TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til skomager

BEK nr 22001 af 24/01/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 9

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Branchekendskab og teknologiudvikling, dansk (A) (60 timer), design og billedkommunikation (40 timer), stil, form og farve (80 timer), værkstedsteknik (80 timer) og økonomi.

Stk. 2

Undervisningen i 5. og 6. skoleperiode for ortopædiskomagere omfatter grundfagene arbejdsmarkedsforhold og kundebetjening.

Stk. 3

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid følger reglerne om grundfag. Områdefag

§ 10

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Mål: At give eleverne en grundlæggende forståelse af og indsigt i materialernes struktur, herunder de fysiske og kemiske egenskaber og indvirkningen på miljøet. Rammer for undervisningens indhold: Råmaterialer, test- og analysemetoder, behandling, farvning, efterbehandling, miljøbeskyttelse og sikkerhed. Mål: At give eleverne kendskab til og færdigheder i brugen af de maskiner, der anvendes i fremstillings- og bearbejdningsprocessen. Rammer for undervisningens indhold: Materialebearbejdning: Læder, skind, plast og tekstiler. Maskinkendskab: Nålebærende maskiner, strikke- og vævemaskiner, pressemaskiner, skære-, stanse- og hjælpeværktøjer. Arbejdspladsindretning. Personlig planlægning. Sikkerhed og miljø.

  1. Tekstil- og materialelære
  1. Maskinbetjening og produktion
Stk. 2

Undervisningen i områdefag i 3. skoleperiode har følgende mål: Eleverne skal have grundlæggende viden om underekstremitetens anatomi, foden og benets knogler, muskler og led og fodens funktionelle anatomi. Endvidere skal eleverne have grundlæggende kendskab til fodens ortopædiske sygdomme, ortopædiske tådeformiteter, fodens traumatiske sygdomme og indlægs funktion. Eleverne skal kunne fremstille en grundmodel efter læst og ud fra denne model fremstille overlæder og formodel til udskæring af overlæder til sko.

  1. Anatomi
  1. Fagtegning
Stk. 3

Undervisningen i områdefag i 4. skoleperiode i specialerne som ortopædiskomager og serviceskomager har følgende mål: Reparationer Eleverne skal have grundlæggende kendskab til enhver form for reparation af fodtøj og ortopædiske tilretninger.

Stk. 4

Undervisningen i områdefag i 5. og 6. skoleperiode i specialet som ortopædiskomager har følgende mål: Ortopædi 1 Eleverne skal kunne behandle bundlæder, pinding, bindsyning, hælopbygning, udpudsning, kunne fremstille supersoftbund med klæbet rand samt kunne betjene slibe-, fræse- og pudsemaskine. Specialefag

§ 11

Undervisningen i specialefag for ortopædiskomager har følgende mål: Ortopædi 2 Eleverne skal selvstændigt kunne fremstille enhver form for herre og damesko, både med klæbet og syet rand. Endvidere skal eleverne kunne betjene alle almindeligt forekommende hjælpemaskiner.

Stk. 2

Undervisningen i specialefag for serviceskomager har følgende mål: Værkstedsarbejde Eleverne skal selvstændigt kunne udføre alle former for reparationer af hæle, såler og overlæder samt kunne påsy ny rand. Eleverne skal have grundlæggende færdigheder i fræsning, slibning, udpudsning, polering, ortopædiske tilretninger, forhøjelser, gænger, hæleretningsbestemte valgus og varus.

Stk. 3

Undervisningen i specialefag for nådler har følgende mål: Værkstedsarbejde Eleverne skal kunne elementær syteknik, herunder spanning, kantsyning, samlinger, pyntestikninger, håndbukning af indvendige og udvendige buer samt tilhørende klæbeteknik. Eleverne skal kunne fremstille enkle former for dame- og børnesko efter arbejdstegning. Eleverne skal kunne betjene og foretage almindelig vedligeholdelse af de i branchen almindeligt forekommende symaskiner, herunder 1 - 2-nåls søjlemaskiner og fladbordsmaskiner samt kunne samle efter afstregninger og mærker, kunne sy lynlåse i sko og kunne påsy løse besætninger. Endelig skal eleverne vise begyndende færdigheder i skærfning og betjening af skærfemaskine. Valgfag

§ 12

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan

§ 13

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Samlæsning

§ 14

Der kan samlæses med ortopædist i områdefagene anatomi og ortopædi. Praktikuddannelsen

§ 15

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleverne med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

§ 16

I den første praktikperiode skal eleverne orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med simple arbejdsdiscipliner.

