Bekendtgørelse om uddannelsen til stenhugger

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til stenhugger.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige fællesudvalg for murer-, stenhugger- og stukkatørfaget.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som stenhugger.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 4 år.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven.

Elever kan indgå uddannelsesaftale enten i uge 31 og 32 eller uge 52 og 1.

Efter afslutningen af 5. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 27, inden udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Skoleundervisningen varer 50 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: 0 1 2 3 4 -------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------- P 10 P 10 P 10 P 10 P 10 P -------------------------------------------------------------------- --------- --------------------------------------------------------- 20 P 10 P 10 P 10 P -------------------------------------------------------------------- Fritagelse for dele af uddannelsen

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomheden.

1. 1. skoleperiode, 20 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed, deles 2. skoleperiode i 2 gange 10 uger med mellemliggende praktikuddannelse på ca. 18 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 48 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed, 30 uger ud over de 18 uger, der ligger mellem de 2 gange 10 uger af 2. skoleperiode.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 48 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede stenhugger skal selvstændigt kunne udføre de almindeligt forekommende discipliner inden for stenbearbejdning, bygnings- og monumentsrestaurering samt reparationsarbejde. Skoleundervisningen

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder give eleven forudsætninger for at varetage de arbejdsområder, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og give forståelse af samfundet og dets udvikling. Undervisningen skal samtidig give den uddannede grundlag for at deltage i efter- og videreuddannelse.

Undervisningen omfatter følgende grundfag: 1) Produktion og service. 2) Matematik. 3) Materialeforståelse. 4) Arbejdsmarkedsforhold. 5) Miljø A. 6) Førstehjælp. 7) Kommunikationsteknologi. 8) Fremmedsprog B. 9) Stil, form og farve (120 timer).

1. Design og billedkommunikation (40 timer).

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Undervisningen omfatter følgende områdefag med den anførte vejledende uddannelsestid og de undervisningsmål, som er anført i stk. 2: 1) Konstruktionslære 1,6 uger 2) Bygge- og anlægsarbejde 2,1 uger 3) Tegningslære 2,1 uger 4) Tegningslære, udvidet 1,6 uger 5) Modellering 2,1 uger 6) Arbejdsmiljø, udvidet 0,5 uger 7) Bygningshistorie og restaureringsteknik 1,0 uger 8) Skrifttegning og hugning 4,2 uger 9) Stenkløvning og faglære 1,0 uger

