Bekendtgørelse om uddannelse til laborant (for perioden 1. januar 1991 til 1. juli 1996) (*

Undervisningen i 2. skoleperiode skal sikre - at eleven opnår grundlæggende viden om almindeligt forekommende arbejdsprocesser og arbejdsmetoder inden for laborantområdet, - at eleven opnår en bred grundviden, som modner og motiverer eleven med henblik på det senere uddannelsesforløb, og - at eleven bl.a. ved afprøvning af evner og interesser, får et godt grundlag for at vælge og fagligt at indgå i 3. skoleperiode.

Følgende grundfag afsluttes i 2. skoleperiode:

1. Fysik.

1. Matematik.

1. Dansk A (80 timer).

1. Engelsk (fremmedsprog B).

Følgende grundfag indgår i 2. skoleperiode med den angivne vejledende uddannelsestid: 1) Kemi 1,1 uger 2) Informationsbehandling 0,5 uger 3) Mikrobiologi/bioteknologi 0,8 uger 4) Sundhed 0,5 uger 5) Kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol 0,5 uger

Følgende områdefag indgår i 2. skoleperiode med den angivne vejledende uddannelsestid: 1) Laboratoriesikkerhed 0,8 uger 2) Laboratorieteknik 1,6 uger 3) Apparatlære 1,1 uger 4) Laboratorieberegninger/statistik 0,8 uger

Til valgfag anvendes der ca. 3,5 uger.

Undervisningen i 3. skoleperiode skal gennem praktik og teori give eleven en sådan grundlæggende viden og praktisk erfaring, at eleven under behørig vejledning vil være i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at udføre det mest almindelige laboratoriearbejde på et fysisk, kemisk eller biologisk laboratorium.

Følgende grundfag afsluttes i 3. skoleperiode:

1. Kemi

1. Mikrobiologi/bioteknologi

1. Sundhed

1. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse

1. Kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol

Følgende grundfag indgår i 3. skoleperiode med den angivne vejledende uddannelsestid: 1) Kemi 1,1 uger 2) Informationsbehandling 0,5 uger 3) Teknisk databehandling 1,1 uger 4) Mikrobiologi/bioteknologi 1,4 uger 5) Sundhed 0,5 uger 6) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 0,5 uger 7) Kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol 0,5 uger 8) Arbejdsmarkedsforhold 0,5 uger

Følgende områdefag indgår i 3. skoleperiode med den angivne vejledende uddannelsestid: 1) Kemi 1,1 uger 2) Mikrobiologi 2,7 uger 3) Laboratoriesikkerhed 0,8 uger 4) Laboratorieteknik 2,7 uger 5) Apparatlære 2,4 uger 6) Laboratorieberegninger/statistik 1,1 uger

Til valgfag anvendes ca. 3,1 uger.

Undervisningen i 4. skoleperiode skal give eleverne en sådan udbygget viden og praktisk erfaring indenfor relevante fagområder, at eleverne vil være i stand til at udføre laboratoriearbejde på et fysisk, kemisk eller biologisk laboratorium.

Følgende grundfag afsluttes i 4. skoleperiode med angivet vejledende uddannelsestid: 1) Informationsbehandling 1,1 uger 2) Teknisk databehandling 1,1 uger 3) Miljø B 0,8 uger 4) Branchekendskab og teknologiudvikling 1,1 uger 5) Arbejdsmarkedsforhold 1,1 uger

Følgende områdefag afsluttes i 4. skoleperiode med angivet vejledende uddannelsestid: 1) Kemi 1,4 uger 2) Mikrobiologi 1,4 uger 3) Bioteknologi 1,4 uger 4) Laboratoriesikkerhed 0,5 uger 5) Laboratorieberegninger/statistik 0,8 uger

Følgende områdefag indgår desuden i 4. skoleperiode med den angivne vejledende uddannelsestid: 1) Laboratorieteknik 0,3 uger 2) Apparatlære 0,5 uger

I 4. skoleperiode indgår 2 af eleven valgte specialefag. Hvert specialefag har en vejledende uddannelsestid på hver 3,2 uger. Elevens valg foretages blandt:

1. Bioteknologi.

1. Instrumentteknik.

1. Kemiteknologi.

Til valgfag anvendes ca. 2,1 uger.

