Bekendtgørelse af lov om banker og sparekasser m.v.

§ 14. Direktionen, der ansættes af bestyrelsen, varetager den daglige ledelse af sparekassen og skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Stk. 2. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter sparekassens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for sparekassens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Direktionen sørger for, at sparekassens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

§ 15. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme, der kun kan beregnes som en andel i årets resultat (årets overskud). For bestyrelsesmedlemmernes vedkommende skal reglerne for tantiemens fastsættelse fremgå af vedtægterne. Stk. 2. De samlede tantiemebeløb må ikke overstige det beløb, der er til rådighed efter, at underskud fra tidligere år er dækket, og de i denne lov påbudte henlæggelser har fundet sted. Stk. 3. Går en sparekasse konkurs, skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste fem år før fristdagen har oppebåret som tantieme, forudsat at sparekassen var insolvent, da tantiemen blev fastsat. C. Andelskasser

§ 15 d. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af andelskassen. Den fører tilsyn med andelskassens virksomhed og påser, at denne ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov og andelskassens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter andelskassens forhold tilfredsstillende måde. Stk. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, hvis et flertal af medlemmerne er til stede. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Stk. 3. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 15 f. Flere andelskasser kan i fællesskab opfylde lovens krav, såfremt de er medlemmer af en sammenslutning af andelskasser, der har fået tilladelse efter § 6. Tilladelse forudsætter, at sammenslutningen opfylder de i De Europæiske Fællesskabers direktiv af 12. december 1977, art. 2, stk. 4 a, nævnte betingelser. Sammenslutningen anses herefter for eet pengeinstitut i relation til bestemmelserne i lovens kapitel 1-3 a, 4 E og 5-13. Stk. 2. Nye andelskasser kan oprettes med en andelskapital, der udgør mindst 500.000 kr., såfremt de ved stiftelsen optages i en sammenslutning. Stk. 3. Tilsluttede andelskasser skal i deres navn angive medlemskab af sammenslutningen. Stk. 4. §§ 1-2, § 4 a, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 7 a, §§ 15 a-15 d, § 15 e, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, § 16, stk. 1, § 16 a, § 17, § 19, § 20, §§ 29-33, § 34, stk. 2-6, § 36, § 37, stk. 1-5, § 37 a, stk. 1-4 og stk. 6-9, § 39 a, §§ 40-42, § 46, § 47 a, 1. pkt., § 47 b, § 47 c, § 47 d, stk. 2-4, § 47 e, § 48 og §§ 49-51, jf. §§ 53 og 54, finder desuden anvendelse på tilsluttede andelskasser.

§ 15 g. Sammenslutningens vedtægter skal indeholde bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 7 a, nr. 1 og 2 og 6-14, samt bestemmelser om:

1. at sammenslutningen og dens medlemmer udgør en enhed efter lovens § 15 f, stk. 1,
2. at sammenslutningen og dens medlemmer hæfter solidarisk for de forpligtelser, der påhviler sammenslutningen og dennes medlemmer,
3. hvorledes sammenslutningens eventuelle underskud skal fordeles mellem de tilsluttede andelskasser indbyrdes,
4. de tilsluttede andelskassers andel i sammenslutningens overskud og egenkapital og
5. regler om medlemskab, udtræden og udelukkelse af sammenslutningen.

§ 15 i. Generalforsamlingen er sammenslutningens øverste myndighed. De enkelte andelskassers stemmeret udøves på generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af de enkelte andelskassers øverste selskabsorganer. Den nærmere gennemførelse af valget af delegerede skal fremgå af sammenslutningens vedtægter. Stk. 2. Enhver andelshaver i en tilsluttet andelskasse har ret til at møde på sammenslutningens generalforsamling og tage ordet der. Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til møderne.

§ 15 j. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udnævnes af industriministeren, medens de øvrige medlemmer vælges af generalforsamlingen eller, hvis sammenslutningens vedtægter bestemmer det, af repræsentantskabet. Stk. 2. Bestyrelsen for sammenslutningen skal godkende de tilsluttede andelskassers vedtægter og skal påse, at disse ikke strider mod denne lov eller mod sammenslutningens vedtægter. Bestyrelsen kan, hvis det kræves af tilsynet, foretage ændringer i de tilsluttede andelskassers vedtægter. Stk. 3. Bestemmelserne i § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2-11, stk. 12, 1. og 3. pkt., samt §§ 13 a, 14, 15 og 15 d, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på en sammenslutning af andelskasser. Stk. 4. Bestyrelsens flertal skal vælges af generalforsamlingen eller, hvis sammenslutningens vedtægter bestemmer det, af repræsentantskabet.

§ 15 k. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af sammenslutningen. Den fører tilsyn med sammenslutningens virksomhed og påser, at denne og de tilsluttede andelskasser ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov og de tilsluttede andelskassers og sammenslutningens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på tilfredsstillende måde. Stk. 2. Sammenslutningens ledelse er beføjet til at udstede forskrifter til medlemmerne for derigennem at sikre, at sammenslutningen og dens medlemmer kan opfylde lovens og vedtægternes krav.

§ 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Samtlige revisorer har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet. Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem. Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en revisor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

§ 17. Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af en banks eller andelskasses repræsentanskab kan ikke forenes med stillingen som direktør. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller i en bank eller andelskasse et medlem af repræsentantskabet til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer. Stk. 2. Der skal inden 1 måned gives tilsynet meddelelse om valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer.

