Bekendtgørelse om uddannelsen til dekoratør
BEK nr 22071 af 28/06/1991
§ 1
På erhvervsskoler og på andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til dekoratør.
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål
§ 3
Uddannelsens formål er, at eleven gennem et sammenhængende forløb af praktisk oplæring og teoretisk undervisning opnår erhvervskompetence inden for dekoratørfaget.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 4
Uddannelsen varer i alt 3 år, jf. dog stk. 2.
For elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, varer uddannelsen 2 - 3 år efter elevens forudgående skolemæssige baggrund eller alder således:
- For elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasse uden statskontrolleret prøve, varer uddannelsen 3 år.
- For elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasse med statskontrolleret prøve eller har afsluttet folkeskolens 10. klasse med statskontrolleret prøve eller har bestået realeksamen, varer uddannelsen enten 2 1/2 år eller 3 år.
- For elever, der har bestået handelsmedhjælpereksamen, handelseksamen, højere handelseksamen, højere forberedelseseksamen, studentereksamen eller har gennemført efg-basisuddannelsen inden for handels- og kontorområdet, varer uddannelsen 2 år.
- For elever, der er fyldt 17 år ved uddannelsens begyndelse, varer uddannelsen enten 2 1/2 år eller 3 år.
Uddannelsestidens længde efter stk. 2, nr. 2 og 4, fastsættes af praktikvirksomheden, inden uddannelsen indledes.
§ 5
Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med en sammenlagt 1. og 2. skoleperiode på 40 uger.
For elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, er skoleundervisningen i det 1. år på sammenlagt 18 uger, der kan gennemføres i skoleperioder på mindre end hele uger.
§ 6
Skoleundervisningen efter den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode på 40 uger eller de 18 uger for elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, varer 8 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen
- Sammenlagt 1. og 2. skoleperiode eller praktikuddannelse med 18 ugers skoleundervisning.
- Praktikuddannelse.
-
- skoleperiode, specialefaget visuel varepræsentation, 4 uger.
- Praktikuddannelse.
-
- skoleperiode, specialefaget visuel kommunikation, 4 uger.
- Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
§ 7
Gennemførelse af den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i følgende uddannelser:
- Kontoruddannelsen,
- engroshandelsuddannelsen,
- informatikassistentuddannelsen og
- uddannelsen til salgsassistent giver fritagelse for den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i uddannelsen til dekoratør.
Gennemført efg-basisuddannelse inden for handels- og kontorområdet giver fritagelse for den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode.
Gennemført indlednings- og semesterkursus fra handelsmedhjælpereksamen giver fritagelse for skoleundervisningen i det 1. år for elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, jf. § 5, stk. 2.
Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 8
Den uddannede dekoratør skal være i stand til at visualisere vareudbuddet og dermed profilen inden for forskellige forretningstyper på grundlag af kendskab til varepræsentationens betydning som salgsfremmende parameter. Den uddannede dekoratør skal endvidere have kendskab til de salgsteoretiske principper for forskellige former for varepræsentation. Skoleundervisningen
§ 9
Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet sikre, at eleven opnår en helhedsorienteret viden i såvel de enkelte fagområder som i samspillet fagene imellem, således at eleven oplever en undervisningsmæssig sammenhæng og kan opnå de fornødne teoretiske og praktiske færdigheder i forbindelse med uddannelsen inden for handels- og kontorområdet. Undervisningen skal sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Eleven skal endvidere opnå grundig viden om og forståelse af samfundet og dets udvikling samt en dybtgående viden om virksomhedernes og de ansattes vilkår og opgaver i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng. Endelig skal undervisningen give eleven forudsætninger for personlig udvikling samt kvalifikationer til videregående uddannelse og efteruddannelse.
§ 10
Undervisningen omfatter følgende grundfag:
- Dansk (B).
- Fremmedsprog (C) - engelsk.
- Fremmedsprog (C) - valgfrit.
- Regnskabslære og virksomhedsøkonomi.
- Samfundsøkonomi.
- Samfund, handel og kultur.
- Salg og service (C).
- Informationssøgning og -behandling.
Undervisningen i fremmedsprog efter stk. 1, nr. 3, vælges af eleven blandt de sprog, skolen kan tilbyde.
