TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til kosmetiker

BEK nr 22027 af 13/03/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til kosmetiker.

Stk. 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Frisørfagets Fællesudvalg.

§ 2

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

§ 3

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som kosmetiker.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer i alt 2 år.

Stk. 2

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 1. skoleperiode. Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

Stk. 3

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

§ 5

Skoleundervisningen varer 60 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor:

  1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, eller 1. skoleperiode på 20 uger.
    1. skoleperiode, 20 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 15 uger.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 15 uger.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

Efter afslutningen af 4. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 28. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 6

Gennemførelse af 2. skoleperiode i frisøruddannelsen giver fritagelse for 2. skoleperiode i kosmetikeruddannelsen.

Stk. 2

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen. Adgangsbegrænsning

§ 7

Skolen optager elever i uddannelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om optagelse af elever i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2

Skolen kan dog kun optage elever uden uddannelsesaftale til påbegyndelse af uddannelsens 2. skoleperiode i et omfang, der svarer til en procentdel af det antal elever, som skolen året før optog i 2. skoleperiode med uddannelsesaftale.

Stk. 3

Procentsatsen, jf. stk. 2, fastsættes af Undervisnings- og Forskningsministeriet efter indstilling fra det faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet hvert år inden 31. december gældende for det følgende kalenderår og for alle skoler, der udbyder uddannelsen.

Stk. 4

De elever, som skolen optager efter stk. 2, skal være de ansøgere, som skolen finder bedst egnede til uddannelsen.

Stk. 5

Skolen meddeler i sit årlige udbudsmateriale, hvilke nærmere kriterier skolen lægger vægt på ved optagelsen af elever uden uddannelsesaftale.

Stk. 6

Hvis antallet af elever med uddannelsesaftale på den enkelte godkendte skole i 1991/92 er mindre end 16, kan skolen optage op til i alt 16 elever i 1991/92. Hvis antallet af elever med uddannelsesaftale med tillæg af den procentdel, der er anført i stk. 2, på den enkelte godkendte skole i 1992/93 er mindre end 16, kan skolen optage op til i alt 16 elever i 1992/93.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 8

Den uddannede kosmetiker skal selvstændigt kunne udføre alle former for hud- og skønhedspleje, dag- og aften-makeup, camouflageteknik, ansigtsmassage, håndmassage, depilering, dermatologi samt kosmetisk kropsbehandling. Den uddannede kosmetiker skal have viden om mikrobiologi, præparatlære, epilering, plastikkirurgi, biokemi, anatomi/fysiologi, hudanalyse, psykologi og negleteknologi. Skoleundervisningen

§ 9

Undervisningen har følgende mål: Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både teoretisk og praktisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Der skal gives eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Desuden skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Endelig skal der gives eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.

Stk. 2

Den vejledende uddannelsestid er følgende: -------------------------------------------------------------------- Uger Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag I alt -------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 9,5 4,7 2,3 3,5 20 3.-4. skoleperiode 5,8 6,5 4,8 2,9 20 -------------------------------------------------------------------- I alt 15,3 11,2 7,1 6,4 40 -------------------------------------------------------------------- Grundfag

§ 10

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Førstehjælp, hygiejne, kundebetjening, reklame (B), salg og service (B), virksomhedens driftsøkonomi og regnskab.

Stk. 2

Undervisningen i 3. - 4. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, stil, form og farve (100 timer) og sundhed (40 timer).

Stk. 3

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag

§ 11

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Eleverne skal have kendskab til de præparater, der anvendes ved frisering, kemiske behandlinger, negle- og ansigtsbehandlinger samt til gavnestoffer. Eleverne skal endvidere have kendskab til danske myndigheders bekendtgørelser, vejledninger m.v., der omhandler kosmetiske produkter, samt til EF's negativ- og positivliste vedrørende stoffer, der anvendes i branchen. Eleverne skal kunne lægge ansigtsmaske, aften-makeup, dag-makeup, rette bryn, give ansigtsmassage, depilere underben, manicure med håndmassage og lak, påsætning af løse negle, samt have kendskab til teater- og tv-makeup. Eleverne skal have kendskab til hudanalyse, grundlæggende hudpleje/arbejdsprocedurer og ansigtsmassage. Eleverne skal kunne fremstille en mondur. Eleverne skal selvstændigt kunne udføre hårvask og hårbundsmassage på model. Eleverne skal selvstændigt kunne udføre standardoprulning af permanent på øvelseshoved. Eleverne skal have grundlæggende viden om ansigtets og halsens anatomi og fysiologi, herunder kendskab til knogler, nerver, hudens funktion og neglenes anatomi. Eleverne skal endvidere have kendskab til musklerne i ansigtet, hudens og hårets opbygning, neglenes opbygning og de almindeligst forekommende sygdomme. Eleverne skal kunne indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved uddannelsens forskellige arbejdsprocedurer. Eleverne skal have kendskab til arbejdsgangen i forbindelse med fjernelse af uønsket hårvækst ved hjælp af voks samt til nødvendige sikkerhedsprocedurer under arbejdsgangen.