§ 19. Uden bestyrelsens samtykke, som skal indføres i forhandlingsprotokollen, må et pengeinstitut ikke yde lån til, stille garanti for eller modtage pant eller kaution fra:

1. bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet eller
2. selskaber, hvori de i nr. 1 nævnte personer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Stk. 2. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder i banker og andelskasser engagementer med medlemmer af repræsentantskabet og selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for engagementer med personer, der er knyttet til pengeinstituttets direktører ved ægteskab, slægt- eller svogerskab i ret op- og nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører. Stk. 4. Direktører og funktionærer i et pengeinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Stk. 5. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra industriministeren som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end pengeinstituttet. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Industriministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade undtagelser fra forbudet i 1. pkt., 1. led. Stk. 6. Bestyrelsen kan beslutte, at bogholderi- og kassefunktion varetages af samme person, når revisionen erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.

§ 20. Den tegningsret, der tilkommer medlemmer af ledelsen i et pengeinstitut, kan kun udøves af mindst to i forening. Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et pengeinstitut kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer. Bestyrelsen kan beslutte, at visse dispositioner foretages ved een persons underskrift eller i tilfælde af kvittering for indbetalinger alene ved maskinafstempling, når revisorerne erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.

Indledende bestemmelser

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter). Stk. 2. Virksomhed som pengeinstitut kan drives af banker, sparekasser og andelskasser. Banker skal være aktieselskaber, sparekasser selvejende institutioner, jf. dog § 52 c, og andelskasser andelsselskaber. Stk. 3. Pengeinstitutter må alene drive pengeinstitutvirksomhed, medmindre andet følger af § 1 a. Stk. 4. Ved pengeinstitutvirksomhed forstås varetagelse af funktioner i forbindelse med omsætningen af penge, kreditmidler og værdipapirer og dermed forbundne serviceydelser. Stk. 5. Pengeinstitutter er sammen med staten, kreditinstitutter omfattet af § 4 b i lov om visse kreditinstitutter og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i §§ 6 a eller 6 c, eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån. Stk. 6. Pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor pengeinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør. Stk. 7. Her i landet registrerede datterselskaber af pengeinstitutter, jf. § 37 a, stk. 2, der ikke selv er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, der ikke er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, og som er ligestillet med datterselskaber efter § 37 a, stk. 9. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

§ 1 a. Pengeinstitutter kan midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer og med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet. Stk. 2. Pengeinstitutter kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet selskab. Stk. 3. Pengeinstitutter må gennem datterselskaber drive forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

§ 2. Banker, sparekasser og andelskasser er forpligtigede og eneberettigede til i deres navn at benytte henholdsvis ordet »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« alene eller i sammensætning, jf. dog § 52 g. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved særlig lov, må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitut. En bank må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at den er landets nationalbank. Såfremt en sparekasse eller andelskasse driver virksomhed under andet navn end hovednavnet, skal hovednavnet tilføjes binavnet. Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut kan dog benytte det samme navn, som kreditinstituttet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve en forklarende tilføjelse.

Stiftelse m.m.

Stiftelse m.m.

§ 6. Pengeinstitutter skal have tilladelse af tilsynet til at drive pengeinstitutvirksomhed. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af pengeinstituttets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af pengeinstituttet, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel. Stk. 2. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, skal pengeinstituttet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelse til registrering skal pengeinstituttet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet. Stk. 3. Aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. gælder tilsvarende for pengeinstitutter. Stk. 4. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal pengeinstituttet indsende 2 daterede eksemplarer med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet. Stk. 5. For sparekasser og andelskasser fastsætter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen regler om anmeldelse og registrering samt om gebyrer for anmeldelser, udskrifter m.v. og bekendtgørelse. Gebyrerne tillægges udpantningsret. Stk. 6. Efter indstilling fra tilsynet kan industriministeren nægte tilladelse, hvis et medlem af pengeinstituttets direktion eller bestyrelse 1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet, 2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller 3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde. Stk. 7. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 1 nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af pengeinstituttet. Stk. 8. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest seks måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse. Stk. 9. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af pengeinstitutter, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber.

§ 6 a. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen kan udøve de i bilag 1 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet. Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

1. en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,
2. en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet,
3. filialens adresse,
4. navnene på filialens ledelse,
5. størrelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal og
6. oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende filialens indskydere. Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, skal kreditinstituttet give meddelelse herom til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages. Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder ikke for de i stk. 1 nævnte filialer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de i stk. 1 nævnte filialer. Stk. 5. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, kan begynde at udøve virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Kreditinstituttet kan udøve de i bilag 1 nævnte aktiviteter, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at disse er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet.

§ 6 b. Et pengeinstitut, der ønsker at etablere en filial i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:

1. i hvilket land filialen ønskes etableret,
2. en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,
3. filialens adresse og
4. navnene på filialens ledelse. Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger og oplysninger om pengeinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal samt oplysninger om indskydergarantiordningen til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter pengeinstituttet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af pengeinstituttets tilladelse. Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at pengeinstituttets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver pengeinstituttet meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger. Stk. 4. Pengeinstituttet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages. Stk. 5. Et pengeinstitut, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af pengeinstituttets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet, senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 6 c. Lovens bestemmelser gælder for filialer af pengeinstitutter, der har hjemsted i et land uden for De Europæiske Fællesskaber, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder tilsvarende for filialer af udenlandske sparekasser og andelskasser. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk. 1, 1. pkt., samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske pengeinstitutter, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne.