Undervisningen for elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, jf. § 5, stk. 2, omfatter ikke grundfagene: Dansk (B), Fremmedsprog (C) - valgfrit, Samfundsøkonomi og Samfund, handel og kultur.
Mål, indhold og vejledende undervisningstid for de enkelte grundfag følger reglerne om disse fag.
§ 11
Undervisningen i den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode og i skoleundervisningen i det 1. år for elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, jf. § 5, stk. 2, omfatter ikke områdefag. Grundfag erstatter områdefag, jf. erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 2.
§ 12
Undervisningen i obligatoriske specialefag har følgende formål, mål og vejledende undervisningstid: Formål Eleven skal supplere og videreudvikle den viden om visuel varepræsentation samt de tekniker, der er forbundet hermed, som bliver erhvervet i den praktiske uddannelse. Endvidere skal eleven opnå forståelse af sammenhængen mellem den visuelle varepræsentation og virksomhedens koncept. Mål Undervisningen skal sikre, at eleven Vejledende undervisningstid 4 uger. Formål Eleven skal supplere og videreudvikle den viden om forskellige former for visuel kommunikation og deres anvendelse, som eleven erhverver i den praktiske uddannelse. Endvidere skal eleven kunne planlægge og udføre en selvstændig opgave i visuel varepræsentation. Mål Undervisningen skal sikre, at eleven Vejledende undervisningstid 4 uger.
- Visuel varepræsentation
a) opnår viden om grundlæggende principper for visuel varepræsentation, herunder de påvirkningsmuligheder, som forretningens indretning, inventaret og vareoplægget har på kundecirkulationen,
b) opnår viden om sammenhængen mellem den visuelle varepræsentation og virksomhedens øvrige salgsarbejde,
c) opnår viden om betydningen af en virksomheds koncept, herunder konceptdannelse samt viden om virksomhedens visuelle idegrundlag som en del heraf,
d) opnår viden om og kan genkende forskellige stilepoker i historien,
e) kan anvende de rigtige tegnerekvisitter, udføre brugbare frihåndstegninger samt forholds- og perspektivtegninger til fremstilling af modeller,
f) opnår viden om skriftens udvikling og om skriftens psykologiske påvirkninger og kan skelne mellem forskellige skrifttyper,
g) opnår viden om anvendelse af og betegnelsen på forskellige dekorationsmaterialer samt om aktuelle priser på materialerne,
h) kan analysere, bedømme og sammensætte former ved brug af NCS-farvesystem og udnytte samspillet mellem farver og former og
i) opnår viden om forskellige belysningsformers indflydelse på varesalget, og kan anvende denne viden i dekorationsarbejdet.
- Visuel kommunikation
a) opnår viden om principperne i moderne layoutarbejde, forskellige serigrafmetoder, fotostaters fremstilling og anvendelighed samt kan tegne og opmåle en skrift efter et givet skriftsnit,
b) opnår viden om anvendelse af forskellige former for visuel mediekommunikation i salgsarbejdet, herunder brugen af teknisk udstyr og fremstilling af software,
c) kan udnytte rummets dimensioner i den visuelle varepræsentation,
d) kan udarbejde forslag til dekorationsopgaver i vinduer eller lokaler efter en given salgside til en foreslået kampagne,
e) opnår viden om, hvorledes de vigtigste salgsterminer planlægges og budgetteres, herunder de dekorationsmæssige arbejdsopgaver og
f) kan forestå planlægning og præsentation af en selvstændig dekorationsopgave efter en given salgside, herunder budget, tidsplan, visuelle teknikker m.v.
§ 13
Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.
Den vejledende undervisningstid for valgfag i den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode er 5,8 uger og i skoleperioden efter § 5, stk. 2, er den 1,9 uger. Undervisningsplan
§ 14
Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen
§ 15
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 3.
§ 16
Formålet med den praktiske del af uddannelsen til dekoratør er, at eleven opnår en bred viden om faget, således at eleven kan visualisere en virksomheds vareudbud. Desuden skal eleven opnå færdighed med hensyn til anvendelse af salgs- og planlægningmæssige principper for forskellige former for varepræsentation samt anvendelse af mediekommunikation som salgsfremmende parameter.