Undervisningen i 5. skoleperiode skal overvejende være projektorienteret med stor grad af selvstændigt arbejde, og dermed skabe grundlaget for, at eleven kan planlægge, udføre og dokumentere arbejde af laboratoriefaglig karakter, samt kunne deltage i udviklingsopgaver.

Følgende områdefag afsluttes i 5. skoleperiode med angivet uddannelsestid: 1) Laboratorieteknik 0,8 uger 2) Apparatlære 1,4 uger

I 5. skoleperiode afsluttes det resterende af de i § 16, stk. 5, nævnte specialefag. Vejledende uddannelsestid 5,7 uger.

Til valgfag anvendes ca. 2,1 uger. Praktikuddannelsen

Det overordnede mål med praktikopholdet er at give eleven en så alsidig oplæring som muligt. Laboranteleven skal dels opnå en vis arbejdsrutine og dermed fortrolighed med udførelsen af laboratoriets arbejdsopgaver, dels gives mulighed for en vis faglig fordybelse i en eller flere arbejdsområder og fagdiscipliner. Praktikstedet skal tilse, at laboranteleven får en sådan instruktion, at eleven bibringes en grundlæggende forståelse af de arbejdsopgaver laboranteleven udfører. Det skal være med til at sikre en korrekt og forsvarlig arbejdsudførelse.

I praktikuddannelsen skal eleven opnå indsigt i laborantens arbejdsområder i et fysisk, kemisk eller biologisk laboratorium.

Ved uddannelsesaftalens indgåelse eller senest ved elevens start på første praktikophold, udarbejder virksomheden og eleven en uddannelsesplan, som sikrer et uddannelses- og tidsforløb, hvor eleven får indblik i et bredt udsnit af laboratoriearbejde.

I den første praktikperiode før 2. skoleperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen, og under instruktion beskæftiges med enkle arbejdsdiscipliner.

I de praktikperioder, der følger efter et skoleophold, skal uddannelsen i virksomheden endvidere tilrettelægges således, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, og således at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, som er gennemført i den foregående skoleperiode.

Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af sidste praktikophold opnår et niveau, der svarer til en uddannet laborant.

Under praktikuddannelsen arbejdes der med de normalt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen. I øvrigt kan eleven beskæftiges med relevante arbejdsopgaver/-discipliner: eller

1. som kun forekommer i praktikvirksomheden,

1. som kun forekommer i den følgende skoleperiode,

1. som er relevante og værdifulde for uddannelsen.

Under praktikopholdene indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden, vedr. personlig sikkerhed og sikkerhed overfor udstyr, værktøj og maskiner, efterleves.

Tilrettelæggelse af praktikforløbet mellem 3. og 4. skoleperiode skal så vidt muligt sigte på, at eleven får en alsidig oplæring og opnår en vis arbejdsrutine og fortrolighed med udførelse af praktikstedets forskellige arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne skal knytte an til mindst 3 af følgende emner inden for gruppen »alment laboratorie- og driftsarbejde«. - fremstilling af reagenser, - fremstilling af næringssubstrater, - titrering, - kemiske enhedsoperationer til opkoncentrering, - rensning og isolering af kemiske substanser, - analytisk eller præparativ kromatografi, - spektrofotometrimålinger, - viskositet og brydningsindeks, - kimtælling, - sterilisering og sterilkontrol, - arbejde med radioaktivt mærkede substanser, - prøveudtagning, - dyrebiologiske arbejdsmetoder, - fotoarbejde, - sikkerhed i laboratoriet, - anvendelse af EDB, - arbejdsplanlægning, og - indkøb af varer og laboratorieudstyr.

Tilrettelæggelse af praktikforløbet mellem 4. og 5. skoleperiode skal sikre, at eleven får en dyberegående forståelse for de forskellige opgaver, der knytter sig til laboratoriearbejdet. Arbejdsopgaverne bør såvidt muligt relatere sig til mindst 2 af de obligatoriske specialefag, eleven gennemgår i uddannelsens skoleforløb. Det vil være formålstjenligt, at eleven får et indblik i tidssvarende arbejdsteknikker og metoder og lærer at betjene analyseapparatur, herunder stifter bekendtskab med fejlfinding. Hermed sikres en grundig indsigt i såvel de praktiske som de teoretiske elementer i arbejdet, ligesom det vil fremme elevens alsidighed og helhedsforståelse. For at bibringe eleven en mere overordnet forståelse for arbejdsgangene i laboratoriet bør eleven bibringes forudsætninger for at deltage ved laboratoriets planlægning af arbejdsopgaver, herunder vareindkøb og indkøb af laboratorieudstyr. Målet med dette uddannelsesforløb er, at eleven får en solid arbejdsrutine og en sådan forståelse for og indsigt i laboratoriearbejdet, at eleven kan planlægge, udføre, vurdere og dokumentere arbejdsopgaverne på en sikker og forsvarlig måde.