§ 7. En sparekasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1. sparekassens navn og eventuelle binavne,
2. den kommune her i landet, hvor sparekassen skal have hjemsted (hovedkontor),
3. garantikapitalens størrelse og forrentning,
4. garanter og de forpligtelser, der påhviler disse,
5. repræsentantskab, bestyrelse, direktion og revision,
6. indkaldelse til repræsentantskabsmøder og valg til repræsentantskab, jf. § 11, stk. 3,
7. tid og sted for det ordinære repræsentantskabsmøde,
8. hvilke anliggender der skal behandles på ordinært repræsentantskabsmøde,
9. regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
10. eventuelt vederlag til bestyrelsesmedlemmer,
11. ændring af vedtægter, og
12. frivilligt ophør af virksomheden.

§ 7 a. En andelskasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1. andelskassens navn og eventuelle binavne,
2. den kommune her i landet, hvor andelskassen skal have hjemsted (hovedkontor),
3. andelskapitalens størrelse og de enkelte andelshaveres andel i andelskassens egenkapital,
4. betingelserne for medlemskab, herunder om retten til optagelse og adgangen til udtræden,
5. de forpligtelser, der påhviler andelshaverne,
6. generalforsamling, bestyrelse, direktion og revision,
7. indkaldelse til generalforsamling,
8. tid og sted for den ordinære generalforsamling,
9. hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,
10. regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
11. eventuelt vederlag til bestyrelsesmedlemmer,
12. vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder ændringer af vedtægter,
13. frivilligt ophør af virksomheden, og
14. bestemmelser om indløsning af andelskapitalen. Stk. 2. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning som omhandlet i §§ 15 f-15 m, skal dette fremgå af vedtægterne. Kapitel 3 a Ejerforhold

§ 7 b. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et pengeinstitut samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at pengeinstituttet bliver et datterselskab. Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af pengeinstituttet. Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af pengeinstituttet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering. Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et pengeinstitut, hvis selskabet ligger uden for De Europæiske Fællesskaber. Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel. Stk. 7. Når et pengeinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal pengeinstituttet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

§ 7 c. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 7 b, stk. 1, fastsatte andele i et pengeinstitut, modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde pengeinstituttet at følge bestemte retningslinier. Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 7 b, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen. Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 7 b, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele. Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Ledelse

Ledelse

§ 8 a. For banker, kan tilsynet, hvor særlige hensyn taler derfor, tillade, at det i vedtægterne bestemmes, at aktionærerne udøver deres stemmeret på generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af aktionærerne ved valg på lokale aktionærmøder. Alle øvrige rettigheder, som tilkommer den enkelte aktionær, skal opretholdes, herunder retten til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. a) der har et meget betydeligt antal aktionærer, og b) hvis vedtægter foreskriver, at alle aktionærerne skal have noteret deres aktier på navn, Stk. 2. Ordningen skal omfatte samtlige aktionærer og skal vedtages med den stemmeflerhed, som i bankens vedtægter foreskrives for vedtægtsændringer. Regler om valgordningen og om gennemførelse af valg af delegerede skal godkendes af tilsynet og fremgå af vedtægterne. Stk. 3. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig de fornødne vedtægtsændringer, har krav på indløsning af deres aktier. Aktieselskabslovens § 19, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed. Stk. 2. Repræsentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Repræsentanterne vælges for en periode på 4 år. Såfremt repræsentantskabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal suppleringsvalg finde sted. Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun afgive een stemme. En garant har een stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gennemførelse af valg skal fremgå af vedtægterne. Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repræsentantskabet, vælger så stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst 1/3 af repræsentanterne. De øvrige medlemmer vælges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter, jf. § 56, stk. 5, af det afgående repræsentantskab. Det bør tilstræbes, at repræsentantskabet sammensættes alsidigt såvel i geografisk som i erhvervsmæssig henseende. Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant, og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i sparekassens vedtægter fastsættes, at repræsentskabet alene vælges af garanterne. En garant har een stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Stk. 6. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til møderne.

