Bekendtgørelse om brugerbetaling for visse af AF's ydelser

Med henblik på at styrke AF's muligheder for at betjene arbejdsmarkedet bedst muligt gives der AF adgang til at tage betaling i tilfælde, hvor AF tilbyder virksomheder og institutioner en særlig service.

Brugerbetaling må ikke anvendes på områder, hvor betaling kan vanskeliggøre AF's muligheder for at betjene de svagere grupper af arbejdssøgende.

AF's almindelige service er gratis.

Arbejdsformidlingens salg af ydelser, herunder konsulenttjenester, til virksomheder og institutioner kan ske som:

1. Opkrævning af takster.

1. Indtægtsdækket virksomhed.

1. Supplerende mindre virksomhed.

Der opkræves betaling for AF's korttidsformidling af pædagoger, pædagogmedhjælper og tjenere, hvor der er tale om, at samme virksomhed eller institution løbende henvender sig til AF, for at få formidlet den samme type af arbejdskraft.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for opkrævning af betaling efter stk. 1. Styrelseschefen kan herunder fastsætte, at betaling skal ske i form af takster.

Hvor AF yder bistand til virksomheders og institutioners uddannelses- og personaleplanlægning, skal der opkræves betaling efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. Finansministeriets cirkulære af 22. september 1988 om adgangen til at udføre indtægtsdækket virksomhed.

AF's bistand efter stk. 1 kan være kvalifikationsbehovsanalyser, job- og medarbejderprofilanalyser, annoncerekruttering, personaleudvælgelse, udarbejdelse af undervisningsplaner, opkvalificeringsforløb for medarbejdere eller lignende.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til AF's formidling af arbejdskraft til private, der på forretningsmæssig basis driver virksomhed som udlejer af arbejdskraft eller som formidler af arbejdskraft.

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet bestemme, at der opkræves betaling i form af takster eller som indtægtsdækket virksomhed i andre tilfælde end nævnt i §§ 3 og 4, hvor AF yder virksomheder og institutioner en særlig service.

Regionschefen kan efter forhandling med vedkommende arbejdsmarkedsnævn bestemme, at der efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. § 4, stk. 1, opkræves betaling hos afgrænsede grupper af virksomheder for formidling, hvortil der kræves en særlig organisering, ekstraordinære ressourcer eller, hvor der er tale om specielle arrangementer fra AF's side i form af udvidet åbningstid, særskilt bemanding eller lignende.

Regionschefen kan bestemme, at der efter reglerne om supplerende mindre virksomhed, jf. Finansministeriets budgetvejledning 1989, punkt 5121.9, kræves betaling for udlevering af arbejdsmarkedspolitiske publikationer, jobaviser, adressefortegnelser og tilsvarende serviceydelser. Der kan ikke kræves betaling af uddannelses- og arbejdssøgende for materiale, der bruges i forbindelse med jobsøgning.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1991.

pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990, som ændret ved lov nr. 840 af 20. december 1989, fastsættes:

Arbejdsministeriet, den 22. maj 1991, den 22. maj 1991

/Knud Erik Kirkegaard Henrik Nepper-Christensen/