderingen af avlsdyrenes genetiske værdi. Faktorer, der ikke vedrører den genetiske værdi, skal elimineres ved hjælp af passende procedurer, når avlsværdien beregnes.
- De registrerede parametre (f.eks. tilvækst, foderudnyttelse, slagtekroppens kvalitet, mælkeproduktion, mælkens sammensætning, reproduktionsegenskaber, frugtbarhed og levedygtighed hos afkom eller andre relevante oplysninger) anføres.
- Den metode, der anvendes til vurdering af den genetiske værdi, skal være videnskabeligt acceptabel i henhold til anerkendte avlsprincipper.
Bilag 3
Kriterier for indførsel af racerent avlskvæg i stambøger
I. Hovedafsnittet i stambogen
For at kunne indføres i hovedafsnittet i sin races stambog skal racerent avlskvæg
- stamme fra forældre og bedsteforældre, der alle er indført i en stambog for samme race,
- være identificeret efter fødslen ifølge stambogens regler og
- have en afstamning, der er fastlagt ifølge stambogens regler.
II. Opdeling af stambogens hovedafsnit i flere klasser
Hovedafsnittet i stambogen kan opdeles i flere klasser afhængigt af dyrenes kvalitet. Kun racerent avlskvæg, der opfylder kriterierne efter punkt I, kan indføres i en af disse klasser.
III. Indførsel af hundyr i bilag til stambogen
- En avlsforening eller -organisation, der fører en stambog, kan beslutte, at et hundyr, der ikke opfylder kriterierne efter punkt I, kan indføres i et bilag til stambogen. Som forudsætning herfor skal hundyret
a) være identificeret efter fødslen ifølge de regler, der er fastsat i stambogen,
b) være bedømt som værende i overensstemmelse med racens standard og
c) opfylde minimumskriterier for karakteristika ifølge de regler, der er fastsat i stambogen.
- Datteren af et hundyr, hvis moder og mormoder er indført i stambogen som omhandlet i punkt 1, og hvis fader og de to bedstefædre er indført i stambogens hovedafsnit i overensstemmelse med kriterierne i punkt I, betragtes som et racerent hundyr og indføres i stambogens hovedafsnit ifølge punkt I.
- Kravene i punkt 1, a og b, kan variere afhængigt af, om hundyret tilhører den pågældende race, skønt dets oprindelse er ukendt, eller det hidrører fra et krydsningsprogram, som er godkendt af den avlsforening eller -organisation, der fører stambogen.
IV. Opdeling i klasser
Omfatter stambogen flere klasser, skal racerent avlskvæg, der kommer fra en anden EF-medlemsstat, indføres i stambogen i den klasse, som det opfylder kriterierne for.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991