  1. Materialelære
  1. Hud- og skønhedspleje
  1. Parykarbejde
  1. Hårvask og hårbundsmassage
  1. Permanentteknik
  1. Anatomi/fysiologi
  1. Ergonomi
  1. Depilering
Stk. 2

Undervisningen i områdefag i 3.-4. skoleperiode har følgende mål og indhold: Eleverne skal have indlæring i knogler, muskler, nerver, lymfesystem, blodkredsløbet og hudens anatomi herunder struktur og funktion. Eleverne skal selvstændigt kunne redegøre for ansigtets, kroppens, halsens og hudens anatomi og fysiologi, fordøjelsessystemet, cellelære, vævslære, stofskifte, åndedrætssystemet, det endokrine system og hårets anatomi. Eleverne skal på modeller selvstændigt kunne lægge ansigtsmaske og pakning, foretage massage, foretage hudanalyse, foretage rensning, farve bryn og vipper, kropsbehandling med massage samt have et grundlæggende kendskab til apparatbehandling. Eleverne skal opnå grundlæggende viden om mikroorganismer (bakterier, virus, svampe m.v.). Eleverne skal med sikkerhed kunne anvende følgende elektriske apparater, der anvendes i hud- og skønhedsplejen: Apparat med mekanisk virkning, apparat med strømvirkning, apparat med strålevirkning og apparat med varmevirkning. Anvendelsen af apparaterne skal ske under fornøden hensyntagen til gældende sikkerhedsbestemmelser samt under hensyntagen til indikationer og kontraindikationer ved anvendelse af elektroterapi. Eleverne skal opnå viden om følgende kosmetiske præparaters sammensætning og anvendelse: Blødgørende stoffer, fugtighedsgivende stoffer, virkestoffer, emulgatorer, tonic, deodoranter, ansigtsmasker, neglebåndsfjernere og hårfjerningsmidler. Denne viden omfatter såvel produkter til daglig brug som specialprodukter. Eleverne skal have kendskab til de grundlæggende principper ved epilering. Eleverne skal have grundlæggende viden om forskellige former for plastikkirurgi. Eleverne skal opnå grundlæggende viden om kosmetiske præparaters kemiske processer ved blanding og deres reaktion på huden. Eleverne skal have kendskab til de hudsygdomme, der almindeligvis forekommer i en hudplejeklinik, med henblik på at sende klienten videre til læge. Eleverne skal have grundlæggende viden om psykologi med henblik på at kunne imødekomme eventuelle vanskelige situationer ved klientbehandlingen. Specialefag

  1. Anatomi/fysiologi
  1. Hud- og skønhedspleje
  1. Mikrobiologi
  1. Apparatlære
  1. Præparatlære
  1. Epilering
  1. Plastikkirurgi
  1. Bio-kemi
  1. Dermatologi
  1. Psykologi

§ 12

Undervisningen i specialefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Eleverne skal have både teoretisk og praktisk kendskab til pivot point's friseringsteknik. Eleverne skal opnå både teoretisk viden og praktisk kunnen om pivot point's klippeteknik. Eleverne skal kunne gennemføre praktiske øvelser på trense, vertikalbase og profilbase. Eleverne skal opnå grundlæggende viden om farveteori, permanentteori, hårplejeteori, hud/ansigtspleje, skønhedspleje og manicureteori samt påføring af farve på øvelseshoved.

  1. Vandondulation/friseringsteknik
  1. Klippeteknik
  1. Faglig teori

§ 13

Undervisningen i specialefag i 3. - 4. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Eleverne skal kunne anvende korrektionsteknik med produkter til brug ved dag- og aften-makeup. Eleverne skal selvstændigt kunne lægge enhver dag- og aften-makeup samt have kendskab til makeup inden for tv, film og teater. Eleverne skal selvstændigt kunne give manuel ansigtsmassage, håndmassage samt massage med el-apparatur. Eleverne skal endvidere kende betydningen af at få massage. Eleverne skal selvstændigt kunne foretage camouflageteknik ud fra en given opgave. Eleverne skal have viden om neglenes anatomi, neglesygdomme og negledefekter samt selvstændigt kunne foretage neglefilning, give håndmassage, lakere med og uden farve, påsætte kunstige negle og rådgive kunderne om kunstige negles behandling. Eleverne skal selvstændigt kunne fjerne uønsket hårvækst ved hjælp af voks under iagttagelse af nødvendige sikkerhedsprocedurer. Valgfag

  1. Makeup
  1. Massage
  1. Camouflage
  1. Negleteknologi
  1. Depilering

§ 14

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan

§ 15

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

§ 16

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.

