TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen uden for København (*

BEK nr 250 af 22/04/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Timelærere ansættes i normerede stillinger af denne art, der er optaget på oversigten over normeringen af stillinger ved kommunens skolevæsen. Timelærere varetager undervisning i fast skema for skoleåret.

Stk. 2

Ansættelsesområdet for timelærere er skolevæsenet i vedkommende kommune/amtskommune.

§ 2

Timelærere lønnes og får beregnet lønanciennitet efter samme regler som tjenestemandsansatte lærere/overlærere i folkeskolen.

Stk. 2

Er en timelærers stilling normeret med et lavere timetal end det for lærere gældende pligtige løntimetal, eller vedkommende har nedsat tjenestetid, nedsættes lønnen forholdsmæssigt.

Stk. 3

Lønnen udbetales månedlig forud.

§ 3

Tjenestetiden beregnes og afspadsering/overtimebetaling ydes efter samme regler som for tjenestemandsansatte lærere/overlærere i folkeskolen.

§ 4

Timelærere er - medmindre andet er fastsat - i øvrigt undergivet de for tjenestemænd på prøve i folkeskolen gældende regler.

Stk. 2

Med hensyn til anvendelsen af reglerne om bedømmelse af tjenestemænd på prøve henvises til cirkulære af 8. august 1978 om ansættelsesvilkår for timelærere, vakancevikarer og faste vikarer i folkeskolen.

§ 5

Timelærere er omfattet af Undervisningsministeriets cirkulære af 25. februar 1987 vedrørende pensionssikring af timelærere mfl.

§ 6

Afgår en timelærer ved døden under ansættelsen, er den efterlevende ægtefælle berettiget til efterindtægt. Efterlader timelæreren sig ikke ægtefælle, men børn under 18 år, over for hvilke vedkommende havde forsørgelsespligt, er disse berettigede til efterindtægt.

Stk. 2

Efterlader en timelærer sig ikke ægtefælle eller børn, som angivet i stk. 1, er boet berettiget til efterindtægt.

Stk. 3

Efterindtægten udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte løn.

Stk. 4

Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 3 måneder. Er timelæreren afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, omfatter retten til efterindtægt et tidsrum af 12 måneder.

Vakancevikarer (ikke-tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere)

Vakancevikarer (ikke-tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere)

§ 7

Vakancevikarer ansættes til varetagelse af timer, som ikke tillægges tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere.

Stk. 2

Ansættelsesområdet for vakancevikarer er skolevæsenet i vedkommende kommune/amtskommune.

§ 8

Vakancevikarer lønnes og får beregnet lønanciennitet efter samme regler som for tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere.

Stk. 2

Er en vakancevikar ansat med et timetal, der er lavere end det for børnehaveklasseledere gældende pligtige årlige timetal, nedsættes lønnen forholdsmæssigt.

Stk. 3

Lønnen udbetales månedlig forud.

§ 9

Tjenestetiden beregnes og overtimebetaling ydes efter samme regler som for tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere.

§ 10

Vakancevikarer er - medmindre andet er fastsat - i øvrigt undergivet de for tjenestemænd på prøve i folkeskolen gældende regler.

§ 11

Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse for vakancevikarer.

Faste vikarer med læreruddannelse

Faste vikarer med læreruddannelse

§ 12

Faste vikarer ansættes i normerede stillinger af denne art, der er optaget på oversigten over normeringen af stillinger ved kommunens skolevæsen.

Stk. 2

For faste vikarer gælder de i folkeskolelovens § 27, stk. l, fastsatte bestemmelser om uddannelse mv., jf. dog § 21.

Stk. 3

Ansættelsesområdet for faste vikarer med læreruddannelse er skolevæsenet i vedkommende kommune/amtskommune.

