Bekendtgørelse om statsrefusion af kommuners og amtskommuners udgifter til egnsteatervirksomhed
BEK nr 326 af 27/05/1991
§ 1
Staten yder delvis refusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre.
§ 2
Ved et egnsteater forstås i denne bekendtgørelse et teater, der udøver professionel teatervirksomhed, som henvender sig til en hel egns befolkning og hvis drift helt eller delvist finansieres af kommuner og amtskommuner.
Et egnsteater kan blandt andet varetage følgende opgaver i forhold til egnens befolkning:
- Opsøgende teater.
- Teater for børn og unge.
- Teater for voksne.
- Samarbejde med amatører.
- Egnsspil.
- Dramapædagogisk arbejde.
Den væsentligste del af teatrets virksomhed bør ligge inden for egnen.
I tvivlstilfælde afgør Teaterrådet, om et teaters virksomhed kan karakteriseres som professionel.
§ 3
Et egnsteaters regnskabsår løber fra 1. juli til 30. juni.
Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, såfremt den tilskudsgivende kommune eller amtskommune skønner, at en anden tidsmæssig placering af regnskabsåret vil give et bedre indtryk af teatrets virksomhed.
§ 4
Egnsteatrene indsender i god tid inden sæsonens begyndelse budget til godkendelse hos den eller de tilskudsgivende kommuner og/eller amtskommuner.
Tidspunktet for indsendelse af budget samt hvilke oplysninger budgettet skal indeholde aftales mellem egnsteatret og kommunen/amtskommunen.
§ 5
Efter hver sæson aflægger egnsteatret et revideret regnskab til kommunen/amtskommunen.
Når kommunen/amtskommunen har godkendt egnsteatrets regnskab, skal dette indsendes til ministeriet.
§ 6
Den statslige refusion i henhold til § 1 ydes med en procent, der beregnes som forholdet mellem den på finansloven fastsatte bevilling til støtte af egnsteatervirksomhed og de samlede offentlige tilskud.
Refusionsprocenten kan ikke overstige 75.
Refusion af kommuners og amtskommuners samlede tilskud til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, som angives i finansloven.
§ 7
Til brug ved beregningen af den refusionsprocent, som skal gælde for det følgende finansår, underretter kommunerne og amtskommunerne senest 1. august ministeriet om, hvor stort et tilskud kommunen/amtskommunen i det følgende finansår agter at yde til det enkelte egnsteater.
Såfremt kommunen/amtskommunen stiller faciliteter vederlagsfrit til rådighed for et egnsteater, og denne ydelse indgår i det af kommunen/amtskommunen opgjorte driftstilskud, skal der til ministeriet fremsendes oplysning om grundlaget for fastsættelsen af ydelsens værdi.
§ 8
Senest 1. september meddeler ministeriet kommunerne og amtskommunerne, hvilken refusionsprocent der vil gælde for det følgende finansår.
§ 9
Mininsteriet udbetaler refusionen kvartalsvis forud.
§ 10
Kommunerne og amtskommunerne underretter ministeriet, såfremt der i løbet af finansåret sker væsentlige afvigelser i forhold til det tilskud, som kommunen/amtet har anmeldt overfor ministeriet, jf. § 7.
§ 11
Senest 1. august i det følgende finansår giver kommunerne og amtskommunerne besked til ministeriet om, hvor stort et tilskud der faktisk er udbetalt.
§ 12
Endelig regulering af den statslige refusion som følge af en eventuel afvigelse mellem det tilskud, som kommunen/amtskommunen har anmeldt over for ministeriet i henhold til § 7, og det beløb, som kommunen/amtskommunen faktisk har udbetalt i tilskud, jf. § 11, sker ved ministeriets udbetaling af refusionen for det næstfølgende finansår.
Ved reguleringen anvendes den procentsats, der var gældende i det finansår, hvor det kommunale/amtskommunale tilskud blev udbetalt.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1991.
Punkt 1-8 i cirkulære af 3. januar 1980 om statsrefusion af kommuners og amtskommuners udgifter til børneteater og opsøgende teater ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 15, stk. 5, i lov nr. 408 af 13. juni 1990 om teater og efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner fastsættes:
Kulturministeriet, den 27. maj 1991, den 27. maj 1991
/Jakob Pelch/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991