§ 17

Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til branchens arbejdsmiljø, at eleven lærer at udføre alle funktioner i en salon, herunder vejledning af forbrugerne, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og at eleven selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere et arbejdes omfang.

Stk. 2

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Praktikvirksomheden skal tilse, at eleverne anvender korrekte arbejdsstillinger samt får praktisk oplæring i de almindeligst forekommende arbejdsfunktioner og metoder og anvendelse af materialer og værktøjer.

§ 18

Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der sikres beskæftigelse i virksomheden med fortsat indlæring og udbygning af de discipliner, der indlæres under skoleuddannelsen. Det tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, så slutmålet/niveauet svarer til de krav, der stilles til en udlært kosmetiker. I uddannelsestiden arbejdes der med de i branchen normalt forekommende arbejdsopgaver i virksomheden.

§ 19

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

§ 20

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 4

Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 5

Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

§ 21

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

§ 22

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

Stk. 2

I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

Stk. 3

For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.

Stk. 4

Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning

§ 23

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Stk. 2

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene tilfredsstillende (dvs. har fået karakteren 3 eller derunder i område- og specialefag eller karakteren 5 eller derunder i grund- og valgfag), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Stk. 3

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 27, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4

Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 24

Skolen afholder eksamen i følgende grundfag: Førstehjælp og virksomhedens driftsøkonomi og regnskab.

Stk. 2

Skolen afholder eksamen i følgende områdefag og specialefag, jf. § 25: Anatomi/fysiologi, dermatologi, hud- og skønhedspleje, makeup, mikrobiologi, plastikkirurgi og præparatlære.

Stk. 3

Skolen giver i øvrigt karakterer i følgende grundfag efter reglerne om grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, hygiejne, kundebetjening, reklame (B), salg og service (B), stil, form og farve og sundhed.

Stk. 4

I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 11 - 13.

Stk. 5

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

Stk. 6

I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

§ 25

Eksamen i områdefag og specialefag gennemføres således: Der afholdes skriftlig eksamen med 30 spørgsmål jævnt fordelt mellem de nævnte fag. Der afsættes 240 minutter til den skriftlige eksamen. Ingen hjælpemidler er tilladt.

Stk. 2

Eksamensopgaverne tilvejebringes af skolen og det lokale uddannelsesudvalg. Karakterskala

§ 26

Ved bedømmelsen i områdefag og specialefag anvendes 10-skalaen: 10-9 Meget over middel 8-7 Over middel 6-5 Middel 4-3 Under middel 2-0 Meget under middel

Stk. 2

Ved bedømmelsen i grundfag og valgfag anvendes 13-skalaen jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis

§ 27

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis eleven har opnået mindst karakteren 4 ved eksamen i område- og specialefag og mindst 6 i gennemsnitskarakter ved eksamen i grundfag og valgfag.

Stk. 2

Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Svendeprøve

§ 28

Efter 4. skoleperiode afholdes svendeprøve.

Stk. 2

Det faglige udvalg udpeger skuemestre med lige antal fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Stk. 3

Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved begyndelsen af 4. skoleperiode og skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Elevens navn og privatadresse.
  1. Elevens cpr-nr. eller fødselsdato.
  1. Dato for uddannelsens afslutning.
  1. Praktikvirksomhedens navn og adresse.
Stk. 4

Opgaverne planlægges og tilrettelægges af det faglige udvalg.

Stk. 5

Eleverne skal udføre praktiske øvelser, hvis sammensætning samt antallet af discipliner bestemmes af Frisørfagets Fællesudvalg. Prøvedisciplinerne udleveres til eleverne i 4. skoleperiode, senest i den 5. undervisningsuge. Prøven har en varighed af 8 timer og skal afvikles på 1 dag.

Stk. 6

Ved bedømmelsen anvendes 10-skalaen, jf. § 26.

Stk. 7

Hver skuemester afgiver 1 karakter. Skuemestrenes karakterer udregnes som et gennemsnit med 2 decimaler. Der finder ingen forhøjelse sted. Eleven har bestået, hvis gennemsnitskarakteren er 4 eller derover. Det faglige udvalg meddeler skolen og eleven resultatet af bedømmelsen.

Stk. 8

Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Uddannelsesbevis

§ 29

Uddannelsesbevis udstedes af Frisørfagets Fællesudvalg og affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt, og når svendeprøven er bestået.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset påføres ingen karakter, men kun oplysning om at eleven har bestået.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 30

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991.

Stk. 2

Uddannelsen kan påbegyndes i en virksomhed fra den 1. januar 1991.

Stk. 3

Skolerne kan etablere 2. skoleperiode og følgende skoleperioder fra den 1. januar 1991.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 13. marts 1991, den 13. marts 1991

/Bertel Haarder Sonja Lundqvist/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991