Bekendtgørelse om kød m.m. til hjemmemarkedet

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører, medmindre andet er anført, kun kød, slagteaffald og kødvarer, der er bestemt til menneskeføde.

Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og slagteaffald samt tilvirkning af kødvarer i detailhandelsleddet med henblik på salg direkte til forbruger omfattes ikke af denne bekendtgørelse. Tilsvarende gælder tilvirkning til engrosforhandling af kødvarer, fersk kød og slagteaffald, modtaget som opskåret kød, når dette salg ikke overstiger den dobbelte værdi af detailsalget af den pågældende vare.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. kød: Alle spiselige dele af husdyr af arterne kvæg, svin, får og geder, samt af hovdyr holdt som husdyr,

1. fersk kød: Kød - herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære - som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden,

1. slagtekrop: Hele et slagtedyrs krop efter afblødning, udtagning af organer, afskæring af lemmerne i forknæled og haseled, af hoved, hale og yver og endvidere for kvæg, får, geder og hovdyr efter afhudning,

1. slagteaffald: Fersk kød, for så vidt det ikke hører til slagtekroppen som defineret i nr. 3), også selv om det stadig er i naturlig forbindelse med slagtekroppen,

1. organer: Slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive luft- og spiserør,

1. kødvarer: Varer, der helt eller delvis består af kød og slagteaffald, som gennem tilsætning eller iblanding af tilsætningsstoffer eller ingredienser eller på anden måde - bortset fra køling og frysning - er således forarbejdet, at de ikke kan genvinde de egenskaber, der er karakteristisk for fersk kød.

Slagtning i offentlige og private slagtehuse samt nødslagtning m.m.

Slagtning i offentlige og private slagtehuse samt nødslagtning m.m.

Slagtning til forbrug her i landet af det ved slagtningen fremkomne kød og slagteaffald skal foregå på et slagteri, der er autoriseret af Veterinærdirektoratet, eller på et offentligt eller privat slagtehus, der er godkendt af Veterinærdirektoratet.

På ejendomme, hvor husdyrhold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset stk. 1 foretage slagtning til eget forbrug. Dette gælder dog ikke for offentlige og private storkøkkener, herunder hospitaler, forsørgelsesanstalter, kostskoler, pensionater, hoteller og restauranter, og for slagtere, fabrikanter af kødvarer samt forhandlere af kød, slagteaffald og kødvarer.

Slagtning kan endvidere ske som nødslagtning i henhold til bestemmelserne i § 4.

Ansøgning om godkendelse af et slagtehus skal indsendes til den stedlige veterinærinspektør.

I forbindelse med godkendelsen tildeler Veterinærdirektoratet slagtehuset et nummer, som skal benyttes i forbindelse med stemplingen af slagtedyrene m.v.

Ejer- eller brugerskifte skal anmeldes til den stedlige veterinærinspektør, der i forbindelse hermed tager godkendelsen op til fornyet behandling, ligesom godkendelsen kan tages op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste godkendelse, eller væsentlige ændringer i driften gør det påkrævet.

Dyr, der ønskes slagtet på grund af sygdom eller ulykkestilfælde (nødslagtning), og hvis kød ønskes anvendt til forhandling, skal nødslagtes i et nærliggende slagteri/slagtehus. Transport af det levende dyr må kun finde sted, såfremt dette kan ske, uden at dyrplageri finder sted.

Såfremt dyret ikke bør transporteres levende til slagteriet, skal det aflives og afblødes på stedet, og det skal herefter straks føres til et slagteri/slagtehus til slagtemæssig behandling og kontrol.

