TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (studenter- og hf-eksamensbekendtgørelse)

BEK nr 312 af 17/05/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Undervisnings- og Forskningsministeriet tilrettelægger og fører tilsyn med eksamen.

§ 2

Rektor/forstander er ansvarlig for, at eksamen afholdes efter de udstedte bestemmelser.

§ 3

Ordinær eksamen afholdes i maj-juni måned (den ordinære eksamenstermin). Sygeeksamen afholdes i august-september måned. Desuden afholdes mundtlig eksamen i januar måned i forlængelse af undervisning i fag uden skriftlig prøve.

Læsepensum og eksamensopgivelser

Læsepensum og eksamensopgivelser

§ 4

Om eksamensfordringerne og prøveformerne i de enkelte fag gælder reglerne i bekendtgørelse om fagene m.v. i gymnasiet (gymnasiefagbekendtgørelsen), bekendtgørelse om enkeltfagsstudentereksamen og om studenterkursus (studenterkursusbekendtgørelsen), bekendtgørelse om fagene til højere forberedelseseksamen (hf-fagbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen (hf-bekendtgørelsen).

§ 5

Indberetninger om læsepensa og eksamensopgivelser følger ministeriets regler herom. Hvor intet andet er fastsat, skal eksamensopgivelserne alsidigt repræsentere læsepensum i faget.

Stk. 2

Eksamensopgivelserne udvælges i samråd med eleverne/kursisterne. Kopi af indberetningerne udleveres til eleverne/kursisterne.

Stk. 3

Rektor/forstander sender skemaerne til censorerne dagen før eksamensplanens offentliggørelse.

Eksamenstilmelding

Eksamenstilmelding

§ 6

Elever/kursister betragtes som tilmeldt eksamen i de fag, de følger undervisning i, jf. dog stk. 3. Prøve aflægges i den førstkommende eksamenstermin, efter at undervisningen i faget er afsluttet. Aflægges prøve senere, sker indstilling til prøve i de(t) enkelte fag på de vilkår, der gælder for selvstuderende, medmindre prøven aflægges efter reglerne om sygeeksamen, jf. kapitel 10.

Stk. 2

Elever/studerende, der er tilmeldt eksamen i den ordinære eksamenstermin, kan framelde sig senest den 15. april.

Stk. 3

Kursister i 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen, der efter at have fulgt undervisningen på fællesfagsniveau tilmelder sig tilvalgsundervisning i et af de fag, hvor prøve på fællesfagsniveau ikke er obligatorisk, underretter senest den 15. april kurset, hvis de ønsker at aflægge prøve i det eller de pågældende fag som fællesfag.

Stk. 4

For elever/studerende, som af anden grund end sygdom udebliver fra en prøve, hvortil de er tilmeldt, som bortvises fra en prøve, eller som ikke gennemfører en prøve, tæller den pågældende prøve med som en af de to prøver, jf. § 8. Ny prøve i det pågældende fag kan tidligst aflægges i den følgende eksamenstermin. Prøven finder sted på de vilkår, der gælder for selvstuderende, medmindre eleven/kursisten påny har fulgt den samlede undervisning på det pågældende klassetrin i gymnasiet, henholdsvis i det pågældende kursusår på studenterkursus eller i et samlet 2-årigt hf-forløb.

Stk. 5

Bestemmelsen i stk. 4 omfatter også den større skriftlige opgave, der tidligst kan aflægges i næste termin for denne opgave.

§ 7

Den større skriftlige opgave, jf. gymnasiebekendtgørelsen, henholdsvis hf-bekendtgørelsen, skal være udarbejdet inden indstilling til den afsluttende eksamen.

Stk. 2

Enkeltfagskursister og selvstuderende skal inden sidste prøve til en samlet eksamen have udarbejdet den større skriftlige opgave jf. gymnasiebekendtgørelsen, henholdsvis hf-bekendtgørelsen.

§ 8

En elev/studerende kan højst aflægge prøve på samme niveau i samme fag to gange og kan ikke i samme eksamenstermin aflægge mere end een prøve på samme niveau i samme fag, jf. dog § 69, stk. 2.

Stk. 2

Rektor/forstander kan give tilladelse til en elev, henholdsvis en kursist i et samlet 2-årigt hf-forløb, der ikke gennemfører en prøve jf. § 6, stk. 4 og 5, eller som ikke består en samlet eksamen, jf. bekendtgørelsen om karakterskala, til påny at følge undervisningen. Ansøgning om tilladelse hertil skal indgives til rektor/forstander for samme eller en anden institution inden den 25. juni.

§ 9

Selvstuderende tilmelder sig eksamen senest den 1. februar på den skole/det kursus, hvor eksamen ønskes aflagt. Eksamenstilmeldingen sker på en af ministeriet udfærdiget blanket. Samtidig med eksamenstilmeldingen skal den selvstuderende aflevere pensumopgivelser, jf. § 5. Afholdes der ikke eksamen i de(t) ønskede fag ved den pågældende institution, henvises den selvstuderende til at tilmelde sig ved en anden institution, hvor der afholdes eksamen i de(t) ønskede fag.

Stk. 2

For elever/studerende, der efter den 1. februar på grund af tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne overføres til status som elev på særlige vilkår/særkursist eller udelukkes fra undervisningen, jf. gymnasiebekendtgørelsen, studenterkursusbekendtgørelsen og hf-bekendtgørelsen, fastsætter rektor/forstander i forbindelse med overførelsen en frist for tilmelding til eksamen.

