Bekendtgørelse om uddannelsen til fotograf (*

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til fotograf.

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

1. Fotograf.

1. Pressefotograf.

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Billedmediernes Faglige Udvalg.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som fotograf inden for det valgte speciale.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 4 år og 6 måneder.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 55 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor:

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 15 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i forbindelse med sidste skoleperiode, jf. § 30, stk. 1. Fritagelse for dele af uddannelsen

Fritagelse for dele af uddannelsen kan ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen. Adgangsbegrænsning

Skolen optager elever i uddannelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om optagelse af elever i erhvervsuddannelserne.

Skolen kan dog kun optage elever uden uddannelsesaftale til påbegyndelse af uddannelsens 2. skoleperiode i et omfang, der svarer til en procentdel af det antal elever, som skolen året før optog i 2. skoleperiode med uddannelsesaftale.

Procentsatsen, jf. stk. 2, fastsættes af Undervisnings- og Forskningsministeriet efter indstilling fra det faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet hvert år inden 31. december gældende for det følgende kalenderår og for alle skoler, der udbyder uddannelsen.

De elever, som skolen optager efter stk. 2, skal være de ansøgere, som skolen finder bedst egnede til uddannelsen. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end der kan optages ifølge stk. 2, træffer skolen afgørelse om, hvem der skal optages, ud fra en vurdering af ansøgerens egnethed for uddannelsen på grundlag af ansøgerens hidtidige uddannelsesforløb og eventuelle beskæftigelse.

Skolen meddeler i sit årlige udbudsmateriale, hvilke nærmere kriterier skolen lægger vægt på ved optagelsen af elever uden uddannelsesaftale.

I 1991 beregnes skolens pladsantal i henhold til stk. 2, på grundlag af det antal elever med uddannelsesaftale, som skolen optog i 1990 inden for den eller de uddannelser, som svarer til denne bekendtgørelses uddannelse.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede fotograf skal være i stand til at planlægge, producere og præsentere fotografiske løsninger med høj kommunikationsværdi. Den uddannede fotograf skal selvstændigt, og som medlem af en gruppe, kunne udnytte visuelle og auditive virkemidler og besidde de tekniske og håndværksmæssige færdigheder, der er forudsætninger for bevidst billedkommunikation. Den pågældende skal beherske teknikken ved produktion af faste billeder samt dialydprogrammer og videoprogrammer og skal kunne arbejde med databaseret fotografisk teknik.

Den uddannede fotograf med specialet fotograf skal selvstændigt kunne udføre de håndværksmæssige og tekniske funktioner, der forudsættes for præcis registrering, samt målrettet og bevidst kommunikation og formidling af billedoplevelser. Den uddannede fotograf skal have et indgående kendskab til branchens teknik og arbejdsmetoder og skal på denne baggrund være i stand til at påtage sig kommunikationsopgaver inden for såvel trykte som elektroniske medier. Endelig skal den uddannede have det kendskab til de merkantile og sociale sammenhænge i samfundet, der er nødvendigt for erhvervets udøvelse.

Den uddannede fotograf med specialet pressefotograf skal selvstændigt kunne varetage alle funktioner knyttet til billedjournalistikken inden for såvel det traditionelle fastbilledområde som inden for de elektroniske medier. Den uddannede pressefotograf skal endvidere have et dybtgående kendskab til de samfundsmæssige forhold og det mediemønster, som sætter rammerne for udøvelsen af erhvervet. Skoleundervisningen

Undervisningen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven såvel generelle som specielle kvalifikationer. Grundfag

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

1. Branchekendskab og teknologiudvikling.

1. Design og billedkommunikation, 80 timer.

1. Reklame (A).

1. Materialeforståelse.

1. Arbejdsmarkedsforhold.

1. Dansk (A), 120 timer.

1. Erhverv og samfund.

1. Informationsbehandling.

1. Internationale forhold.

1. Kommunikationsteknologi.

1. Økonomi.

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Grundfagene har tilsammen et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 18,4 uger.

