Bekendtgørelse om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark
BEK nr 246 af 18/04/1991
§ 1
Statsborgere fra lande, der er medlemmer af De Europæiske Fællesskaber (EF-statsborgere), og som har gennemført en uddannelse som dyrlæge i en af de øvrige medlemsstater, meddeles af Veterinærdirektoratet autorisation og tilladelse til selvstændig virksomhed som dyrlæge i Danmark.
Akademiske titler fra hjemlandet eller seneste opholdsland, der kan forveksles med betegnelsen »Specialdyrlæge«, jf. bekendtgørelse nr. 637 af 13. december 1990 om specialdyrlæger, må kun anvendes efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet.
§ 2
For at opnå den i § 1 nævnte autorisation eller tilladelse kræves, at ansøgningen:
- er vedlagt eksamensbevis eller andet kvalifikationsbevis som dyrlæge, som nævnt i artikel 3 i direktiv 78/1026/EØF, og som er i overensstemmelse med direktiv 78/1027/ EØF, og
- at ansøgeren ikke må antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning, som anført i § 5, stk. 5, i lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning.
Hvis det i stk. 1, nr. 1, omhandlede bevis er udstedt før gennemførelse i den pågældende medlemsstat af direktiv 78/1026/EØF, eller er udstedt efter dette tidspunkt som bevis for en uddannelse, der er påbegyndt før, skal det være vedlagt en attestation fra den kompetente myndighed, om at det er i overensstemmelse med art. 1 i direktiv 78/1027/EØF, (jf. § 5).
§ 3
Ansøgere, der fremlægger et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis, som er udstedt i et medlemsland, for en uddannelse, som ikke svarer til den benævnelse, der er angivet i art. 3 i direktiv 78/1026/EØF, skal vedlægge en af de kompentente myndigheder i den pågældende medlemsstat udstedt attestation for:
- er eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis er udstedt som bevis for afslutning af en uddannelse, der er i overensstemmelse med de bestemmelser i direktiv 78/1027/EØF, som der henvises til art. 2 i direktiv 78/1026/EØF, og
- at det pågældende medlemsland sidestiller uddannelsen med de i art. 3 i direktiv 78/1026/EØF anførte uddannelser.
§ 4
Ansøgere, der fremlægger et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis, som er udstedt i et medlemsland, for en uddannelse, som ikke opfylder de mindstekrav til uddannelse, som er fastsat i art. 1 i direktiv 78/1027/EØF, men som enten: skal vedlægge en attestation, der bekræfter, at den pågældende faktisk og retmæssigt har udøvet dyrlægevirksomhed i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der er gået forud for attestationens udstedelse.
- er udstedt før dette direktivs gennemførelse i den pågældende medlemsstat, eller
- vedrører en dyrlægeuddannelse påbegyndt før dette tidspunkt,
§ 5
Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger, der er udstedt som bevis for en uddannelse i Italien, som er påbegyndt før 1. januar 1985, skal være ledsaget af, enten:
- en attestation, der bekræfter, at den pågældende faktisk og retsmæssigt har udøvet dyrlægevirksomhed i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der er gået forud for attestationens udstedelse, eller
- en af de kompetente italienske myndigheder udstedt attestation, som bekræfter, at uddannelsen fuldt ud stemmer overens med direktiv 78/1027/EØF.
§ 6
Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger, der er udstedt som bevis for en uddannelse, der er udstedt som bevis for en uddannelse, erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, og som ikke opfylder de mindstekrav til uddannelse, som er fastsat i art. 1 i direktiv 78/1027/EØF, skal være ledsaget af en attestation, der bekræfter:
- at uddannelsen er påbegyndt inden Tysklands forening,
- at uddannelsen giver ret til udøvelse af virksomhed som dyrlæge på hele Tysklands område på samme vilkår som de kvalifikationsbeviser, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, og som omhandles i art. 3, litra a, og
- at den pågældende statsborgere faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som dyrlæge i Tysklands i mindst 3 på hinanden følgende år i løbet af de 5 år, der gået forud for attestationens udstedelse.
§ 7
EF-statsborgere, som opfylder betingelserne for at opnå den i § 1 nævnte autorisation og tilladelse, og som i i deres hjemland eller seneste opholdsland udøver virksomhed som dyrlæge, er berettiget til at udføre tjenesteydelser som dyrlæge under midlertidigt ophold i Danmark.