§ 17
Praktikuddannelsen tilrettelægges i 3 perioder, således at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden. Periodernes rækkefølge skal, så vidt muligt, tilpasses såvel virksomhedens arbejdsgang som skoleundervisningen. Virksomheden udarbejder en plan for elevens praktiske uddannelse, som sikrer en så forsvarlig faglig uddannelse som mulig inden for de 3 beskrevne perioder.
I 1. periode skal eleven introduceres til og afprøve dekoratørarbejdets forskellige discipliner, således at eleven og praktikstedet får baggrund for at bedømme, om uddannelsesforholdet med udbytte kan fortsætte efter prøvetidens afslutning, jf. § 60 i erhvervsuddannelsesloven. Der gives en grundig introduktion til forretningens daglige drift, herunder idegrundlag og visuelle koncept, indkøbspolitik, markedsføring, organisatoriske opbygning, ansættelsesforhold, herunder arbejdstid, fridage, pauser, gensidige rettigheder og pligter og det meddeles, hvem i forretningen der har ansvaret for praktikuddannelsen. Med udgangspunkt i forretningens salgsplanlægning skal eleven opnå en sådan viden om dekorationsopgaver, at eleven i løbet af denne periode, suppleret med skoleundervisningen, kan medvirke ved dekorationsopgaver i forretningen. I perioden skal eleven opnå viden om materialekundskab, herunder de almindelige dekorationsmaterialers egenskaber og anvendelse, korrekt anvendelse af maskiner, værktøj og hjælpemidler, sikkerhedskrav ved anvendelse af maskiner, værktøjer og materialer, fremstilling og brug af hjælpemidler til visuel varepræsentation og korrekt brug af forretningens inventar og inventarpleje. Hertil kommer dekorations- og salgsaktivitetsplanlægning, arealdisponering, dekorationsøkonomi, udførelse af dekorationsopgaver med forberedte hjælpemidler og visuel varebehandling i vinduer og interne oplæg og udfærdigelse af pris- og vareskilte.
I 2. periode skal eleven opnå en sådan viden og færdighed i planlægning og gennemførelse af dekorationsopgaver og visuel varebehandling i forbindelse med forretningens vareoplæg, at eleven, suppleret med skoleundervisningen, kan indgå i arbejdet med disse opgaver. Der bør i arbejdstiden gives eleven adgang til inspirationsbesøg i andre virksomheder og på aktuelle messer og udstillinger. Perioden omfatter fremstilling af tegne- og modelarbejde til vinduer og udstillinger. Endvidere idelære, hvor der efter en given salgside til en forestående kampagne skal udarbejdes layout til f.eks. vinduer og lokaledekoration, hvor salg og dekoration er koordineret udfra givne visuelle principper. Endvidere dekorationsopgaver i form af udførelse og færdiggørelse af større dekorations- og salgsopgaver. Endvidere farvelære ved praktisk brug af farvernes muligheder i visuel varepræsentation. Og endelig belysning ved visuel brug og vedligeholdelse af belysning, der skal tilgodese såvel visuelle effekter som trivsel og økonomi.
I 3. periode skal eleven udfærdige aktivitetsplan med oversigt over såvel eksternt som internt salg og dekoration for en længere periode, samt udarbejde budget for anvendelse af midler til dekorationsopgaver i en given periode i forhold til forretningens økonomi. Endvidere skal eleven arbejde selvstændigt med alle relevante opgaver og funktioner og med aktiv deltagelse i løsning af fællesopgaver i dekoration og salg.
§ 18
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
§ 19
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.
Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 21, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 18, stk. 2.
I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.
Uddannelsesbeviset udfyldes af skolen på en blanket, som er udfærdiget af Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser. Skolen udleverer beviset til eleven og opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis
§ 20
Ved bedømmelse anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.
§ 21
Når samtlige skoleperioder i uddannelsen er gennemført, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.
Skolebeviset skal indeholde:
- Betegnelse for uddannelsen.
- Angivelse af de specialefag eleven har gennemført.
- Oplysning om de standpunktskarakterer, eleven har opnået i specialefagene, jf. § 24, stk. 2.
- Oplysning om de standpunktskarakterer, eleven har opnået i grundfag, jf. § 10, og valgfag, jf. § 13, ved afslutningen af 2. skoleperiode for elever efter § 5, stk. 1, eller efter skoleundervisningen i det 1. år for elever efter § 5, stk. 2.
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 1, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 25.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.
Iøvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning. Eksamensbevis m.v.
§ 22
Skolen udsteder eksamensbevis, jf. stk. 3, for de grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen. For elever efter § 5, stk. 1, med eksamen efter 2. skoleperiode. For elever efter § 5, stk. 2, med eksamen efter skoleundervisningen i det 1. år.
Eksamensbevis kan kun udstedes, hvis summen af de opnåede eksamenskarakterer, jf. stk. 4, er mindst 6 gange karakterernes antal.
For elever, der indleder uddannelsen på skole, anføres på eksamensbeviset de opnåede prøvekarakterer i projektet, jf. § 26, stk. 3, og i de udtrukne grundfag og valgfag, jf § 26, stk. 1, og standpunktskarakterer i alle gennemførte fag efter 2. skoleperiode. For elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, anføres prøvekarakterer, jf. § 27, og standpunktskarakterer efter skoleundervisningen i det 1. år.
Eksamensresultatet fremkommer på følgende måde: For fag, hvori der afholdes prøve, dannes en eksamenskarakter af gennemsnittet af prøvekarakter og standpunktskarakter. Svarer gennemsnittet ikke til et tal på karakterskalaen, afrundes til den nærmeste karakter. Ligger tallet midt mellem 2 karakterer, afrundes der opad, hvis prøven har givet den højeste karakter, og nedad, hvis prøven har givet den laveste karakter. For fag, hvori der ikke afholdes prøve, overføres standpunktskarakteren ved afslutningen af 2. skoleperiode eller efter skoleundervisningen i det 1. år som eksamenskarakter. For elever, der indleder uddannelsen på skole, udgør den mundtlige prøve i projektet en eksamenskarakter. Skolens løbende bedømmelse
§ 23
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.
§ 24
Skolen giver iøvrigt karakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.
I specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. § 12. Standpunktskarakteren skal udtrykke elevens færdigheder i forhold til fagets mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.
Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne for disse fag. Skolevejledning
§ 25
Ved afslutningen af 2. skoleperiode for elever efter § 5, stk. 1, og efter skoleundervisningen i det 1. år for elever efter § 5, stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.
Ved afslutningen af hver af de følgende skoleperioder, jf. dog stk. 4, udstedes ligeledes en skolevejledning.
Skolevejledningen, som udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:
- Standpunktskarakterer i forhold til slutmålene for undervisningen i grundfag, valgfag og specialefag.
- Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning.
Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelsene for udstedelse af skolebevis, jf. § 21, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i virksomheden. Skolens afsluttende bedømmelse
§ 26
For elever, der indleder uddannelsen på skole, bestemmer ministeriet hver eksamenstermin ved lodtrækning for den enkelte skole, i hvilke 3 grundfag der skal aflægges prøve. Ministeriet bestemmer endvidere, på hvilke skoler der skal aflægges prøve i valgfag. Ministeriet bestemmer endelig, i hvilket af de resterende grundfag, der indgår i projektet, jf. stk. 3, der skal aflægges mundtlig prøve.
Mindst 2 af prøverne i grundfagene skal være skriftlige.
Projektet omfatter mindst 4 af grundfagene efter skolens nærmere bestemmelse. Målet med projektet er, at eleven skal kunne anvende viden og færdigheder fra forskellige grundfag på en helhedsorienteret måde.
Projektet er af en uges varighed i slutningen af 2. skoleperiode. I forbindelse med projektet udarbejder hver af eleverne et skriftligt oplæg, som danner grundlag for den mundtlige prøve. Skolen bestemmer omfanget af eventuel forberedelsestid og eventuelle hjælpemidler ved den mundtlige prøve.
§ 27
Elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed, aflægger prøve i de 4 grundfag. Ministeriet bestemmer efter lodtrækning, i hvilke fag der afholdes skriftlig prøve. Mindst 2 af prøverne i grundfagene skal være skriftlige.
Ministeriet bestemmer endvidere, på hvilke skoler der skal afholdes prøve i valgfag.
§ 28
Elever kan kun deltage to gange i samme prøve.
Elever, som ikke har bestået eksamen, jf. § 22, stk. 2, kan kun tage de prøver om, som ikke er bestået.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 29
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991.
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 28. juni 1991, den 28. juni 1991
/Bertel Haarder Svend Poulsen-Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991