Bekendtgørelse om uddannelsen til optometrist

På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til optometrist.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Optikerfagets Fællesudvalg.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som optometrist.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 4 1/2 år.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 100 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren, og som anført nedenfor:

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 40 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Efter afslutningen af 5. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 26. Fritagelse for dele af uddannelsen

Gennemførelse af 2. skoleperiode i tandteknikeruddannelsen eller urmageruddannelsen giver fritagelse for 2. skoleperiode i optometristuddannelsen.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede optometrist skal kunne undersøge og bestemme alle former for optiske og funktionelle syns-anomalier og kunne foreskrive den nødvendige afhjælpning af disse samt kunne fremstille, tilpasse og formidle alle former for optiske hjælpemidler eller foretage anden afhjælpning med ikke-kirurgiske eller ikke-medikamentelle metoder. Den uddannede optometrist skal endvidere kunne medvirke til forbedring af synsmiljø i forbindelse med arbejdsmiljø eller på områder, hvor synets betydning har indflydelse på velfærd og trivsel, samt henvise personer til læge/øjenlæge, når der observeres behandlingskrævende øjensygdomme eller andre sygdomme af betydning for synet. Skoleundervisningen

Undervisningen har følgende mål: Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning sættes i stand til at anvende de i branchen almindeligst forekommende materialer og metoder og have indføring i anvendelse af tilhørende værktøj og udstyr. Desuden skal uddannelsen danne grundlag for eventuel videreuddannelse. Undervisningen skal opbygge og styrke elevens kundskaber i de arbejdsdiscipliner, eleven skal beskæftiges med i det efterfølgende virksomhedsophold.

Den vejledende uddannelsestid er følgende: -------------------------------------------------------------------- Uger: Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag Ialt -------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 15 5 - - 20 3.-5. skoleperiode 10 39,7 14,4 15,9 80 -------------------------------------------------------------------- I alt 25 44,7 14,4 15,9 100 -------------------------------------------------------------------- Områdefag: Lodning, filning: 2,3 uger. Maskin- og værktøjskendskab: 1,6 uge. Elektronik: 1,1 uge. Fysik/geometrisk optik: 10 uger. Visuel optik: 5,6 uger. Matematik: 2,2 uger. Mekanisk optik: 3,2 uger. Anatomi og fysiologi: 4,6 uger. Teoretisk refraktion I: 5,4 uger. Klinisk refraktion I: 8,7 uger. Specialefag: Optiske instrumenter: 1,1 uge. Teoretisk refraktion II: 3,2 uger. Klinisk Refraktion II: 3,2 uger. Kontaktlinseteori/kontaktlinser: 2,9 uger. Binokulært syn: 1,1 uge. Patologi og kontaktlinserelateret patologi: 2,9 uger. Grundfag

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, dansk A (80 timer), engelsk (B), fysik, kemi, kommunikationsteknologi, matematik og salg og service (B).

Undervisningen i 3. - 5. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Engelsk (A), hygiejne, kundebetjening, mikrobiologi/bioteknologi, psykologi (40 timer) og værkstedsteknik (60 timer).

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Mål: At eleven opnår kendskab til nogle af områdets simplere arbejdsmetoder, og at eleven får et indblik i områdets krav til motoriske færdigheder. Rammer for undervisningens indhold: Filning, slaglodning og snellodning. Mål: At eleven får kendskab til områdets maskiner og værktøj samt deres anvendelsesområder, og at eleven får øvelse i brugen af områdets maskiner og værktøj under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter. Rammer for undervisningens indhold: Slibning i metal/plast og polering i metal/plast. Mål: At eleven får kendskab til simplere elektroniske kredsløb. Rammer for undervisningens indhold: Jævnstrøm, vekselstrøm, modstand, Ohm's lov og universale måleinstrumenter.

