Lov om fastlæggelse af regler om visse hverv m.v. ved erhvervsskolerne
Børne- og Undervisningsministeriet
LOV nr 372 af 06/06/1991 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om det mindste antal hverv som ledende lærer ved de enkelte erhvervsskoler samt om de enkelte skolers mindsteforbrug af arbejdstid til hverv som ledende lærer og som uddannelses- og erhvervsvejleder.
(Stk. 2)
§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om antallet af de enkelte opgaver, der skal stilles eleverne på erhvervsskolerne i fag og fagområder, hvori der afholdes skriftlig eksamen eller fremlægges skriftlige arbejder til bedømmelse ved eksamen, når disse eksamenskrav er fastsat af ministeren. Reglerne skal indeholde bestemmelser om opgavernes eller besvarelsernes omfang til brug for beregningen af rettearbejdets omfang. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren bestemmer, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte, at bestemmelserne i §§ 1 og 2 helt eller delvis finder tilsvarende anvendelse for godkendt erhvervsuddannelse m.v. på skoler, institutioner og virksomheder, der ikke er erhvervsskoler.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. august 1991.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991, den 6. juni 1991 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005