Bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Undervisningen i 2. skoleperiode har til formål:

1. at elever uden uddannelsesaftale får et realistisk grundlag for at vælge det fortsatte uddannelsesforløb inden for strøm, styring og proces,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af områdets produkter på baggrund af den almene teori, der knytter sig til service og produktion,

1. at eleven opnår kendskab til apparatopbygning, montering og demontering, herunder kendskab til materialer og værktøj,

1. at eleven opnår kendskab til komponenter og grundbegreber,

1. at eleven opnår kendskab til anvendelse af måleinstrumenter,

1. at eleven opnår kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau, og

1. at eleven opnår kendskab til dokumentation, sevicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i områdefag (deljob) i 2. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Fremstille, montere og demontere, kontrollere, fejlfinde, fejlrette og justere på systemer og produkter. Kendskab til materialer, værktøj og lodning i henhold til europæisk standard. Kendskab til komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter, så det kan afgøres, om sammensatte kredsløb har en tilfredsstillende funktion, og om specifikationer og data overholdes, herunder valg af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter og foretage målinger af specifikationer og data gennem en korrekt tilslutning af instrumenterne.

1. Elektrisk og mekanisk montering

a) Fremstille enkle mekaniske komponenter og chassisdele, ifølge skitser og ved brug af håndværktøj.

b) Montere og demontere apparaters mekaniske og elektriske moduler, integrerede enheder, komponenter, kabler og stik ved hjælp af loddeteknik i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation og ifølge gældende bestemmelser.

c) Kontrollere apparaters mekaniske funktioner, data og sammenholde de målte data med givne specifikationer og kunne vurdere, om der skal fejlrettes.

d) Fejlfinde på apparaters mekaniske funktioner, herunder kunne udvælge korrekte instrumenter, værktøjer og foretage systematisk fejlfinding.

e) Fejlrette og justere på apparaters mekaniske dele og funktioner på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsbestemmelser.

1. Elektriske kredsløb

a) Komponenter: Anvendelse, virkemåde og opbygning af modstande, kondensatorer, spoler, transformatorer, dioder, transistorer og logiske kredsløb i henhold til dokumentation i databøger og lignende.

b) Elektriske grundbegreber: Spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC. Definitioner og karakteristika for vekselspændinger og -strømme. Hel- og halvbølgeensretter kredsløb. Sammenkobling af passive og aktive komponenter (sammensatte kredsløb), dog maksimalt med en kompleksitet som anvendt ved de tre grundkoblinger. Logiske kredsløb, som gates og flip-flops.

c) Måleinstrumenter: Multimeter, spændingsforsyning, tonegenerator og oscilloskop.

Undervisningen i 3. skoleperiode har til formål:

1. at eleven kan installere, kontrollere, justere fejlfinde og fejlrette på produkter og systemer, der indeholder LF-, DC-, impuls- og digitale kredsløb,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af systemer og apparater,

1. at eleven styrker evnen til at anvende sin viden i forbindelse med kredsløbsanalyse, måleteknik og fejlfinding ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning,

1. at eleven har kendskab til LF- og DC-teknik,

1. at eleven har kendskab til impuls- og digitalteknik,

1. at eleven har kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau, og

1. at eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i områdefag (deljob) i 3. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet:

1. LF- og DC-teknik

a) LF- og DC-kredsløb: Elektrotekniske grundbegreber, reguleringsteknik, spændingsforsyninger, operationsforstærkere, LF-småsignalforstærkere, LF-udgangsforstærkere, LF-oscillatorer, indikatorer og transducere.

b) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere apparaters LF og DC-kredsløb i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

c) Kontrollere data på apparaters LF- og DC-kredsløb og sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurdere, om der skal fejlrettes.

d) Fejlfinde på apparaters LF- og DC-kredsløb, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

e) Fejlrette og justere på apparaters LF- og DC-kredsløb til modul og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.