§ 12. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af sparekassen. Den fører tilsyn med sparekassens virksomhed og påser, at denne ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov og sparekassens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter sparekassens forhold tilfredsstillende måde. Stk. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, hvis et flertal af medlemmerne er til stede. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Stk. 3. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 13. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udnævnes af industriministeren, medens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. I sparekasser, der i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har disse ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet efter 1. pkt., jf. dog §§ 16 og 17, stk. 1. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af 2. pkt. afrundes opad. Stk. 2. Såfremt 1. a) en sparekasse ejer en så stor del af aktierne i et aktieselskab eller af anparterne i et anpartsselskab (datterselskab), at de repræsenterer flertallet af stemmerne, eller b) et datterselskab eller sparekassen i forening med et eller flere datterselskaber eller flere datterselskaber tilsammen ejer så mange aktier eller anparter i et andet selskab som nævnt under a, og 2. sparekassen og de pågældende selskaber i de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere, har sparekassens og de pågældende selskabers medarbejdere ret til at vælge et antal medlemmer af sparekassens bestyrelse (koncernrepræsentation). Disse bestyrelsesmedlemmer og suppleanter herfor vælges blandt sparekassens og selskabernes medarbejdere i overensstemmelse med nedenstående regler, jf. dog §§ 16 og 17, stk. 1. Omfattes sparekassen af stk. 1, 2. pkt., har sparekassens medarbejdere efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i sparekassens bestyrelse skal svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet efter stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I sparekasser, der ikke omfattes af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kan vedtægterne tillægge sparekassens henholdsvis datterselskabernes medarbejdere tilsvarende ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer. Stk. 4. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet, udpeges for højst 4 år ad gangen. Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i sparekassen eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. Ophører før udløbet af valgperioden et sådant bestyrelsesmedlems hverv, jf. stk. 12, sidste pkt., eller ophører hans ansættelse i sparekassen eller koncernen, eller opfylder han ikke længere betingelserne i stk. 12, 1. pkt., og §§ 16 og 17, stk. 1, indtræder hans suppleant i bestyrelsen. Er der ingen suppleant, påhviler det bestyrelsen at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede medlems resterende valgperiode. Stk. 6. Beslutning om optagelse af bestyrelsesmedlemmer valgt af medarbejderne i henhold til stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 kræver, at mindst halvdelen af sparekassens henholdsvis de pågældende selskabers medarbejdere stemmer herfor. Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne, vælges ved skriftlig og hemmelig afstemning. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 6, jf. stk. 1, 2. pkt., vælges ved direkte valg. Hver medarbejder kan afgive et antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges. Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 3. pkt. ikke udgør et helt tal, afrundes opad. Hver medarbejder kan kun afgive een stemme på hver opstillet. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved valg af suppleanterne. Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 6, jf. stk. 2, vælges ved indirekte valg. Valgretten udøves af et valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber. Stk. 9. Reglerne i stk. 6-8 finder tilsvarende anvendelse ved valg i henhold til stk. 3. Stk. 10. Valg i henhold til stk. 2 af koncernrepræsentanter i sparekasser, hvor der er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes første gang i forbindelse med udløbet af de af sparekassens medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode. Stk. 11. Industriministeren fastsætter regler om: 1) hvem der anses som medarbejder, 2) beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6, 7 og 8, 4) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som suppleanter, 5) under hvilken form medarbejderne i sparekasser, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. pkt., skal orienteres om sparekassens forhold, 6) under hvilken form medarbejderne i koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter stk. 2, skal orienteres om koncernens forhold, og 7) retlig beskyttelse i ansættelsen for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej. Stk. 12. Bestyrelsesmedlemmer skal afgå senest 4 måneder efter udløbet af det år, i hvilket de er fyldt 70 år. I tilfælde af afgang, hvorved antallet af de af repræsentantskabet valgte medlemmer kommer under 4, kan bestyrelsen supplere sig med nye medlemmer indtil førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen eller afsættes af den, som har valgt eller udnævnt ham.

§ 21. Den ansvarlige kapital i et pengeinstitut skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af dets vægtede aktiver og ikke balanceførte poster. Solvenskravet anses endvidere for opfyldt, såfremt et pengeinstituts ansvarlige kapital og ansvarlige indskudskapital, jf. § 22, stk. 2, udgør mindst 10 pct. af dets vægtede aktiver og ikke balanceførte poster. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af solvensprocenten. Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav. Stk. 3. Hvis et medlem af et pengeinstituts bestyrelse, direktion eller revision må formode, at pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser til imødegåelse af valuta- og renterisici.

§ 21 a. Et pengeinstituts ansvarlige kapital beregnes som summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende kapital efter de i stk. 6, 7, 9 og 10 nævnte fradrag. Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital samt af overkurs ved emission og reserver. Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med pengeinstituttets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud. Stk. 4. Den supplerende kapital består af opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22, stk. 1. Den supplerende kapital må ikke udgøre mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital. Stk. 6. Har et pengeinstitut en kapitalandel i et andet kredit eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages pengeinstituttets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion. Stk. 7. Har et pengeinstitut andre kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til stk. 6, 9 og 10, fradrages den overskydende del. Stk. 8. Et pengeinstitut skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, jf. § 37 a. Stk. 9. Et pengeinstituts aktieandele og efterstillede kapitalindskud i et datterselskab, jf. § 37 a, stk. 2, der driver forsikringsvirksomhed eller accessorisk virksomhed, fradrages ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Stk. 10. Et pengeinstituts beholdning af kapitalandele, der overstiger de i § 24, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 24, stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Stk. 11. Et pengeinstituts kernekapital, opskrivningshenlæggelser, samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.

§ 22. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt: Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for ovennævnte kapitalindskud, herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddets nedskrivning og principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse.