Generelle regler om eksamens afholdelse

Generelle regler om eksamens afholdelse

§ 10

Eksamensplanen udarbejdes af ministeriet i samarbejde med rektor/forstander.

Stk. 2

Eksamensplanen må først offentliggøres på den af ministeriet fastsatte sidste almindelige skoledag for 3. g/ 2. studenterkursusklasse. Eksamensplanen for 1.g., 2.g. og 1. studenterkursusklasse offentliggøres dog først på sidste skoledag for disse klasser.

§ 11

Det påhviler rektor/forstander at orientere eleverne/kursisterne om de generelle eksamensregler for skriftlig og mundtlig eksamen og for større skriftlige opgave, herunder forholdsregler i forbindelse med sygdom, samt om de specielle regler, der gælder for eksamen i hvert enkelt fag, herunder hvilke hjælpemidler der er tilladte, og følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen.

Stk. 2

Rektor/forstander skal oplyse elever/kursister om tidspunkterne for prøverne m.v. og f. eks. ved opslag på skolen/kurset sikre, at disse oplysninger er tilgængelige for alle, der er tilmeldt eksamen.

Stk. 3

Efter sidste almindelige skoledag må organiseret undervisning, herunder spørgetimer, ikke finde sted.

§ 12

Ministeriet beskikker censorerne.

Stk. 2

Skriftlige prøver bedømmes af 2 censorer. Ved mundtlige prøver og ved bedømmelsen af den større skriftlige opgave medvirker faglæreren/vejlederen og een censor.

Stk. 3

Censor skal gøre notater til brug for karakterfastsættelsen. Notaterne skal opbevares indtil klagefristens udløb, jf. bekendtgørelsen om klage over og omgørelser af afgørelser truffet i forbindelse med studentereksamen og højere forberedelseseksamen (klagebekendtgørelsen).

§ 13

Censorerne skal

  1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og andre krav i reglerne om de pågældende fag,
  1. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og
  1. medvirke til og påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.
Stk. 2

Finder censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra ministeriet indberetning om eksamensafvikling og eksamensresultater.

Skriftlig eksamen

Skriftlig eksamen

§ 14

Ministeriet stiller opgaverne til de skriftlige prøver. Forslag hertil udarbejdes af opgavekommissioner, der nedsættes af ministeriet.

§ 15

Ministeriet fastsætter tidspunkterne for de skriftlige prøver. De praktiske foranstaltninger i forbindelse med prøvernes afvikling og censuren følger ministeriets regler herom. Der afholdes højst een skriftlig prøve om dagen for den enkelte eksaminand.

§ 16

Rektor/forstander skal ved modtagelsen af opgaverne sikre sig, at det på kuverterne anførte indhold svarer til de nødvendige opgavetyper og antal.

§ 17

Ingen lærer må føre tilsyn med egne elever/kursister i prøvefaget.

Stk. 2

Antallet af tilsynsførende i faget musik fastsættes af rektor/forstander. I øvrige fag skal antallet pr. lokale være følgende: Antal eksaminander: 1-20 21-40 41-60. . . Antal tilsynsførende: 2 3 4 . . .

Stk. 3

Rektor/forstander sikrer, at prøverne afvikles på betryggende vis.

Stk. 4

Rektor/forstander skal sikre, at de tilsynsførende før prøvens begyndelse er orienteret dels om de generelle regler for skriftlig eksamen dels om de specielle regler for skriftlig prøve i det pågældende fag, jf. gymnasiefagbekendtgørelsen, henholdsvis hf-bekendtgørelsen.

§ 18

Kun eksaminanderne, de tilsynsførende og rektor/forstander eller en af denne bemyndiget må være til stede i eksamenslokalet.

Stk. 2

Hvis en eksaminand forlader lokalet uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, betragtes det som aflevering af opgavebesvarelsen, jf. dog § 23, stk. 2.

§ 19

Før prøvens begyndelse uddeles besvarelsesarkene, der skal være forsynet med oplysningsrubrik til skolens/kursets navn, til eksaminandens navn, nummer og hold samt til fag, og felter til ark nr., det samlede antal ark og den tilsynsførendes signatur.

Stk. 2

Eksaminanderne skal ved modtagelsen af besvarelsesark udfylde oplysningsrubrikkerne. Besvarelsesarkene må ikke foldes eller deles i mindre stykker.

Stk. 3

Eksaminanderne kan ved henvendelse til de tilsynsførende få udleveret yderligere besvarelsesark, hjælpeark m.v.

§ 20

Opgavekuverten må først ved prøvens begyndelse åbnes af rektor/forstander eller en af denne bemyndiget.

Stk. 2

Alle eksemplarer af opgaverne skal blive i eksamenslokalet, indtil prøven er afsluttet, jf. dog § 25, stk. 4.

§ 21

Kommer en elev/studerende for sent til en prøve, kan den pågældende ikke deltage i prøven.

Stk. 2

Rektor/forstander kan dog tillade en elev/studerende at deltage, hvis det må anses for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis rektor/forstander finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Rektor/forstander skal straks efter prøven skriftligt indberette sagen til ministeriet, der afgør, om prøven kan godkendes for den pågældende eksaminand.

§ 22

En eksaminand, som gribes i utvivlsomt forsøg på uretmæssigt at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave, herunder at anvende ikke tilladte hjælpemidler, jf. kapitel 8 samt reglerne om det pågældende fag, skal straks af rektor/forstander bortvises fra eksamen. Bortvisningen gælder også eventuelle resterende prøver i samme eksamenstermin. Bortvisningen skal straks indberettes til ministeriet.