1. Impuls- og digitalteknik (I)

a) Impuls og digitalkredsløb: Grundbegreber, impulskredsløb, talsystemer, gatekredsløb, flip-flops, tællere og registre, hukommelser.

b) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere apparaters impuls- og digitalkredsløb i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

c) Kontrollere data på apparaters impuls- og digitalkredsløb og sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurdere, om der skal fejlrettes.

d) Fejlfinde på apparaters impuls- og digitalkredsløb, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

e) Fejlrette og justere på apparaters impuls- og digitalkredsløb til modul- og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.

Undervisningen i 4. skoleperiode har til formål:

1. at eleven kan installere, kontrollere, justere, fejlfinde og fejlrette på produkter og systemer, der indeholder impuls-, digital og mikrodatamatkredsløb,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af systemer og apparater,

1. at eleven styrker evnen til at anvende sin viden i forbindelse med kredsløbsanalyse, måleteknik og fejlfinding ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning,

1. at eleven opnår kendskab til impuls- og digitalteknik,

1. at eleven opnår kendskab til datamatteknik,

1. at eleven opnår kendskab til datakommunikation,

1. at eleven opnår kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau, og

1. at eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i områdefag (deljob) i 4. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet:

1. Impuls- og digitalteknik (II)

a) Impuls og digitalkredsløb: Grundbegreber, programmerbare kredse, hukommelser, PCM-teknik (AD-/DA-konvertere) og indukatorer.

b) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere apparaters impuls- og digitalkredsløb i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

c) Kontrollere data på apparaters impuls- og digitalkredsløb og sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurdere, om der skal fejlrettes.

d) Fejlfinde på apparaters impuls- og digitalkredsløb, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

e) Fejlrette og justere på apparaters impuls- og digitalkredsløb til modul- og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsbestemmelser.

1. Mikrodatamatteknik

a) Datamatkredsløb: Grundbegreber, processorer (8/16/32 bit), hukommelsesenheder, I/O-enheder, bussystemer og programmering.

b) Datakommunikation: Grundbegreber, seriel- og parallel transmission i forbindelse med produkter og systemer (måleinstrumenter, kommunikationsudstyr og kontorautomationsudstyr).

c) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere apparaters mikrodatamatkredsløb i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

d) Kontrollere data på apparaters mikrodatamatkredsløb, sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurdere, om der skal fejlrettes.

e) Fejlfinde på apparaters mikrodatamatkredsløb, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

f) Fejlrette og justere på apparaters mikrodatamatkredsløb til modul- og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.

Undervisningen for specialerne elektronikmekaniker og radiomekaniker i 5. skoleperiode har til formål:

1. at eleven kan installere, kontrollere, justere, fejlfinde og fejlrette på produkter og systemer, der indeholder HF-kredsløb,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af systemer og apparater,

1. at eleven styrker evnen til at anvende sin viden i forbindelse med kredsløbsanalyse, måleteknik og fejlfinding ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning,

1. at eleven opnår kendskab til HF-teknik,

1. at eleven opnår kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau, og

1. at eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i områdefag (deljob) i 5. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Installere, igangsætte og vedligeholde udstyr, herunder tilslutning, afprøvning og vedligeholdelse af udstyret ved kunden og på specialværksted. Kendskab til funktionen af kredsløb, der indeholder microprocessorer og kendskab til samspillet mellem software og hardware i microprocessorstyret udstyr. Kontormaskinmekaniker

1. HF-teknik (I)

a) HF-kredsløb: Grundbegreber, LC-kredse, afstemte forstærkere, HF-oscillatorer, multiplikatorer, blandere, frekvenssyntese, antenner, modulatorer og demodulatorer.

b) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere apparaters HF-kredsløb i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

c) Kontrollere data på apparaters HF-kredsløb og sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurderer, om der skal fejlrettes.

d) Fejlfinde på apparaters HF-kredsløb, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

e) Fejlrette og justere på apparaters HF-kredsløb til modul- og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.

1. Datamatteknik

a) Installere udstyr og afprøve udstyret i henhold dokumentation og kundeønsker.

b) Vedligehold: Fejlfinde, fejlrette og justere elektrisk- og mekanisk udstyr, hvortil kan udvælges bedst egnet værktøj. Eleven kan vurdere om nødvendigheden af reparation eller udskiftning.

c) Kontrollere elektriske og mekaniske funktioner og data. Eleven kan sammenholde målte data med givne specifikationer og vurdere, om der skal fejlrettes.