§ 13

Faste vikarer med læreruddannelse lønnes og får beregnet lønanciennitet efter samme regler som tjenestemandsansatte lærere/overlærere i folkeskolen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Særlige tillæg i henhold til aftale af 3. juli 1989 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om visse tillæg til tjenestemænd i folkeskolen ydes kun ved vikariater i samme klasse og fag af mindst 1 uges varighed.

Stk. 3

Har en fast vikar nedsat tjenestetid i forhold til det for faste vikarer gældende pligtige årlige timetal, nedsættes lønnen forholdsmæssigt.

Stk. 4

Lønnen udbetales månedlig forud. Ydelse af særligt tillæg, jf. stk. 2, sker dog bagud. Betaling for overtimer mv. sker efter reglerne i § 18.

§ 14

Det pligtige årlige timetal er fastsat til 925. De enkelte undervisningstimer, der regnes som 1 løntime, er af 45 minutters varighed.

Stk. 2

Timetallet er fastsat under hensyn til, at det påhviler faste vikarer med læreruddannelse udover at tilrettelægge og at forberede undervisningen at varetage en række opgaver af samme karakter, som er fastsat for folkeskolens tjenestemænd, dog med de afvigelser, der følger af de faste vikarers særlige funktion.

Stk. 3

Det pligtige årlige timetal nedsættes således:

  1. Som følge af ferieforlængelsen ydes en timereduktion på 20,50 løntimer årlig. Har en fast vikar nedsat tjenestetid, nedsættes timereduktionen forholdsmæssigt.
  1. Fra begyndelsen af det kalenderår, i hvilket den faste vikar fylder 60 år, ydes en timereduktion på 15l timer årlig. Har en fast vikar nedsat tjenestetid, nedsættes timereduktionen forholdsmæssigt.
Stk. 4

Der ydes ikke andre timereduktioner til faste vikarer.

§ 15

For hver kalenderuge, i hvilken der indgår skoledage, foretages en opgørelse af løntimetallet. I opgørelsen indgår de læste undervisningstimer = løntimer.

Stk. 2

Skoledage, på hvilke en fast vikar med læreruddannelse er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, eller hvor vikaren deltager i lejrskoler, ekskursioner eller lignende, indgår i opgørelsen på følgende måde:

  1. Har vikaren fået tillagt et skema, medregnes det antal undervisningstimer, som fremgår af skemaet for de pågældende dage.
  1. I andre tilfælde medregnes hver af sådanne dage med 1/200 af det pligtige årlige timetal.
Stk. 3

Skal vikaren være til rådighed på skolen, medregnes timer, i hvilke der ikke er tillagt vikaren undervisning, med en halv løntime.

Stk. 4

For hver skoledag, hvor en fast vikar skal give møde på en skole, medregnes mindst 3 løntimer i opgørelsen for den pågældende dag, inkl. de i stk. 3 nævnte rådighedstimer.

Stk. 5

En fast vikar er forpligtet til at deltage i andre læreres undervisningstimer. Sådanne undervisningstimer medregnes i opgørelsen med et tilsvarende antal løntimer.

§ 16

Overstiger det efter § 15 opgjorte undervisningstimetal det pligtige ugentlige timetal for tjenestemandsansatte lærere/overlærere, indgår timerne herudover i opgørelsen med tillæg af 50 %.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke faste vikarer med læreruddannelse, der har opnået timereduktion fra det fyldte 60. år.

§ 17

Det årlige løntimetal opgøres ved skoleårets afslutning som summen af de enkelte ugeopgørelser, jf. §§ 15 og 16. Dertil lægges timereduktion efter § 14, stk. 3.

Stk. 2

Har en fast vikar med læreruddannelse ved skoleårets afslutning undtagelsesvis ikke haft timer svarende til det for vikaren fastsatte årlige timetal, sker der ingen afkortning i løn, og de manglende timer skal ikke læses i det følgende skoleår. Samme regler anvendes i de i stk. 3 nævnte tilfælde.

