Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl.
BEK nr 417 af 06/06/1991
§ 2
Told- og skatteregionerne, jf. dog stk. 2 og 4, bemyndiges til at træffe afgørelse som 1. instans bortset fra de tilfælde, der er nævnt i §§ 3-12.
For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende bemyndiges skattedirektoraterne til at træffe afgørelse som 1. instans i de i stk. 1 nævnte tilfælde. Undtaget herfra er dog sager vedrørende told- og afgiftslovgivningen og lov om arbejdsmarkedsbidrag, sager vedrørende arbejdsgiverkontrollen og sager vedrørende inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskatter.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde bestemme, at en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner træffer afgørelse som 1. instans i alle sager vedrørende et bestemt sagsområde.
For skattepligtige, der er omfattet af § 2, stk. 1 og 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (lovbekendtgørelse nr. 740 af 20. november 1987, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), træffes de afgørelser, der henhører under stk. 1-3, af Told- og Skattestyrelsen. Dette gælder ikke i det omfang, Ligningsrådet har bemyndiget de kommunale skattemyndigheder til at foretage ansættelse i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.
§ 3
De kommunale skattemyndigheder bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter følgende bestemmelser:
- Afskrivningsloven (lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, som ændret senest ved lov nr. 217 af 10. april 1991), § 5, stk. 3, § 29 A, stk. 4, og § 43 A.
- Aktieavancebeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som ændret senest ved lov nr. 362 og 394 af 6. juni 1991), § 2 b, stk. 5.
- Ejendomsavancebeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som ændret senest ved lov nr. 386 af 13. juni 1990), § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 12, stk. 1, og stk. 4, sidste pkt.
- Etableringskontoloven (lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990, som ændret senest ved lov nr. 217 af 10. april 1991), § 5, stk. 4, 2. pkt., og § 8, stk. 2.
- De årlige finanslove, § 42, tekstanmærkning nr. 50 og nr. 51.
- Fondsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 350 og 362 af 6. juni 1991), § 3, stk. 3, og stk. 4, sidste pkt., § 4, stk. 6, og stk. 7, 1. pkt., § 5, stk. 2, og § 15, stk. 3, nr. 3.
- Frigørelsesafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som ændret senest ved lov nr. 138 af 7. marts 1990), § 6, stk. 1, og § 7, stk. 4, sidste pkt.
- Fusionsloven (lovbekendtgørelse nr. 569 af 7. august 1990, som ændret ved lov nr. 362 af 6. juni 1991), § 15, stk. 3.
- Investeringsfondsloven (lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som ændret senest ved lov nr. 218 af 10. april 1991), § 3 A, stk. 5, § 5, stk. 1, sidste pkt., og § 6, stk. 2, sidste pkt.
- Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 362, 363 og 391 af 6. juni 1991), § 22, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3, sidste pkt., § 52, stk. 2, sidste pkt., § 53, stk. 4, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 89 og § 89 A, stk. 1-7.
- Konkursskatteloven (lov nr. 359 af 6. juni 1991), § 14 og § 15, stk. 3. Afgørelser vedrørende selskaber m.v. træffes af skattemyndigheden i den kommune, hvor skyldneren havde hjemsted i henhold til selskabsskattelovens § 24 den seneste 15. januar forud for konkursdekretets afsigelse. Selskabsskattelovens § 24, stk. 3, anvendes tilsvarende. Afgørelser vedrørende fysiske personer træffes af den skattemyndighed, som i henhold til bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, §§ 7, 8 eller 10, foretager forskudsregistrering af skyldneren for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
- Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som ændret senest ved lov nr. 362, 363, 379, 391, 394 og 398 af 6. juni 1991), § 16 A, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 16 B, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 1.
- Pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 677 af 4. oktober 1990, som ændret ved lov nr. 255 af 24. april 1991), § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 19 E og § 21 A, stk. 2.
- Bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, § 6, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2.
- Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 362 og 391 af 6. juni 1991), § 5, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3, sidste pkt., og stk. 5, § 5 A, stk. 2, sidste pkt., § 7, sidste pkt., § 17, stk. 3, 1. pkt., § 17 B, stk. 3, 1. pkt., og § 18, stk. 3, 1. pkt.
De kommunale skattemyndigheder bemyndiges endvidere til som 1. instans at træffe afgørelse i sager om forældelse af indkomst- og formueskatter, i sager om henstand med skattebetalingen i forbindelse med klage over skatteansættelser, i sager om henstand med betaling af forbrugsrenteafgift for afgiftsåret 1987, i sager om udbetaling af acontobeløb, jf. etableringskontolovens § 9, stk. 3, 3. pkt., og investeringsfondslovens § 9, stk. 3, 1. pkt., samt i sager om værdiansættelse af aktier efter ligningslovens § 19, 1. pkt.
For skattepligtige, der er omfattet af § 2, stk. 1 og 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (lovbekendtgørelse nr. 740 af 20. november 1987, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), træffes de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser dog af Told- og Skattestyrelsen. Dette gælder ikke i det omfang, Ligningsrådet har bemyndiget de kommunale skattemyndigheder til at foretage ansættelse i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.
§ 4
Skifteretter og eksekutorer bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 391 af 6. juni 1991), § 3, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 19. november 1990 om nedsættelse af arveafgift m.v. og lov nr. 287 af 8. maj 1991.
§ 5
Skifteretterne bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 391 af 6. juni 1991), § 14 A, stk. 1, 1. pkt., § 26, stk. 3 og 4, for så vidt angår forhøjelse af arveafgiften, § 26, stk. 5, samt § 33, stk. 7, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 19. november 1990 om nedsættelse af arveafgift m.v.
§ 6
Statsamterne bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 391 af 6. juni 1991), § 26, stk. 3 og 4, for så vidt angår fastsættelse af daglige bøder.
§ 7
Finanstilsynet bemyndiges til som 1. instans at træffe afgørelse efter bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986 om fritagelse for realrenteafgift af afkast af visse former for fast ejendom og om kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer efter realrenteafgiftsloven, § 8, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 9 og § 10.
§ 8
Det Kongelige Klasselotteri bemyndiges til som 1. instans af træffe afgørelse efter klasselotteriafgiftsloven (lov nr. 519 af 19. december 1942, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990) og efter klasselotteriloven (lov af 6. marts 1869, som ændret senest ved lov nr. 351 af 6. juni 1991), jf. dog § 9.
§ 9
Den af skatteministeren bemyndigede kontrollant træffer afgørelse efter klasselotteriloven (lov af 6. marts 1869, som ændret senest ved lov nr. 351 af 6. juni 1991), § 1, stk. 3, sidste pkt.
§ 10
Ligningsrådet bemyndiges til at træffe afgørelse efter ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som ændret senest ved lov nr. 362, 363, 379, 391, 394 og 398 af 6. juni 1991), § 16 B, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 2, 4 og 5.
§ 11
Skatteministeren træffer afgørelse efter følgende bestemmelser:
- Bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om opkrævning af indkomst- og formueskat, §§ 10 og 16.
- Bekendtgørelse nr. 80 af 14. februar 1991 om beskatning af dødsboer m.v., § 7.
- Kulbrinteskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som ændret senest ved lov nr. 217 af 10. april 1991), § 17, stk. 4.
- Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som ændret senest ved lov nr. 362, 363, 379, 391, 394 og 398 af 6. juni 1991), § 32 D, stk. 1, sidste pkt.
- Realrenteafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, som ændret senest ved lov nr. 394 af 6. juni 1991), § 20, stk. 4.
- Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 362 og 391 af 6. juni 1991), § 24, stk. 3.
- V6-loven (lov nr. 270 af 8. juni 1983, som ændret senest ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 2 og 3, og § 3, stk. 1.
Skatteministeren træffer endvidere afgørelse i henhold til dobbeltbeskatningsaftaler i konkrete sager, hvor der er opstået en dobbeltbeskatningssituation.
