Bekendtgørelse om uddannelsen til skorstensfejer

På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder, kan der gennemføres en uddannelse til skorstensfejer.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Skorstensfejerfagets faglige udvalg.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som skorstensfejer.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 4 år.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med 2. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven.

Ved afslutningen af 4. skoleperiode afholder skolen en eksamen (som del af svendeprøven), jf. § 25, stk. 1.

I 5. skoleperiode afholder skolen en eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, jf. § 25, stk. 2.

Skoleundervisningen varer 25 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 40 uger.

1. 1. skolepriode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 50 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Fritagelse for dele af uddannelsen sker efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede skorstensfejer skal selvstændigt kunne udføre renseteknisk arbejde, fejlfinding og kontrolmålinger på skorstene, fyrings- og ventilationsanlæg i institutioner, beboelses- og industriejendomme og skal kunne udføre arbejdet i henhold til lovmæssige krav og regulativer og ved anvendelse af områdets korrekte metoder og teknikker. Herudover skal den uddannede skorstensfejer kunne vejlede i energi- og miljøspørgsmål samt foretage lovmæssige brandsyn. Skoleundervisningen

Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både teoretiske og praktiske arbejdsopgaver med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder give eleven forudsætninger for at udføre de arbejdsopgaver uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give eleven et grundlag for at deltage i efter- og videreuddannelse samt bidrage til elevens forståelse af samfundet og dets udvikling. Grundfag

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

1. Dansk (A) (60 timer).

1. Førstehjælp.

1. Fysik.

1. Kemi.

1. Matematik.

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag

Undervisningen omfatter følgende områdefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 10,6 uger og de undervisningsmål og øvrige rammer for undervisningen, der er anført i stk. 2:

1. Rensningsteknik.

1. Fyringsteknik.

1. Skorstensteknik.

1. Ventilationsteknik.

1. Love og bestemmelser.

Undervisningen i områdefag har følgende undervisningsmål: Eleven skal opnå færdigheder i selvstændigt at foretage rensning af fyringsanlæg over og under 120 kw, herunder kedler, røgkanaler, rør og skorstene samt blåflamme- og gasbrændere indtil 135 KW samt varmluftsovne. Eleven skal blive i stand til at foretage rensning af alle former for klima- og ventilationsanlæg. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår færdigheder i at anvende relevante renseværktøjer, maskiner og måleudstyr, - at eleven bliver i stand til at anvende sikkerhedsudstyr ved udførelsen af arbejdet samt opnår kendskab til sikkerhedsforskrifterne for rensning af anlæg, - at eleven opnår kendskab til personlig hygiejne i forbindelse med rensningsarbejdet, - at eleven opnår kendskab til fyringsanlægs opbygning og renseforhold, - at eleven opnår kendskab til opbygning af klima- og ventilationsanlæg med særlig hensyntagen til genvindingsanlæg, brandspjæld, cykloner og opsamlingsbeholdere, - at eleven i renseprocessen især opnår kendskab til rensning af spjæld , filtre, kanaler, riste og ventilationshjul, - at eleven opnår viden om anvendelsen af kemiske rensemidler og kendskab til sikkerhedsprocedure for anvendelsen af disse midler, og - at eleven bliver i stand til at foretage tæthedsprøvninger og kontrolmålinger samt at udarbejde rapporter om anlæggene. Eleven skal opnå kendskab til mekaniske funktionsprincipper for kedler og brændere samt tilhørende komponenter og deres el-kredsløb. Eleven skal opnå kendskab til opbygningen af og funktionsprincipperne for anlæg i varmeværker og industri, herunder stoker- og halmfyringsanlæg. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår kendskab til forbrændingsprincipperne for fast brændsel og optændingsproceduren for kedler og ovne, herunder opnår kendskab til fejlmuligheder på anlæg samt til afhjælpning af fejl, miljø- og røggener, - at eleven bliver i stand til at anvende udstyr til måling af skorstenstræk, gasarter, temperatur og partikler, - at eleven opnår færdigheder i fejlsøgning, udskiftning og funktionskontrol samt i kontrol-, energi- og økonomimålinger på fyringsanlæg, - at eleven bliver i stand til at foretage kontrolmålinger og fejlfinding på oliefyr og blåflammebrændere samt gasforbrugende ildsteder, - at eleven opnår kendskab til forskellige former for energistyring ved fyringsanlæg over og under 120 kw samt for gasfyrede anlæg over 135 kw, - at eleven bliver i stand til at foretage partikelmålinger på halmfyringsanlæg, og - at eleven udarbejder rapporter om forskellige anlægs tilstand. Eleven skal opnå kendskab til skorstens- og aftræksrørs funktion, placering og opbygning samt til forekommende hjælpeaggregater. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at beregne skorstenes og kanalers dimensionering samt at foretage tæthedsprøvning, - at eleven opnår viden om skorstenes og hjælpeaggregaters opbygning og funktion, - at eleven opnår kendskab til automatisk trækregulering, - at eleven opnår viden om skorstenes belastningsmuligheder under forskellige indfyringstrin, og - at eleven bliver i stand til at foretage brandsyn efter gældende love, regler og sædvane med særlig hensyntagen til anlæg med blåflammebrændere og halmfyring samt de for anlæggene nødvendige erstatningskanaler. Eleven skal opnå kendskab til klima- og ventilationsanlægs opbygning og virkemåde og skal blive i stand til at af- og påmontere tilhørende komponenter i forbindelse med rensning af anlægget. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at foretage målinger af luftflow og temperatur, - at eleven bliver i stand til at foretage fejlfinding på komponenter og foretage klimamålinger, - at eleven bliver i stand til at foretage tæthedsprøvninger og kontrolmålinger samt indregulere mindre anlæg, og - at eleven opnår forståelse af og bliver i stand til at udtage prøver til analyseformål under iagttagelse af sikkerhedsmæssige bestemmelser og foranstaltninger. Eleven skal opnå viden om de bestemmelser, i bygningsreglement, småhusreglement, offentlige bekendtgørelser og love, der gælder inden for området, samt om de instruktioner og vejledninger, der er gældende for udførelse af skorstensfejerens arbejde. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår færdighed i at udarbejde rapporter samt bliver i stand til at udføre skitser, der kan indgå som bilag, - at eleven opnår viden om de bekendtgørelser og instrukser, der gælder inden for skorstensfejning og oliefyrsmålinger, - at eleven opnår viden om de instrukser, der gælder for oliefyrede anlæg, gasfyrede anlæg, halmfyrede anlæg, skorstensforhold, kanalforhold samt aftræks- og erstatningluftkanaler, - at eleven opnår færdigheder i forbindelse med brandsyn under hensyntagen både til visuelt overblik ude og inde og til udvendige og indvendige skorstensforhold med ildsted og kanaler, og - at eleven bliver i stand til at udarbejde brandsynsrapporter. Specialefag

