Lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (Overførelse af Rigsrevisionen til Folketinget)
Finansministeriet
LOV nr 245 af 22/04/1991 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således: » § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor. Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen. Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv. Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet som medlem af Folketinget. Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i Folketingets forretningsorden givne regler. Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2. Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.« 2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til: »rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til: »rigsrevisors« (2 steder). 3. Som nye paragraffer efter § 18 indsættes: » § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1 nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen. Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes efter stk. 5. Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen af rigsrevisor. Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne. Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens § 53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk. 1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 20-24. § 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. § 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling af den offentlige forvaltnings arkivalier.« 4. § 20 ophæves. 5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til: »rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til: »rigsrevisors«.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. maj 1991.
(Stk. 5)
§ 3. Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990 tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende vilkår. Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes ansættelsesforholdet til staten. Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til Folketinget. Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.
(Stk. 3)
§ 4. Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1, fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen, samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5, fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted. Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3, stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra staten. Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk. 2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget. pre_paragraph (Overførelse af Rigsrevisionen til Folketinget) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 22. april 1991, den 22. april 1991 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. august 2002