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag, der har en vejledende uddannelsestid på 8,9 uger:

1. Branchekendskab og teknologiudvikling.

1. Design og billedkommunikation.

1. Reklame (A).

1. Materialeforståelse.

1. Dansk (A).

1. Informationsbehandling.

Alle de fag, der er nævnt i stk. 1, afsluttes i 2. skoleperiode, undtagen reklame (A) og dansk (A). Disse to fag placeres således, at der forekommer størst mulig integrering med område- og specialefag. Områdefag

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå kendskab til lyssætning, skal kunne betjene forskellige kameratyper, skal opnå indsigt i optisk billeddannelse, belysning og billedgeometri og opnå kendskab til apparatur og fotografiske materialer. Eleven skal kunne eksponere og fremkalde forskellige filmtyper, herunder opnå kendskab til grundlæggende filtreringsteknik. Eleven skal endvidere kunne vurdere kvaliteten ved sort/hvid- og farvekopiering og kunne foretage simpel retouche på sort/hvid-billeder. Eleven skal herudover kunne foretage lyssætning af plane og rumlige emner og benytte generel flashteknik, betjene småformat-, mellemformat- og storformatkamera, herunder vælge skarphedsplan og almindelig skarphedsindstilling, kunne eksponere og fremkalde rulle- og planfilm i sort/hvid og farve og foretage grundlæggende filtreringsteknik, vurdere lyshed og toneomfang ved sort/hvid-kopiering og vurdere farvegengivelse ved farvekopiering samt foretage simpel retouche som udprikning af sort/hvid-billeder. Endelig skal eleven opnå indsigt i forhold vedrørende optisk billeddannelse, belysning i billedplanet og billedgeometri, opnå kendskab til ny teknologi i forbindelse med fotografuddannelsen og få begyndende indsigt i fotografiske materialers opbygning. Vejledende uddannelsestid: 5,3 uger. Eleven skal opnå kendskab til lyssætning, skal kunne betjene videokamera, opnå indsigt i optisk billeddannelse, belysning og billedgeometri samt få kendskab til diverse apparaturer til brug i videoproduktion. Endvidere skal eleven kunne forstå de grundlæggende forhold vedrørende video-billedkvaliteten og dens afhængighed af motivkontrast og supplerende belysning. Vejledende uddannelsestid: 2,6 uger.