Undervisningen omfatter følgende specialefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 3,2 uger og de undervisningsmål og øvrige rammer for undervisningen, der er anført i stk. 2:

1. Brandbekæmpelse.

1. Brancherelevant EDB.

1. Tegningsforståelse.

Undervisningen i specialefag har følgende undervisningsmål: Eleven skal blive i stand til at foretage kontrol, styring samt slukning af skorstensbrand og opnå kendskab til betydningen af forhold vedrørende brandspredning. Eleven skal opnå kendskab til forskellige brandhæmmende materialer og brandspjælds funktioner og materialers brandklassificering. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven gennemgår Dansk Brandværnskomites grundkursus i brandbekæmpelse, - at eleven opnår indsigt i brandtekniske vejledninger og bygningreglement, - at eleven bliver i stand til at udføre praktisk brandslukning ved anvendelse af forskellige slukningsmetoder, - at eleven opnår kendskab til forskellige materialers antændelsestemperaturer og udviklingen af kemiske forekomster som følge af brand, - at eleven opnår et indgående kendskab til forebyggelse af brand ved ildsteder og i ventilations- og klimaanlæg, - at eleven opnår kendskab til administrative konsekvenser af brandskader, herunder forsikrings- og erstatningsforhold, og - at eleven bliver i stand til at udarbejde rapporter i forbindelse med brandskader. Eleven skal kunne anvende relevante EDB-systemer som for eksempel ekspertsystemer, kundekartoteker og administrative systemer. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at udføre skorstens- og energiberegninger, - at eleven bliver i stand til at udføre administrative opgaver ved anvendelse af EDB-systemer, herunder rapporter og beregninger, - at eleven bliver i stand til at anvende og vedligeholde kundekartoteker, - at eleven bliver i stand til at uddrage og bearbejde statistisk materiale vedrørende distriktsarbejde, og - at eleven opnår kendskab til og bliver i stand til at anvende regnskabssystemer på brugerniveau. Tegningsforståelse Eleven skal gennem læsning af bygnings- og diagramtegninger opnå kendskab til opbygning og placering af klima- og ventilationsanlæg, standardkomponenter og rensningsveje. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven bliver i stand til at aflæse bygnings- og diagramtegninger med særlig vægt på klima- og ventilationsanlægs opbygning, herunder opnå kendskab til standarder inden for området, - at eleven opnår kendskab til symboler for komponenter og disses indbyrdes placering og funktion, og - at eleven med baggrund i tegningsmateriale opnår kendskab til adgangsmulighederne for rensning af klima- og ventilationsanlæg. Valgfag

1. Brandbekæmpelse

1. Brancherelevant EDB

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes mindst 3 uger til valgfag. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de almindeligt forekommende arbejdsfunktioner, metoder, kontroller og værktøjer, der anvendes inden for området. Eleven skal beskæftiges med varierende arbejdsopgaver og derved få mulighed for at opnå en alsidig oplæring og selvstændighed.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen, blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 19, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 17, stk. 2, og når eksamen i områdefag og specialefag (svendeprøven) er bestået, jf. § 27, stk. 4.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter ved eksamen i områdefag og specialefag (svendeprøven), jf. § 27, stk. 6. Karakteren angives i henhold til § 23, stk. 2.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har opnået mindst 6 som karakter ved skolens bedømmelse efter § 24, stk. 4.