Stk. 3

Ved fratræden eller tiltræden i løbet af et skoleår foretages opgørelse som nævnt i stk. 1 på fratrædelses-/tiltrædelsestidspunktet. Timereduktioner efter § 14, stk. 3, medregnes forholdsmæssigt for ansættelsesperioden. I opgørelsen medregnes hver skoledag i den resterende/forløbne del af skoleåret med l/200 af det for vikaren fastsatte årlige timetal.

§ 18

Overstiger det efter § 17 opgjorte løntimetal 925 timer, vederlægges de fremkomne overtimer med en betaling, der pr. time udgør 1 divideret med det pligtige årlige timetal af den faste vikars årsløn på det løntrin, hvor vikaren er indplaceret, hvortil lægges 25%.

Stk. 2

For faste vikarer, der har nedsat tjenestetid, vederlægges løntimer udover det for vikaren fastsatte årlige timetal med en timebetaling, der udgør 1 divideret med det pligtige årlige timetal for faste vikarer af den faste vikars årsløn på det løntrin, hvor vikaren er indplaceret.

Stk. 3

Udbetaling af vederlag for overtimer efter stk. 1 samt løntimer efter stk. 2 sker snarest muligt og senest den 31. juli det pågældende skoleår. De på udbetalingstidspunktet gældende lønsatser lægges til grund.

§ 19

Faste vikarer med læreruddannelse er - medmindre andet er fastsat - i øvrigt undergivet de for tjenestemænd på prøve i folkeskolen gældende regler.

§ 20

Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse for faste vikarer med læreruddannelse.

Faste vikarer uden læreruddannelse

Faste vikarer uden læreruddannelse

§ 21

Har en stilling som fast vikar, jf. kapitel 3, efter sædvanligt opslag ikke kunnet besættes med en ansøger, der opfylder uddannelsesbetingelserne i folkeskolelovens § 27, stk. 1, kan stillingen for det pågældende skoleår varetages af en ikke-læreruddannet. Denne må dog have en uddannelse/særlige kvalifikationer, der gør vedkommende egnet til at varetage stillingen.

Stk. 2

Stillinger som fast vikar, der i henhold til stk. 1 varetages af ikke-læreruddannede, skal - medmindre de ønskes nedlagt ved skoleårets udgang - opslås til besættelse hvert år pr. 1. august, indtil de pågældende stillinger er besat med læreruddannede.

Stk. 3

Ansættelsesområdet for faste vikarer uden læreruddannelse er skolevæsenet i vedkommende kommune/amtskommune.

§ 22

Faste vikarer uden læreruddannelse lønnes i lønforløbet 11/13/21/23/24 på skalatrinene 16, 18-22, 26, 29, 31, 33, 35 og 36. Oprykning til lønramme 13 (skalatrin 18) sker efter 2 år i lønramme 11 (skalatrin 16). Efter 2 år på sidste trin i lønramme 13 (skalatrin 22) sker oprykning til lønramme 21 (skalatrin 26). Efter yderligere 2 år oprykkes vikaren til lønramme 23 (skalatrin 29), såfremt de tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende. Efter 2 år på sidste trin i lønramme 23 oprykkes vikaren til lønramme 24 (skalatrin 36).

Stk. 2

Lønancienniteten beregnes efter samme regler som for tjenestemænd i folkeskolen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Ved første ansættelse eller genansættelse kan tidligere undervisningsvirksomhed kun medregnes i det omfang, den er udført efter den 1. august 1981.

Stk. 4

Har vikaren nedsat tjenestetid i forhold til det for faste vikarer gældende pligtige årlige timetal, nedsættes lønnen forholdsmæssigt.

Stk. 5

Tildeles der en vikar, der er placeret i lønramme 11 (skalatrin 16), samme skema i mindst 3 måneder (90 dage), ydes et tillæg pr. løntime, der udgør 1 divideret med det pligtige årlige timetal for faste vikarer af forskellen mellem årslønnen på skalatrin 16 og skalatrin 18.