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3 i hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, om eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen en afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Praktikvirksomheden kan rekvirere blanketterne på skolen.

Uddannelsen

Uddannelsen

På erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil, samt i godkendte praktikvirksomheder kan der gennemføres en uddannelse til laborant.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er det Faglige Udvalg for Laborantuddannelsen.

For uddannelsen gælder bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning forerhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisnings- og Forskningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er, at eleven gennem koordineret skoleundervisning og praktikuddannelse opnår erhvervskompetence som laborant.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 3 år og 20 uger.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 3.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

Uddannelsesaftale indgås normalt til påbegyndelse senest 1. februar eller senest 1. september.

Ved afslutningen af 2., 3. og 4. skoleperiode afholdes skriftlige og mundtlige prøver, jf. §§ 28-30.

Ved afslutningen af 5. skoleperiode afholdes afsluttende eksamen, jf. §§ 29-30.

Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode varer 70 uger. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som anført nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen

1. 1. skoleperiode eller praktikuddannelse, ca. 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 32 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 42 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Evt. resterende praktikuddannelse gennemføres i forlængelse af 1. eller 2. praktikperiode eller efter 5. skoleperiode.

Elever med studenter-, hf-, htx-, hhx-eksamen eller andre med tilsvarende kvalifikationer fritages for 1. og 2. skoleperiode. Elever med grundskolens 10. klasse eller med tilsvarende kvalifikationer fritages for 1. skoleperiode.

Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i andre erhvervsuddannelser, kan fritages for tilsvarende gennemførte læreplansfag.

Det faglige udvalg kan efter en konkret bedømmelse fritage en elev helt eller delvist for praktikuddannelse, hvor eleven har gennemført praktikuddannelse i et andet nordisk land eller EF-land.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Formålet med laborantuddannelsen er at uddanne laboranter på en helhedsorienteret og selvstændiggørende måde, således at laboranten bibringes generelle og specifikke færdigheder, der gør laboranten i stand til at honorere de krav, laboratoriearbejdet stiller. Laborantuddannelsen skal bibringe eleverne forudsætninger for at udføre drifts- og kontrolanalyser, deltage i produktudvikling og videnskabelig forskning samt indarbejde nyt apparatur og nye metoder. Eleverne skal igennem den praktiske og teoretiske uddannelse bibringes sådanne færdigheder, at laboranten bliver i stand til at planlægge, udføre og dokumentere laboratoriefagligt arbejde på sikker og forsvarlig vis. Uddannelsen skal desuden give eleven en forståelse for, hvordan laboratoriearbejdet indgår i en større sammenhæng med henblik på at sikre størst mulig faglig fleksibilitet. Eleven skal endvidere opnå en sådan viden om arbejdsmiljø og sikkerhed, at den enkelte får forudsætninger for at tage almindelige forholdsregler og forebygge uheld samt handle korrekt, hvis uheld indtræffer. Skoleundervisningen

Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på - at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleverne - forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på, bl.a. forudsætninger for at kunne udføre drifts- og kontrolanalyser, deltage i produktudvikling og videnskabelig forskning samt indarbejde nyt apparatur og nye metoder samt, - forudsætninger til at kunne planlægge, udføre og dokumentere laboratoriefagligt arbejde på sikker og forsvarlig vis, - at give eleverne forudsætninger for at fortsætte i en videregående uddannelse, - at bidrage til elevens personlige udvikling, - at give eleven forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder virksomhedernes og de ansattes rolle i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng, samt af arbejdsmarkedsforhold, - at give eleven en sådan viden om arbejdsmiljø og sikkerhed, at den enkelte får forudsætninger for at tage almindelige forholdsregler og forebygge uheld samt handle korrekt, hvis uheld indtræffer, og - at give eleven et sådant kendskab til studieteknik og jobsøgning, at dette kan forøge elevens muligheder for at gennemføre uddannelsen samt elevens muligheder for ansættelse i erhvervslivet.

