Lov om Danmarks Grundforskningsfond (*
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LOV nr 409 af 06/06/1991 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Fondens oprettelse og formål
Fondens oprettelse og formål
(Stk. 3)
§ 1. Til styrkelse af Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne oprettes Danmarks Grundforskningsfond med en grundkapital på 2 mia. kr., som overføres til fonden fra staten. Stk. 2. Afkastet af grundforskningsfondens midler og fondens andre indtægter, jf. stk. 3, skal anvendes til finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Stk. 3. Grundforskningsfonden kan oppebære indtægter af patenter, licenser og gaver m.m. og kan inden for sit formål udføre kontraktforskning.
Fondens ledelse
Fondens ledelse
(Stk. 3)
§ 2. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis formand og medlemmer udpeges af undervisnings- og forskningsministeren i deres personlige egenskab:
- En formand udpeget af undervisnings- og forskningsministeren,
- 3 medlemmer indstillet af de 6 statslige forskningsråds formandskollegium uden for rådenes midte,
- 1 medlem indstillet af Rektorkollegiet uden for kollegiets midte,
- 1 medlem indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium uden for kollegiets midte,
- 1 medlem indstillet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
- 1 medlem indstillet af Akademiet for De Tekniske Videnskaber og
- 1 medlem udpeget af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 2. Bestyrelsen tilrettelægger selv sin administration. Stk. 3. Nedlægges eller ændres nogen af de i stk. 1 nævnte indstillingsberettigede parter væsentligt, fastlægges det i fundatsen, jf. § 3, hvordan det pågældende medlem indstilles.
§ 3. Fondens fundats fastsættes ved kongelig anordning efter indstilling fra bestyrelsen. I fundatsen fastsættes regler for indstilling af og funktionsperioder for bestyrelsens medlemmer.
§ 4. Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre fondens midler i overensstemmelse med grundforskningsfondens formål. For at opfylde dette formål kan bestyrelsen
- efter aftale med eksisterende forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen, for en kortere eller længere årrække finansiere oprettelse eller udvidelse af institutter og centre ved eller på tværs af institutionerne,
- oprette stillinger på lektor- og professorniveau for en kortere eller længere årrække og
- oprette stipendier til forskere med Ph.D.-grad.
§ 5. Grundforskningsfondens bestyrelse kan benytte statens forskningsråd, jf. lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd, til at foretage den faglige, videnskabelige vurdering af fremsatte forslag, og rådene kan selv tage initiativ til at fremsætte forslag. Til rådgivning om anvendelse af fondens midler kan endvidere oprettes ad hoc-komiteer bestående af højt kvalificerede aktive forskere fra ind- og udland.
§ 6. Fondens bestyrelse offentliggør hvert år en beretning om fondens virksomhed.
Midlernes forvaltning
Midlernes forvaltning
(Stk. 2)
§ 7. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler, så de bliver til størst mulig gavn for fondens formål. Ved fondsformuens placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning. Stk. 2. Midlerne skal anbringes på følgende måde: a) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant, b) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn, c) som indestående i danske pengeinstitutter, d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de under litra a-c nævnte, e) i faste ejendomme, som fonden ejer.
Tilsyn og revision
Tilsyn og revision
§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelse af midler efter § 7.
(Stk. 2)
§ 9. Fondens regnskab skal revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Valget skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Udnævnelsen kan til enhver tid tilbagekaldes. Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.
§ 10. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til undervisnings- og forskningsministeren.
(Stk. 2)
§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren og Rigsrevisionen kan til enhver tid afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren og Rigsrevisionen anser for fornøden. Undervisnings- og forskningsministeren og Rigsrevisionen skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt. Stk. 2. Rigsrevisionen kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes.
§ 12. Danmarks Grundforskningsfond kan ophæves ved lov. Ved ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.
Straffebestemmelser m.v.
Straffebestemmelser m.v.
(Stk. 2)
§ 13. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand eller medlem af bestyrelsen:
- undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,
- giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen, undervisnings- og forskningsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der vedrører fonden,
- gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fonden. Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden efter forhandling med finansministeren. ( 1)
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991, den 6. juni 1991 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. februar 2007