Dyr, der i henhold til stk. 2 aflives udenfor de godkendte slagtesteder, skal umiddelbart før aflivningen undersøges af en dyrlæge, der skal udstede slagteattest for syge og nødslagtede dyr, som foreskrevet af Veterinærdirektoratet. Slagteattesten skal straks efter dyrets ankomst afleveres til embedsdyrlægen. Dog kræves slagteattest ikke udstedt, når nødslagtning sker som følge af ulykkestilfælde, og det efter omstændighederne er åbenbart, at dyret vil blive påført unødig lidelse, såfremt aflivningen udsættes til efter en dyrlægeundersøgelse. Slagteattest kræves heller ikke, såfremt den dyrlæge, der har behandlet og undersøgt dyret før slagtningen, også foretager kontrollen efter slagtningen. Slagteattesten skal indeholde udførlige oplysninger om sygdommens eller ulykkestilfældets art, om der er anvendt medicin og i bekræftende fald om arten og mængden af denne og om eventuelt applikationssted samt om dyrets temperatur og øvrige tilstand umiddelbart før slagtningen.

Medmindre den stedlige veterinærinspektør efter at have fået sagen forelagt træffer anden afgørelse, skal dyr, der ikke er fremstillet for embedsdyrlægen til undersøgelse før slagtningen, betragtes som nødslagtede og behandles i overensstemmelse hermed, og såfremt fyldestgørende dyrlægeerklæring om undersøgelse af dyret umiddelbart før slagtningen ikke foreligger eller tilvejebringes, skal dyret kasseres, jf. dog stk. 3.

I offentlige og private slagtehuse må, medmindre særlig tilladelse foreligger fra Veterinærdirektoratet, ikke foregå anden virksomhed end slagtning og opbevaring samt bortbringning af de ved slagtningen fremkomne produkter.

Embedsdyrlægen skal påse, at gældende bestemmelser for indretning og drift af offentlige og private slagtehuse nøje overholdes og skal foretage anmeldelse til Veterinærdirektoratet af mangler, der efter påtale overfor virksomheden ikke rettes.

Undersøgelse af slagtedyr og kød m.m.

Undersøgelse af slagtedyr og kød m.m.

Embedsdyrlægen skal ved undersøgelsen af slagtedyr og ved undersøgelsen og bedømmelsen af kød og slagteaffald følge den af Veterinærdirektoratet til enhver tid fastsatte instruks om udøvelse af kødkontrol.

Dyrene skal undersøges og kendemærkes af embedsdyrlægen på slagtedagen. Kendemærkningen af slagtedyrene skal foretages med øremærke eller andet af Veterinærdirektoratet godkendt system. Syge dyr skal undersøges umiddelbart før slagtningen.

Slagtedyr, der føres ind i slagtelokalerne, skal slagtes omgående, og afblødning, afhudning eller afhåring, videre behandling og udtagning af organer skal gennemføres, så forurening af kødet undgås.

Dyrene skal afbløde fuldstændigt. Blod til menneskeføde skal opsamles i helt rene beholdere i overensstemmelse med regler, fastsat af Veterinærdirektoratet.

Der skal foretages fuldstændig afhudning, undtagen af svin. For så vidt angår får og geder er afhudning og undersøgelse af hovedet ikke nødvendig, hvis det over for den kontrollerende dyrlæge erklæres, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke er bestemt til menneskeføde. Hvis svinene ikke afhudes, skal børsterne straks fjernes. I forbindelse hermed kan hjælpestoffer anvendes, såfremt svinene efterfølgende afskylles fuldstændigt med drikkevand.

Udtagning af organer skal foretages straks og være tilendebragt 45 minutter efter bedøvelsen. Lunger, hjerte, lever, nyrer, milt og mediastinum kan enten adskilles fra eller forblive i naturlig forbindelse med slagtekroppen. Hvis de adskilles fra den, skal de forsynes med et nummer eller på anden måde mærkes, så samhørigheden med pågældende slagtekrop kan konstateres. Dette gælder også for hoved, tunge, fordøjelseskanal og andre dele af dyret, der er nødvendige for undersøgelsen eller eventuelt nødvendige for undersøgelse af uønskede restkoncentrationer. Ovennævnte dele skal forblive i umiddelbar nærhed af slagtekroppen, indtil undersøgelsen er afsluttet. For så vidt penisen ikke udviser sydomstegn eller læsioner, kan den dog straks fjernes. Nyrerne skal hos alle dyrearter løsnes fra fedtkapslen; hos kvæg, svin og hovdyr holdt som husdyr fjernes tillige nyrekapslen.