Forud for udøvelse af den i stk. 1 nævnte tjenesteydelse skal vedkommende give meddelelse til Veterinærdirektoratet om karakteren og varigheden af sin tjenesteydelse, ledsaget af en attestation for, at vedkommende opfylder den i § 1 nævnte betingelse. Attestationen må ved forelæggelsen ikke være udstedt mere end 12 måneder før meddelelsen. Meddelelsen kan omfatte en række tjenesteydelser inden for samme område i en periode på op til 1 år.
Såfremt hensyn til hastende dyrlægebehandling ikke tillader afgivelse af den i stk. 1 nævnte meddelelse forud for tjenesteydelsen, afgiver vedkommende, hurtigst muligt efter at tjenesteydelsen er udført, meddelse herom til Veterinærdirektoratet.
Ordination af receptpligtige lægemidler eller udstedelse af dyrlægeattest må kun ske efter forudgående meddelse til Veterinærdirektoratet.
§ 8
EF-statsborgere, der ønsker at opnå den i § 1 nævnte autorisation og tilladelse, skal rette henvendelse til Veterinærdirektoratet.
Veterinærdirektoratet:
- orienterer om den danske veterinærlovgivning og om dyrlægens pligter i Danmark,
- vejleder den pågældende i, hvorledes man kan få kendskab til de erhvervsetiske regler for dyrlæger, og
- anviser om fornødent om mulighed for at erhverve et tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
§ 9
Behandling af ansøgninger i henhold til § 1 afsluttes hurtigst muligt og senest 3 måneder efter ansøgningens indgivelse, medmindre der foreligger forhold som nævnt i art. 10, stk. 2, i direktiv 78/1026/EØF.
Veterinærdirektoratet giver den kompetente myndighed i den eller de stater, hvor en dyrlæge tidligere har udøvet virksomhed som dyrlæge, meddelelse om en i Danmark meddelt autorisation og tilladelse i henhold til § 1.
§ 10
Veterinærdirektoratet giver den kompentente myndighed i den medlemsstat, hvor en EF-borger udøver dyrlægegerning, meddelelse om eventuelle judicielle eller administrative sanktioner overfor den pågældende i Danmark i anledning af alvorlig tilsidesættelse af dennes pligter som dyrlæge, herunder om fratagelse af dele af de rettigheder, der følger med autorisation som dyrlæge. Ligeledes gives meddelelse, såfremt en dyrlæge fraskriver sig sin autorisation eller dele af de rettigheder, der følger med autorisation som dyrlæge.
Såfremt den kompetente myndighed i en medlemsstat anmoder Veterinærdirektoratet om oplysning om eventuelle sanktioner som nævnt i stk. 1, afgiver Veterinærdirektoratet disse oplysninger senest 3 måneder efter, at anmodningen herom er modtaget.
Er autorisation som dyrlæge her i landet, givet på grundlag af autorisation i et andet land, kan Veterinærdirektoratet fratage den pågældende autorisationen, hvis autorisationen i det andet land fratages vedkommende, eller på anden måde taber sin gyldighed.
§ 11
Veterinærdirektoratet udsteder på begæring attestation for:
- At uddannelsen i Danmark er i overenstemmelse med direktiv 78/1027/EØF,
- at den pågældende retsmæssigt kan udøve dyrlægegerning i Danmark.
Den i stk. 1 nævnte attestation inddrages, såfremt den pågældende autorisation som dyrlæge eller dele af de rettigheder, der følger med autorisationen, fratages vedkommende. Det samme gælder, såfremt den pågældende fraskriver sig sin autorisation eller dele af de rettigheder, der følger med autorisationen.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1991.
Bekendtgørelse nr. 919 af 15. december 1987 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 5. stk. 4, i lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 8. juni 1990, og under hensyn til til Rådets direktiv af 18. december 1978 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger, omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (78/1026/EØF) ( 1) samt under henvisning til Rådets direktiv af 18. december 1978 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som dyrlæge (78/1027/EØF) ( 2), begge om ændret ved direktiv af 30. oktober 1989 vedrørende gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger m.fl. (89/594/EØF) ( 3) og direktiv af 4. december 1990 om tilpasning, som følge af Tysklands forening af visse direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (90/658/ EØF) ( 4), fastsætter:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991