Lov om individuel boligstøtte

§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.

§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende. Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden. Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere boligstøtte. Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således:

1. Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand og ydelser efter denne lovs §§ 49 b, stk. 2, og 49 f, stk. 3.
2. Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.
3. Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for regulering af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1. Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten. Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes med 11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst. Stk. 5. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden. Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved beregnede indkomst betegnes husstandsindkomsten. Stk. 7. Hvis husstandsindkomsten i boligstøtteåret må antages at blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst. Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande omfattet af kapitel 11 indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren. Boligen

§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når lejligheden er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Boligstøtte kan dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 2. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.

Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1 (lejere)

Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1 (lejere)

§ 10. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum. Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelsen af boligudgiften med 4,25 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4. Såfremt udgiften til vandforbrug i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 10 a i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 33 kr. pr. m2 bruttoetageareal og 16,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 5. Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 16,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 6. Stk. 6. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-5, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser.

§ 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11 i henhold til reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for een person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover. Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 m2 medregnes 50 pct. Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

1. at pensionistens ægtefælle dør,
2. at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus,
3. at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller
4. at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus. Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.

§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 45.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således: 1 barn 5 pct. 2 børn 10 pct. 3 børn 15 pct. 4 eller flere børn 20 pct. Stk. 2. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.

§ 15. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold f. eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Boligudgift for andelshavere og ejere

Boligudgift for andelshavere og ejere

§ 17. Ved opgørelsen af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb:

1. Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,
2. vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,
3. pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,
4. udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7, og
5. beregnet skat af overskuddet på ejendommen. Overskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører. Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således:
6. Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.
7. Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.
8. Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien.
9. Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører. Stk. 3. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2 fratrækkes følgende beløb:
10. beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og
11. indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.

§ 18. Boligministeren kan fastsætte regler

1. om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,
2. om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og
3. om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 24.204 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person som nævnt i 1. pkt. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 25. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed. Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser. Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde:

1. Boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 2 værelser,
2. boliger på 61 til og med 75 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og
3. boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser. Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor. Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål. Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt. Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1. Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4. Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12. Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6 eller 7, eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2. Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter § 25, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.

§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført. Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 i denne lov,
2. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, og
3. lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 25, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere. Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter. Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, har ret til støtte efter § 25 i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis. Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7. Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtte efter § 25 eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis. Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning af boligudgiften.

§ 29. Reglerne i stk. 2-8 finder anvendelse på ansøgere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, medmindre ansøgeren har mistet retten hertil efter udgangen af 1992. Stk. 2. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste tre år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af forhøjelsen. Stk. 3. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 2, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 14, 23, 24 og § 25, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 3 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes efter stk. 2 og nedsættes efter stk. 3. Stk. 5. Lejeforhøjelser for forbedringer, som gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter stk. 2-4, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til forbedringsboligsikring efter stk. 4. Stk. 6. Kan en lejeforhøjelse som nævnt i stk. 5 give ret til boligsikring efter stk. 2, kan boligsikringen nedsættes efter reglen i stk. 3, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder. Stk. 7. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes forbedringsboligsikring. Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Tilskud eller lån

Tilskud eller lån

§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån til

1. en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2. en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3. en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til
4. en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri.

§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden. Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt pensionisten dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt pensionisten optages på et plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1. såfremt pensionisten er andelshaver og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2. såfremt pensionisten er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,
3. såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller
4. såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller en psykiatrisk institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem. Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og stk. 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år. Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring.

Ansøgning og udbetaling

Ansøgning og udbetaling

§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse. Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.

§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket. Stk. 2. Ansøgeren er forpligtet til at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i fast ejendom.

Omberegning og efterregulering

Omberegning og efterregulering

§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning, jf. dog §§ 44 og 46. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar. Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegning kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen. Stk. 2. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.

§ 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-6, og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 7, og der i løbet af året sker indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen. Stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned. Efterregulering

§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser. Stk. 4. Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan dokumentere, at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke er ydet. Stk. 5. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens ikkemeddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar.

§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Stk. 3. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55-57 ydes efter begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kap. 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kap. 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,

1. når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger, eller
2. når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.

§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.

§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, og 57 er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum. Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel. Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt. Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.

§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 60. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en erstatningsbolig. Stk. 3. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til

1. husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
2. ejere eller
3. lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid. Stk. 4. § 61, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.

§ 61. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligselskabet. Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet. Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligselskabet har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligselskabet låntagerens tilgodehavende hos selskabet til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren. Stk. 4. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke. Stk. 5. Når lån til boligindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.

§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Stk. 2. Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

§ 70. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende. Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct:

1. Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk. 4.
2. Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 22.000 kr., jf. § 8, stk. 5.
3. Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 2.
4. Standardbeløb for vandtillæg på 4,25 kr., jf. § 10, stk. 3.
5. Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og 16,50 kr., jf. § 10, stk. 4.
6. Standardbeløb for varmetillæg på 16,75 kr., jf. § 10, stk. 5.
7. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 6.600 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
8. Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 124.400 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.
9. Grænsebeløbets minimumsbeløb, boligydelse på 4.400 kr., jf. § 21, stk. 1, og boligsikring på 7.000 kr., jf. § 22, stk. 1.
10. Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 45.900 kr., jf. § 14.
11. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 24.204 kr., jf. § 23, stk. 1.
12. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.000 kr., jf. § 25, stk. 9.
13. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 816 kr., jf. § 33.
14. Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.440 kr., jf. § 34. Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 11, 13 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25. Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1991-niveau.

Klageadgang

Klageadgang

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån efter §§ 55-57 og §§ 66 og 67 kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51. Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes for amtsankenævnets vedkommende af formanden. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.

§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser:

1. boligsikring, 40 pct.,
2. boligydelse, 75 pct.,
3. sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.,
4. udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct. Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
5. udlændingelovens §§ 7 og 8,
6. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller
7. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af lån. Stk. 4. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 68 stilles dog kun til rådighed med halvdelen og efter §§ 56 og 57 med 2/3. Stk. 5. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i hovedstadsområdet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning. Stk. 6. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune. Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion ophører, når den ældre eller personen med handicap ikke længere bebor den anviste ældrebolig, herunder på grund af senere fraflytning. Stk. 3. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.

§ 82. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes. Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978.

§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver reduceret på grund af overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-5. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kapitel 2-4 a samt kapitel 12 ved udgangen af 1992. Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst, husleje, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr. Stk. 3. Det beregnede kompensationsbeløb benyttes for de følgende år, idet beløbet dog reduceres med yderligere 2.000 kr. hvert år. Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt. Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation. Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse, jf. § 22, eller omvendt. Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når

1. støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte ved udgangen af 1992,
2. støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3, eller
3. en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.