Stk. 2

Hvis der under en prøve eller ved bedømmelsen af en besvarelse opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, indberettes dette til ministeriet. Bliver formodningen bekræftet, træffer ministeriet beslutning om bortvisning af eksaminanden fra eksamen. En eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og bortvisningen gælder også eventuelle resterende prøver i samme eksamenstermin.

Stk. 3

Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på den større skriftlige opgave, herunder hvis det konstateres, at eksaminanden ikke selv har udarbejdet besvarelsen af den større skriftlige opgave, eller at væsentlige dele af denne er afskrift fra ikke angivne kilder. Eleven/kursisten udelukkes samtidig fra undervisningen.

§ 23

Når en eksaminand til en skriftlig prøve ønsker at aflevere sin besvarelse, skal en tilsynsførende tilkaldes.

Stk. 2

Det sidste kvarter før prøvens ophør må ingen eksaminand forlade sin plads, heller ikke efter aflevering af besvarelsen.

Stk. 3

Eksaminanden afgør selv, hvilke besvarelsesark og hvilke hjælpeark der skal bedømmes. Disse ark nummereres af eksaminanden, og det samlede antal angives i det dertil bestemte felt. De tilsynsførende skal sikre sig, at alle oplysningsrubrikker er udfyldt, og attesterer ved deres signatur på arkene, at besvarelsen er modtaget, og at antallet af ark svarer til det i felterne anførte.

§ 24

Eksaminander, der forlader prøvelokalet efter prøvens afslutning, kan tage besvarelsesark og hjælpeark, der ikke er afleveret til bedømmelse, med ud af lokalet. Eksaminander, der har afleveret inden prøvens afslutning, kan afhente sådanne eventuelle ark umiddelbart efter prøvens afslutning, jf. dog § 25, stk. 4.

§ 25

Skriftlig prøve i musik skal normalt afholdes i tidsrummet kl. 13.00-18.00.

Stk. 2

Rektor kan, hvor lokale praktiske forhold taler derfor, bestemme, at en del af eksaminanderne skal aflægge prøven i tidsrummet kl. 08.00 - 13.00. Sådanne eksaminander må ikke aflevere deres besvarelser og forlade prøvelokalet før prøvens udløb.

Stk. 3

Eksaminander, der skal aflægge prøve som 2. hold, skal være under tilsyn på institutionen, fra de møder og indtil prøvens begyndelse. De tilsynsførende skal sikre, at der ikke udveksles oplysninger mellem de to hold, og at der ikke er efterladt notater el. lign. i prøvelokalet fra 1. hold.

Stk. 4

Hvor prøven er opdelt i to hold, jf. stk. 2, skal de ikke-udleverede eksemplarer af opgaveteksten opbevares i boks mellem kl. 08.00 og 13.00. 1. holds opgavetekster skal indsamles sammen med besvarelserne og opbevares sammen med besvarelserne i boks indtil kl. 18.00.

§ 26

Efter censureringen giver rektor/forstander læreren besvarelserne og den hertil svarende karakterliste til gennemsyn. Karaktererne meddeles samtidig til eleverne/de studerende. Senest 2 døgn efter modtagelsen kan læreren gennem rektor/forstander rette henvendelse til censorerne om at få en eller flere bedømmelser taget op til revision. Begrundelse herfor skal gives skriftligt og være udformet særskilt for hver besvarelse.

Stk. 2

En eksaminand, der ønsker at klage over karakterfastsættelsen, har ret til at få udleveret en kopi af besvarelsen. Opgavebesvarelserne udleveres til eksaminander, der ønsker det, når eksamensbeviserne/henholdsvis attestationerne, jf. kapitel 13, er udleveret, og klagefristen, jf. klagebekendtgørelsen, er udløbet, uden at der er rejst en klagesag vedrørende besvarelsen. Besvarelser, der ikke er udleveret, kan tilintetgøres efter et år.

Mundtlig eksamen

Mundtlig eksamen

§ 27

Rektor/forstander sender inden en frist fastsat af ministeriet meddelelse til censorerne om eksamensopgivelserne og læsepensum.

Stk. 2

I fag, hvor censor skal vælge ekstemporaltekster, skal ved mellem- og højniveaufag og tilvalgsfag tillige medsendes læsepensum for henholdsvis obligatorisk niveau og fællesfaget.

§ 28

Klassens/holdets lærer er eksaminator ved mundtlige prøver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Rektor/forstander kan fravige reglen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, f. eks. forfald på grund af sygdom.

§ 29

Eksaminator udarbejder eksamensspørgsmålene, der skal dække hele det opgivne eksamenspensum uanset antallet af eksaminander.

Stk. 2

Eleverne/de studerende må ikke gøres bekendt med spørgsmålenes ordlyd eller med antallet af spørgsmål i de enkelte dele af pensum eller i pensum som helhed.

Stk. 3

Eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem skolen/kurset, så de kan være censor i hænde senest 3 hverdage før prøvedagen. Bilag medsendes i fornødent omfang.

Stk. 4

Censor kan - så vidt muligt senest dagen før prøvedagen - henstille til læreren, at bestemte spørgsmål udskydes eller ændres.

Stk. 5

Eksamensspørgsmålene skrives på eller vedhæftes en særlig blanket udfærdiget af ministeriet. Efter prøven underskrives blanketten af både eksaminator og censor. Blanketten afleveres til rektor/forstander sammen med eventuelle bilag til spørgsmålene.