Stk. 6

Lønnen udbetales månedlig bagud hele året uden hensyn til ferier eller fridage, jf. dog § 36, stk. 1.

§ 23

Bestemmelserne i §§ 14-18 finder tilsvarende anvendelse for faste vikarer uden læreruddannelse.

Årsvikarer (faglærere)

Årsvikarer (faglærere)

§ 24

Årsvikarer (faglærere) ansættes til varetagelse af timer i grundskolen og 10. klasse i fast skema fra den 1. august, 1. september eller senest 1. oktober og for resten af skoleåret. Tilsvarende ansættes årsvikarer i børnehaveklasser.

Stk. 2

Årsvikarer (faglærere) må have en uddannelse/særlige kvalifikationer, der gør dem egnede til at varetage stillingen.

§ 25

Årsvikarer (faglærere) i lærerstillinger lønnes i lønramme 13, dog således, at kun skalatrinene 18, 20, 21 og 22 anvendes. Lønanciennitet beregnes efter samme regler som for tjenestemænd i folkeskolen.

Stk. 2

Årsvikarer i stillinger som børnehaveklasseledere lønnes i lønramme 11, dog således, at kun skalatrinene 16, 17, 18 og 19 anvendes. Lønanciennitet beregnes efter samme regler som for tjenestemænd i folkeskolen. Udover lønnen efter skalatrinene ydes der et særligt tillæg på kr. 1.600,00 årligt (grundbeløb i niveau 1. oktober 1984), jf. § l, stk. 3, i cirkulære om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.

Stk. 3

Er en årsvikar (faglærer) ansat med et løntimetal, der er lavere end det for tjenestemandsansatte lærere, respektive børnehaveklasseledere, gældende pligtige timetal, nedsættes lønnen forholdsmæssigt.

Stk. 4

Lønnen udbetales månedlig bagud hele året uden hensyn til ferier eller fridage, jf. dog § 36, stk. 1.

§ 26

Til årsvikarer (faglærere) i lærerstillinger ydes særligt tillæg efter § 1, stk. 7-10, i cirkulære om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.

Stk. 2

Til årsvikarer (faglærere) i lærerstillinger i Frederiksberg Kommune og de københavnske omegnskommuner, hvor der i medfør af bestemmelserne i tjenestemandslovens § 37 er fastsat kommunale løntillæg til tjenestemandsansatte lærere/overlærere, ydes kommunale løntillæg efter samme regler.

Stk. 3

Til årsvikarer i børnehaveklasselederstillinger ydes et særligt tillæg efter § l, stk. 9 og 10, i cirkulære om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.

Stk. 4

Til årsvikarer kan endvidere ydes særligt tillæg efter § 1, stk. 4, i cirkulære om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.

§ 27

Tjenestetiden beregnes og afspadsering/overtimebetaling ydes efter de for tjenestemandsansatte lærere, respektive børnehaveklasseledere, gældende regler.

Månedslønnede vikarer

Månedslønnede vikarer

§ 28

I vikariater i fast skema af 3 måneders varighed eller derover i et skoleår ansættes månedslønnede vikarer.

Stk. 2

Månedslønnede vikarer ansættes

  1. for en tidsbegrænset periode eller
  1. indtil videre, dog længst indtil udgangen af juni måned.
Stk. 3

Månedslønnede vikarer må have en uddannelse/særlige kvalifikationer, der gør dem egnede til at varetage stillingen.

§ 29

Månedslønnede vikarer i lærerstillinger lønnes på 1. løntrin i lønramme 13 (skalatrin 18). Månedslønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseledere lønnes på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16) med et særligt tillæg af samme størrelse som det, der ydes til børnehaveklasseledere, jf. § 1, stk. 3, i cirkulære om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen. Vikarer lønnes i øvrigt efter bestemmelserne i § 25, stk. 3 og 4, og § 26, stk. 1, henholdsvis stk. 3, samt stk. 4. I dele af kalendermåneder udgør betalingen pr. kalenderdag 1 --------------------- månedens kalenderdage af månedslønnen.