Undervisningen for specialet kontormaskinmekaniker i 5. skoleperiode har til formål:

1. at eleven har kendskab til kopimaskiner, printer og skrivemaskiner (kontormaskiner),

1. at eleven har kendskab til datasystem(er) (kontorautomationsudstyr),

1. at eleven kan installere, kontrollere, fejlfinde, fejlrette og justere på produkter og systemer,

1. at eleven kan foretage mindre tilpasning af programmel ved hjælp af dokumentationsmateriale på udstyr og programmel,

1. at eleven kan vejlede brugeren om installation, brug og vedligeholdelse af produkter,

1. at eleven har kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af systemer og apparater,

1. at eleven styrker evnen til at anvende sin viden ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning, og

1. at eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i områdefag (deljob) følger § 13, stk. 2.

Undervisningen i specialefag (deljob) for specialet kontormaskinmekaniker i 5. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Foretage klargøring og installation samt udføre reparation, justering og vedligeholdelse. Kendskab til datasystemer, der anvendes i kontormiljø. Kendskab til samspillet mellem hardware og software i systemet, samt hvorledes enheder overfører informationen mellem hinanden.

1. Kontormaskiner

1. Kontorautomationsudstyr

a) Kontormaskiner og kontorautomationsudstyr, der indeholder DC-, LF-, impuls-, digital- og/eller mikrodatamatkredsløb. Samspillet mellem software og hardware i microprocessorstyrede kontormaskiner og kontorautomationsudstyr, og hvorledes enheder overfører information mellem hinanden i systemet.

b) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere kontormaskiner og kontorautomationsudstyr i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

c) Kontrollere data på kontormaskiner og kontorautomationsudstyr og sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurdere om der skal fejlrettes.

d) Fejlfinde på kontormaskiner og kontorautomationsudstyr, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

e) Fejlrette og justere på kontormaskiner og kontorautomationsudstyr til modul- og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.

Undervisningen for specialet kontormaskinmekaniker i 6. skoleperiode har til formål:

1. at eleven opnår kendskab til kopimaskiner, printer og skrivemaskiner (kontormaskiner),

1. at eleven opnår kendskab til datasystem(er), forskellige elektroniske datakommunikationsteknikker og -udstyr, hvor der anvendes modem, fax og/eller direkte forbindelse (kontorautomationsudstyr), samt lokale datanetværk,

1. at eleven kan installere, kontrollere, fejlfinde, fejlrette og justere på produkter og systemer,

1. at eleven kan foretage mindre tilpasning af programmel ved hjælp af dokumentationsmateriale på udstyr og programmel,

1. at eleven kan vejlede brugeren om installation, brug og vedligeholdelse af produkter,

1. at eleven opnår kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af systemer og apparater,

1. at eleven styrker evnen til at anvende sin viden ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning, og

1. at eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i specialefag (deljob) for specialet kontormaskinmekaniker i 6. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Som anført i § 14, stk. 3, nr. 1. Som anført i § 14, stk. 3, nr. 2. Installere, konfigurere og vedligeholde lokalt datanetværk. Herunder installation af hardware, konfiguration af software og instruktion af brugerne om anvendelse af systemet. Arbejdet udføres i henhold til gældende sikkerhedsregler og regulativer.

1. Kontormaskiner

1. Kontorautomationsudstyr

1. Datakommunikationsteknik

a) Installering: Eleven kan installere og montere lokale netværk i kontormiljø.

b) Konfiguration: Eleven kan konfigurere et lokalt netværk så det opfylder kundens funktionelle ønsker. Konfigurationen kan dokumenteres og brugen af netværket kan forklares.

c) Vedligehold: Eleven kan fejlfinde og fejlrette lokale netværk, hertil kan udvælges bedst egnet værktøj. Eleven kan vurdere om nødvendigheden af reparation eller udskiftning.

d) Kontrol: Eleven kan sammenholde målte data med givne specifikationer og vurdere, om der skal fejlrettes. Eleven vælger og anvender måleinstrumenter eller programmel.