Slagtedyrene skal på slagtedagen endvidere undersøges efter slagtningen. Slagtekroppe af hovdyr, af svin, der er over 4 uger gamle, samt af kvæg, der er over 6 måneder gamle, skal præsenteres til undersøgelse efter at være midtflækket ved en længdespaltning af hvirvelsøjlen. Såfremt undersøgelsen kræver det, kan embedsdyrlægen forlange længdespaltning af hovedet eller kroppen af ethvert slagtedyr.

Hvis blod eller slagteaffald fra flere dyr anbringes i samme beholder, inden undersøgelsen efter slagtningen er afsluttet, skal hele indholdet kasseres, såfremt slagtekroppen fra blot et af disse dyr er blevet erklæret for uegnet til menneskeføde.

Undersøgelse for trikiner hos svin skal under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar foretages efter nærmere af Veterinærdirektoratet fastsatte bestemmelser.

Vedkommende slagtehus er pligtig at give embedsdyrlægen alle de oplysninger om det slagtede dyr, som denne forlanger, og yde den nødvendige assistance for kontrollens gennemførelse. For dyr, der underkastes laboratoriemæssig undersøgelse, må stemplingen ikke finde sted, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

Hvis der ved undersøgelse af det slagtede dyr mangler nogen del af kødet eller helt eller delvist mangler noget organ eller nogen lymfeknude, eller der er gjort indsnit i lymfeknuder eller organer, eller organerne af det slagtede dyr er sammenblandede, så de ikke kan henføres til den krop, hvortil de hører, må vedkommende krop og organ ikke uden tilladelse fra den stedlige veterinærinspektør godkendes til menneskeføde.

Embedsdyrlægens bedømmelse af slagtedyret kan af slagtehusets leder/ejer indankes for den stedlige veterinærinspektør til overskøn. I så tilfælde skal hele slagtedyret med tilhørende organer være tilstede. Udgiften ved overskønnet fastsættes af Veterinærdirektoratet og afholdes af klageren, hvis det går denne imod, i modsat fald af Veterinærdirektoratet.

Embedsdyrlægen skal føre en af Veterinærdirektoratet autoriseret protokol over de ved kontrollen forefaldende forretninger. Protokollen skal efter anmodning forevises Veterinærdirektoratet. Embedsdyrlægen skal til den stedlige veterinærinspektør indsende oplysninger om slagtningerne og bedømmelsen af slagtedyrene efter nærmere af Veterinærdirektoratet fastsatte bestemmelser. Uddrag af denne protokol skal efter Veterinærdirektoratets nærmere bestemmelse indsendes til Veterinærdirektoratet.

Lederen af et offentligt slagtehus og indehaveren af et privat slagtehus skal føre en slagteprotokol, der skal være autoriseret af Veterinærdirektoratet. Protokollen skal opbevares på slagtestedet, og den skal til enhver tid være tilgængelig for eftersyn, som embedsdyrlægen og Veterinærdirektoratet foretager.

Stempling af kød m.m.

Stempling af kød m.m.

Sundhedsmærkningen af kød og slagteaffald skal ske ved embedsdyrlægens foranstaltning og under dennes ansvar. Til stempling må kun benyttes de af Veterinærdirektoratet godkendte stempelfarver.

Stempler og mærkesedler m.v. skal af dyrlægen rekvireres gennem Veterinærdirektoratet, og kun de således udleverede må benyttes.

Kød og slagteaffald af dyr, som er slagtet i et offentligt eller privat slagtehus, og som er ubetinget godkendt til menneskeføde, skal forsynes med nedenstående mærke med slagtehusets nummer.

