TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde

BEK nr 266 af 30/04/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Fisk, der indeholder lægemidler eller andre tilførte biologisk virksomme stoffer, må ikke aflives med henblik på anvendelse til menneskeføde.

§ 2

En dyrlæge, der har ordineret behandling af fisk med et af de i § 1 nævnte stoffer, skal, såfremt der er fastsat en tilbageholdelsestid for det pågældende stof, jf. bilaget, skriftligt give ejeren meddelelse om den fastsatte tilbageholdelsestid mellem tilførslen af stoffet og aflivningen. Kopi af den udleverede meddelelse skal opbevares af dyrlægen i mindst 1 år.

§ 3

Fisk aflivet inden udløbet af den i bilaget nævnte tilbageholdelsestid må ikke overdrages med henblik på anvendelse til menneskeføde.

Stk. 2

Ved overdragelse af levende fisk, der er omfattet af en tilbageholdelsesfrist, jf. bilaget, skal overdrageren give en skriftlig meddelelse til erhververen om den fastsatte tilbageholdelsestid.

§ 4

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 1-3 straffes med bøde.

Stk. 2

Bødeansvar for overtrædelse af §§ 1 og 3 kan pålægges, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3

Efter dyrlægelovens § 19, stk. 5, kan der for overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1991. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 199 af 21. marts 1988 om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde.

punkt_28 28. juni 1990, fastsættes:

Bilag

Oversigt over tilbageholdelsestider for lægemidler til fisk

--------------------------------------------------------------------- Lægemidler Slagtefrist (døgn) ved vandtemperatur < 10 grader C >= 10 grader C --------------------------------------------------------------------- Antibiotika/kemoterapeutika: Oxolinsyre 60 30 Inoxyl vet. Oxytetracyklin 120 60 Endo-/ektoparasitære midler: Organiske fosforsyreestere 15 15 Andre anthelmintika 15 15 Anæstetika: Benzokain 15 15 Klorbutanol 15 15 Kuldioxyd 0 0 Øvrige lægemidler 80 40

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om forebyggelse af lægemiddelrester i fisk til menneskeføde | TheLawyer.sh