Undervisningen for specialet elektronikmekaniker i 6. og 7. skoleperiode har til formål:

1. at eleven opnår kendskab til måleinstrumenter og kommunikationsudstyr,

1. at eleven opnår kendskab til HF-kredsløb (sendere og modtagere),

1. at eleven kan installere, kontrollere, fejlfinde, fejlrette og justere på produkter og systemer,

1. at eleven har kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af systemer og apparater,

1. at eleven styrker evnen til at anvende sin viden ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning, og

1. at eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i specialefag (deljob) for specialet elektronikmekaniker i 6. og 7. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Radiomekaniker

1. HF-teknik (II).

1. Kommunikationsudstyr.

1. Måleinstrumenter

a) Måleinstrumenter og kommunikationsudstyr der indeholder DC-, LF-, HF-, impuls-, digital- og/eller mikrodatamatkredsløb.

b) HF-kredsløb: LC-kredse, afstemte forstærkere, HF-oscillatorer, modulatorer, demodulatorer, multiplikatorer, blandere, frekvenssyntese, PA-trin og antenner.

c) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere måleinstrumenter og kommunikationsudstyr i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

d) Kontrollere data på måleinstrumenter og kommunikationsudstyr og sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurderer om der skal fejlrettes.

e) Fejlfinde på måleinstrumenter og kommunikationsudstyr, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

f) Fejlrette og justere på måleinstrumenter og kommunikationsudstyr til modul- og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsbestemmelser.

Undervisningen for specialet radiomekaniker i 6. og 7. skoleperiode har til formål:

1. at eleven opnår kendskab til audio- og videotekniske produkter,

1. at eleven kan installere, kontrollere, fejlfinde, fejlrette og justere på produkter og systemer,

1. at eleven opnår kendskab til apparatopbygning på blok- og kredsløbsniveau,

1. at eleven kan arbejde med service på eller produktion af systemer og apparater,

1. at eleven styrker evnen til at anvende sin viden ved hjælp af problemanalyse og systematisk problemløsning, og

1. at eleven kan anvende dokumentation, servicemanualer og databøger på såvel dansk som fremmedsprog.

Undervisningen i specialefag (deljob) for specialet radiomekaniker i 6. og 7. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Praktikuddannelsen

1. Audioprodukter

1. Videoprodukter

a) Audio- og videoteknik produkter der indeholder DC-, LF-, HF-, impuls-, digital- og/eller mikrodatamatkredsløb.

b) Installation: Tilslutte, sammenkoble og modificere audio- og videoprodukter i henhold til anvisninger i tilhørende dokumentation.

c) Kontrollere data på audio- og videoprodukter og sammenholde de målte data med givne specifikationer og vurdere, om der skal fejlrettes.

d) Fejlfinde på audio- og videoprodukter, udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding til blok- og komponentniveau.

e) Fejlrette og justere på audio- og videoprodukter til modul- og komponentniveau på grundlag af dokumentation, kontrol og fejlfinding. Arbejdet udføres i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler.

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 3.

I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen og det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med ukomplicerede arbejdsdiscipliner.

I de praktikperioder, der følger efter 2. skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden endvidere tilrettelægges således, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden, og således, at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, der er gennemført i den forudgående skoleperiode, samt lærer de discipliner, som alene forekommer i den enkelte praktikvirksomhed. I praktikperioden gives der endvidere introduktion til discipliner, som forekommer i den følgende skoleperiode.

Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og således, at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en færdiguddannet med det pågældende speciale.

Under praktikuddannelsen arbejdes der med de relevante arbejdsopgaver inden for uddannelsen og det pågældende speciale. Iøvrigt kan eleven på virksomheden beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, som er relevante og værdifulde for uddannelsen.

Over for eleven indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj og maskiner, efterleves.

I den sidste praktikperiode arbejdes selvstændigt med alle relevante vedligeholdelses- og reparationsopgaver i virksomheden inden for det pågældende speciale. Eleven udøver alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra sit kendskab til det gældende kvalitetsniveau.