1. Fotografisk teknik/processer, fastbillede

1. Videoproduktion

Undervisningen i områdefag i 3., 4. og 5. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne udarbejde lay-out og foretage optagelser af faste billeder, sådan at de stillede fotografiske krav tilgodeses, og den ønskede kommunikative virkning opnås. Eleven skal kende nødvendigheden af en omhyggelig planlagt produktionsproces og kunne forstå, hvorledes de enkelte dele i den fotografiske produktion er afhængige af hinanden. Eleven skal kende de almindeligst forekommende lyssætningsmetoder, herunder kunne bruge forskellige former for lysudstyr. Eleven skal endvidere kende grundlæggende forhold i sensitometrien og kunne arbejde med hjælpemidler og teknikker. Herudover skal eleven kunne eksponere og fremkalde sort/hvid film i tank og maskine og farvefilm i maskine, herunder bruge densitometer, tone kopier, kunne foretage retouche og introduceres til air-brushteknik. Endelig skal eleven kende teknologiens udvikling i branchen og brug af forekommende fotografisk edb-teknik. Undervisning i sikkerhedsmæssige aspekter integreres for så vidt angår ergonomi, omgang med kemikalier og omgang med elektrisk udstyr. Vejledende uddannelsestid: 2,6 uger. Eleven skal kunne udarbejde og analysere ideoplægget til en mindre kommunikationsopgave, kunne foretage den nødvendige research og vælge medie og motivere medievalg (dia/lyd eller video). Eleven skal kunne udarbejde synopsis med fastlæggelse af målgruppe, valg af fotografisk teknik, valg af udstyr og materialer samt foretage kalkulation. Eleven skal ud fra synopsis og drejebog kunne udarbejde og gennemføre en produktions-/optageplan, kunne producere et mindre videoprogram med redigering i kamera og manuel bånd-til-båndredigering, kunne betjene udstyr og have kendskab til alle væsentlige grundlæggende forhold vedrørende produktionen af dia/lyd-programmer. Herudover skal eleven kunne betjene optage- og redigeringsudstyr (billed og lyd) til produktion af enkle videoprogrammer og til dia/-lydprogrammer samt kende øvrige grundlæggende forhold til produktion af videoprogrammer og dia/-lydprogrammer. Eleven skal kunne anvende computer ved programmering af video- og dia/lyd-produktion, ved processtyring af fremkaldelse m.m. samt til tekstbehandlingsarbejde, kunne analysere ideoplæg, billedindhold og billedforløb, kunne udarbejde synopsis, manuskript og drejebog til video- og dia/lyd-programmer samt kunne udarbejde produktionsplan og økonomisk kalkulation. Vejledende uddannelsestid: 2,6 uger. Eleven skal kunne udarbejde ideoplæg, forestå brugerkontakt og foretage research, skal selvstændigt og kreativt kunne planlægge, producere og præsentere fotografiske løsninger med den ønskede kommunikative effekt, kunne planlægge en produktion med booking af udstyr, valg og bestilling af materialer, kommunikation i produktionsgruppe, kalkulation af produktionen og efterfølgende afprøvning af kommunikationseffekten. Eleven skal endvidere kunne gennemføre en kommunikationsopgave i faste og levende billeder ud fra et velbegrundet medievalg, kunne beskrive og afgrænse målgruppen og gennemføre nødvendig teknisk og økonomisk planlægning. Vejledende uddannelsestid: 2,9 uger. Eleven skal selvstændigt og kreativt kunne planlægge, producere og præsentere videoprogrammer med det rigtige kommunikative indhold og med bevidst brug af visuelle og auditive virkemidler. Eleven skal kende såvel udstyr og produktionsteknik ved fremstilling af videoproduktioner som mediets virkemidler, kunne udarbejde drejebog efter ideoplæg, forestå brugerkontakt og foretage research, kunne planlægge en produktion med booking af udstyr, valg og bestilling af materialer, kommunikation i produktionsgruppe samt kalkulation af produktionen, kunne anvende datamatbaseret fotografisk teknik, betjene optage- og redigeringsudstyr til billed- og lydoptagelse, vælge passende lyslægning, betjene diverse udstyr, udarbejde drejebog og produktionsplan samt foretage bruger-/kundekontakt og nødvendig research. Vejledende uddannelsestid: 2,6 uger. Specialefag

Undervisningen i specialefag inden for specialet fotograf i 3., 4. og 5. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Anvendt billedkommunikation Eleven skal beherske fremstilling af faste billeder med brug af mellem- og storformatkameraer samt af dia/lyd- og videoprogrammer til kommunikative opgaver inden for reklame, information og undervisning, herunder kunne beherske alle fremstillings- og formidlingsformerne til såvel trykte som elektroniske medier med udgangspunkt i branchens kommunikative genrer og metoder. Eleven skal endvidere kunne udarbejde/analysere ideoplæg til kommunikationsopgaver inden for reklame, information og undervisning, kunne foretage research og kunne samarbejde med parterne (kunder og målgruppe), kunne foretage formåls- og anvendelsesbeskrivelser, udarbejde drejebog eller lay-out, produktionsplan og budgetramme. Herudover skal eleven kunne optage med mellem- og storformatkamera, herunder opnå kendskab til de forskellige formaters muligheder og begrænsning og til brug af objektiver, filtre, bælge, mellemringe og andet tilbehør, kunne foretage korrekt valg af brændvidde, blænde/tid, skarphedsdybde og skarphedsplan, samt kunne manipulere med perspektiv og bruge dobbelteksponeringer m.m. Eleven skal lære at arbejde med produktion af dia/lyd-programmer med korrekt brug af optage- og redigeringsudstyr samt øvrige forhold (registerbagstykker, specialrammer, monteringsprincipper, arkivering, overblændingsudstyr, dubbing og programmering). Vejledende uddannelsestid: 10,0 uger.