1. de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse,
2. aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give pengeinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,
3. långiverens krav mod pengeinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld,
4. de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter,
5. beløbet skal være indbetalt, og
6. når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato. Stk. 2. For ansvarlig indskudskapital gælder følgende betingelser:
7. Det skal fremgå af låneaftalen, at kapitalen kun kan forfalde til betaling før den aftalte forfaldsdato, såfremt pengeinstituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs.
8. Långiverens krav mod pengeinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld. Ansvarlig indskudskapital, der er opsagt til udbetaling, hæfter uanset opsigelsen, når opsigelsesfristen udløber efter anmeldelse af betalingsstandsning, beslutning om likvidation eller afsigelse af konkursdekret.
9. Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 5 år. Finanstilsynet kan efter anmodning fra pengeinstituttet tillade, at ansvarlig indskudskapital tilbagebetales før tiden.
10. Beløbet skal være indbetalt.
11. Ansvarlig indskudskapital må ikke udgøre mere end 40 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, stk. 3.
12. Den supplerende kapital må ikke sammen med ansvarlig indskudskapital udgøre mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, stk. 3.
13. Det beløb, hvormed den ansvarlige indskudskapital medtages, indskrænkes årligt med 20 pct. af den oprindelige kapital de sidste 5 år inden den aftalte forfaldsdato.
14. Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i pengeinstituttets ansvarlige indskudskapital med et beløb beregnet efter de under nr. 7 fastsatte regler.

Midlernes anbringelse og likviditet

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 23. Et pengeinstitut må ikke yde en kunde kredit eller påtage sig garantier for den pågældende til et så stort beløb, at pengeinstituttets samlede tilgodehavende hos og forpligtelser for den pågældende overstiger 35 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser. Efter enstemmig indstilling fra direktionen og med tilslutning fra mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer i hvert enkelt tilfælde kan grænsen for enkeltengagementers størrelse forhøjes til 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser. Om sådan beslutning skal der ske indberetning til Finanstilsynet. Tilsvarende gælder for et pengeinstituts samlede tilgodehavende hos og forpligtelser for virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at engagementerne med de pågældende udgør en samlet enkelt risiko for pengeinstituttet. Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ved beregningen af de i stk. 1 nævnte beløb kan ses bort fra særlig sikre krav. Stk. 3. Et pengeinstituts engagementer med dets 100 pct. ejede datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed, jf. § 1, stk. 4, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1. Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at pengeinstitutter skal foretage indberetning til Finanstilsynet om deres større engagementer med visse kunder eller med visse virksomheder, mellem hvilke der består den i stk. 1 nævnte forbindelse.

§ 24. Et pengeinstitut må ikke eje eller belåne kapitalandele i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Pengeinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 23, stk. 1, nævnte grænse. Stk. 2. Et pengeinstituts beholdning af kvalificerede andele, jf. § 7 b, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af pengeinstituttets ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i stk. 1 nævnte grænse og skal medregnes under den i nærværende stykkes 2. pkt. nævnte grænse. Stk. 3. Et pengeinstituts beholdning af kapitalandele kan overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital. Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal pengeinstituttet give tilsynet en opgørelse over, hvad det ejer eller har belånt af aktier i banker, af garantibeviser i sparekasser og af andelsbeviser i en andelskasse. Stk. 5. En bank må ikke erhverve eller som pant modtage egne aktier til et større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen. Stk. 6. Såfremt et pengeinstitut yder lån til tegning af aktie-, andels- eller garantikapital i dette ud over 5 pct. af pengeinstituttets samlede aktie-, andels- henholdsvis garantikapital, skal der for det overskydende beløb være stillet uomtvistelig sikkerhed. Stk. 7. En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantibeviser. En andelskasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne andelsbeviser. Stk. 8. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., kan de tilsluttede andelskasser i en sammenslutning af andelskasser efter tilladelse fra Finanstilsynet eje hele aktiekapitalen i en bank. Stk. 9. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som pengeinstituttet har indgået. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 27. Et pengeinstitut må ikke uden tilladelse fra tilsynet yde kredit til eller stille garanti for virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på pengeinstituttets dispositioner, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. Tilsvarende gælder et pengeinstituts kapitalindskud i sådanne virksomheder. Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende pengeinstitut, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er tilfældet.

§ 28. I et pengeinstitut skal der findes en efter pengeinstituttets forhold forsvarlig kassebeholdning, hvortil kan henregnes fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos danske og udenlandske pengeinstitutter samt tilgodehavender på postgirokonto. Kassebeholdningen skal i forbindelse med værdien af beholdningen af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler udgøre mindst 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det - uanset mulige udbetalingsforbehold - påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned. De nævnte likvide beholdninger skal endvidere udgøre mindst 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fradrag i gælds- og garantiforpligtelserne. Stk. 2. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke berigtiget inden 8 dage, skal pengeinstituttet omgående indberette dette til tilsynet. Tilsynet fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Regnskab, revision og konsolidering i koncernforhold

Regnskab, revision og konsolidering i koncernforhold

§ 29. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse, som han ønsker at gøre generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 31. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet. Stk. 3. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning efter kapitel 4, D, skal sammenslutningens årsregnskab optages som bilag til andelskassens årsregnskab. Stk. 4. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet. Stk. 5. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med pengeinstituttet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

§ 32. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1. pengeinstituttet formodes at fortsætte sin virksomhed,
2. værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste,
3. værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således: a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste,
4. der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt,
5. aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig, og
6. åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsaktiver, finansielle instrumenter, gældsposter og hensættelser, opføres til markedsværdien. Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 33. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse. Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1. betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
2. pengeinstituttets forventede udvikling og
3. væsentlige udviklingsaktiviteter. Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pengeinstituttets overskud eller dækning af tab.