Stk. 2

Bestemmelserne i § 27 finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede vikarer, dog bortset fra afspadsering og timereduktion som følge af ferieforlængelsen.

Timelønnede vikarer

Timelønnede vikarer

§ 30

I vikariater, der påregnes at have en varighed af mindre end 3 måneder (90 dage), ansættes timelønnede vikarer.

Stk. 2

Timelønnede vikarer skal dog senest overgå til ansættelse som månedslønnede vikarer på det tidspunkt, hvor der er læst fast skema i 3 måneder (90 dage).

Stk. 3

Timelønnede vikarer må have en uddannelse/særlige kvalifikationer, der gør dem egnede til at varetage stillingen.

§ 31

Timelønnede vikarer lønnes med timeløn for det faktiske antal læste skematimer samt for evt. timereduktion, der ydes i medfør af stk. 3-6. I timelønnen er inkluderet betaling for forberedelse, opgaverettelse mv.

Stk. 2

For hver skoledag, en timelønnet vikar er anmodet om at give møde på en skole, er vikaren berettiget til løn for 3 timer, uanset om timerne bliver læst. Det er en betingelse, at vikaren møder på skolen og er til rådighed som vikar i 3 timer efter mødetidspunktet. Tilkendegiver vikaren, at vedkommende ikke ønsker at stå til rådighed i 3 timer efter mødetidspunktet, skal der dog alene ske betaling for det faktisk antal læste timer.

Stk. 3

Tildeles der timelønnede vikarer samme skema i samme klasse eller fag i flere dage, anvendes bestemmelserne i §§ 3-6 i Undervisningsministeriets cirkulære om tjenestetiden for folkeskolens tjenestemænd, jf. dog stk. 4-7. Det er en forudsætning for at yde timereduktion, at det arbejde, som reduktionen dækker, faktisk bliver udført.

Stk. 4

Reduktion for hjemkundskab og specialundervisning, jf. §§ 3 og 4 i tjenestetidscirkulæret, skal bl.a. kompensere for den nødvendige forberedelse. Det er en forudsætning for at yde timereduktionen, at timerne er tillagt vikaren så betids, at forberedelse har kunnet finde sted.

Stk. 5

Reduktionen for ikke-kursusdelt undervisning og for opgaverettelse, jf. §§ 5 og 6 i tjenestetidscirkulæret, ydes ved vikariater i samme klasse og fag af mindst 1 kalenderuges varighed og beregnes kun for hele kalenderuger.

Stk. 6

Reduktion for klasselærerens særlige rådgivningsopgaver for 7.-10. klassetrin, jf. § 6 i tjenestetidscirkulæret, ydes, når en timelønnet vikar varetager klasselæreropgaverne i samme klasse i mindst 4 på hinanden følgende kalenderuger og beregnes kun for hele kalenderuger.

Stk. 7

For timelønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseledere anvendes bestemmelserne i § 5 om omregning af timer i Undervisningsministeriets cirkulære om tjenestetid, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer, overtimebetaling og aflønning af børnehaveklasseledere.

§ 32

Timelønnen til timelønnede vikarer i lærerstillinger udgør 1/1440 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Opfylder vikaren betingelserne om uddannelse i folkeskolelovens § 27, stk. 1 eller 3, udgør timelønnen 1/1085 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 13 (skalatrin 18).