1. Lodning, filning

1. Maskin- og værktøjskendskab

1. Elektronik

Undervisningen i områdefag i 3. - 5. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af lysets fysiske egenskaber, udbredelse og opførsel i forskellige optiske materialer, at eleven får forståelse af andre områder, hvori optikken indgår som væsentligt element, og at eleven får forståelse af, hvordan de optiske instrumenter, der anvendes i arbejdet som optometrist, virker. Rammer for undervisningens indhold: Lysets natur, reflektion og brydning, prismer, sfæriske flader, tynde linser, aberrationer, lysets bøjning - linsers opløsningsevne, toriske linser, optiske fænomener, lysets refraktion, lysets refleksion, speciel optik, to tynde linser, tykke linser, Fresnell linser, laser, kikkerter, mikroskoper, holografi og fotometri. Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af, hvordan øjet påvirkes af optiske hjælpemidler, såsom brilleglas og kontaktlinser, at eleven får indsigt i de forskellige refraktions-anomalier og disses afhjælpning, og at eleven bliver indført i eksisterende brilleglastyper, både hvad angår konstruktion og udmåling. Rammer for undervisningens indhold: Øjets optiske komponenter, brilleglasset, ametropier, billedstørrelse, akkomodation, akkomodation og indstillingsområder, konvergens, sfæriske og toriske brilleglas, bifokale og progressive brilleglas, prisme og andre specialglas, relativ brilleglasforstørrelse, afaki og relativ brilleglasforstørrelse, aniseikoni og vertikal imbalance. Mål: At eleven forstår de områder inden for matematikken, der anvendes i andre dele af optometriuddannelsen. Rammer for undervisningens indhold: Proportioner, funktioner, trigonometri, grænseværdi, kontinuitet, differentialregning, bestemt integral, ubestemt integral og anvendelse af det bestemte integral. Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af og indføring i at producere briller efter branchens minimumsstandard baseret på typiske produkter og produktionsmetoder, og at give eleven forståelse af nødvendigheden af at kunne kontrollere og producere med høj præcision og at kunne styre en produktionsproces med moderne maskiner. Rammer for undervisningens indhold: Materialelære, brilleglas og -stel, optisk målregning, brillefremstilling, brilletilpasning, brillereparationer og brilletilpasning til klienten. Mål: At eleven får et grundigt kendskab til legemets opbygning, en basal viden om det sunde øjes anatomiske opbygning og de nødvendige forudsætninger for at kunne forstå undervisningen i fagene teoretisk refraktion, klinisk refraktion, binokulært syn, kontaktlinseteori og patologi. Rammer for undervisningens indhold: Skelettet, muskler og sener, indre organer, kredsløbet, nerveforsyning, sanser, øjets makroskopiske og mikroskopiske anatomi, synsbanernes anatomi, øjet som optisk instrument, lyssansen, opløsningsevnen, farvesansen, øjets non-perceptive fysiologi og entoptiske fænomener. Mål: At give eleven en dybtgående forståelse af de kliniske prøvers udførelse og virkemåde og at sætte eleven i stand til at analysere klientens synsmønster og tildele korrekt korrektion. Rammer for undervisningens indhold: Forberedende undersøgelser, visusmålinger, objektive målinger, subjektive prøver og målinger, analyse og AK/A forholdet, ekstra målinger, afsluttende procedurer, screeningsundersøgelser, grafisk analyse og OEP. Mål: At eleven kan omsætte sin teoretiske viden i praksis, at eleven får begyndende rutine i korrektionstildelingers påvirkning af synsmønstret, at eleven sættes i stand til at vejlede/instruere klienten, og at eleven kan foretage journalføring og varebestilling. Rammer for undervisningens indhold: Klientarbejde, tildeling af synshjælpemidler, kontrolundersøgelser, supplerende undersøgelser og henvisningskriterier. Specialefag

Undervisningen i specialefag har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Mål: At give eleven en teoretisk og praktisk forståelse af de instrumenter, der anvendes i synsprøveklinikken, og at eleven kan vælge de rette instrumenter til de forskellige måle- og undersøgelsesområder. Rammer for undervisningens indhold: Måle- og undersøgelsesinstrumenter. Mål: At give eleven en teoretisk og praktisk indføring i nye og gamle metoder, der almindeligvis ikke indgår i en klinisk synsundersøgelse. Rammer for undervisningens indhold: Grafisk analyse, OEP, synstræning, svagsynsoptik, screenings-undersøgelser og specielle og aktuelle målemetoder. Mål: At eleven lærer at omsætte teoretisk viden til praktisk handling og hermed opnå viden om korrektionstildelingens påvirkning af synsmønstret, at eleven sættes i stand til at vejlede/instruere klienten, og at eleven kan foretage journalføring og varebestilling. Rammer for undervisningens indhold: Klientarbejde, tildeling af synshjælpemidler, kontrolundersøgelser, supplerende undersøgelser og henvisningskriterier. Mål: At eleven får teoretisk forståelse af de fysiologiske og fysiske tilpasningskrav, det menneskelige øje udsættes for, at eleven lærer at skelne mellem, hvilke klienter der er velegnede, og hvilke der ikke er velegnede kontaktlinsebærere, at eleven får praktisk forståelse af udmåling af bløde og formfaste kontaktlinser, at eleven får forståelse af nødvendigheden af at rengøre og vedligeholde kontaktlinser og kan vejlede/instruere klienten i brug af rensemidler og opbevaringsvæsker, og at eleven kan redegøre for fordele og ulemper ved brug af såvel kontaktlinser som briller. Rammer for undervisningens indhold: Historisk oversigt, kontaktlinsematerialer, kontaktlinsevæsker, demonstration af kontaktlinsetyper og væsker, kontaktlinserelateret anatomi og fysiologi, kontaktlinsers påvirkning af øjets fysiologi, Corneas topografi, kontaktlinsers refraktive egenskaber, kontaktlinser kontra briller, kliniske rutiner og akutte kontaktlinseskader. Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af samarbejdet mellem øjnene, at eleven får den nødvendige baggrund for at forstå undervisningen i teoretisk og klinisk refraktion, og at eleven får den teoretiske og praktiske baggrund for træning og udvikling af det binokulære funktionsområde. Rammer for undervisningens indhold: Monokulær afstandsbedømmelse, det binokulære synsfelt, korresponderende retinapunkter, horopteret, Panums områder, stereopsis, fysiologisk diplopi, øjets retningssans, non-visuelle rumsanskomponenter, simultan perception, fusionsreserver, målemetoder af stereopsis, heterofori, skelen, øjenmuskelpareser, eksperimentel amblyopi, behandlingsmetoder af amblyopi og samsynsoptometri. Mål: At eleven sættes i stand til at skelne det syge øje fra det raske, at eleven sættes i stand til at afgøre, hvornår en anormal øjentilstand kræver henvisning til læge/øjenlæge, og at eleven får kendskab til de patologiske tilstande, der er relevante i forbindelse med kontaktlinser. Rammer for undervisningens indhold: Ydre øje og omgivelser, øjets brydende medier, glaukom, skelen, lammelse, uvea og retina, neureooftalmologi, almensygdomme og patologiske tilstande i forbindelse med kontaktlinser. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til branchens arbejdsmiljø, at eleven lærer at tilrettelægge sin egen produktion på en hensigtsmæssig måde, at eleven får kendskab til branchens almindelige kvalitetskrav, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og at eleven sættes i stand til at vejlede og instruere klienten.