Undervisningen i områdefag har følgende undervisningsmål: Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til de bygningsdetaljer, der indgår i eller sammensættes med bygningskonstruktioner, og derudover opnå kendskab til gældende lovgivning. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven gennem teoretisk indlæring opnår kendskab til samspillet mellem materialevalg og udformning af konstruktioner, - at eleven gennem praktiske tegneopgaver opnår indsigt i, hvorledes de enkelte dele af tegningsmateriale i forbindelse med projektering af byggeri udarbejdes, og hvilke oplysninger der kan hentes ud af dette materiale til anvendelse på byggepladsen, - at eleven bliver i stand til at opsøge og tilegne sig informationer ud fra byggelovgivning, standarder og brugervejledninger, - at eleven i forbindelse med materialeegenskaber og -anvendelse opnår kendskab til arbejdsmiljømæssige forhold, herunder materialernes sundhedsmæssige egenskaber i forbindelse med arbejdet og i den færdige konstruktion, og - at eleven opnår kendskab til de sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved arbejdets udførelse. Eleven skal blive i stand til at udføre planlægning, byggepladsindretning, bygningsafsætning, højdeafsætning, fladenivellement samt afsætning af vandrette og lodrette mål ved mindre bygge- og anlægsarbejder i henhold til gældende love, normer og standarder. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår forståelse af betydningen af nøjagtighed ved bygge- og anlægsarbejde, - at eleven opnår kendskab til planlægningsteknik, - at eleven opnår kendskab til byggepladsindretning, - at eleven bliver i stand til at udføre bygge- og anlægsarbejde i henhold til givne kvalitetskrav, love, normer og DS-standarder, - at eleven opnår grundlæggende forståelse af og kendskab til kontrolmetoder og deres anvendelse, - at eleven bliver i stand til at anvende almindeligt forekommende instrumenter og måleværktøjer i forbindelse med bygningsafsætning, udført på galger og i henhold til standarder og gældende love og normer, - at eleven opnår kendskab til planlægningsteknik, herunder opstilling af logisk rækkefølge for bygge- og anlægsarbejde, netplanlægning. Arbejdsplan udføres skriftligt samt ved hjælp af EDB, og - at eleven opnår kendskab til byggepladsindretning med hensyn til byggeveje, stier, skurforhold, tildannelsessteder, materialepladser og materiel under hensyntagen til arbejdsplan og miljøforhold. Eleven skal blive i stand til at aflæse og udføre almindeligt forekommende tegninger inden for byggeområdet samt opnå kendskab til gældende normer, standarder og anvisninger. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår indsigt i og kendskab til beskrivelser ved brug af forskellige valgte tegningsformer, - at eleven opnår forståelse af tegningens betydning for udførelsen af det færdige produkt, - at eleven opnår forståelse af tegningsteknik i forbindelse med udarbejdelse af tegninger, - at eleven gennem udførelse af praktiske tegneopgaver udvikler konstruktiv sans samt evne til kritisk vurdering af visuelle indtryk, - at eleven gennem en kombination af teoretisk og praktisk arbejde i emnet bygnings- og konstruktionstegninger opnår kendskab til de forskellige tegningsformer som dobbelt retvinklet projektionstegning, isometri, aksonometri, geometrisk tegning, vandret-, lodret-, snit- og detailbillede, og - at eleven bliver i stand til at anvende de for området almindeligt forekommende tegnerekvisitter. Eleven skal blive i stand til at udføre skitsering med anvendelse af forskellige afbildningsformer og kunne videregive visuelle tanker og ideer. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at udføre skitser efter arkitektonisk, skulpturelt eller naturelt forlæg, - at eleven opnår forståelse af tegningens og tegningsformens betydning for udførelsen af det færdige produkt, - at eleven gennem arbejde med praktiske tegneopgaver udvikler sin kreative sans. Eleven skal blive i stand til at videregive visuelle indtryk, - at eleven gennem praktisk og teoretisk arbejde med skitsering af arkitektoniske og skulpturelle bygnings- og anlægsdele opnår kendskab til tegningsformer som perspektivisk afbildning, skyggelægning og croquistegning, og - at eleven gennem arbejde med materialer, rekvisitter og redskaber opnår kendskab til de afbildningsmetoder, der normalt anvendes af stenhuggere. Eleven skal opnå viden om modellering og rekonstruktion og blive i stand til at udføre modellering efter givne anvisninger og forlæg. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at udføre modellering efter tegnet, skulpturelt eller naturelt forlæg, - at eleven bliver i stand til at foretage afformning med uægte form, - at eleven bliver i stand til at foretage rekonstruktion af borteruderede skulpturelle dekorationsdele, - at eleven opnår kendskab til de værktøjer og materialer, der anvendes i forbindelse med modellering og afformning, og - at eleven opnår forståelse for den færdige forms kvalitet og udseende samt bliver i stand til at udføre en form under iagttagelse af de arbejdsteknikker og -metoder, der indgår i rekonstruktions- og modelleringsopgaver. Eleven skal opnå kendskab til de risici, der er forbundet med arbejdets udførelse samt kendskab til de sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes under arbejdets udførelse. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at identificere de enkelte arbejdsfunktioners ricici, - at eleven opnår kendskab til stenmaterialernes indhold af sundhedsfarlige stoffer, - at eleven opnår færdigheder i brug af personlige værnemidler og kollektive sikkerhedsforanstaltninger, og - at eleven opnår viden om sundhedsskadelige forhold som støv og støj, herudover kendskab til arbejds- og løftestillinger (ergonomi). Eleven skal opnå kendskab til hovedlinierne i den danske bygningshistorie samt til almindeligt anerkendte restaureringsteknikker og de overordnede filosofiske holdninger hertil. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår indsigt i baggrunden for bygnings- og monumentbevaring, herunder de lovmæssige forhold, - at eleven gennem foredrag og ved brug af audiovisuelle hjælpemidler opnår kendskab til restaureringsæstetik, - at eleven opnår kendskab til de forskellige stilarter, og - at eleven bliver i stand til at identificere stilarterne i forskellige bygnings- og skulpturværker. Eleven skal opnå kendskab til de forskellige skrifttyper, som anvendes til inskriptioner i sten, og skal blive i stand til at udføre skrifthugning i natursten og i forskellige fladetyper (ru og glatte). Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at identificere og gengive skrifttyper og stilarter, - at eleven opnår kendskab til anvendelsen af skriftteknologiske hjælpemidler, - at eleven bliver i stand til at udføre skrifthugning i forskellige stenarter og fladetyper, - at eleven opnår kendskab til andre skrifthugnings- og bearbejdningsprocesser, - at eleven bliver i stand til at udføre spatiering, skitsering og tegning, stempling og ridsning, og - at eleven opnår kendskab til traditionelle farvearter, skriftmalingsteknikker og materialer samt bliver i stand til at foretage farveblanding og forgyldning. Eleven skal kunne udføre manuel og maskinel kløvning og uddeling af naturstensblokke ved anvendelse af de værktøjer, som anvendes af stenhuggere, samt opnå kendskab til stenmaterialers petrologiske sammensætning. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at udføre manuelle og maskinelle kløvninger og uddelinger, - at eleven opnår kendskab til stenhuggerens værktøjer og maskiner, - at eleven bliver i stand til at foretage udmåling, sporing, plyring, bredkihling, rundkihling, svaformer, skære- og fræsearbejder, og - at eleven opnår kendskab til stenmaterialers petrologiske sammensætning og bliver i stand til at foretage stenanalyser.