Undervisning skal indeholde teoretisk og praktisk indlæring og skal give indsigt i laborantens arbejdsfunktioner og arbejdsområder.

Undervisningen omfatter følgende grundfag: 1) Fysik. 2) Kemi. 3) Matematik. 4) Dansk A (80 timer). 5) Engelsk (fremmedsprog B). 6) Informationsbehandling. 7) Teknisk databehandling. 8) Mikrobiologi/bioteknologi. 9) Sundhed.

1. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

1. Kvalitetsbevidsthed og kvalitetskontrol.

1. Miljø B.

1. Branchekendskab og teknologiudvikling.

1. Arbejdsmarkedsforhold.

Mål, indhold og vejledende undervisningstid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Undervisningen indeholder følgende områdefag med den anførte vejledende uddannelsestid og de undervisningsmål, der er beskrevet i stk. 2 - 8: 1) Kemi 2,4 uger 2) Mikrobiologi 4,1 uger 3) Bioteknologi 1,4 uger 4) Laboratoriesikkerhed 2,2 uger 5) Laboratorieteknik 5,4 uger 6) Apparatlære 5,4 uger 7) Laboratorieberegninger/statistik 2,7 uger

Målet med undervisningen i områdefaget kemi er at uddybe undervisningen i grundfaget kemi og derved give eleven et sådant kendskab til den praktisk anvendte kemi, at eleven kan anvende det ved løsning af laborantopgaver. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår kendskab til den kemi og de kemiske reaktioner, som skal anvendes ved løsning af faglige praktiske problemstillinger, - at eleven opnår kendskab til faglig relevant uorganisk og organisk stofkemi, - at eleven opnår kendskab til faglig relevante kemiske reaktioner, og - at eleven kan anvende det erhvervede kendskab til stofkemi og reaktioner ved løsning af faglige praktiske problemstillinger.

Målet med undervisningen i områdefaget mikrobiologi er at uddybe undervisningen i grundfaget mikrobiologi/bioteknologi og derved give eleven et sådant udvidet kendskab til den praktisk anvendte mikrobiologi, at eleven kan anvende det ved løsning af laborantopgaver. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår kendskab til mikroorganismer, herunder rendyrkningsmetoder, identifikation og hurtigmetoder, og - at eleven gennem faglige praktiske øvelser lærer at anvende særlige teknikker ved mikrobiologisk laboratoriearbejde.

Målet med undervisningen i områdefaget bioteknologi er at uddybe undervisningen i grundfaget mikrobiologi/bioteknologi og derved give eleven et sådant kendskab til den praktisk anvendte bioteknologi, at eleven kan anvende det ved løsning af laborantopgaver indenfor fagområdet. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår kendskab til bioteknologiske principper i laboratoriet, og - at eleven gennem praktiske øvelser lærer at anvende udvalgte bioteknologiske teknikker samt forstår de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse hermed.

Målet med undervisningen i områdefaget laboratoriesikkerhed er, at eleven bliver sikkerhedsbevidst og derved undgår at påføre sig selv og andre skader, både under uddannelsesforløbet, og under senere erhvervsarbejde. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår viden om gældende regler indenfor sikkerhedsområdet, - at eleven opnår en paratviden, så eleven umiddelbart kan gribe ind for at standse og afhjælpe uheld forårsaget af de mest almindelige kemikalier og laboratorieprocedurer, - at eleven opnår viden om, hvor information om metoder, stoffer og materialer kan findes, - at eleven i praksis bliver i stand til at vurdere og anvende laboratoriesikkerhedsmateriale, og - at eleven bliver i stand til at håndtere og bortskaffe affald på forsvarlig vis og i overensstemmelse med gældende regler.

Målet med undervisningen i områdefaget laboratorieteknik er at give eleven et sådant kendskab til laboratorietekniske arbejdsmetoder og operationer, at eleven kan anvende det ved løsning af laborantopgaver. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven kan udføre almindelige enhedsoperationer i forbindelse med analyse- og præparationsteknik, - at eleverne bliver i stand til at arbejde præcist og nøjagtigt ved udførelse af almindeligt laboratoriearbejde, og - at eleverne kan udføre og dokumentere almindeligt laboratoriearbejde efter analyseforskrifter og ved anvendelse af relevant udstyr.