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Slibning af glas, manuelt og automatisk, montering af glas i alle forekommende brillestel, udmåling og tilpasning af brillestel, butiks- og lagerarbejde, reparationsarbejder, lodning, udmåling og analysering ved hjælp af bl.a. grafisk analyse og OEP-analyse og stereoskopiske målinger: fiksationsdisparitet, stereopsis, øvrige polaroidmetoder. Endvidere skal eleven foretage i alt minimum 150 synsanalyser. Disse skal noteres på de af det faglige udvalg udfærdigede journalkort og indsendes til Optikerfagets Fællesudvalg. Almindeligvis skal der på praktikpladsen findes det nødvendige udstyr for uddannelsen.

Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der sikres eleven beskæftigelse med, opnåelse af færdigheder i og videreudbygning af de arbejdsdiscipliner, der indlæres i skoleundervisningen, og som virksomheden aktuelt beskæftiger sig med. Det skal tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og i takt med skoleundervisningen, så slutmålet/niveauet svarer til de krav, der stilles til en udlært optometrist. I uddannelsestiden arbejdes der med de i uddannelsen normalt anvendte materialer og metoder.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.

Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Skolevejledningen, der udstedes i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 25, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag: Dansk (A), engelsk (A), engelsk (B), fysik, kemi og matematik.

Skolen afholder eksamen i alle områdefag og specialefag, jf. § 23.

Skolen giver i øvrigt karakterer i følgende grundfag efter reglerne om grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, hygiejne, kommunikationsteknologi, kundebetjening, mikrobiologi/bioteknologi, psykologi, salg og service (B) og værkstedsteknik.

I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10-12.

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

Eksamen i områdefag og specialefag gennemføres som skriftlig eksamen. Der afholdes eksamen i alle områdefag med undtagelse af teoretisk refraktion I. Der afholdes eksamen i alle specialefag, dog således at eksamen i optiske instrumenter indgår som en integreret del af teoretisk refraktion II. Hvert enkelt fag afsluttes med eksamen ved afslutningen af undervisningen i faget. Der benyttes i alt 14 skoledage til eksaminer i områdefag og specialefag.

Eksamensopgaverne er fælles for alle skoler, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., i eksamensbekendtgørelsen. Karakterskala

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis alle fag er bestået med mindst karakteren 6. I fag, hvor der afholdes eksamen, anvendes eksamenskarakteren, i øvrige fag den sidst afgivne standpunktskarakter.

Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Svendeprøve

Efter 5. skoleperiode afholdes svendeprøve i optometri.

Det faglige udvalg udpeger skuemestre med lige antal fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Skolen kan udpege et antal lærere som skuemestre. Det faglige udvalg udpeger mindst et medlem mere end skolen.

Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved begyndelsen af 5. skoleperiode og skal indeholde følgende oplysninger: Elevens navn og privatadresse. Elevens cpr-nr. eller fødselsdato. Dato for uddannelsens afslutning. Praktikvirksomhedens navn og adresse.

Opgaverne planlægges og tilrettelægges af det lokale uddannelsesudvalg. Eleverne foretager inden for 8 timer en synsprøve på en klient og konkluderer og afleverer et begrundet korrektionsforslag.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Der skal gives karakteren 6 eller derover for korrektionsforslag, jf. stk. 4, som har en kvalitet, der kan anvendes til klienter.

Hver skuemester afgiver 1 karakter. Skuemestrenes karakterer udregnes som gennemsnit. Eleven har bestået, hvis gennemsnitskarakteren er 6 eller derover. Der foretages ingen afrunding. Det faglige udvalg meddeler skolen resultatet af bedømmelsen.

Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis udstedes af Optikerfagets Fællesudvalg og affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt, og når svendeprøven er bestået.

I uddannelsesbeviset anføres ingen karakterer, men kun at eleven er bestået.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991.

Uddannelsen kan påbegyndes i en virksomhed fra den 1. januar 1991.

Skolerne kan etablere 2. skoleperiode og følgende skoleperioder fra den 1. januar 1991.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 30. januar 1991, den 30. januar 1991

/Bertel Haarder Sonja Lundqvist/