Praktikuddannelsen i 2. - 5. praktikperiode følger iøvrigt reglerne i §§ 19-22.

Praktikuddannelsen i 6. praktikperiode for specialerne elektronikmekaniker og radiomekaniker følger iøvrigt reglerne i § 23.

Praktikuddannelsen i 2. praktikperiode omfatter følgende deljob og arbejdsdiscipliner med de angivne mål: Eleven opøves i montageteknik, loddeteknik, måleteknik, instrumentbetjening, herunder valg og tilslutning af måleinstrumenter, og systematisk fejlfinding på typiske apparater indeholdende LF-, DC- og digital teknik.

Praktikuddannelsen i 3. praktikperiode omfatter følgende deljob og arbejdsdiscipliner med de angivne mål:

1. Eleven opøves i systematisk fejlfinding i typiske produkter indeholdende LF-, DC-, impuls- og digitalteknik.

1. Apparatkendskab indøves på overordnet niveau med det formål, at eleven indøves i, hvordan et apparat realiseres ved hjælp af blokke og kredsløbselementer.

1. Eleven trænes i at fejlfinde ved hjælp af systematisk problemløsning.

1. Eleven trænes i dokumentationsforståelse ved hjælp af servicemanualer og databøger.

1. Eleven indøves i at overholde gældende sikkerhedsbestemmelser.

Praktikuddannelsen i 4. praktikperiode omfatter følgende deljob og arbejdsdiscipliner med de angivne mål:

1. Eleven opøves i systematisk fejlfinding i typiske produkter indeholdende LF-, DC-, impuls-, digital- og mikrodatamatteknik.

1. Apparatkendskab indøves på overordnet niveau med det formål, at eleven indøves i, hvordan et apparat realiseres ved hjælp af blokke og kredsløbselementer.

1. Eleven trænes i at fejlfinde ved hjælp af systematisk problemløsning.

1. Eleven trænes i dokumentationsforståelse ved hjælp af servicemanualer og databøger.

1. Eleven indøves i at overholde gældende sikkerhedsbestemmelser.

Praktikuddannelsen i 5. praktikperiode i specialerne elektronikmekaniker og radiomekaniker omfatter følgende deljob og arbejdsdiscipliner med de angivne mål:

1. Eleven opøves i systematisk fejlfinding i typiske produkter indeholdende LF-, DC-, impuls-, digital-, mikrodatamat- og HF-teknik.

1. Apparatkendskab indøves på overordnet niveau med det formål, at eleven indøves i, hvordan et apparat realiseres ved hjælp af blokke og kredsløbselementer.

1. Eleven trænes i at fejlfinde ved hjælp af systematisk problemløsning.

1. Eleven trænes i dokumentationsforståelse ved hjælp af servicemanualer og databøger.

1. Eleven indøves i at overholde gældende sikkerhedsbestemmelser.

Praktikuddannelsen i 5. praktikperiode i specialet kontormaskinmekaniker omfatter følgende deljob og arbejdsdiscipliner med de angivne mål:

1. Eleven skal arbejde med klargøring og installation af skrive-, kopimaskiner, printer og kontorautomationsudstyr, samt udføre reparation, justering og vedligehold.

Praktikuddannelsen i 6. praktikperiode i specialet elektronikmekaniker omfatter følgende deljob og arbejdsdiscipliner med de angivne mål:

1. Eleven opøves i systematisk fejlfinding, så den pågældende selvstændigt kan kontrollere, fejlfinde og fejlrette til komponentniveau på typiske produkter, og som indeholder såvel LF-, DC-, impuls, digital-, mikrodatamat- og kommunikationsteknik samt HF-teknik, herunder forskellige former for modulation.

1. Eleven opøves i selvstændigt at fortage valg af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter, den pågældende vil benytte ved fejlsøgning, fejlretning og udnytte dokumentation, servicemanualer og databøger.

Praktikuddannelsen i 6. praktikperiode i specialet radiomekaniker omfatter følgende deljob og arbejdsdiscipliner med de angivne mål: Øvrige bestemmelser vedrørende praktikuddannelsen

1. Eleven opøves i systematisk fejlfinding, så den pågældende selvstændigt kan kontrollere, fejlfinde og fejlrette til komponentniveau på typiske produkter, og som indeholder såvel LF-, DC-, impuls, digital-, mikrodatamatteknik og HF-teknik, herunder forskellige former for modulation.