Mærket skal anbringes som nedenfor angivet. Slagtekroppe, som vejer mere end 65 kg, skal på hver halvdel stemples på mindst følgende steder: Lårets yderside, lænden, ryggen, bugen og boven. Andre slagtekroppe skal forsynes med mindst 4 stempelmærker, nemlig på hver bov og på ydersiden af hvert lår. Hovedet skal forsynes med et mærke på hver side, tunge og hjerte, hver med et mærke. Tunge og hjerte af svin, får og geder og af op til 3 måneder gamle kalve kræves dog ikke mærket. Leveren af alle slagtedyr skal forsynes med et mærke.

Udskæringer og slagteaffald, der ikke mærkes stykvis, skal forsendes i emballage, som forsegles med en af embedsdyrlægen dateret og underskrevet mærkeseddel.

Kød og slagteaffald forsynet med det i stk. 1 afbildede mærke må ikke udføres.

Nedenstående mærke skal anbringes på godkendt kød af orner samt halvorner (kryptorchider og hermafroditter) og ornegildinger, der frembyder ornelugt eller har udtalt ornepræg, ved siden af de øvrige stempler og i samme antal som disse.

Kød og slagteaffald, der ved kontrollen i et godkendt slagteri/slagtehus er betinget godkendt til menneskeføde som følge af fund af oksetinter, skal efter nærmere aftale mellem embedsdyrlægen og slagteriet (slagteren) føres direkte til frysning på et af Veterinærdirektoratet autoriseret frysehus. Forinden afsendelsen til frysehuset skal hvert stykke kød og slagteaffald af samme dyr (eventuelt emballagen) forsynes med en omhyggeligt fastgjort mærkeseddel med samme løbenummer. På mærkesedlens ene side findes foruden løbenummeret en krone og ordet »Veterinærkontrollen« samt følgende tekst: »Betinget godkendt kød til særlig behandling. Skal sendes til (se bagsiden)». På mærkesedlens anden side skal anføres afsenderens og modtagerens navn og adresse. Desuden skal embedsdyrlægen snarest direkte til embedsdyrlægen ved modtagervirksomheden pr. post afgive meddelelse om den pågældende forsendelse ved udfyldning af en særlig blanket forsynet med samme nummer som mærkesedlerne. Denne meddelelse må ikke ledsage forsendelsen af det betinget godkendte kød og slagteaffald.

Embedsdyrlægen ved det autoriserede frysehus skal, såfremt en til en modtaget meddelelse svarende forsendelse ikke ankommer til bestemmelsesstedet, omgående efterlyse forsendelsen og eventuelt underrette den stedlige veterinærinspektør om sagen.

Forinden kødet og slagteaffaldet nedfryses, skal det forsynes med kødkontrolmærker i overensstemmelse med reglerne i §§ 11 og 12. Når frysningen er tilendebragt som angivet i forskrifter, udstedt i medfør af stk. 5, kan kødet og slagteaffaldet udleveres.

Embedsdyrlægen påser, at betinget godkendt kød og slagteaffald behandles som foran angivet, og underretter slagtehuset/slagteren om, hvorledes der skal forholdes med kødet og slagteaffaldet.

De pågældende virksomheder skal med hensyn til modtagelse, opbevaring og behandling m.m. af de her omhandlede varer forholde sig i nøje overensstemmelse med de forskrifter, der måtte blive givet af Landbrugsministeriet eller Veterinærdirektoratet.

Kød m.m., der ikke er egnet til menneskeføde

Kød m.m., der ikke er egnet til menneskeføde

Kød, slagteaffald og kødvarer, som ved dyrlægekontrollen kasseres, skal ved den kontrollerende dyrlæges foranstaltning gøres uanvendeligt til menneskeføde ved sønderdeling og anbringelse i dertil bestemte beholdere, hvori findes et af Veterinærdirektoratet godkendt denatureringsmiddel. Grundig overbrusning med denatureringsmidler kan træde i stedet for nedlægning deri. Varen skal derefter sammen med andet kød og slagteaffald, der ikke skal anvendes til menneskeføde, jf. dog stk. 2 og 3, under iagttagelse af nærmere af den stedlige veterinærinspektør foreskrevne forholdsregler afhændes direkte til en autoriseret destruktionsanstalt. Dog kan i tilfælde, hvor det drejer sig om minimale mængder, omhyggelig nedgravning eller opbrænding efter embedsdyrlægens anvisning træde i stedet, såfremt dette ikke er forbudt efter andre bestemmelser.