1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 25-27, skal være bestået.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen.

1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.

1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 24, stk. 4.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 24, stk. 1 og stk. 3.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 22, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 23, stk. 1.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 19, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog i samarbejde med censorerne udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grund-, område- og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Ved karaktergivning i eksamen (svendeprøven) anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Karakteren omskrives til de verbale udtryk, der er anført i nedenstående skala: 0 - 5,9 Ikke bestået. 6 - 8,9 Bestået. 9 - 10,9 Bestået - Veludført. 11 - 13 Bestået - Særdeles veludført. Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag:

1. Dansk (A).

1. Matematik.

1. Fysik.

1. Kemi.

I områdefag afholdes eksamen efter reglerne i §§ 25-27.

Skolen giver i øvrigt karakterer i det grundfag, som ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10 og 11, på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

I 4. skoleperiode afholder skolen en eksamen (som del af svendeprøven) i fyringsteknik (OR-prøven) med særlig vægt på emnerne måleteknik og blåflammebrændere, jf. § 26.

Eksamen i områdefag og specialefag afholdes i 5. skoleperiode og udgør samtidig en svendeprøve. Eksamen består af en mundtlig (teoretisk) og en praktisk prøve, jf. § 26.

Opgaverne i stk. 1 og stk. 2 stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 6, og giver skolen meddelelse om udpegelsen.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 27 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal være uddannede skorstensfejere og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde kravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

De praktiske opgaver, der er nævnt i § 25, stk. 1, fordeles på eleverne efter lodtrækning. Værkstedshåndbog og andet skriftligt materiale skal være til rådighed for eleverne under opgaven. Opgaven anses for færdigudført, når den fastsatte tid er anvendt eller opgaven er udført og godtaget af censorerne.

Der gennemføres en praktisk og en mundtlig (teoretisk) prøve, jf. § 25, stk. 2, i:

1. Fyringsteknik.

1. Renseteknik.

Den praktiske prøve i 4. skoleperiode, jf. stk. 1, foregår i et kedelrum, og der lægges vægt på følgende: - at måleudstyret efter anmodning kontrolleres rigtigt, - at udstyret betjenes rigtigt, - at indstillinger stilles tilbage i udgangsposition, - at der gives en instruktiv forbrugervejledning, - at målerapport samt OR-mærkater udfyldes rigtigt, og - at tidforbruget er rimeligt.

Den praktiske prøve, jf. stk. 2, i 5. skoleperiode foregår på eksisterende fyringsanlæg med skorsten, og der lægges vægt på følgende: - at måleudstyret anvendes og kontrolleres rigtigt, - at udstyr og værktøj betjenes rigtigt, - at indstillinger stilles tilbage til udgangsposition, - at kundebetjening og forbrugervejledning gives rigtigt, - at tidsforbruget er rimeligt, - at mangler i forbindelse med brandsyn påtales over for censor (kunden), - at alle rensningsdiscipliner udføres fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og - at målerapporter og OR-mærkater udfyldes rigtigt.

Den mundtlige (teoretiske) prøve i 5. skoleperiode, jf. stk. 2, gennemføres som en overhøring af eleven, og der lægges vægt på følgende: - at der afgives et rigtigt og fyldestgørende svar på de stillede spørgsmål, der viser at eleven har opnået en god forståelse af det enkelte områdefag, og - at svaret eventuelt underbygges med en skitse og eller en demonstration af måleustyr.

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den mundlige prøve, jf. § 26, stk. 2 og 5, giver læreren og de to censorer hver en karakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 23, stk. 1. Karakteren ved prøven fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer.

Ved bedømmelsen af de praktiske prøver, jf. § 26, stk. 3 og 4, giver læreren og de to censorer hver en enhedskarakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 23, stk. 1, for henholdsvis:

1. Helhedsindtryk.

1. Funktionel tilrettelæggelse.

1. Udførelse.

Karakteren for den praktiske prøve fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, som gives efter stk. 2.

For at bestå eksamen (svendeprøven) i områdefag og specialefag, jf. § 25, stk. 1 og 2, kræves at karakteren 6 er opnået.

Karakteren for eksamen i områdefag og specialefag fremkommer som et helt tal.

Ved de beregninger, som er forudsat i stk. 1 og 3, foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af karakter efter stk. 5 foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler.

De beregninger, som er forudsat i stk. 1, 3 og 5, foretages af censorerne. Censorerne indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består eksamen i områdefag og specialefag, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Adgang til sygeeksamen i områdefag og specialefag følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 30. januar 1991, den 30. januar 1991

/Bertel Haarder Birgit Bududu/