§ 30

I fag, hvor der skal prøves i en ulæst tekst valgt af censor, skal denne senest 7 dage før prøven sende eksaminator et eksemplar af de tekster, der agtes benyttet ved prøven, og en liste over de tekststeder, eksaminanderne vil få forelagt. Listen skal indeholde så mange tekststeder, at eksaminator kan udskyde indtil 1/5 af dem. Eksaminator kan desuden, ved mundtlig forhandling inden prøven, henstille til censor, at eksaminanderne får enkelte gloser oversat eller får særlige forklaringer. Censor medbringer det fornødne antal eksemplarer af ekstemporalteksterne.

Stk. 2

I sprogfag og musik, hvor der skal prøves i en ulæst tekst/et ukendt musikstykke valgt af eksaminator, skal denne senest 7 dage før prøven sende censor en liste over de tekster/musikstykker/billeder, eksaminator vil forelægge eksaminanderne. Teksterne/musikstykkerne vedlægges i (bånd)kopi.

§ 31

De mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Rektor/forstander kan begrænse adgangen til eksamenslokalet af pladsmæssige grunde, ligesom en person kan nægtes adgang eller bortvises, hvor dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i eksamenslokalet. Rektor/forstander kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, f. eks. hvor hensynet til eksaminanden taler derfor.

Stk. 3

Optagelse af eksaminationer i form af båndoptagelse, radiooptagelse, videooptagelse m.v. er ikke tilladt.

§ 32

Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden for de enkelte fag fremgår af reglerne om fagene.

§ 33

Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe udleverede kopier, rapporter, opgaver, journaler og noter samt eventuelt lommeregner. Eksaminator har ansvaret for, at de øvrige tilladte hjælpemidler, herunder evt. apparatur, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet.

Stk. 2

I forberedelsestiden må eksaminanden ikke kunne henvende sig til andre om faglige emner. Eksaminanden skal så vidt muligt placeres alene i et lokale. Hvis flere eksaminander forbereder sig i samme lokale, skal der være tilsyn. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse.

§ 34

Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, der gennemføres ved brug af uigennemsigtige og ensartede sedler. Den enkelte eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 sedler. Det udtrukne eksamensspørgsmål udleveres i skriftlig form til eksaminanden.

Stk. 2

I tilfælde, hvor en eksamination omfatter flere af hinanden uafhængige spørgsmål, tildeles spørgsmålene ved hver sin lodtrækning.

Stk. 3

Både censor og eksaminator skal være til stede, når en eksaminand trækker et spørgsmål. Eksaminator skal sikre sig, at eksaminanden har forstået spørgsmålet.

§ 35

I forberedelsestiden er det tilladt eksaminanden at foretage notater, som kan medbringes til eksaminationen.

Stk. 2

Eksaminator og censor har ret til at se notaterne, men disse må ikke fratages eksaminanden. Under eksaminationen er det tilladt eksaminanden at støtte sig til notaterne og til eksamensspørgsmålet med eventuelle bilag. Oplæsning eller afskrivning på tavlen af notater, der er direkte afskrift af bøger, kompendier m.v., tæller ikke i sig selv positivt ved karakterfastsættelsen.

§ 36

Eksaminator leder eksaminationen, og censor kan kun undtagelsesvis, og da kun med eksaminators tilladelse, stille enkelte spørgsmål til eksaminanden. Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er slut.

Stk. 2

Der censureres efter hver eksamination, jf. § 51, stk. 2, nr. 2. Eksaminandernes præstation skal vurderes individuelt. Kun eksaminator og censor må være til stede under censureringen. Censor giver sin bedømmelse først. Censor indfører straks efter karakterfastsættelsen, jf. kapitel 11, karakteren i karakterlisten.

Stk. 3

Eksaminator meddeler eksaminanden karakteren i censors påhør. Herefter er karakteren endelig, og den kan kun ændres efter tilladelse fra ministeriet.

Stk. 4

Karakterlisten underskrives af eksaminator og censor efter afslutningen af hver dags eksaminationer.

Den større skriftlige opgave

Den større skriftlige opgave

§ 37

Rektor/forstander sender snarest muligt og senest 5. marts opgavebesvarelserne for den større skriftlige opgave, jf. gymnasiebekendtgørelsen, henholdsvis hf-bekendtgørelsen, bilagt blanketten med elevens/den studerendes data samt karakterlisten, til censor. Samtidig udleveres kopi af opgaven til læreren.

Stk. 2

Senest 15. april skal bedømmelsen af besvarelserne være afsluttet jf. § 51.

Lommeregnere og skrivemaskiner

Lommeregnere og skrivemaskiner

§ 38

Hver eksaminand må medbringe een lommeregner. Eksaminanderne må ikke låne lommeregnere af hinanden under prøverne.

Stk. 2

Hvis en lommeregner ikke fungerer under prøven, skal skolen/kurset tilbyde eksaminanden en anden lommeregner.

§ 39

For lommeregnerne gælder følgende:

  1. lommeregneren skal være batteri- eller solcelledrevet,
  1. indlæsning af data og eventuelt program må kun kunne ske via lommeregnerens tastatur,
  1. lommeregneren må ikke kunne anvende indstiksmoduler,
  1. ud over indtastning af instruktioner til beregninger må der ikke kunne indtastes tekst i almindeligt sprog i lommeregnerens hukommelse,
  1. lommeregneren må ikke kunne programmeres i Basic eller et andet højere programmeringssprog,
  1. lommeregneren må ikke kunne udføre abstrakt symbolmanipulation, og
  1. typer af lommeregnere, der indeholder et generelt program til løsning af ligninger, skal være godkendt af ministeriet.
Stk. 2

Udlæsning af beregningsresultater må kun ske på lommeregnerens display og kun i form af tal og bogstaver. Dog må statusmeddelelser kunne vises ved symboler.