Kirtler, hjerner, rygmarv og lignende, der er sunde og friske og hidrører fra sunde dyr, kan dog fra et slagtehus afhændes direkte til en medicinalfabrik eller til særligt dertil af Veterinærdirektoratet godkendt virksomhed. Forsendelse skal ske i ren, solid og tæt emballage, der på iøjnefaldende og tydelig måde skal være mærket: »Kødaffald til teknisk brug. Uspiseligt«. Kommer varen ikke til afsendelse eller anvendelse efter formålet, skal den destrueres som angivet i stk. 1.

Sunde og friske dele af sunde dyr, når bortses fra svin, jf. herved § 5, litra b i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 21. september 1983 om anvendelse af affald som foder til dyr kan fra et slagtehus afhændes til dyrefoder direkte til dyreholdere. Veterinærdirektoratet kan tillade, at sådanne dele leveres til autoriseret dyrefoderfabrik. Forsendelse skal ske i ren, solid og tæt emballage, der på iøjnefaldende og tydelig måde skal være mærket: »Dyrefoder«. Kommer varerne ikke til afsendelse eller anvendelse efter formålet, skal de destrueres som angivet i stk. 1.

Fedt og talg, der hidrører fra godkendte slagtedyr, men som ikke er egnet til menneskeføde, kan fra et slagtehus leveres direkte til et af Veterinærdirektoratet godkendt fedt- og talgsmelteri, der udelukkende fremstiller tekniske varer. Forsendelsen skal ske i ren, solid og tæt emballage, der på iøjnefaldende og tydelig måde skal være mærket: »Kødaffald til teknisk brug. Uspiseligt«. Kommer varen ikke til afsendelsen eller anvendelse efter formålet, skal den destrueres som anført i stk. 1.

Veterinærdirektoratet kan besigtige virksomheder, der modtager de i stk. 2-4 nævnte varer.

Tilvirkning af kødvarer

Tilvirkning af kødvarer

Tilvirkning af kødvarer uden for detailhandelsledet bestemt til forhandling her i landet må udover på de eksportautoriserede virksomheder kun finde sted på virksomheder, godkendt hertil af Veterinærdirektoratet. Ansøgning om godkendelse indsendes til den lokale tilsynsmyndighed, der videresender ansøgningen med indstilling til Veterinærdirektoratet.

Veterinærdirektoratet kan tage en givet godkendelse op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste godkendelse, eller ved væsentlige ændringer i virksomhedens indretning og produktion.

Ejer- eller brugerskifte skal anmeldes over for Veterinærdirektoratet.

I forbindelse med godkendelsen meddeler Veterinærdirektoratet virksomheden et registernummer, som skal benyttes i forbindelse med mærkning af de af virksomheden fremstillede varer.

Engrosforhandling m.m. af kød, slagteaffald og kødvarer

Engrosforhandling m.m. af kød, slagteaffald og kødvarer

Oplagring og engrosforhandling (fordeling) af kød, slagteaffald og kødvarer må udover de i § 15 nævnte eksportautoriserede eller godkendte virksomheder kun finde sted på virksomheder (engroslagre), der er godkendt hertil af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 1, stk. 2.

Et i medfør af stk. 1 godkendt engroslager kan efter særlig godkendelse fra kommunalbestyrelsen meddeles tilladelse til opskæring, udbening, hakning og detailpakning af kød og slagteaffald. Endvidere kan virksomheden meddeles tilladelse til udskæring og detailpakning af kødvarer.

Kommunalbestyrelsen kan tage en given godkendelse op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste godkendelse, eller væsentlige ændringer i driften gør det påkrævet.