Undervisningen omfatter følgende obligatoriske specialefag:

1. Bioteknologi.

1. Instrumentteknik.

1. Kemiteknologi.

Målet med undervisningen i specialefaget bioteknologi er at bibringe eleven kendskab til biokemi og biokemiske arbejdsmetoder, således at eleven selvstændigt kan arbejde med mikrobiologiske og genteknologiske metoder. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven opnår viden om den kemiske struktur af kulhydrater, proteiner, lipider og enzymer samt disse stoffers omsætning og udnyttelse i levende organismer, herunder viden om cellens opbygning og funktion. - at eleven får et grundigt kendskab til mikrobiologiske begreber og arbejdsmetoder, således at eleven kan planlægge, gennemføre og dokumentere en specifik mikrobiologisk undersøgelse, og - at eleven får kendskab til nucleinsyrernes opbygning, den genetiske kodes opbygning og funktion samt opøver færdigheder i genteknologiske teknikker.

Målet med undervisningen i specialefaget instrumentteknik er at sætte eleven i stand til selvstændigt at kunne anvende apparattekniske analysemetoder. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven får kendskab til de principper, der knytter sig til instrumenternes virkemåde, således at eleven sættes i stand til at anvende den erhvervede viden i forbindelse med tilrettelæggelse og udførelse af målinger samt til det efterfølgende beregnings- og vurderingsarbejde, - at eleven bliver i stand til at anvende elementær fejlsøgningsteknik, og - at eleven opnår viden om anvendelse af relevante datastyringsteknikker.

Målet med undervisningen i specialefaget kemiteknologi er at bibringe eleven et bredt kendskab til kemiske operationer og den tilhørende dokumentation, således at eleven selvstændigt kan udføre og vurdere disse. Undervisningen skal tilgodese: - at eleven får kendskab til syntesemetoder, - at eleven får kendskab til prøveforberedelsesmetoder, - at eleven får kendskab til kvalitetssikring, herunder prøvetagning, - at eleven får kendskab til metodevalidering, beregning og resultatvurdering samt det deraf følgende beregnings- og vurderingsarbejde, og - at eleven kan anvende statistiske metoder i forbindelse med kemiske operationer. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger § 14 i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes ca. 10,8 uger til valgfag. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Delmål og øvrige rammer 2. skoleperiode 3. skoleperiode. 4. skoleperiode. 5. skoleperiode.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået erhvervskompetence som laborant.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebeviset er udstedt, jf. § 23, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 21, stk. 2, samt når eksamen i grundfag, områdefag og specialefag er bestået, jf. §§ 28-31.

I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når samtlige skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Udstedelse af skolebevis kræver, at de eksaminer, der er omtalt i §§ 28-30, er bestået, jf. § 31.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelse (laborant).

1. Angivelse af grundfag, områdefag og specialefag, som eleven har gennemført i de enkelte skoleophold.

1. Oplysning om de opnåede karakterer.

Hvis betingelserne for at udstede skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 26, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning, samt evaluere undervisningens indhold og metode.

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 23. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag, og specialefag, udtrykt ved 13-skalaen, jf. § 27.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden, jf. dog stk. 3.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning i områdefag og/eller specialefag.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 23, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen. Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder ved afslutningen af 2. skoleperiode eksamen i et af følgende grundfag: Udvælgelse af eksamensfaget sker ved lodtrækning, der foretages af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

1. Fysik.

1. Matematik.

1. Dansk.

1. Engelsk.

Skolen afholder ved afslutningen af 3. skoleperiode mundtlig eksamen i grundfaget kemi.

Skolen giver i øvrigt karakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1 og 2.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

I 4. skoleperiode afholdes en skriftlig eksamen af 4 timers varighed i områdefaget Kemi samt en mundtlig eksamen i områdefaget Mikrobiologi.

I 5. skoleperiode afholdes en mundtlig eksamen i et af følgende 2 områdefag: Udvælgelse af eksamensfaget sker ved lodtrækning, der foretages af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

1. Laboratorieteknik.

1. Apparatlære.

Skolen giver i øvrigt karakterer i de områdefag, der ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1 og 2.