Stk. 3

Brugsanvisninger til lommeregnere, bortset fra sådanne der fra fabrikantens eller importørens side er pålimet eller påtrykt lommeregneren, må ikke medbringes.

§ 40

De skriftlige opgaver i biologi, fysik, kemi og matematik udarbejdes under den forudsætning, at eksaminanderne anvender lommeregnere, der er forsynet med a)9x, 1/x, yx, og deres inverse funktioner,

  1. eksponentiel notation,
  1. parenteser i mindst 2 niveauer, tilsvarende rullestak el. lign.,
  1. taster for funktionerne:

b) cos, sin, tan og deres inverse funktioner, argument i grader og radian samt en tast for talletq og

c) ln x og log x og deres inverse funktioner, og

  1. mindst et adresserbart register og mulighed for at slette det sidst indtastede tal.

§ 41

Rektor/forstander kan tillade, at en eksaminand benytter skrivemaskine ved skriftlige prøver. Eksaminander, der anvender skrivemaskine, samles i et særligt lokale. Kun skrivemaskiner uden hukommelse, bortset fra rettefunktion, må anvendes ved skriftlige prøver.

§ 42

Rektor/forstander fastsætter proceduren for godkendelse af de benyttede lommeregnere og skrivemaskiner.

Særlige regler for elever/studerende med handicap eller med

Særlige regler for elever/studerende med handicap eller med

§ 43

Rektor/forstander kan efter ansøgning fra en elev/studerende med handicap eller med fremmedsproget baggrund give dispensationer vedrørende

  1. særlige praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler,
  1. brug af lydbånd, stortryk eller punktskrift samt særlige ordbøger,
  1. tilstedeværelse af bisidder/sekretær,
  1. forlænget forberedelsestid og/eller eksaminationstid eller
  1. fritagelse for eksamination i kort og billedstof for synshandicappede.
Stk. 2

Dispensationsansøgninger vedrørende prøvens indhold og form i øvrigt fremsendes med rektors/forstanders indstilling bilagt udtalelser, jf. stk 4, til ministeriet.

Stk. 3

Dispensationer vedrørende skriftlige prøver og indstillinger i henhold til stk. 2 skal foreligge senest 6 måneder før eksamensterminens begyndelse (henholdsvis 1. maj og 1. januar).

Stk. 4

I alle sager vedrørende dispensation for handicap og fremmedsproget baggrund skal der foreligge en udtalelse fra en sagkyndig inden for det pågældende område (læge, skolepsykolog el. lign.). Drejer det sig om tilladelse for fremmedsprogede elever til brug af særlige ordbøger, er en udtalelse fra faglæreren tilstrækkelig.

§ 44

Meddelte og udnyttede dispensationer i henhold til § 43, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og stk. 2, skal påtegnes eksamensbevis, henholdsvis attestation.

§ 45

Rektor/forstander indberetter umiddelbart efter eksamens afholdelse meddelte dispensationer i henhold til § 43 til ministeriet på et særligt skema.

Sygeeksamen

Sygeeksamen

§ 46

Bliver en elev/studerende forhindret af sygdom i at møde til en af de skriftlige eller mundtlige prøver, skal skolen/kurset straks underrettes. Er en sådan meddelelse ikke modtaget inden den pågældende prøves afslutning, betragtes den pågældende som udeblevet fra prøven.

Stk. 2

Hvis en eksaminand trods sygdom er mødt til en prøve, har den pågældende ikke adgang til sygeeksamen.

Stk. 3

Hvis sygdommen, der har forhindret eleven/den studerende i at deltage i en eller flere mundtlige prøver, ikke udelukker, at prøven kan afholdes inden for samme eksamenstermin, har den pågældende ikke ret til sygeeksamen.

§ 47

En elev/studerende skal tilmelde sig sygeeksamen inden den 25. juni. Tilmelding sker til rektor/forstander på en af ministeriet udformet tilmeldingsblanket. Tilmeldingen er bindende, jf. § 6, stk. 4.

§ 48

Rektor/forstander meddeler tilladelse til sygeeksamen , når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3

  1. eleven/den studerende har søgt læge senest på eksamensdagen, og
  1. sygdommen er dokumenteret ved en lægeattest, godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg.
Stk. 2

Rektor/forstander kan meddele tilladelse til, at en elev/studerende, der af ganske særlige årsager ikke har kunnet aflægge eksamen i den ordinære eksamenstermin, kan aflægge prøve i sygeeksamensterminen.

Stk. 3

Rektor/forstander kan dispensere fra kravet om en lægeattest, når der foreligger særlige omstændigheder.

§ 49

Rektor/forstander indsender inden den 1. juli meddelelse til ministeriet om de elever/studerende, der af rektor/forstander er tilladt sygeeksamen.

Stk. 2

Bestemmelserne i stk. 1 samt § 46, stk. 1 og 2, og §§ 47 og 48 finder tilsvarende anvendelse for den større skriftlige opgave. Tilmeldingen til sygeeksamen sker i forbindelse med sygemeldingen. Sygeopgaven kan skrives inden for samme område, men der skal formuleres en ny titel.

§ 50

Ministeriet fastsætter datoerne for skriftlig sygeeksamen.