Undervisningen i specialefag inden for specialet pressefotograf i 3., 4. og 5. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Anvendt billedjournalistik Eleven skal kunne beherske fremstilling af faste og levende billeder samt brugen af billederne til journalistisk kommunikation inden for presse, reportage og information, beherske fremstillingsformerne til såvel trykte som elektroniske medier, beherske selvstændig journalistisk research, redigering og formidling, ligesom journalistikkens genrer skal kunne beherskes. Eleven skal kunne foretage research og opnå redigerings- og præsentationsfærdigheder, herunder kunne foretage journalistisk lyd- og billedbehandling, kunne benytte grafisk teknik og kunne foretage lay-out, research, redigering og formidling, herunder opnå viden om arbejdsrutiner, komposition, temavalg, billedbehandlings- og fortælleteknik. Endelig skal eleven kunne benytte produktionsteknikker, herunder opnå kendskab til nyhedsgrafik og avisdesign. Vejledende uddannelsestid: 10,0 uger. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Valgfagene i 2. skoleperiode har en vejledende uddannelsestid svarende til et omfang af 3,2 uger. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.

Praktikuddannelsen skal supplere og komplementere skoleperiodernes undervisning. Det skal tilstræbes, at uddannelsen i virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og sådan at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en færdiguddannet fotograf med det pågældende speciale.

Eleven skal lære at kende nødvendigheden af at efterleve de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj og maskiner.

I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen med det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med ukomplicerede arbejdsdiscipliner.

I de øvrige praktikperioder arbejdes der med de normalt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen med det pågældende speciale. Eleven bør medvirke ved løsningen af større opgaver, herunder foretage selvstændig produktionsplanlægning. Eleven bør endvidere være med til at udforme den billedkommunikation, som den færdige opgave kræver, og bør deltage i udadvendt arbejde som kundebetjening og tilbudsgivning. Endvidere kan eleven beskæftiges med arbejdsopgaver, discipliner og arbejde, der er relevante og værdifulde for uddannelsen i øvrigt.

I den sidste praktikperiode arbejder eleven selvstændigt med alt det produktionsudstyr, der forekommer i virksomheden, og med alle forekommende opgaver inden for det pågældende speciale. Eleven gennemfører alle relevante arbejdsdiscipliner, anvender alle former for arbejdsmetoder og udfører arbejdet ud fra sit kendskab til det gældende kvalitetsniveau.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktikvirksomheden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbevis

Bedømmelse og uddannelsesbevis

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 3.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 24, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 22, stk. 2, og når den eksamen, der er beskrevet i §§ 30-33 (svendeprøven), er bestået.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, speciale, jf. § 1, stk. 2, samt oplysning om den opnåede karakter, fastsat i henhold til § 32, stk. 3.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 ved skolens bedømmelse efter § 29, stk. 4.

1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 30-33, skal være bestået.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.

1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.

1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 29, stk. 4.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 29, stk. 1 og 3.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 27, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen.

Ved skoleperiodens afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelsen af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis jf. § 24. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overenstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 28.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for skoleundervisning, for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 30-33.

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i disse fag på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af et gruppebaseret projekt og en individuel, praktisk prøve, jf. § 31.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Ved indkaldelse af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 32 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det gruppebaserede projekt og den individuelle praktiske prøve består af opgaver inden for områdefag, jf. §§ 12 og 13, og opgaver inden for den pågældende uddannelses specialefag, jf. §§ 14 og 15.

Varigheden af opgaverne, fastsættes, når opgaverne stilles. Samtidig fastsættes det, hvilke eventuelle hjælpemidler der kan benyttes.

Censorerne skal være tilstede ved prøvens afslutning.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved det gruppebaserede projekt, jf. § 31, giver læreren og de to censorer tilsammen 1 karakter for hvert gruppeprojekt.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den individuelle, praktiske prøve, jf. § 31, giver læreren og de to censorer tilsammen en karakter.

Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) fremkommer som et gennemsnit af karakteren for projektet og karakteren for den praktiske opgave. For at bestå eksamen (svendeprøven) skal eleven opnå en gennemsnitskarakter på mindst 6.

Ved beregning af karakterer foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler.

Den beregning, som er nævnt i stk. 3 og 4, foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Skolen skal tilbyde elever, som ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun deltage i eksamen 2 gange. Skolen kan dog efter samråd med det faglige udvalg tillade, at eleven deltager i eksamen påny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1991 og har virkning fra den 1. februar 1991.

Elever, der har gennemført efg-basisuddannelsen inden for det grafiske områdes fotolinie, er fritaget for 2. skoleperiode.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 13. marts 1991, den 13. marts 1991

/Bertel Haarder Lise Bagge Rasmussen/