TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godtgørelse af udgifter til lægeundersøgelse af værnepligtige

BEK nr 166 af 18/03/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Værnepligtsstyrelsen betaler udgifter til lægeundersøgelser og lægeerklæringer m.v., som styrelsen har anmodet om til brug ved bedømmelse af værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste.

Stk. 2

Godtgørelse ydes efter nedenstående maksimumssatser i grundbeløb pr. 1. april 1990: 1) For en erklæring, der afgives efter aktuel undersøgelse: a) til den værnepligtiges praktiserende læge 165 kr. b) til en speciallæge, bortset fra øjenlæge og ørelæge 414 kr. c) til den værnepligtiges praktiserende læge for henvisning til speciallæge eller sygehus 68 kr. 2) Til speciallæge i øjensygdomme: a) for en erklæring, der afgives efter aktuel undersøgelse 195 kr. b) for en erklæring, der afgives på grundlag af journalmateriale fra tidligere foretagne undersøgelser 165 kr. 3) Til speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme: a) for en erklæring, der afgives efter aktuel undersøgelse 414 kr. b) for en erklæring, der afgives på grundlag af journalmateriale fra tidligere foretagne undersøgelser 165 kr. 4) For en erklæring, der afgives på grundlag af journalmateriale fra tidligere foretagne undersøgelser: a) til den værnepligtiges praktiserende læge 112 kr. b) til en speciallæge, bortset fra øjenlæge og ørelæge 165 kr. 5) Til den værnepligtiges praktiserende læge for en undersøgelse af mindre omfang 112 kr.

Stk. 3

Beløbene reguleres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Den Almindelige Danske Lægeforening om attesthonorarer inden for statens område.

§ 2

Værnepligtsstyrelsen kan i særlige tilfælde godtgøre dokumenterede udgifter til befordring med offentlige befordringsmidler, som er nødvendiggjort af lægeundersøgelsen.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 86 af 18. marts 1967 om godtgørelse af udgifter til lægeundersøgelse af værnepligtige og cirkulære nr. 36 af 18. marts 1967 om lægeundersøgelser af værnepligtige m.v. ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 14, stk. 2, i værnepligtsloven (lov nr. 213 af 30. maj 1980) fastsættes:


Indenrigsministeriet, den 18. marts 1991, den 18. marts 1991

/Thor Pedersen Ib Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991