Stk. 2

De mundtlige prøver ved sygeeksamen finder sted så tidligt som muligt og således, at alle prøver afsluttes inden 4 uger efter skoleårets start. Rektorerne/forstanderne inden for en amtskommune, i hovedstadsområdet og i Bornholms Amtskommune dog inden for grupperne i bilaget, aftaler indbyrdes en plan for placering af eksaminationerne og fordeling af censorhvervene. Censorerne udvælges blandt de beskikkede censorer ved den seneste ordinære eksamen. En lærer må ikke fungere som censor på egen institution.

Stk. 3

Ministeriet fastsætter efter indstilling fra rektor/forstander tidspunktet for sygeeksamen for den større skriftlige opgave.

Stk. 4

Elever/studerende, der på grund af sygdom ikke har kunnet aflægge prøve(r) i sygeeksamensterminen, kan først aflægge ny prøve i den førstkommende ordinære eksamenstermin.

Karaktergivning

Karaktergivning

§ 51

Der gives karakterer i de enkelte fag som angivet i fagbeskrivelserne, jf. gymnasiefagbekendtgørelsen henholdsvis hf-bekendtgørelsen. Karakterskalaen og betingelserne for at bestå en samlet eksamen er fastsat i bekendtgørelsen om karakterskala. Ved bedømmelsen ved skriftlig eksamen, herunder større skriftlig opgave, indgår eksaminandens skriftlige fremstillingsevne samt besvarelsens læselighed og øvrige fremtræden. I bedømmelsen af større skriftlig opgave indgår, om opgaven opfylder betingelserne med hensyn til det maksimale omfang. Ved bedømmelsen ved mundtlig eksamen indgår eksaminandens udtryksfærdighed.

Stk. 2

Eksamenskaraktererne fremkommer således:

  1. For den skriftlige eksamenspræstation i hvert fag giver hver censor en bedømmelse, hvorefter eksamenskarakteren fastsættes ved mundtlig forhandling mellem censorerne. Kan censorerne ikke blive enige, fastsættes karakteren af en opmand, der er udpeget af ministeriet.
  1. For hver mundtlig eksamenspræstation giver eksaminator og censor hver en karakter. Hvis karaktererne er forskellige, og eksaminator og censor ikke bliver enige om eksamenskarakteren ved forhandling, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tal på karakterskalaen, afrundes der til den nærmeste karakter. Ligger tallet midt mellem to karakterer, afrundes der opad, hvis censor har givet den højeste karakter, og nedad, hvis censor har givet den laveste karakter. Karaktererne 00 og 13 kan kun gives, hvis eksaminator og censor bliver enige om det. Hvis forhandling om en karakter ikke har ført til enighed, skal censor indberette eksaminators og censors karakter til ministeriet.
  1. For den større skriftlige opgave giver faglæreren og censor hver en karakter. Hvis karaktererne er forskellige, og faglærer og censor ikke bliver enige om karakteren ved forhandling, udfærdiger både faglærer og censor en redegørelse for deres karakterforslag og fremsender disse sammen med opgaven og karakterlisten til rektor/forstander. Denne sender originalopgaven sammen med faglærers og censors redegørelse til en af ministeriet udpeget opmand, der på ministeriets vegne bedømmer opgaven og fastsætter den endelige karakter.
Stk. 3

I fag, hvor karakteren fastsættes på grundlag af delkarakterer, tæller delkaraktererne lige, jf. dog § 53, stk. 2, og § 55, stk. 3. Karakteren udregnes som gennemsnitstallet mellem delkaraktererne. Svarer det beregnede tal ikke til et tal i karakterskalaen, bliver karakteren det nærmeste tal i skalaen. Hvis gennemsnitstallet ligger midt mellem to karakterer, afrundes der opad. Karakteren 13 kan ikke gives ved forhøjelse.

§ 52

Får den ved udregningen af gennemsnit fremkomne kvotient mere end een decimal, afrundes der til nærmeste tal med een decimal. Hvis kvotienten ligger midt imellem to tal med een decimal, afrundes der opad. Særlige regler om studentereksamen

§ 53

Årskaraktererne fra det klassetrin, hvor faget afsluttes, indgår i studentereksamen. Hvis der ikke afholdes prøve i et fag, tæller årskarakteren også som eksamenskarakter og overføres som sådan til eksamensprotokollen. Dette gælder dog ikke årskarakteren efter 1.g. i det sprogfag, der fravælges af elever på sproglig linje, som har valgt latin og græsk på højt niveau, eller årskarakteren i billedkunst på obligatorisk niveau, hvis faget vælges på mellemniveau.

Stk. 2

For elever på sproglig linje, der vælger engelsk på højt niveau, fremkommer eksamenskarakteren i skriftlig engelsk ved sammenlægning af karakteren ved prøven på obligatorisk niveau med karakteren ved prøven på højt niveau i forholdet 1:2, jf. dog § 23, nr. 2, i studenterkursusbekendtgørelsen. For elever på matematisk linje, der vælger matematik på højt niveau, fremkommer eksamenskarakteren i skriftlig matematik ved sammenlægning af karakteren ved prøven på obligatorisk niveau med karakteren ved prøven på højt niveau i forholdet 1:2. Der afrundes til nærmeste tal i karakterskalaen. Karaktererne 00 og 13 kan ikke fremkomme ved afrunding.

§ 54

Af alle årskarakterer udregnes et gennemsnitstal med een decimal, idet dog årskarakteren i musik og billedkunst som obligatoriske fag indgår i beregningen med vægten 0,5.

