TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 22 for Tinglev Kommune om gennemførelse af kommunale naturplejeforanstaltninger

BEK nr 19 af 09/01/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Miljøministeren har den 9. januar 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 22 for Tinglev Kommune om kommunale naturplejeforanstaltninger i Tinglev Kommune, der medfører ændringer i tilstanden i private og kommunale vandløb, moser og søer, der omfattes af naturfredningslovens § 43.

§ 2

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at Sønderjyllands Amtsråds kompentence til efter naturfredningslovens § 43, stk. 1 og 2, at give tilladelse til at foretage kommunale naturplejeforanstaltninger, der medfører ændringer i det åbne forløb af private og kommunale vandløb, samt af tilstanden af søer og moser, der omfattes af naturfredningslovens § 43, stk. 1, 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, jf. bekendtgørelse nr. 521 af 2. november 1983, § 1 og 2 overgår til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2

For klager over de stk. 1 nævnte afgørelser gælder reglerne i naturfredningslovens § 45, jf. § 58, stk. 3-6, dog således at Sønderjyllands Amtsråd omfattes af de myndigheder m.v., der er klageberettigede.

§ 3

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. februar 1991. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.

Stk. 2

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.

pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 3, i lov om frikommuner jævnfør lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990 meddeles:


/Ole Christiansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991