1. Eleven opøves i selvstændigt at fortage valg af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter den pågældende vil benytte ved fejlsøgning, fejlretning og udnytte dokumentation, servicemanualer og databøger.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder ved praktikuddannelsens afslutning en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen ved praktiktidens afslutning.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Uddannelsen

Uddannelsen

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en elektronik- og svagstrømsuddannelse.

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

1. Elektronikmekaniker.

1. Radiomekaniker.

1. Kontormaskinmekaniker.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige udvalg for strøm-, styrings- og procesområdet.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for elektronik- og svagstrømsområdet i det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer 4 år og afsluttes efter 7. skoleperiode.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer inklusiv 1. skoleperiode 75 uger. Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: 0 1 2 3 4 5 5 Elektronikmekaniker 20 5 Radiomekaniker 20 10 10 5 5 Prak. Kontormaskinmekaniker 10 5 ---------------------------------------------------------------------

1. 1. skoleperiode (20 uger) eller 1. praktikperiode.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 22 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 22 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 22 uger.

1. 1. skoleperiode, 5 uger for elektronik- og radiomekaniker og 10 uger for kontormaskinmekaniker.

1. 1. praktikperiode, ca. 25 uger for elektronik- og radiomekaniker og ca. 40 uger for kontormaskinmekaniker.

1. 1. skoleperiode, 5 uger.

1. 1. praktikperiode, ca. 15 uger for elektronik- og radiomekaniker og for kontormaskinmekaniker indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

1. 1. skoleperiode, 5 uger for elektronik- og radiomekaniker.

1. 1. praktikperiode, indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid for elektronik- og radiomekaniker.

Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i forbindelse med den sidste skoleperiode. Fritagelse for dele af uddannelsen

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i elektronik- og svagstrømsuddannelsen:

1. Automatik- og procesuddannelsen.

1. Datamekanikeruddannelsen.

1. Elektriker.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål m.v.

Uddannelsens mål m.v.

Den uddannede inden for elektronik- og svagstrømsområdet skal i overensstemmelse med forskrifter og gældende sikkerhedsregler samt registerlovgivningen kunne:

1. Sammenkoble, tilslutte og kontrollere, samt fejlfinde og fejlrette til modul- og komponentniveau på typiske produkter og systemer, som kan indeholde LF-, DC-, HF-, digital- og mikrodatamatteknik.

1. Foretage valg af måleinstrumenter til kontrol, fejlsøgning og fejlretning samt benytte eksisterende dokumentation på såvel dansk som relevant fremmedsprog.

1. Vejlede om installation og brug af udstyr og apparater ud fra ønsker og behov for kunde og bruger.

Den uddannede med specialet elektronikmekaniker skal endvidere kunne:

1. Foretage forebyggende vedligeholdelse og modifikation af udstyr ved hjælp af manualer, diagrammer m.v., samt udarbejde dokumentation for den foretagne modifikation og vedligeholdelse.

1. Anvende PC-udstyr i forbindelse med diagnosticering, herunder benyttelse af testprogrammer.

Den uddannede med specialet radiomekaniker skal endvidere kunne:

1. Vurdere reparationsmuligheder og vejlede om den mest økonomiske reparation ud fra kundens ønsker og forventninger.

Den uddannede med specialet kontormaskinmekaniker skal endvidere kunne: Skoleundervisningen

1. Tilslutte, igangsætte, fejlsøge, fejlrette, justere og foretage forebyggende vedligeholdelse på mekaniske dele i kontormaskiner og systemer.

1. Fremstille mindre mekaniske dele.

1. Foretage installation af såvel hardware som softwareløsninger, herunder foretage mindre tilpasninger af programmel, ved hjælp af dokumentationsmateriale på udstyr og programmel.