Stk. 2

Af alle eksamenskarakterer, herunder karakteren for den større skriftlige opgave og overførte årskarakterer, udregnes et gennemsnit med 1 decimal.

Stk. 3

Eksamensresultatet er middeltallet mellem årskarakterernes gennemsnitstal og eksamenskarakterernes gennemsnitstal.

Stk. 4

For elever, der har gennemført studentereksamen på særlige vilkår, er eksamensresultatet lig med gennemsnittet af eksamenskaraktererne incl. eventuelle overførte årskarakterer efter 1. og 2. gymnasieklasse/1. studenterkursusklasse. Særlige regler om højere forberedelseseksamen/enkeltfagsstudenter eksamen

§ 55

I beregningen af, om betingelserne for at bestå en enkeltfagsstudentereksamen er opfyldt, indgår

  1. karaktererne i valgfag,
  1. karaktererne i obligatoriske fag og
  1. karakteren for den større skriftlige opgave.
Stk. 2

Karakterer i obligatoriske fag udgår, hvis der er aflagt prøve i samme fag som valgfag, idet der dog for så vidt angår skriftlig matematik på højt niveau henvises til stk. 3.

Stk. 3

Karakteren i skriftlig matematik på højt niveau fremkommer ved, at karakteren fra det obligatoriske fag henholdsvis tilvalgsfaget lægges sammen med karakteren fra det høje niveau i forholdet 1:2. Der afrundes til nærmeste tal i karakterskalaen. Karaktererne 00 og 13 kan ikke fremkomme ved afrunding.

§ 56

I beregningen af, om betingelserne for at bestå en samlet højere forberedelseseksamen er opfyldt, indgår

  1. karaktererne i det krævede antal tilvalgsfag,
  1. karaktererne i fællesfag, jf. dog stk. 2, og
  1. karakteren for den større skriftlige opgave.
Stk. 2

Karakterer i fællesfag udgår, hvis der er aflagt prøve i samme fag som tilvalgsfag. Dette gælder dog ikke karakteren i fællesfaget matematik. Karakteren i fysik-kemi som fællesfag udgår kun, hvis der er aflagt prøve i både fysik og kemi som tilvalgsfag.

§ 57

For en studerende, der har bestået en samlet højere forberedelseseksamen eller en enkeltfagsstudentereksamen og har aflagt prøve 2 gange i samme fag, indgår den højeste af de opnåede karakterer i beregningen, jf. dog § 66.

§ 58

Beregningen foretages af den institution, der udsteder beviset. Er dele af eksamen aflagt andetsteds, sker beregningen på grundlag af særlig attestation, jf. § 60.

Eksamensprotokol

Eksamensprotokol

§ 59

Ved hver skole/hvert kursus føres en eksamensprotokol, hvori karaktererne og de delkarakterer, der skal angives på eksamensbeviset, indføres. Eksamensprotokollen er institutionens dokumentation for de opnåede karakterer for den enkelte elev/studerende.

Stk. 2

Karaktererne for de skriftlige prøver indføres efter censorernes karakterlister.

Stk. 3

Karaktererne for de mundtlige prøver og for den større skriftlige opgave indføres efter en karakterliste, der er underskrevet af eksaminator/vejleder og censor.

Stk. 4

Der indføres tillige årskarakterer, som indgår i studentereksamen.

Stk. 5

Karakterlisterne opbevares af institutionen i et år.

Stk. 6

Hvis skolen/kurset udsteder attestation eller eksamensbevis, der omfatter prøver aflagt ved en anden institution, indføres det i eksamensprotokollen, hvor og i hvilken eksamenstermin prøverne er aflagt, og hvilke karakterer der er givet.

Stk. 7

Indberetning af karaktererne til ministeriet følger ministeriets regler herom.

Bevis og attestation

Bevis og attestation

§ 60

Enkeltfagsstuderende, der har aflagt prøve i et eller flere fag, får en attestation fra institutionen med angivelse af karaktererne og eventuelle delkarakterer i det omfang, det følger af fagbeskrivelserne, jf. gymnasiefagbekendtgørelsen henholdsvis hf-bekendtgørelsen. Blanketter hertil udfærdiges af ministeriet.

Stk. 2

Kursister ved 2-årige hf-forløb kan efter anmodning få attestation for aflagte prøver i fag, der ikke indgår i beregningen af eksamensresultatet, jf. § 56.

§ 61

Til elever, der har bestået en studentereksamen, udstedes et bevis for eksamen. På beviset angives

  1. alle årskarakterer, der indgår i studentereksamen, jf. gymnasiebekendtgørelsen,
  1. eksamenskaraktererne, herunder overførte årskarakterer, der udtrykkeligt angives som sådanne,
  1. de to gennemsnitstal efter § 54, stk. 1 og 2, og
  1. eksamensresultatet, jf. § 54, stk. 3 og 4.

§ 62

Til studerende, der har bestået en samlet enkeltfagsstudentereksamen, udstedes et bevis for eksamen. På beviset angives

  1. de karakterer, der indgår i beregningen efter § 55. Eksamensresultatet er gennemsnitstallet af disse karakterer udregnet med een decimal,
  1. delkarakterer i det omfang, det fremgår af reglerne for det enkelte fag i gymnasiefagbekendtgørelsen, og
  1. hvor og i hvilken eksamenstermin eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

§ 63

Til studerende, der har bestået en samlet højere forberedelseseksamen, udstedes et bevis for eksamen. På beviset angives:

  1. de karakterer, der er indgået i beregningen efter § 56. Eksamensresultatet er gennemsnitstallet af disse karakterer udregnet med een decimal,
  1. delkarakterer i det omfang, det følger af reglerne for de enkelte fag i hf-bekendtgørelsen,
  1. i hvilket af fællesfagene billedkunst eller musik en studerende ved et 2-årigt forløb (evt. en enkeltfagsstuderende) har fulgt undervisningen, og
  1. hvor og i hvilken eksamenstermin eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

§ 64

Er en elev/studerende fritaget for prøver i et fag, skrives der fritaget i karakterrubrikken for faget. Begrundelsen anføres på eksamensbeviset.