Undervisningen omfatter følgende specialefag med den anførte vejledende uddannelsestid og de undervisningsmål, som er anført i stk. 2: 1) Afformning 1,0 uger 2) Fladehugning 3,6 uger 3) Profilhugning 1,6 uger 4) Dekorationshugning 2,6 uger

Undervisningen i specialefag har følgende undervisningsmål: Eleven skal opnå kendskab til afformning samt blive i stand til at udføre lettere afformningsopgaver efter model under hensyntagen til gældende normer og anvisninger. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til foretage valg af metode til afformningsopgave, - at eleven opnår forståelse af anvendelse af rigtig afformningsmetode, - at eleven gennem teoretisk og praktisk arbejde bliver i stand til at løse forekommende simple afformningsarbejder, - at eleven gennem praktisk arbejde bliver i stand til at anvende de forskellige værktøjer og hjælpemidler, som anvendes i forbindelse med afformning, - at eleven gennem udførelse af afformning opnår forståelse af formens betydning for det færdige arbejdes kvalitet og udseende, og - at eleven bliver i stand til at anvende de arbejdsmetoder, der forekommer i forbindelse med afformning. Eleven skal blive i stand til at udføre fladebearbejdning under hensyntagen til behugningsstandarder, herunder de forskellige fladebearbejdningsformer. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at udføre forskellige fladebehugninger, - at eleven bliver i stand til at identificere og udføre specifikke behugningsgrader, - at eleven gennem praktiske og teoretiske opgaver bliver i stand til at analysere, udflugte og udmåle flader, og - at eleven bliver i stand til at udføre kantsætning og bredmejsling, tandhugning og spidsmejsling, stok- og riffelhugning samt skorrering, slibning og polering. Eleven skal blive i stand til at udføre profilhugninger samt opnå kendskab til konstruktion af profiler. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at konstruere profiler og udføre skabeloner heraf, - at eleven bliver i stand til at udføre profilbehugning, og - at eleven gennem praktiske og teoretiske opgaver bliver i stand til at anvende bearbejdningsmetoder som riffelhugning, skorrering og slibning. Eleven skal blive i stand til at udføre dekorationshugning, formning og anvende de målemetoder, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, samt opnå kendskab til stilarternes egenarter. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at anvende de forskellige måloverføringsteknikker, - at eleven bliver i stand til at udføre formhugning, - at eleven bliver i stand til at udføre finishbehugning under hensyntagen til normer og standarder, - at eleven gennem praktiske og teoretiske opgaver kan udføre model samt foretage blokudmåling ved anvendelse af punkterapparat, trepunktoverførelse, og - at eleven bliver i stand til at udføre de forskellige behugningsformer under hensyntagen til stilarten.

1. Afformning

1. Fladehugning

1. Profilhugning

1. Dekorationshugning

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes ca. 8,5 uger til valgfag. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Samlæsning

Eleverne kan i grundfag og i områdefag læse sammen med elever i uddannelsen til stukkatør.

Eleverne kan i grundfag samt i områdefagene konstruktion, tegningslære og bygge- og anlægsarbejde læse sammen med elever i uddannelsen til murer. Skoleundervisning i virksomheder

Skolen kan i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg tilrettelægge den praktiske undervisning således, at dele heraf kan gennemføres i en virksomhed.