De skriftlige opgaver i områdefag stilles af en opgavekommission nedsat af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Der afholdes eksamen 2 gange årligt normalt i ugerne 23/24 samt i ugerne 50/51. De endelige datoer for eksamen fastsættes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Udpegning af censorer og bedømmelse af de skriftlige prøver følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

I 4. skoleperiode gennemfører eleven en specialeopgave i hvert af de to valgte specialefag, blandt:

1. Bioteknologi.

1. Instrumentteknik.

1. Kemiteknologi.

I 5. skoleperiode gennemfører eleven en afsluttende specialeopgave i det resterende specialefag, jf. stk. 1.

Specialeopgaverne, jf. stk. 1 og 2, omfatter: - at eleven i samarbejde med skolen og eventuelt praktikvirksomheden formulerer specialeopgaven, - at eleven indsamler og bearbejder data, - at eleven ved anvendelse af tværfaglig viden bruger de erhvervede kvalifikationer i specialeopgaven, - at eleven anvender tidssvarende teknologier, metoder, teknikker samt økonomiske parametre, - at eleven udarbejder den for specialeopgaven nødvendige dokumentation, - at eleven gør brug af konsulentbistand (praktikvirksomhed), og - at eleven kan præsentere specialeopgaven både skriftligt og mundtligt således, at specialeopgaven giver grundlag for bedømmelse af eleven i relation til uddannelsens mål.

Den afsluttende specialeopgave i 5. skoleperiode tilrettelægges i et samarbejde mellem skole og elev og eventuelt praktikvirksomheden, som et særligt forløb, der kan påbegyndes i praktikperioden mellem 4. og 5. skoleperiode.

Hvis specialeopgaven udføres som gruppearbejde, skal opgaven udformes således, at det er muligt at bedømme den enkelte elevs præstation.

Specialeopgaverne, jf. stk. 1-2, afleveres som en skriftlig rapport med tilhørende dokumentation. Specialeopgaverne anses for færdige, når de er afleveret til skolen inden for den fastsatte tidsfrist. Hvis en elev ønsker tidsfristen forlænget, kan dette kun ske efter en forud indhentet tilladelse fra skolen. Forlængelse gives kun, hvis skolen finder, at eleven har en rimelig grund dertil eller på grund af sygdom.

Skolen udpeger i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg 2 censorer i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Bedømmelsen af samtlige specialeopgaver sker ud fra en helhedsvurdering af såvel den skriftlige fremstilling som den mundtlige eksamen.

Der afholdes en mundtlig prøve i specialeopgaverne. Den mundtlige prøve, der varer ca. 25 minutter skal tage udgangspunkt i elevens fremlæggelse af specialeopgaven, herunder planlægning, gennemførelse og konklusioner.

Karakteren for den mundtlige prøve fastsættes i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen.

For at bestå eksamen skal karakteren i den afsluttende specialeopgave, jf. § 30, stk. 2 og 9, være mindst 6.

For at bestå eksamen skal gennemsnittet af flg. karakterer være mindst 6:

1. grundfag, jf. § 28, stk. 1 og 2,

1. områdefag, jf. § 29, stk. 1-3, og

1. specialefag, jf. § 30, stk. 2 og stk. 9.

Beregning af eksamenskarakterer foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg.

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består eksamen som laborant, en ny eksamen, evt. efter supplerende skoleundervisning.

Adgang til sygeeksamen følger Undervisnings- og Forskningsministeriets regler om eksamen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1991 og har virkning fra den 1. januar 1991 til den 1. juli 1996, således at uddannelsen efter denne bekendtgørelse kan påbegyndes indtil denne dato.

Bekendtgørelse nr. 509 af 22. juli 1987 om uddannelse af laboranter ophæves.

Elever, der senest den 31. december 1990 har påbegyndt uddannelse efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, kan dog fortsætte efter de hidtil gældende regler med de ændringer, der følger af bekendtgørelse om overgangsordninger vedrørende erhvervsuddannelserne.

Elever, der har gennemført 1. halvdel af en efg-basisuddannelse indenfor handels- og kontorområdet eller levnedsmiddelområdet, er fritaget for 1. skoleperiode.

Elever, der har gennemført en af følgende efg-basisudannelser fritages for 1. og 2. skoleperiode:

1. Handels- og kontorområdet med gennemført undervisning i matematik I eller højere niveau samt gennemført kursus i fysik/kemi på et niveau svarende til folkeskolens udvidede afgangsprøve i faget.

1. Levnedsmiddelområdet med gennemført undervisning inden for retningsfagene i proceslinien.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juli 1991, den 29. juli 1991

/Bertel Haarder Karl-Johan Madsen/