§ 65

Eksamensbeviset udstedes af rektor/forstander for den skole/det kursus, hvor den samlede eksamen er afsluttet. Blanketter til eksamensbevis udfærdiges af ministeriet.

Stk. 2

Ved udstedelse af et bevis for en samlet eksamen, inddrages attestationer for eventuelle enkeltfagsprøver, der indgår i eksamen.

§ 66

Til elever/studerende, der har bestået en samlet eksamen og fået bevis herfor, kan der ikke udstedes et nyt bevis for en samlet studenter- eller hf-eksamen på grundlag af senere aflagte prøver.

Eksamensklager

Eksamensklager

§ 67

Klager over afgørelser truffet i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne i klagebekendtgørelsen.

Stk. 2

Klager over afgørelser i øvrigt i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for ministeriet. Reglerne i klagebekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse.

Ikrafttrædelse m.v.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 68

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold eller er begrundet i pædagogisk udviklingsarbejde.

§ 69

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1991 og har virkning fra den 1. oktober 1991.

Stk. 2

Reglerne i §§ 19, 20, 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 689 af 2. november 1987 om højere forberedelseseksamen har fortsat virkning for det 2-årige hf-forløb, henholdsvis det pågældende fag for studerende, der har påbegyndt undervisningen eller tilmeldt sig eksamen før den 1. august 1991, og som har fremsat ønske om at følge disse regler. Reglerne i § 20, stk. 2, om mulighed for at aflægge prøve i samme fag 3 gange, og § 38, stk. 4, jf. § 37, stk. 3, om udstedelse af nyt eksamensbevis, gælder til og med eksamensterminen maj-juni/henholdsvis august-september 1993, for alle, der inden den 15. september 1991 har fået udstedt bevis for en samlet hf-eksamen eller attestation for et eller flere hf-enkeltfag.

Stk. 3

Prøver i fag i henhold til fagbilagene til hf-bekendtgørelsen af 1991 kan erstatte prøver i tilsvarende fag på tilsvarende niveau i henhold til hf-fagbekendtgørelsen af 1987 i forbindelse med omprøve eller udstedelse af nyt bevis i henhold til stk. 2.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 17. maj 1991, den 17. maj 1991

/Bertel Haarder Mette Bogh/

Bilag

Gruppeinddeling jfr. § 50, stk. 2

Gruppe 1:

2 Avedøre Gymnasium 6 Efterslægtselskabets Skole 9 Gl. Hellerup Gymnasium ) 13 Holte Gymnasium 18 Metropolitanskolen 20 Niels Steensens Gymnasium 39 Ishøj Amtsgymnasium 309 Vesterbro Studenterkursus 356 Københavns Dag- og Aftenseminarium 406 VUC Ballerup 729 Hotel- og Restaurantskolen Gruppe 2: 3 Bagsværd Gymnasium 15 Johannesskolen 24 Rødovre Gymnasium ) 30 Tårnby Gymnasium 33 Virum Gymnasium 37 Borupgaard Amtsgymnasium 365 Gentofte HF-kursus 407 VUC Øresund 408 VUC Gladsaxe/Herlev 734 Metalindustriens Fagskole Gruppe 3: 7 Falkonergårdens Gymnasium 11 Gladsaxe Gymnasium ) 12 Herlev Gymnasium 27 Sortedam Gymnasium 34 Øregård Gymnasium 366 Vallensbæk HF-kursus 403 KKF Nattergalevej 405 VUC Amager 409 VUC Køge Bugt 413 KKF Suhmsgade Gruppe 4: 19 N. Zahles Gymnasium 21 Nørre Gymnasium 25 Skt. Annæ Gymnasium 35 Østre Borgerdydskole ) 38 Albertslund Amtsgymnasium 113 Bornholms Amtsgymnasium 301 Ahms Kursus 352 Blaagaard Statsseminarium 402 KKF Hindegade 531 VUC Bornholm 731 Københavns tekniske skole, Rebslagervej Gruppe 5: 1 Aurehøj Amtsgymnasium ) 5 Christianshavns Gymnasium 14 Ingrid Jespersens Gymnasium 16 Kildegård Gymnasium 22 Ordrup Gymnasium 32 Vestre Borgerdydskole 40 Det frie Gymnasium 404 VUC Vest 414 KKF Nørre Voldgade 732 Københavns Tekniske Skole, Drejervej Gruppe 6: 8 Frederiksberg Gymnasium ) 23 Rysensteen Gymnasium 36 Høje-Tåstrup Amtsgymnasium 302 Akademisk Studenterkursus 304 Gentofte Studenterkursus 306 Frederiksberg Kursus til Studentereksamen 351 Frederiksberg HF-kursus 401 Frederiksberg Forberedelseskursus 411 VUC Vestvolden 733 Københavns Tekniske Skole, Thorshavnsgade Rektor for institutionen med ) tager initiativet.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (studenter- og hf-eksamensbekendtgørelse) | TheLawyer.sh