TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om foderstoffer

DanmarkdocType.LOVH1991

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LOV nr 282 af 08/05/1991 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om produktion, opbevaring og salg af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr af alle arter, dog ikke fisk, og kan herunder fastsætte bestemmelser til gennemførelse af forskrifter fastsat af De Europæiske Fællesskaber. Stk. 2. Landbrugsministeren kan ved fastsættelse af bestemmelser efter stk. 1 fastsætte forskrifter om

  1. registrering og godkendelse af produktions- og salgsvirksomheder,
  2. anvendelse af vegetabilske og animalske produkter samt organiske og uorganiske stoffer til fremstilling af eller tilsætning til foderstoffer,
  3. tilrettelæggelse af produktionen med henblik på at sikre produkternes hygiejniske standard,
  4. pakning, mærkning og angivelse af sammensætning af foderstoffer,
  5. betegnelse af ublandede foderstoffer,
  6. tilladt indhold af uønskede stoffer og produkter i foderstoffer,
  7. autorisation af og tilsyn med kemiske laboratorier samt godkendelse af analysemetoder og arbejdsforskrifter,
  8. regnskab over produktion, lager og salg,
  9. kontrol med overholdelsen af loven og af bestemmelser fastsat efter loven samt om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater og
  10. gebyrer til dækning af udgifterne ved kontrollen, tilsynet og administrationen. Stk. 3. I bestemmelser fastsat efter stk. 1 kan der fastsættes regler om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.
regnskab
§ 2

§ 2. Ved salg skal foderstoffer opfylde de bestemmelser, der er fastsat efter § 1, være af god handelsmæssig kvalitet og må ikke ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for dyrs og menneskers sundhed.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Landbrugsministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til privat og offentlig ejendom, hvor det er påkrævet af hensyn til kontrollen med overholdelsen af § 2 og af bestemmelser fastsat efter § 1, og kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse. Stk. 2. Registrerede og godkendte virksomheder skal efter anmodning give ministeren de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser, og skal yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen.

§ 4

§ 4. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg, Foderstofudvalget, med den opgave at rådgive ministeren og Plantedirektoratet i spørgsmål vedrørende loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven.

§ 5

§ 5. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter denne lov til et under ministeriet oprettet direktorat eller andet administrativt organ, kan ministeren fastsætte bestemmelser om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Overtrædelse af § 2 og § 3, stk. 2, straffes med bøde. Stk. 2. I forskrifter fastsat efter § 1 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 1 kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelserne i retsplejelovens regler om indhold af anklageskrift i politisager tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Betales bøde i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

leje
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Loven træder i kraft den 22. januar 1992. Stk. 2. Lov nr. 340 af 26. juni 1975 om foderstoffer ophæves. Stk. 3. Forskrifter fastsat i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves af landbrugsministeren.

§ 9

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 1991, den 8. maj 1991 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
3. august 2005