Lov om ændring af lov om levnedsmidler m.m. (Brugerfinansiering af levnedsmiddelkontrol)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
LOV nr 220 af 10/04/1991 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som senest ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres »ministeren for forureningsbekæmpelse« til »sundhedsministeren« og »statens levnedsmiddelinstitut« til »Levnedsmiddelstyrelsen«. Hvor »statens levnedsmiddelinstitut« er benævnt »instituttet«, ændres dette til »styrelsen«. 2. Efter »Kapitel 7. Myndighederne« indsættes som nyt kapitel: »Kapitel 7 a. Gebyrer § 48 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved autorisation og godkendelse af de virksomheder, der er omfattet af §§ 31, 34 og 37. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyr for udstedelse af eksportcertifikater samt for sagsbehandling i forbindelse med administration af visse anmeldelsesordninger udfærdiget med hjemmel i lovens §§ 14 og 16. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne skal betale et årligt gebyr til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol efter denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at en virksomhed skal betale et gebyr til dækning af ekstraordinære tilsyn og analyser som følge af, at der gentagne gange er konstateret uregelmæssigheder i den pågældende virksomhed. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af særskilt gebyr ved ikkerettidig betaling af gebyr efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer efter stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler for kommunale myndigheders indbetaling af en nærmere fastsat andel af de opkrævede gebyrer til staten.« 3. I § 46, stk. 1, indsættes efter »gennemførelse«: »samt fastsættelse og opkrævning af gebyr efter § 48 a.«
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juni 1991. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 10. april 1991, den 10. april 1991 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 10. april 1991 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Ester Larsen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. januar 2009