§ 12
Afgørelse om aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 1, og offentlighedslovens § 15, stk. 1, samt afgørelse om tavshedspligt m.v., jf. forvaltningslovens kapitel 8, i sager, der er omfattet af denne bekendtgørelse, træffes i 1. instans af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.
Afgørelse i sager om beregning og udbetaling af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb træffes i 1. instans af den myndighed, der skal tilbagebetale det pågældende beløb.
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse.
- instans
Klageinstans
Klageinstans
§ 13
Afgørelser efter § 2, stk. 1-3, jf. dog § 16, og efter §§ 4-8 kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Told- og Skattestyrelsen bemyndiges endvidere til som klageinstans at træffe afgørelse i medfør af følgende bestemmelser:
- Arveafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 391 af 6. juni 1991), § 32, stk. 1.
- Kapitaltilførselsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 761 af 12. december 1988, som ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990), § 14, stk. 1.
- Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 362, 363 og 391 af 6. juni 1991), § 45, stk. 3, sidste pkt.
- Registreringsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 81 af 12. februar 1990, som ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991), § 13, dog kun for så vidt angår spørgsmålet, om de af skatteministeren fastsatte bestemmelser for vurderingsmændenes virksomhed er fulgt.
- Stempelloven (lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som ændret senest ved lov nr. 362, 390 og 391 af 6. juni 1991), § 26, stk. 1, § 30, 1. pkt., og § 40, stk. 4, 2. pkt.
Told- og Skattestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre afgørelsen ifølge lovgivningen kan indbringes eller forelægges for Momsnævnet eller Motornævnet.
§ 14
Afgørelser efter § 3, stk. 1 og 2, kan påklages til told- og skatteregionerne.
Told- og skatteregionerne bemyndiges endvidere til som klageinstans at træffe afgørelse i medfør af følgende bestemmelser:
- Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 362 og 391 af 6. juni 1991), § 28, stk. 3, 1. pkt.
- Skattekontrolloven (lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, som ændret senest ved lov nr. 350 og 394 af 6. juni 1991), § 7 A, stk. 2, sidste pkt.
Told- og skatteregionerne bemyndiges endvidere til at træffe afgørelse i sager, der vedrører klager over de kommunale pantefogeders inddrivelse af skatter eller de kommunale skattemyndigheders sagsbehandling i de af § 3, stk. 1 og 2, omfattede sager.
Klager som nævnt i stk. 1 og 2, der vedrører afgørelser truffet i 1. instans af Københavns Kommune, samt klager som nævnt i stk. 3, der vedrører pantefogederne eller skattedirektoratet i nævnte kommune, afgøres af Told- og Skatteregion København 2 (Nord). Vedrører klager som nævnt i 1. pkt. Frederiksberg Kommune, afgøres sagerne af Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest).
Told- og skatteregionernes afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 15
Afgørelser efter § 2, stk. 4, 1. pkt., § 3, stk. 3, 1. pkt., § 9 og § 10 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 16
Afgørelser efter § 12 kan påklages til skatteministeren.
Skatteministeren træffer endvidere afgørelse i sager, der vedrører klager over sagsbehandlingen i de af § 2, § 3, stk. 3, 1. pkt., §§ 4-10 og §§ 12-14 omfattede sager.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juni 1991. § 3, stk. 1, nr. 11, har virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december 1990 eller senere. § 13, stk. 2, nr. 4, har virkning for sager, der rejses den 1. juli 1991 eller senere.
Direktøren for Told- og Skattestyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at Told- og Skattestyrelsen indtil den 1. januar 1992 træffer afgørelse i visse typer af sager, der er omfattet af § 2.
Afgørelser, der efter direktøren for Told- og Skattestyrelsens bestemmelse, jf. stk. 2, er truffet af Told- og Skattestyrelsen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre afgørelsen efter § 16 kan påklages til skatteministeren.
§ 18
Bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. ophæves og erstattes af nærværende bekendtgørelse.
Skatteministeriet, den 6. juni 1991, den 6. juni 1991
/Anders Fogh Rasmussen Hans Refslund/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991