Stk. 2

Elever med speciale som ortopædiskomager skal:

  1. Inden 3. skoleperiode beskæftiges med behandling af bundlæder, pinding, bindsyning, hælopbygning, reparation af såler og hæle.
  1. Inden 4. skoleperiode beskæftiges med udpudsning og supersoftbund med klæbet rand.
  1. Inden 5. skoleperiode beskæftiges med fremstilling af både herre og damesko med syet rand og afsyning i hånd.
  1. Inden 6. skoleperiode have været beskæftiget med alle almindeligt forekommende arbejdsopgaver i uddannelsen.
Stk. 3

Elever med speciale som serviceskomager skal:

  1. Inden 3. skoleperiode beskæftiges med reparation af hæle og såler, påsyning af ny rand, reparation af overlæder og ortopædisk tilretning.
  1. Inden 4. skoleperiode beskæftiges med fræsning, slibning, udpudsning, polering, forhøjelser, gænger, bal, valgus og varus.
Stk. 4

Elever med speciale som nådler skal inden 3. skoleophold beskæftiges med forarbejdning af former på skomodeller, samling efter afstregninger og mærker, isyning af lynlåse, påsyning af besætninger og bagremme samt syning af pyntestikninger.

Stk. 5

Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, så eleverne ved afslutning af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en uddannet med det pågældende speciale.

Stk. 6

Under virksomhedsuddannelsen arbejdes der med de normalt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen og det pågældende speciale. I øvrigt kan eleverne beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, der er relevante og værdifulde for uddannelsen.

Stk. 7

Under virksomhedsuddannelsen indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj og maskiner, efterleves.

Stk. 8

I den sidste praktikperiode arbejder eleverne selvstændigt med alle i virksomheden forekommende udviklings-, vedligeholdelses-, reparations- og arbejdsopgaver inden for specialet. Eleverne anvender alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra deres kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau.

§ 17

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleverne, hvilke arbejdsområder og funktioner eleverne har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleverne har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 4

Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 5

Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsen

Uddannelsen

§ 1

På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse som skomager.

Stk. 2

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer: Ortopædi, service eller nådler.

Stk. 3

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Stk. 4

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Skofagenes faglige Fællesudvalg.

§ 2

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

§ 3

Uddannelsens formål er, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som skomager inden for det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Specialet som ortopædiskomager varer i alt 3 år og 8 måneder. Specialet som serviceskomager varer i alt 2 år og 3 måneder. Specialet som nådler varer i alt 2 år og 2 måneder.

Stk. 2

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 2. skoleperiode.

§ 5

Skoleundervisningen til ortopædiskomager varer 40 uger. Skoleundervisningen til serviceskomager varer 30 uger. Skoleundervisningen til nådler varer 25 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen

  1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.
    1. skoleperiode, 20 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 42 uger.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse. Ortopædi- og serviceskomagere ca. 21 uger. Nådlere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
    1. skoleperiode, ortopædi- og serviceskomagere 5 uger.
  1. Praktikuddannelse. Ortopædiskomagere ca. 42 uger. Serviceskomagere indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
    1. skoleperiode, ortopædiskomagere 5 uger.
  1. Praktikuddannelse, ortopædiskomagere ca. 21 uger.
    1. skoleperiode, ortopædiskomagere 5 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

§ 6

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i skomageruddannelsen: Beklædningshåndværker, beklædningsoperatør, farverioperatør, strikkeoperatør, tekstiloperatør, ortopædist og sejl- og boligmonteringsuddannelsen.

Stk. 2

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål

Uddannelsens mål

§ 7

Den uddannede skomager med speciale som ortopædiskomager skal selvstændigt kunne udføre alle former for ortopædisk fodtøj.

Stk. 2

Den uddannede skomager med speciale som serviceskomager skal selvstændigt kunne udføre alle former for reparationer, der forekommer i en skomagervirksomhed.

Stk. 3

Den uddannede skomager med speciale som nådler skal selvstændigt kunne sy/forarbejde såvel enkle som komplicerede modeller. Skoleundervisningen

§ 8

Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på, at der gives eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Der skal gives eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Desuden skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Endelig skal der gives eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.