Ejer- og brugerskifte skal meddeles overfor kommunalbestyrelsen.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Veterinærdirektoratet udarbejder i fornødent omfang bestemmelser for godkendelse, herunder om indretning og drift af de i §§ 15 og 16 omhandlede virksomheder.

Emballage, der har været benyttet til kød, slagteaffald og kødvarer, må ikke benyttes, før eventuelle kødkontrolmærker er fjernet. Emballage til kød, slagteaffald og kødvarer, der er forsynet med kødkontrolmærker eller med private mærker eller påtegninger vedrørende varen eller dens oprindelse, må ikke benyttes af andre til kød, slagteaffald og kødvarer eller andre varer, før sådanne mærker eller påtegninger er fuldstændig fjernet.

Vedkommende tilsynsmyndighed er i nedennævnte tilfælde bemyndiget til at lade destruere:

1. Kød, slagteaffald og kødvarer, hvis forhandling ikke er tilladt. For slagtelokalers vedkommende undtages dog det ved slagtningen fremkomne kød og slagteaffald.

1. Kød, slagteaffald og kødvarer, på hvilke de i henhold til denne bekendtgørelse anbragte mærker er fjernet, eller som er forsynet med mærker, der kan give anledning til forveksling med disse.

Udgifter i forbindelse med anskaffelse af kemikalier, stempelfarver, instrumenter, øremærker og andre rekvisitter til kontrollen såvel som dettes vedligeholdelse påhviler kommunen, når slagtning sker i offentligt slagtehus, og slagteren, når slagtningen sker i privat slagtehus.

For det besøg, der som følge af ejerens forlangende om overskøn, jf. § 8, stk. 2, må aflægges på slagtestedet, skal der, hvis skønnet går ejeren imod, erlægges samme beløb som ved kontrol af det pågældende dyr.

Afgiften skal erlægges forud for undersøgelsen, uanset om varen, der fremstilles, godkendes til menneskeføde eller kasseres.

Tilsyn og kontrol

Tilsyn og kontrol

Overtilsynet med, at de i denne bekendtgørelse indeholdte eller i medfør af bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser overholdes, føres af Veterinærdirektoratet.

Tilsyn og kontrol med de i § 15 og § 16 omhandlede virksomheder påhviler kommunalbestyrelsen. Tilsynet skal udøves under ansvar af en embedsdyrlæge, ansat ved den lokale levnedsmiddelkontrolenhed, jf. dog § 21, stk. 4. Veterinærdirektoratet fastlægger de nærmere bestemmelser for udøvelsen af tilsynet og kontrollen, herunder for udførelsen af laboratoriemæssige undersøgelser af kød, slagteaffald og kødvarer samt betaling for kontrollens udøvelse.

Veterinærdirektoratet træffer bestemmelse om, hvorvidt produktionen skal underkastes en særlig kontrol, herunder efter omstændighederne egenkontrol og om retningslinierne herfor.

Veterinærdirektoratet kan for store virksomheder af den i § 15 nævnte art bestemme, at tilsynet, uanset stk. 2, 2. punktum, skal udøves af en heltidsbeskæftiget dyrlæge, ansat dertil direkte under Veterinærdirektoratet.

Løn- og ansættelsesvilkår for en heltidsbeskæftiget dyrlæge som nævnt i stk. 4 fastsættes i overensstemmelse med de til enhver tid for ansættelse af overdyrlæger ved de eksportautoriserede kødvirksomheder gældende regler.

Ved ferie, sygdom og lignende kan embedsdyrlægen ved et offentligt eller et privat slagtehus lade kontrollen varetage af en vikar. Den stedlige veterinærinspektør skal straks underrettes herom, ligesom det skal indføres i den autoriserede protokol.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

Overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 6, § 4, § 5, stk. 1, § 7, stk. 9, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 13, stk. 1 og 5, § 14, stk. 5, § 15, stk. 1 og 3, § 16, stk. 1 og 4, § 18 og § 20, stk. 3 straffes med bøde.

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab , anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 33, stk. 5, i lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m. pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1991. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 496 af 15. august 1988 om kød m.m. til hjemmemarkedet.