§ 34. Et pengeinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en afde øvrige revisorer skal enten være statsautoriseret eller registreret. Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabers regnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer pengeinstituttets regnskaber. Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2. Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Stk. 6. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet og revisor give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Stk. 8. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold. Stk. 9. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse. Stk. 10. Revisor må ikke have lån i eller garanti fra pengeinstituttet, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.

§ 36. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til tilsynet. Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet inden 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 3. Når Finanstilsynet modtager meddelelse om, at årsregnskabet og årsberetningen er godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet, fremsender Finanstilsynet årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 37. Finanstilsynet fastsætter regler om pengeinstituttets regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikke balanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om:

1. månedlige balancer,
2. kvartalsvise og halvårlige regnskaber og
3. kapitaldækningsopgørelser ved udløbet af hvert kvartal. Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde bestemme, at et pengeinstitut skal indberette de i stk. 2 angivne oplysninger hyppigere. Stk. 4. Finanstilsynet kan endvidere bestemme, at visse pengeinstitutter alene indsender balancer ved udløbet af hvert kvartal, og at de alene indsender halvårlige regnskaber og kapitaldækningsopgørelser. Stk. 5. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af pengeinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen eller for sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på pengeinstituttets hjemsted. Pengeinstituttets årsregnskab og årsberetning skal endvidere på forlangende kunne udleveres i pengeinstituttets filialer. Tilsvarende offentliggørelse og udlevering af regnskabet for første halvår skal ske senest 8 uger efter halvårets udløb. Offentliggørelsen skal ske i en af tilsynet godkendt form. Stk. 6. Ved regnskabsårets slutning skal ethvert pengeinstitut give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en pengeinstitutstatistik.

§ 37 a. Et pengeinstitut, der er moderselskab, udgør sammen med dattervirksomhederne en koncern. Stk. 2. Et pengeinstitut er et moderselskab, hvis det:

1. besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
2. er aktionær, anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,
3. er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,
4. er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerne i virksomheden eller
5. er virksomhedsdeltager og udøver en bestemmende indflydelse over virksomheden. Stk. 3. Virksomheder, der har den i stk. 2 angivne tilknytning til pengeinstituttet, er dattervirksomheder. Stk. 4. Ved opgørelse af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af pengeinstituttet og dets datterselskaber. Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder. Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber. For de af disse regler omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse. Stk. 7. Hvis forholdet mellem et pengeinstitut og en virksomhed er som anført i stk. 1, finder §§ 21, 23, 24, 25, 27 og 28 også anvendelse for koncernen. Moderselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen af disse bestemmelser. Stk. 8. Bestemmelserne i § 29, § 30, § 31, stk. 1-2 og 4-5, § 32, § 33, § 34, stk. 1 og 5-10, § 35, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-3, § 37, stk. 1 og 6, § 50 samt § 50 a finder tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anvendelse på koncernen. Stk. 9. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 6, 7 og 8 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan tilknytning til et selskab gennem aktiehenholdsvis anpartsbesiddelse, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler. Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 6, 7 og 8 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1. Finanstilsynet kan dog bestemme, at bestemmelserne finder anvendelse. Stk. 11. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 6, 7 og 8.

Anvendelse af årsoverskud

Anvendelse af årsoverskud

§ 39. En sparekasses årlige overskud skal henlægges til reserverne bortset fra beløb, der tillægges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling. Stk. 2. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling. Stk. 3. Er den ansvarlige kapital mindre end 15 pct. af sparekassens samlede vægtede aktiver og ikke balanceførte poster, kan der til almennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af overskuddet. Stk. 4. Overførsel fra en sparekasses reserver til garantikapitalen er forbudt.

§ 39 a. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, en andelskasse har til disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen. Er en andelskasse tilsluttet en sammenslutning efter kapitel 4 D, skal udbetaling af udbytte dog godkendes af sammenslutningens ledelse. Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af andelskassens midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, andelskassens økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de formål, der er nævnt i 1. pkt., anvende beløb, som i forhold til andelskassens økonomiske stilling er af ringe betydning.

Bank-, sparekasse- og andelskassebøger og pengeinstitutters

Bank-, sparekasse- og andelskassebøger og pengeinstitutters

§ 40. Ved oprettelse af indskudskonto skal ejerens navn og adresse noteres. Stk. 2. Såfremt der udstedes bank-, sparekasse- eller andelskassebøger, skal det på iøjnefaldende måde i bogen oplyses, at denne lov, de til enhver tid gældende vedtægter for pengeinstituttet og det sidste årsregnskab på begæring forevises enhver af pengeinstituttets indskydere. Stk. 3. Kan indskud på bank-, sparekasse- eller andelskassebog hæves, uden at der samtidig sker afskrivning i bogen, skal det på bogens titelblad og på hver enkelt side i bogen på iøjnefaldende måde angives, at bogens pålydende ikke er bevis for størrelsen af det beløb, der står på kontoen.

§ 41. Er der stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntager med hovedstol, afdrag eller renter, skal der inden 6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag ved anbefalet brev gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne i det omfang, disses regreskrav mod låntageren er blevet forringet ved undladelsen.