Stk. 2

Timelønnen til timelønnede vikarer i stillinger som børnehaveklasseledere udgør efter omregning, jf. § 31, stk. 7, 1/1860 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 7 (skalatrin 12). Opfylder vikaren betingelserne om uddannelse i folkeskolelovens § 28, udgør timelønnen efter omregning, jf. § 31, stk. 7, 1/1590 af årslønnen på 1. løntrin i lønramme 11 (skalatrin 16). Herudover ydes en forholdsmæssig andel af det særlige tillæg, der ydes til børnehaveklasseledere, jf. § 1, stk. 3, i cirkulære om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.

Stk. 3

De beregnede timelønninger afrundes til nærmeste med 10 delelige ørebeløb. Lønnen udbetales bagud hver uge, hveranden uge eller hver måned.

Særregler for de i kapitlerne 4-7 omhandlede personalekategorier

Særregler for de i kapitlerne 4-7 omhandlede personalekategorier

§ 33

Faste vikarer uden læreruddannelse og årsvikarer (faglærere) kan afskediges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Dog ophører ansættelsesforholdet ved første ansættelse uden varsel ved skoleårets udløb (31. juli).

Stk. 2

Faste vikarer uden læreruddannelse og årsvikarer (faglærere) kan forlange sig afskediget med l måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 3

Månedslønnede vikarer kan uanset bestemmelserne i § 28 afskediges med l måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 4

Månedslønnede vikarer kan forlange sig afskediget med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

Stk. 5

Uanset bestemmelserne i stk. l-4 kan faste vikarer uden læreruddannelse, årsvikarer (faglærere) og månedslønnede vikarer ved første ansættelse ved kommunens skolevæsen inden for de første 3 måneder afskediges og forlange sig afskediget med 14 dages varsel. Bestemmelsen anvendes tilsvarende, hvis der er forløbet mere end 2 år siden sidste ansættelse ved kommunens skolevæsen.

Stk. 6

Timelønnede vikarer kan afskediges og forlange sig afskediget til fratræden den følgende dag. Sygdom

§ 34

Til årsvikarer (faglærere), faste vikarer uden læreruddannelse og månedslønnede vikarer ydes der løn under sygdom.

Stk. 2

Timelønnede vikarer oppebærer ikke løn under sygdom. Graviditet, barsel og adoption

§ 35

De for tjenestemænd i folkeskolen gældende regler om løn under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption finder tilsvarende anvendelse på årsvikarer (faglærere), faste vikarer uden læreruddannelse og månedslønnede vikarer, jf. Finansministeriets cirkulære af 7. september 1989 om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption, samt Finansministeriets cirkulære af 8. juni 1990 om ændrede regler i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov. (Tillæg til cirkulæret af 7. september 1989.)

Stk. 2

Timelønnede vikarer oppebærer kun løn under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption i det omfang, betingelserne i § l, stk. 2, i aftale af 5. september 1989 om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption er opfyldt, jf. punkt 6 i Finansministeriets cirkulære af 7. september 1989 herom. Ferie

§ 36

De for tjenestemænd i folkeskolen gældende regler om ferie, jf. cirkulære af 25. maj 1990 om ferieregler for tjenestemænd i folkeskolen, finder tilsvarende anvendelse på faste vikarer uden læreruddannelse og årsvikarer (faglærere) i ansættelsesperioden.

Stk. 2

Ved fratræden gælder ferielovens regler for faste vikarer uden læreruddannelse og årsvikarer (faglærere).

Stk. 3

Månedslønnede vikarer og timelønnede vikarer oppebærer godtgørelse efter ferielovens regler. Efterindtægt

§ 37

Afgår en årsvikar (faglærer) eller en fast vikar uden læreruddannelse ved døden under ansættelsen, finder § 6, stk. l-3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af l, 2 eller 3 måneder, afhængigt af om vedkommende ved dødsfaldet havde haft ansættelse ved kommunens skolevæsen henholdsvis l, 2 eller 3 år og derover.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 38

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1991 og har virkning fra 1. august 1990.

Stk. 2

Cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen ophæves.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 22. april 1991, den 22. april 1991

/Sten Grambye Henrik Køber/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991