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for, at den uddannede ved efter- og videreuddannelse kan udbygge sine kvalifikationer. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. 7. --------------------------------------------------------------------- GRUNDFAG - antal uger 10,9 3,2 3,1 1,1 Automation/styringsteknik Kundebetjening Regnskab1) Salg og service (B)2) Værkstedsteknik 40 timer Fysik Matematik Naturfag Arbejdsmarkedsforhold Dansk 60 timer Fremmedsprog (B), engelsk Førstehjælp Kommunikationsteknologi ---------------------------------------------------------------------

1. Regnskab, kun for specialet kontormaskinmekaniker.

1. Salg og service (B), kun for specialerne elektronikog radiomekaniker --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. 7. --------------------------------------------------------------------- OMRÅDEFAG - antal uger 6,3 4,7 3,9 3,7 Elektrisk og mekanisk montering Elektriske kredsløb LF- og DC-teknik Impuls- og digitalteknik I Impuls- og digitalteknik II Mikrodatamatteknik HF-teknik I Datamatteknik --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. 7. --------------------------------------------------------------------- SPECIALEFAG - antal uger 4,7 4,7 Elektronikmekaniker HF-teknik II Kommunikationsudstyr Måleinstrumenter --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. 7. --------------------------------------------------------------------- SPECIALEFAG - antal uger 4,7 4,7 Radiomekaniker Audioprodukter Videoprodukter --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. SPECIALEFAG - antal uger 4,8 5 Kontormaskinmekaniker Kontormaskiner Kontorautomationsudstyr Datakommunikationsteknik -------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. 7. --------------------------------------------------------------------- VALGFAG - antal uger Elektronikmekaniker 2,8 2,1 3 0,2 0,3 0,3 Radiomekaniker 2,8 2,1 3 0,2 0,3 0,3 Kontormaskinmekaniker 2,8 2,1 3 0,4 --------------------------------------------------------------------

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag og valgfag følger reglerne for disse fag.

Skolen fastsætter inden for rammerne i §§ 10-17 i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. 2. skoleperiode 3. skoleperiode 4. skoleperiode 5. skoleperiode Elektronikmekaniker og radiomekaniker 6. skoleperiode Kontormaskinmekaniker 6. og 7. skoleperiode Elektronikmekaniker 2. praktikperiode 3. praktikperiode 4. praktikperiode 5. praktikperiode 6. praktikperiode

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for elektronik- og svagstrømsområdet med det valgte speciale, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når den eksamen, som er beskrevet i §§ 33-36 (svendeprøven) er bestået, skolebevis er udstedt, jf. § 27, og når afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 25, stk. 2.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, speciale, jf. § 1, stk. 2, samt oplysning om den opnåede karakter fastsat i henhold til § 35, stk. 4.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har opnået mindst »nogenlunde tilfredsstillende udført« som karakter ved skolens bedømmelse efter § 32, stk. 4.

1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 33-36, skal være bestået.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.

1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.

1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 32, stk. 4.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 32, stk. 1 og stk. 3.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 30, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen bevis for den gennemgåede undervisning, hvis eleven anmoder om det. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning bevis for den gennemgåede undervisning, hvis eleven anmoder om det. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20, i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 27, stk. 2, nr. 1. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 31, stk. 1.

1. Angivelse af karakterer i de enkelte områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af den karakterskala, som er beskrevet i § 31, stk. 2.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren »Nogenlunde tilfredsstillende udført«.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 27, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Ved karaktergivning i områdefag og specialefag anvendes følgende karakterskala, idet alene en af de anførte betegnelser uden tal anføres: 4 = »Særdeles tilfredsstillende udført«. 3 = »Meget tilfredsstillende udført«. 2 = »Tilfredsstillende udført«. 1 = »Nogenlunde tilfredsstillende udført«. 0 = »Ikke tilfredsstillende udført«.

Grundlaget for de karakterer, som er nævnt i stk. 2, er: Afsluttende bedømmelse

1. Karakteren 4 = »Særdeles tilfredsstillende udført« gives, når de fastsatte mål fuldt ud er opfyldt på et niveau udover disse.