Såfremt dele af skoleundervisningen gennemføres i en virksomhed, skal dette ske på grundlag af en skriftlig aftale. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår indlæring og rutine i de arbejdsdiscipliner, metoder, materialer og værktøj, som almindeligvis anvendes inden for stenhuggerområdet. Eleven skal beskæftiges med varierende arbejdsopgaver, således at der gives oplæring i alle områdets arbejdsdiscipliner.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinjer om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet. Praktikerklæringen er samtidig en tilmelding til svendeprøve.

Det faglige udvalg udfærdiger, i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen, blanketter til brug for de erklæringer som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomheden.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige fællesudvalg et svendebrev (uddannelsesbevis) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 21, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 19, stk. 2, og når svendeprøve er bestået, jf. § 27, stk. 11.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, samt oplyse om den opnåede karakter ved svendeprøven, jf. § 27, stk. 11.

Det faglige fællesudvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Det er en betingelse for udstedelse af skolebevis, at eleven har opnået mindst 6 i område- og specialefag, jf. § 26, stk. 3.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen.

1. Oplysning om de karakterer, skolen har givet i områdefag og specialefag, jf. § 26, stk. 3.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 24, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen, ved uddannelsens afslutning, eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset, jf. § 21, stk. 3.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 21. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grund-, område- og specialefag.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 21, stk. 2, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Karakteren ved svendeprøven udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i nedenstående skala: 00 - 5,9 Ikke bestået 6,0 - 8,9 Bestået 9,0 - 9,9 Antaget med ros 10 - 10,9 Antaget med bronzemedalje 11 - 13 Antaget med sølvmedalje. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Matematik.

1. Fremmedsprog B.

Skolen giver i øvrigt karakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode, en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10 og 11.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Svendeprøve

Efter sidste skoleperiode afholder det faglige fællesudvalg en svendeprøve. Prøven har en varighed på indtil 15 dage, og det tilstræbes, at afslutningen kommer til at falde sammen med elevens udlæringsdato.

Det faglige fællesudvalg udpeger en svendeprøvekommission for hver skole. Kommissionen består af uddannede stenhuggere. Der udpeges normalt 4 medlemmer og 4 personlige suppleanter. Kommissionen sammensættes af personer fra Byggeriets arbejdsgivere (2), Murerforbundet i Danmark (2) og skal være paritetisk sammensat.

Et kommissionsmedlem kan ikke deltage i bedømmelse af svendeprøven, såfremt medlemmet er eller har været elevens læremester, er beslægtet med eleven eller på anden måde er personligt interesseret i prøvens resultat. I sådanne tilfælde indtræder den personlige suppleant i kommissionen. I øvrigt finder forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet anvendelse.

Svendeprøve kan afholdes, når skolebevis er udstedt, jf. § 21 stk. 1, og praktikvirksomheden senest 1 måned før prøvens afholdelse har indsendt den afsluttende praktikerklæring, der samtidig gælder som tilmelding til svendeprøve, jf. § 19, stk. 2. Virksomheden indbetaler samtidig til det faglige udvalg det beløb, der er fastsat i henhold til § 33, stk. 4, i erhvervsuddannelsesloven. Tilmeldingen sker til kommissionens formand. Senest 8 dage før prøven modtager elev og praktikvirksomhed meddelelse om tid, sted og regler for prøvens gennemførelse.

Svendeprøven indholder både en skriftlig (teoretisk) og en praktisk opgave. Det faglige fællesudvalg stiller opgaverne.

Indholdet i den skriftlige opgave skal være emner, der har været gennemgået i den teoretiske og praktiske del af uddannelsesforløbet.

Karakteren for den skriftlige (teoretiske) prøve vægtes med 1/5 i den samlede bedømmelse af prøven.

Den praktiske opgave består af opgaver, hvori der indgår disciplinerne skrifthugning, stenkløvning, fladehugning, profilhugning og dekorationshugning. Opgaven skal være fuldført inden afgivelse af karakterer.

Kommissionens 4 medlemmer afgiver hver en karakter for hver af følgende discipliner:

1. Skrifthugning.

1. Stenkløvning.

1. Fladehugning.

1. Profilhugning.

1. Dekorationshugning.

Det enkelte medlems afgivne karakterer tælles sammen og divideres med 5, der afrundes til een decimal efter de almindelige regneregler. Herefter tælles medlemmernes karakterer sammen og divideres med 4, der afrundes til een decimal efter de almindelige regneregler.

De afgivne talkarakterer omskrives til de betegnelser uden tal, som er angivet i § 25, stk. 2.

Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemført efg-basisuddannelse inden for bygge- og anlægsområdets stenhuggerlinie, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 30. januar 1991, den 30. januar 1991

/Bertel Haarder Birgit Bududu/