Stk. 2

Den vejledende uddannelsestid er følgende: -------------------------------------------------------------------- Uger Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag I alt -------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 10,7 6,2 - 3,1 20 3. skoleperiode - 0,9 3,1 1,0 5 4. skoleperiode - 3,1 0,9 1,0 5 5.-6. skoleperiode 2,8 3,1 2,5 1,6 10 -------------------------------------------------------------------- I alt 13,5 13,3 6,5 6,7 40 -------------------------------------------------------------------- Tekstil- og materialelære: 2,5 uger. Maskinbetjening og produktion: 3,7 uger. Anatomi: 0,6 uge. Fagtegning: 0,3 uge. Reparationer: 3,1 uger. Ortopædi 1: 3,1 uger. Ortopædiskomager, ortopædi 2: 3. skoleperiode: 3,1 uger. 4. skoleperiode: 0,9 uge. 5.-6. skoleperiode: 2,5 uger. Serviceskomager, værkstedsarbejde: 3. skoleperiode: 3,1 uger. 4. skoleperiode: 0,9 uge. Nådler, værkstedsarbejde: 3,1 uger. Grundfag

  1. Områdefag:
  1. Specialefag:

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

§ 18

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleverne i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

§ 19

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleverne anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

Stk. 2

I øvrigt udsteder skolen, hvis eleverne anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

Stk. 3

For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevernes standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren afgives.

Stk. 4

Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning

§ 20

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleverne og til praktikvirksomheden.

Stk. 2

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevernes behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Stk. 3

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevernes eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4

Hvis eleverne har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleverne. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 21

Skolen afholder eksamen i grundfaget dansk (A).

Stk. 2

Skolen giver i øvrigt karakterer i følgende grundfag efter reglerne om grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, branchekendskab og teknologiudvikling, design og billedkommunikation, kundebetjening, stil, form og farve, værkstedsteknik og økonomi.

Stk. 3

I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10 og 11.

Stk. 4

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

Stk. 5

I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleverne skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

§ 22

Der afholdes ikke eksamen i områdefag og specialefag. Karakterskala

§ 23

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis

§ 24

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis.

Stk. 2

Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleverne. Svendeprøve

§ 25

Efter 3., 4. og 6. skoleperiode afholdes svendeprøve for henholdsvis nådler, serviceskomager og ortopædiskomager.

Stk. 2

Det faglige udvalg udpeger skuemestre med et lige antal fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside (evalueringsgruppen).

Stk. 3

Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved begyndelsen af sidste skoleperiode og skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Elevernes navn og privatadresse.
  1. Elevernes cpr-nr. eller fødselsdato.
  1. Dato for uddannelsens afslutning.
  1. Praktikvirksomhedens navn og adresse.
Stk. 4

Opgaverne planlægges og tilrettelægges af det faglige udvalg.

Stk. 5

Det faglige udvalg udarbejder en liste over mulige opgaver med angivelse af tilladt tidsforbrug. Listen udleveres af skolen til eleverne ved afslutningen af henholdsvis 3., 4. og 6. skoleperiode.

Stk. 6

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 7

Hver skuemester afgiver 1 karakter. Evalueringsgruppens karakterer udregnes som gennemsnit. Eleverne har bestået, hvis gennemsnitskarakteren er 6 eller derover.

Stk. 8

Det faglige udvalg skal tilbyde eleverne en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleverne ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleverne kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Uddannelsesbevis

§ 26

Uddannelsesbevis udstedes af Skofagenes faglige Fællesudvalg og affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt, og svendeprøve er bestået.

Stk. 2

I uddannelsesbeviset anføres ingen karakterer, men kun at eleven er bestået.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. januar 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991.

Stk. 2

Uddannelsen kan påbegyndes i en virksomhed fra den 1. januar 1991.

Stk. 3

Skolerne kan etablere 2. skoleperiode og følgende skoleperioder fra den 1. januar 1991.

Stk. 4

Elever, der har afsluttet basisuddannelsen inden for servicefagene, er fritaget for 2. skoleperiode.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. januar 1991., den 24. januar 1991

/Bertel Haarder Sonja Lundqvist/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om uddannelsen til skomager | TheLawyer.sh