1. Karakteren 3 = »Meget tilfredsstillende udført« gives, når de fastsatte mål fuldt ud er opfyldt.

1. Karakteren 2 = »Tilfredsstillende udført« gives, når eleven opfylder hovedparten af de fastsatte mål, men eleven ved enkelte opgaveløsninger enten ikke opfylder de fastsatte mål, eller enkelte opgaveløsninger er tvivlsomme eller diskutable.

1. Karakteren 1 = »Nogenlunde tilfredsstillende udført« gives, når en del af de fastsatte mål er opfyldt, men eleven ved flere opgaveløsninger enten ikke opfylder de fastsatte mål, eller flere opgaveløsninger er tvivlsomme eller diskutable.

1. Karakteren 0 = »Ikke tilfredsstillende udført« gives, når hovedparten eller alle beskrevne mål ikke er opfyldt.

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis dette følger af reglerne om disse fag, idet dog faget regnskab ikke afsluttes med eksamen.

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 33-36.

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i disse fag på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksaminen består af en skriftlig og praktisk prøve.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 35 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen.

Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

Den skriftlige prøve (teoriopgave) afholdes i sidste skoleperiode og består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Teoriopgaverne skal besvares inden for 2 klokketimer og alle former for hjælpemidler må anvendes.

Den praktiske prøve for specialet elektronikmekaniker omfatter:

1. Systematisk fejlfinding på et måleinstrument eller udstyr, der indeholder LF- og DC-teknik, impuls-, mikrodatamatteknik, eller kommunikationsudstyr, der indeholder HF-teknik.

1. Kredsløbs- og diagramanalyse på et diagram omhandlende LF- og DC-teknik, HF-teknik, impulsteknik eller mikrodatamatteknik. Kredsløbs- og diagramanalysen skal foregå på et kredsløb, der ikke indgår i den systematiske fejlfinding.

Den praktiske prøve for specialet radiomekaniker omfatter:

1. Systematisk fejlfinding på audio- og videoudstyr.

1. Kredsløbs- og diagramanalyse på audio- og videoudstyr. Kredsløbs og diagramanalysen skal foregå på et kredsløb, der ikke indgår i den systematiske fejlfinding.

Den praktiske prøve for specialet kontormaskinmekaniker omfatter:

1. Mekanisk og elektronisk fejlfinding på kontormaskiner eller kontorautomationsudstyr.

1. Kredsløbs- og diagramanalyse på kontormaskiner eller kontorautomationsudstyr. Kredsløbs- og diagramanalysen skal foregå på et kredsløb, der ikke indgår i den systematiske fejlfinding.

De opgaver, der er nævnt i stk. 2-4, fordeles på eleverne efter lodtrækning. Servicemanual og andet skriftligt materiale skal være til rådighed for eleverne under opgaven. Opgaven skal løses inden for 1 klokketime.

Såvel lærer som censorer skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve, der afholdes i de sidste 2 dage i sidste skoleperiode.

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve, jf. § 34, stk. 1, giver læreren og de to censorer en samlet karakter under anvendelse af talværdierne i den karakterskala, som er omtalt i § 31, stk. 2.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve, giver læreren og de to censorer samlet en karakter under anvendelse af talværdierne i den karakterskala som er omtalt i § 31, stk. 2, for henholdsvis:

1. Fejlfinding.

1. Kredsløbskendskab.

Ved bedømmelsen af de praktiske opgaver lægges vægt på systematisk fejlfinding, problemløsning, dokumentationsforståelse og kredsløbsanalyse.

Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den skriftlige prøve og den praktiske prøve, idet den skriftlige prøve tæller med vægten 2 og hver af de to karakterer i den praktiske prøve tæller med vægten 3. Karakteren udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 31, stk. 2. For at bestå eksamen kræves, at eksamenskarakteren har mindst talværdien 1.

Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af karakter efter stk. 6 foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdien 1 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse.

De beregninger, som er nævnt i stk. 4 og 5, foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger eksamen påny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991.

Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen på jern- og metalområdet inden for elektrolinien, er fritaget for 2. skoleperiode, og uddannelsestiden i uddannelsesaftalen fastsættes til 3 år.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 22. februar 1991, den 22. februar 1991

/Bertel Haarder Arne Andreasen/