§ 42. Når det sandsynliggøres, at en bank-, sparekasse- eller andelskassebog eller et af et pengeinstitut udstedt indlånsbevis eller modtagelsesbevis er bortkommet, er pengeinstituttet berettiget til ved bekendtgørelse, der indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal, med 3 måneders varsel at indkalde ihændehaveren. Hvis ingen melder sig, kan pengeinstituttet udbetale, hvad der skyldes efter bank-, sparekasse- eller andelskassebogen eller beviset, til den, der efter pengeinstituttets bøger er fordringshaver.

Inddragelse af tilladelse og opløsning

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 43. Finanstilsynet kan inddrage et pengeinstituts tilladelse:

1. hvis pengeinstitutvirksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,
2. hvis pengeinstitutvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
3. hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven eller
4. i de i § 6, stk. 6 og 7, nævnte tilfælde. Stk. 2. Opfylder pengeinstituttet ikke solvenskravet i § 21, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital inden for den i medfør af § 21, stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for pengeinstituttets økonomiske forhold.

§ 44 a. Opfylder et pengeinstituts ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til §§ 3-4 a, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte krav gælder ikke for pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse før den 18. december 1989, og hvis ansvarlige kapital ikke på dette tidspunkt opfyldte kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a. Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte pengeinstitutters ansvarlige kapital falder under det beløb, der er nået den 18. december 1989, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. Stk. 4. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets ansvarlige kapital inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a, jf. dog § 48, stk. 2.

§ 44 b. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EF-direktiver om kreditinstitutter, forbyde et udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EF at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 47 c. Et pengeinstitut kan kun likvideres af likvidatorer, der udnævnes af industriministeren. En af likvidatorerne skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til landsdommer. Industriministeren kan nedsætte et likvidationsudvalg bestående af repræsentanter for såvel indskydere som aktionærer, henholdsvis garanter eller andelshavere. Disse repræsentanter udnævnes blandt personer udpeget af indskydere og aktionærer, garanter eller andelshavere efter regler, der fastsættes af ministeren. Industriministeren kan suspendere pengeinstituttets vedtægter under likvidationen.

§ 47 d. Bliver et pengeinstitut insolvent, skal tilsynet indgive konkursbegæring. Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med tilsynet en eller flere kuratorer. En af kuratorerne skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til landsdommer. Stk. 3. Tilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til tilsynet. Stk. 4. Omstødelsessøgsmål i henhold til konkurslovens § 81, stk. 1, skal anlægges inden 12 måneder efter, at boets bestyrelse blev i stand til at gøre kravet gældende.

§ 48. Et pengeinstitut må ikke uden industriministerens tilladelse overtage et pengeinstitut eller en forretningsafdeling af et sådant. Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut sammensmeltes med et andet pengeinstitut. Ved sammensmeltning af sparekasser eller andelskasser kan industriministeren undtage fra kravet om garanter henholdsvis om andelshavere for den sparekasse, henholdsvis andelskasse, som stiftes ved sammensmeltningen. Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af § 44 a, stk. 2, må ikke være mindre end de fusionerende institutters samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for fusionen, så længe det fusionerede institut ikke opfylder kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a. Falder den samlede ansvarlige kapital under beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. Kapitel 11 a (Ophævet).

Tilsyn

Tilsyn

§ 49. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 6, stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2-4, og §§ 7, 7 a og 15 g. Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i EF-direktiver om kreditinstitutter tilsyn med likviditet i filialerne. Stk. 3. Tilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om pengeinstitutternes virksomhed. Industriministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 50. Tilsynet skal undersøge pengeinstitutternes forhold. Pengeinstitutterne skal give tilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et pengeinstituts økonomiske stilling, har tilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8. Stk. 2. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i det pågældende land. Stk. 3. Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et pengeinstituts solvens til den myndighed, der fører tilsyn med instituttets udenlandske moderselskab. Stk. 4. Industriministeren kan tillade, at tilsynet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser i pengeinstitutter.

§ 50 a. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte pengeinstitut eller dets kunder kan identificeres. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives:

1. til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
2. under en civil retssag, når et pengeinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde pengeinstituttet,
3. til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for De Europæiske Fællesskaber fører tilsyn med kreditinstitutter,
4. til de myndigheder i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver,
5. til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
6. til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for De Europæiske Fællesskaber under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale,
7. til institutioner, der forvalter indlånsgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,
8. til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed,
9. til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
10. til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
11. til kommissionsdomstole, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21, eller
12. til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet. Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Stk. 5. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som undersøgelsen efter § 50, stk. 1, vedrører.

§ 51. Ansatte i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer og må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Stk. 2. De må ikke uden tilladelse fra industriministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Stk. 3. Direktøren for tilsynet må ikke uden industriministerens tilladelse optage lån eller opnå garantier i pengeinstitutter eller stille pant eller kaution over for pengeinstitutter. Foretager andre ansatte sådanne dispositioner, skal de give direktøren underretning herom.

§ 52 c. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet efter reglerne i §§ 52 d-52 g beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende fond, jf. dog § 52 d, stk. 2. Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der kræves til sparekassens opløsning.

§ 52 d. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen som det ophørende selskab. Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år. Garantikapitalen medregnes i denne periode ved opgørelsen af kernekapitalen, jf. § 21 a. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantindskud før aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne. Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler. Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134 i skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til tilsynet. Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.

