Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 12 for Nordjyllands Amt om overførsel af amtsrådets kompetence i henhold til campingreglementet til primærkommunerne i Nordjyllands Amt
BEK nr 329 af 27/05/1991
§ 1
Miljøministeren har den 27. maj 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 12 for Nordjyllands Amt om overførsel af amtsrådets kompetence i henhold til campingreglementet til primærkommunerne i Nordjyllands Amt, jf. § 28 f, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om frikommuner.
§ 2
Frikommuneregulativet indebærer, at Nordjyllands Amts kompetence i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4. september 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr. 74 af 5. februar 1990 (campingreglementet) kan overføres til primærkommunerne i Nordjyllands Amt.
Ved overførsel af kompetence bemyndiges kommunalbestyrelsen til at meddele tilladelse i henhold til §§ 2, 3, 7 og 8 i campingreglementet, til at modtage indberetning efter § 7, stk. 3, og til at føre tilsyn efter § 13 i campingreglementet.
Nordjyllands Amt kan dog ikke overføre sin kompetence efter campingreglementet i sager, der vedrører kommunalt ejede ejendomme.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til amtsrådet. Amtsrådets afgørelse kan påklages til Planstyrelsen.
§ 3
Frikommuneregulativet træder i kraft den 15. juni 1991. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.
Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener, jf. lov om kommunernes styrelse § 9, stk. 3.
pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 2, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990, meddeles:
Miljøministeriet, den 27. maj 1991, den 27. maj 1991
/Per Stig Møller Ole Christiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991