§ 52 e. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fem medlemmer. Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges af sparekasseaktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse. Stk. 3. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges eet medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter. Reglerne i aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.

§ 52 h. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Der oprettes i aktieselskabet en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld, jf. §§ 52 i-52 j. Stk. 2. § 52 c, stk. 2, samt §§ 52 d, 52 f og 52 g finder anvendelse.

§ 52 i. Den bundne sparekassereserve kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet. Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt. Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende. Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i omdannelsesbeslutningen efter § 52 h, stk. 1.

§ 53. Undlader et pengeinstituts bestyrelse, direktion, revisor eller en banks eller andelskasses repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler dem over for tilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan industriministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Stk. 2. Undlader en af de i § 50, stk. 1, 3. pkt., nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6 og 7, § 7 c, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15 d, stk. 1, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19-20, § 21, stk. 3, § 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1, 7, 8 og 10, § 35, §§ 38, 39, 39 a, §§ 47 og 48 og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt. Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et pengeinstitut, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende pengeinstituttet til tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et pengeinstitut, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til pengeinstituttets indskydere eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres pengeinstituttet et tab ved dets virksomhed. Stk. 5. (Ophævet). Stk. 6. I forskrifter, der gives af industriministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 7. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 8. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 6. Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 22 (§ 21, stk. 1, 1. pkt.) skal et pengeinstituts ansvarlige kapital til enhver tid udgøre mindst 10 pct. i 1991 og 1992 og 9 pct. i 1993 og 1994 af dets vægtede aktiver og ikke balanceførte poster. Stk. 2. Til opfyldelse af solvenskravet i stk. 1 kan der i 1991 og 1992 medregnes ansvarlig indskudskapital, der er indgået aftale om inden den 1. januar 1991, med indtil 40 pct. og i 1993 og 1994 med indtil 20 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, stk. 3. Stk. 3. I 1995 kan der til opfyldelse af solvenskravet i § 21, stk. 1, 1. pkt., medregnes ansvarlig indskudskapital med indtil 10 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, stk. 3.

§ 8. Virksomheder, som hidtil har været omfattet af § 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse, såfremt de anmeldes til tilsynet med banker og sparekasser ( 6) senest den 1. oktober 1985 som

1. andelskasser, jf. §§ 9-13, eller
2. spare- og udlånsvirksomheder, jf. §§ 17-18. Stk. 2. Foreninger og virksomheder, som hidtil har været omfattet af § 13, stk. 1 og 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som ikke er anmeldt efter stk. 1, eller omfattes af denne lovs § 15, kan fortsætte deres virksomhed uden tilladelse, såfremt de har indgivet ansøgning om tilladelse til tilsynet med banker og sparekasser, senest den 1. december 1985. Virksomheden kan herefter fortsættes uden tilladelse, indtil tilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen. Stk. 3-4. (Udeladt).

§ 55. Loven træder i kraft den 1. januar 1975. Stk. 2. Lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker og lov nr. 159 af 18. maj 1937 om sparekasser ophæves. Dog ophæves de i § 8, stk. 4, og § 9, stk. 7, i lov om banker indeholdte forbud mod at forene stillingerne som filialbestyrer, bogholder og kasserer med stillingen som medlem af bestyrelsen ved bekendtgørelsen i Lovtidende af nærværende lov. Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft for øerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Indtil lovens ikraftsættelse for Færøerne skal de hidtil gældende regler i lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker med senere ændringer og lov nr. 159 af 18. maj 1937 om sparekasser med senere ændringer iagttages.

§ 56. Stk. 1. (Udeladt). Stk. 2. Banker, der er stiftet før lovens ikrafttræden, samt banker, der stiftes ved sammensmeltning af sådanne, skal senest 3 år efter lovens ikrafttræden opfylde kravet i § 3, 1. pkt. Finanstilsynet kan undtage herfra for banker, hvis egenkapital andrager 5 mio. kr. Stk. 3. (Udeladt). Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3, 4. pkt., kan banker, hvis aktiekapital ved lovens ikrafttræden var inddelt i aktieklasser med forskellig stemmeret, bevare de vedtægtsbestemmelser, som gælder herom. Stk. 5. § 4, stk. 1, gælder ikke for sparekasser, der er stiftet før lovens ikrafttræden. Stk. 6-8. (Udeladt). Stk. 9. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end banken eller sparekassen, kan uanset bestemmelserne i § 19, stk. 5, efter anmeldelse til bestyrelsen fortsætte sådan virksomhed. Stk. 10-17. (Udeladt). Lov nr. 177 af 14. maj 1980 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

Industriministeriet, den 9. januar 1991, den 9. januar 1991 /Anne Birgitte Lundholt Susanne Kortsen/

Bilag

1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
2. Udlånsvirksomhed herunder blandt andet:

• forbrugerkreditter
• realkreditlån
• factoring og diskontering
• handelskreditter (inkl. forfeitering).

1. Finansiel leasing.
2. Betalingsformidling.
3. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).
4. Sikkerhedsstillelse og garantier.
5. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende: a) Pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.). b) Valutamarkedet. c) Finansielle futures og options. d) Valuta- og renteinstrumenter. e) Værdipapirer.
6. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
7. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
8. Money broking'.
9. Porteføljeadministration og -rådgivning.
10. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
11. Kreditoplysninger.
12. Boksudlejning.